rsberetning 2010 Indhold ? Forord: Med hbet om en god fremtid... ? Vi er stadig langt fra mlet ? Alle bliver rigere af at sikre ligebehandling af handicappede ? Verden bliver ikke lyserd blot fordi vi har konventionen ? Kommunal mainstreaming og kommunale handicaprd ? Min mening, Min stemme ? konomiske levevilkr for mennesker med handicap ? Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ? Frikvartersttte i grundskolen ? Fremtidens boliger til mennesker med handicap ? Tilgngelighed til e-handel ? Medie- og interessedkning af ligebehandlingstemaer 2010 ? Letlst resume af beretning ? Bestyrelsen per 31. december 2010 ? Medarbejdere per 31. december 2010 Forord: Med hbet om en god fremtid... 2010 har ungtelig vret et usdvanligt r for Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH). 2010 blev ret, hvor det blev besluttet, at CLH skal lukkes. Da denne rsberetning sledes er CLH's sidste, vil et tilbageblik vre naturligt. CLH blev etableret i 1993 ved folketingsbeslutning B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede, s det er hele 17 aktive r, vi nu tager afsked med. rsagen til lukningen er et nske om at knytte arbejdet for ligebehandling af mennesker med handicap tttere til arbejdet med fremme af menneskerettigheder, og anledningen er Danmarks ratificering af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionens artikel 33 plgger Danmark at udpege en eller flere instanser, som har til opgave at overvge gennemfrelsen af FN's handicapkonvention. Denne opgave er besluttet placeret i Institut for Menneskerettigheder (IMR). Beslutningen indebrer en overfrsel af halvdelen af bde CLH's personale og konomiske ressourcer til IMR, mens den anden halvdel indgr i et selvstndigt sekretariat for Det Centrale Handicaprd. Delingen af en usdvanlig velfungerende og kompetent personalegruppe med en unik hj arbejdsetik har selvsagt vret en smertefuld proces. ndringerne trder i kraft 1. januar 2011, men forberedelserne har i hj grad prget arbejdet i CLH hele 2010 og prger naturligvis ogs dette rs beretning. CLH's betydning Beretningen indledes med tre samtaler med personer, der har vret centrale i CLH's historie. De giver deres vurdering af, hvad CLH's arbejde har betydet, ligesom de forholder sig til det fremtidige arbejde for at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Treklveret bestr af Palle Simonsen, der var medinitiativtager til etablering af CLH, og som i en rrkke har vret centrets bestyrelsesformand og formand for Det Centrale Handicaprd. Endvidere omfatter det Sren Eriksen, der er Danske Regioners mangerige reprsentant i Det Centrale Handicaprd og nstformand i CLH's bestyrelse. Den tredje bidragyder til samtaleafsnittet er Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer, nstformand i Det Centrale Handicaprd og medlem af CLH's bestyrelse. Viden frem for tro Det er naturligvis vemodigt at lukke Center for Ligebehandling af Handicappede, og isr hvis lukningen risikerer at efterlade et tomrum, som kan blive vanskeligt at fylde ud. CLH har om nogen stet vagt om de handicappolitiske grundprincipper om sektoransvar, kompensation og ligebehandling. CLH har spillet en meget vigtig rolle ved at udarbejde analyser og samle dokumentation af de mange forskelligartede ligebehandlingsproblemer i samfundet, som mennesker med handicap mder. At indsatsen for at sikre ligebehandling af mennesker med handicap skal baseres p viden og evidens og ikke p tro og formodninger har vret en ledestjerne for CLH i dets betjening af Det Centrale Handicaprd. CLH har opsamlet og sikret den vidensbase, som har vret helt ndvendig, for at Det Centrale handicaprd har kunnet udfylde sin mission. De umdelig mange, meget forskellige former for handicap, der eksisterer, har forskellige implikationer for svel deltagelse i samfundslivet som for adgangen til at udfolde sig personligt. Derfor har den mde, vi indretter samfundet p bde fysisk og organisatorisk, helt afgrende betydning for, om der er lige muligheder for mennesker med handicap. Rdgivning og oplysning Som en del af rdgivningsforpligtelsen har CLH r ud og r ind reageret p hvert eneste lovforslag, der p nogen mde har kunnet pvirke tilvrelsen for mennesker med handicap. Handicapperspektivet er blevet belyst, s beslutningstagere p forhnd har vret gjort bekendt med lovenes konsekvenser. Det har vret mjsommeligt, og til tider har det kunnet opleves som "at skre hakkelse i dgnets rejsestald". Men grundtanken, at politikerne forud for vedtagelser skal oplyses om beslutningernes virkninger, er sund. Et bredt arbejdsfelt CLH's arbejdsfelt er mangefacetteret. At opremse alle de temaer, problemfelter og knaster i samfundet, som CLH har beskftiget sig med, vil forekomme bde uoverskueligt og uoverkommeligt. Men nvnt i flng har mange aspekter ved folkeskolen, dens specialundervisning, adgangsprver og magtanvendelse fyldt en del. Men det har tilgngelighedsproblemer, ulige muligheder for uddannelse, arbejde, adgang til kultur- og fritidsliv samt transport ogs. CLH har ligeledes analyseret boligomrdet, tilgngelighed til lgeklinikker og IT, har ppeget problemer omkring dmte udviklingshmmede og arbejdet for at fremme BPA - den borgerstyrede personlige assistance. Personligt har jeg vret meget optaget af denne ordning, som i Sverige bermmes som det strste bidrag til understttelse af den personlige frihed i nyere tid. Mit hb er s, at ordningen hurtigt forvinder sine startsvanskeligheder. Den fysiske tilgngelighed er et emne, som CLH har gjort opmrksom p utallige gange gennem rene. Selvom vi har pukket p samfundet i en evindelighed, m vi dog med et hjertesuk indse, at det har vret uden synderligt stort resultat! Den fremtidige udfordring CLH blev etableret for at sikre Det Centrale Handicaprd et solidt vidensfundament - et forml som CLH p bedste vis har levet op til. Med lukningen af CLH fjernes en vsentlig del af den opbyggede vidensbase. Det bliver sledes vigtigt for Det Centrale Handicaprd at kunne hente inspiration og viden fra andre kilder, da en solid fdekde til rdets initiativer fortsat vil vre en basal ndvendighed. Det vil derfor for mig at se blive meget afgrende, at Det Centrale Handicaprd, IMR, Folketingets Ombudsmand, regeringens tvrministerielle embedsmandsudvalg og handicaporganisationerne arbejder tt sammen om lsningen af de kommende opgaver. De kommende opgaver vil fortsat vre bde talrige og omfattende. Dette rs beretning indeholder som tidligere r en gennemgang af de strre initiativer og analyseprojekter, som CLH har beskftiget sig med i rets lb. Men nsker man et rimelig dkkende billede af CLH's store arbejdsfelt, skal man lse samtlige CLH's rsberetninger. Her beskrives, hvad CLH har vret beskftiget med, og hvor omfattende og mangfoldigt sprgsmlet om ligebehandling af mennesker med handicap egentlig er. Med denne rsberetning takker Center for Ligebehandling af Handicappede af. P bestyrelsens og medarbejdernes vegne vil jeg varmt takke alle, der har bidraget til CLH's arbejde igennem tiden. Vi kunne ikke have gennemfrt de mange undersgelser uden at modtage oplysninger fra feltet. Det er der mange, der har hjulpet med. At gre samfundet bedre egnet for mennesker med handicap er en stor og vedvarende opgave, som jeg vil nske det nye handicaprd og IMR lykke til med. Men selv om opgaven er stor, er der ingen tvivl om, at det er indsatsen vrd. Hermed overlades ordet til de tre nvnte, centrale personer og deres vurdering af fortiden og fremtiden i dansk handicappolitik. Derefter redegr CLH for sin frden i 2010. Rigtig god fornjelse med lsningen. Ester Larsen Formand Vi er stadig langt fra mlet Interview med Palle Simonsen Fhv. social- og finansminister Tidligere formand for Det Centrale Handicaprd og for CLH's bestyrelse Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har spurgt dansk handicappolitiks nestor, Palle Simonsen om historien bag CLH og hans holdning til, at CLH lukker. Hvad var visionen for CLH, da det blev etableret? ''CLH opstod, fordi der var en omfattende debat - ogs internationalt - om, hvordan man kunne sikre handicappedes forhold. I USA havde man vedtaget stramme love med forbud mod diskrimination af handicappede. Det tema var vi enige om, at man skulle forflge i Det Centrale Handicaprd,'' forklarer Palle Simonsen. Der blev derfor nedsat et udvalg i rdet, der skulle finde ud af, hvordan man kunne tackle situationen i Danmark. Begrebet sektoransvarlighed som havde spillet en stor rolle i dansk handicappolitik, blev kritiseret, fordi det ikke gav stramhed nok i forvaltningen af mennesker med handicaps forhold. ''Udvalgets konklusion var, at en stram, retsbaseret holdning ikke passede srlig godt med danske forhold. Man ville fortstte med sektoransvarlighedsprincippet, men fulgt op af en folketingsbeslutning om ligebehandling,'' forklarer Palle Simonsen. ''Udvalget udformede forslaget til en folketingsbeslutning, som blev sendt til statsministeren med opfordring til at gennemfre den. Det forslag blev vedtaget af alle partier i Folketinget, og en del af forslaget var at oprette CLH,'' forklarer Palle Simonsen. Han mener, at CLH har haft stor betydning for udviklingen p handicapomrdet i kraft af de mange rapporter om manglende ligebehandling, som har dannet baggrund for rdets initiativer over for politikerne. ''Tanken var jo, at CLH skulle stbe kuglerne til politisk behandling i rdet. Opgaven har vret veludfrt, men man m konstatere, at forholdene for handicappede ikke er blevet s meget bedre i perioden,'' beklager Palle Simonsen og konstaterer, at det er de sm skridts politik. Han mener, at CLH har givet rdet betydeligt bedre grundlag for at tage fat p en rkke temaer om tilgngelighed i bred forstand, men beklager, at der har vret beskeden politisk vilje til at tage fat p problemerne. ''Det europiske handicapr i 2003 fik regeringen til at komme med et katalog over forbedringer, men det er ikke blevet til s farligt meget. Det koster penge. Et af forslagene var, at lave handlingsplaner for eksempelvis 10 r. Nu er der get syv r, og der er stadigvk ingen langtidsplaner for for eksempel forbedret tilgngelighed.'' Hvad kommer det til at betyde, at CLH lukker? ''Det mener jeg er en skam, det skal der ikke herske tvivl om. Men selvflgelig er der behov for en myndighed, der kan overvge FN's handicapkonvention. Instituttet arbejder med mange andre sprgsml, og man kunne frygte, at handicapomrdet blev lidt klemt,'' siger Palle Simonsen. ''Det afgrende er, at f strre fremskridt inden for ligebehandlingen, end vi har set i de foregende r. Kan den nye struktur bidrage til det, s er det fint. Men jeg kan godt vre bekymret.'' Han opfordrer derfor bde politikerne og handicaporganisationer til at vre p terne og bruge handicapkonventionen aktivt. ''Man har fet en handicapkonvention som fastslr, at der ikke m vre diskrimination. Men det forudstter stadig politiske beslutninger og vilje. Handicaporganisationerne fr en kmpeopgave i at sikre, at handicapkonventionen ikke ender som FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Man har et konkret, strkt redskab, og det skal bruges,'' fastslr den tidligere formand for Det Centrale Handicaprd. Han er dog klar over, at det krver politisk vilje at f konventionen i spil. ''Nr man ser den debat, der krer i kommunerne for tiden, hvor man mener, at det er besvrligt og dyrt med handicappede, s kan man godt blive bekymret. Det er vigtigt at komme ud over den hurdle,'' siger Palle Simonsen. Her ser han en vigtig opgave for det nye rd i at holde je med, hvordan det gr med udviklingen p Institut for Menneskerettigheder. Han ser ogs frem til, at Det Centrale Handicaprd fr et selvstndigt sekretariat og flere medlemmer fra civilsamfundet, men advarer mod, at rdet mister sin selvstndighed: ''Der er mange fordele ved at have en bredere kreds af medlemmer i rdet. For at rdet skal kunne agere politisk, skal man ikke vre knyttet mere sammen med ministeriet end hjest ndvendigt.'' Hvad har vret de strste handicappolitiske landvindinger i de sidste 17 r? ''Der er sket forbedringer med hensyn til uddannelse og ogs visse forbedringer med tilgngelighed i trafikken og til bygninger. Men jeg blev alligevel overrasket over en pressemeddelelse fra SFI i sidste uge, som siger, at beskftigelsessituationen ikke er blevet bedre for mennesker med handicap i de sidste 50 r. Vi er s usigeligt langt fra, at der sker noget fra politikernes side. Jeg er meget spndt p, hvad der sker, nr man to r efter ratificeringen af FN's handicapkonvention skal lave den frste opflgning. S str man med det samme problem, som man har stet med i mange r, nemlig at vi ikke kommer ud af stedet.'' Palle Simonsen synes, at manglende forstelse for, at man skal leve op til FN' s handicapkonvention, er den strste udfordring for handicapverdenen i fremtiden. ''Folketinget har besluttet, at vi skal leve op til konventionen. I mrke stunder kan man godt tnke p, om der er nogen ting, der overhovedet bliver bedre end med standardreglerne? Da man vedtog Folketingsbeslutningen i 1993 om ligebehandling af handicappede klappede alle partier i hnderne, men hvor har viljen vret senere?'' sprger Palle Simonsen afsluttende. Alle bliver rigere af at sikre ligebehandling af handicappede Interview med Sren Eriksen Fhv. amtsborgmester i Vestsjllands Amt Regionsmedlem i Region Sjlland Medlem af Det Centrale Handicaprd og nstformand i CLH's bestyrelse Hvad har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) betydet for udviklingen p handicapomrdet? ''Uden CLH ville drftelserne i Det Centrale Handicaprd have vret vanskeligere. Hovedproblemet er, at samfundet er sektoropdelt. Det er vrst centralt og gr igen i lovgivningen, men borgeren har brug for, at man tnker p tvrs: Uddannelse, beskftigelse, bostning og familieliv hnger sammen og ligger ikke i t ministerium. Med sin uafhngighed har CLH ppeget en rkke problemstillinger, som br kunne rettes,'' siger Sren Eriksen. I den sammenhng nvner han, at det strkere faglige indspark fra CLH har gjort, at respekten for Det Centrale Handicaprd er vokset hos ministre, embedsmnd, kommuner og regioner. Derfor kan han godt blive bekymret over, at CLH lukker, og Det Centrale Handicaprd fr eget sekretariat. ''Hvor skal rdet hente sin baggrundsviden fra, nr der kun bliver et lille sekretariat, som har travlt med at arrangere mder?'' sprger Sren Eriksen. Han understreger, at det er vigtigt, at rdet ikke kun fr love og cirkulrer p bordet. ''Vil der stadig st respekt om rdet, hvis det kun fr materiale fra Institut for Menneskerettigheder, kommuner, regioner og ministerier? Vil ministrene mde op og fortlle, hvad de arbejder med, som de gr i dag?'' sprger Sren Eriksen. Han glder sig dog til, at Det Centrale Handicaprd fr flere medlemmer fra civilsamfundet, fordi det giver rdet bredere kanaler at arbejde gennem. Hvad tror du, det kommer til at betyde, at handicapomrdet flytter ind i en menneskeretlig sammenhng p Institut for Menneskerettigheder? ''Det bliver interessant at se, om Institut for Menneskerettigheder vil blive respekteret som konventionens 'vagthund'. Det skal de have lov at bevise. Nogle af de dygtige medarbejder fra CLH flytter jo ogs med til IMR,'' fastholder Sren Eriksen. Er der omrder, du frygter, kommer til at lide under CLH's nedlggelse? ''Institut for Menneskerettigheder kan f svrere ved at blive respekteret p handicapomrdet. Dt er CLH's arbejde, fordi det er baseret p undersgelser med udgangspunkt i handicappedes daglige problemer,'' forklarer Sren Eriksen. ''Man kan frygte, at vi ikke i samme grad kan stte nye nationale dagsordener. At vi skal helt op p internationalt niveau hver gang. Det er ikke det, der er brug for lokalt. Der er brug for, at nogen "sparker" til udviklingen. Der er altid kamp om pengene. Handicappede er et mindretal, der har svrt ved at opn forbedringer, hvis ikke fllesskabet taler deres interesser,'' fastslr Sren Eriksen. Her stter han sin lid til handicapkonventionen. ''Den betyder, at vi er forpligtede til at holde fokus p omrdet. Det bliver ikke rart for et land at blive hngt ud. Vi kan ikke undg at f bemrkninger, for det giver Institut for Menneskerettigheder jo ogs i dag. Men det ville vre trist og ubehageligt at blive peget ud som et land, der ikke overholder konventionen. S alle aktrer m arbejde hrdt for at undg, at det sker,'' opfordrer Sren Eriksen. Han mener, at den strste handicappolitiske landvinding i de sidste 17 r har vret, at handicappolitik ikke kun er socialpolitik. ''Men jeg synes ikke, at arbejdsmarkedspolitik og sundhedspolitik er arbejdet grundigt nok ind i handicappolitikken. Sundhed og job er vigtige elementer, hvis man nsker ligestilling,'' fastslr han. Generelt savner Sren Eriksen, at gennemsnitsborgeren fr tilstrkkelig viden og forstelse for levevilkrene for mennesker med handicap. ''Nste gang SFI mler holdningen til mennesker med handicap, hber jeg p forbedringer. Flertallet skal have forstelse og indsigt. Ellers synes de ikke, at handicap skal p dagsordenen,'' forklarer Sren Eriksen og indrmmer, at han ikke selv vidste, hvordan han skulle agere, frste gang han selv mdte mennesker med handicap. ''Man skal bare vre sig selv. Det er den bedste mde!'' Den strst udfordring for den danske handicapverden er, iflge Sren Eriksen, at samfundets konomiske formen er i krise. ''20 borgere i en kommune, som er dybt afhngige af et botilbud, har ikke mange stemmer i forhold til en folkeskole. Jeg frygter, at de specialiserede omrder bliver de frste, der bliver beskret. Kvaliteten vil dale, og de borgere, det gr ud over, rber mske ikke engang op, fordi de ikke kan udtrykke det. Man kan hbe, at overvgningen kan forhindre tilbageskridt. Jeg hber, at der er enighed om, at vi alle sammen bliver rigere ved at sikre ligebehandling af handicappede.'' slutter Sren Eriksen. Verden bliver ikke lyserd blot fordi vi har konventionen Interview med Stig Langvad Formand for Danske Handicaporganisationer Nstformand i Det Centrale Handicaprd og medlem af CLH's bestyrelse Center for Ligebehandling af Handicappede har haft fokus p vigtige ting som manglende tilgngelighed eller manglerne i specialundervisningen, indleder Stig Langvad interviewet. Alligevel hber han ikke, at det fr betydning, at CLH lukker. "Der bliver sat noget andet i stedet. Vi har fet en konvention, og vi fr stadig rapporter og analytisk tilgang. Jeg tror p, at det bliver bedre eller mindst lige s godt," fastslr Stig Langvad. Han har store forventninger til, at handicapomrdet flytter ind i en menneskeretlig sammenhng p Institut for Menneskerettigheder. "FN's handicapkonvention giver os langt flere svar p nogle af de ting, vi sprger om i hverdagen. Den kan bringe os ud af en masse gamle historiske holdninger, som blandt andet er vokset ud af de skaldte gode viljers vej. Konventionen vil give et andet grundlag, men verden bliver ikke lyserd i morgen, fordi vi har konventionen," advarer han. Han ser frem til at f et moderniseret og revitaliseret handicapbegreb, som ikke lngere er koblet sammen med behovet for sttte. Hvad tror du, det kommer til at betyde, at overvgningen af indsatsen p handicapomrdet bliver slet sammen med andre omrder, som etniske minoriteter og kn p Institut for Menneskerettigheder? "Jeg hber, at handicapbegrebet bliver mainstreamet ind i de andre omrder. Derudover vil det betyde, at uddannelse af dommere i Botswana, eller hvor IMR nu engagerer sig i verden, ogs bliver pvirket af handicapomrdet. Det er en multiplikatoreffekt, men det krver selvflgelig, at IMR gr det". Han glder sig til, at Det Centrale Handicaprd fr et selvstndigt sekretariat og flere medlemmer fra civil- samfundet. "Jeg tror, at vi fr en mere ideologisk og etisk debat. Mske ogs en mere uenig debat, som kan resultere i mere udvikling. I dag siger halvdelen af rdet ingenting og den anden halvdel kommer til de samme konklusioner som sekretariatet. Enighed skaber ofte stilstand. Uenighed skaber mere forandring," hvder Stig Langvad. Han er knap s optimistisk med hensyn til at f bragt rdets meninger ind i ministerierne og mener, at sekretariatets placering er afgrende. "Sekretariatet skal placeres i et strkt vidensmilj. Hvis sekretariatet skal ligge der, hvor det ligger i dag, kan det ende i en vidensmssig blindgyde," fastslr han. Hvad synes du om, at vi gr fra samarbejde til en rettighedstilgang p handicapomrdet? "De to ting er hinandens supplement. Jeg ser dem ikke som modstninger, men som et skifte i retorikken. Vi skal lre at arbejde med konventionen. Men det nytter ikke, at jeg vedhfter den ved hver klage, jeg sender," forklarer han. Blandt de strste handicappolitiske landvindinger i de sidste 17 r nvner han ledsagerordningen til unge under 18 r, sttte- og kontaktpersonordningen til sindslidende og den borgerstttede personlige assistance, selv om den ikke fungerer upklageligt. "Generelt er der sket en normalisering, som godt nok er under pres i jeblikket. Lige nu skal vi vrne om udviklingen og ikke tabe de ting, vi har sat i gang, p gulvet," fastslr Stig Langvad. Han oplever FN's handicapkonvention som et bolvrk mod en ekstrem negativ handicappolitik i det danske samfund. "Man burde jo ikke opleve de tilbageslag, som vi oplever i dag. Krisen rammer skvt og det gr hrdt ud over handicapomrdet. Hvis den finansielle krise var kommet om tre r, nr vi havde lrt at bruge konventionen, s havde vi vret bedre rustet," konstaterer Stig Langvad. En af de ting, Stig Langvad savner i den danske handicapvirkelighed er reel implementering af handicapkonventionens artikel 4, stk. 3, om medinddragelse af handicaporganisationerne i den politiske proces. "Vi kommer frst ind, nr andre har trukket stregerne. Fokus p udgifterne p det specialiserede omrde er et eksempel, hvor vi kunne have diskuteret servicen p en konstruktiv mde uden at det havde behvet at koste penge - men snarere kunne lses med frre penge. Jeg savner, at man anerkender os som mindst lige s kreative til at finde lsninger som de bureaukratiske konomer," siger Stig Langvad og citerer Karl Marx: "Marx har jo aldrig haft s meget ret: Det er konomien, der bestemmer i sidste instans, selv i en liberal regering. Det er utroligt, at man taler om konomi, fr man taler om mennesker," konstaterer han. Stig Langvad mener, at den strste udfordring for handicapverdenen er at sikre, at alle personer med handicap fr den ndvendige sttte og anerkendelse. Han uddyber: " Personer med autisme eller hjerneskade fr for eksempel ikke den vrdighed og respekt, de fortjener. Engang var de usynlige. Nu er de blevet meget synlige konomisk!" Kommunal mainstreaming og kommunale handicaprd Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har siden 2000 haft et srligt fokus p det kommunale handicappolitiske arbejde, blandt andet udarbejdelse af kommunale handicappolitikker og arbejdet i de kommunale handicaprd. Hvert r tager CLH initiativer, der skal generere viden om de handicappolitiske tiltag i kommunerne. I r har CLH valgt at undersge hvor mange kommuner, der har en handicappolitik samt politikkernes opbygning og indhold. Derudover har CLH valgt at se nrmere p handicaprdenes seneste rsberetninger, tilbyde hjlp til implementering af Projekt Mainstreaming af handicapomrdet og at vre ambassadr for projekt Nye og nemmere veje. Kommunale handicappolitikker Iflge den undersgelse CLH har foretaget af kommunernes handicappolitikker, har i alt 78 kommuner frem til august mned 2010 udarbejdet en handicappolitik, der gr p tvrs af kommunens forskellige sektorer og dertil hrende ansvarsomrder. Strukturreformen synes at have vret en vsentlig igangstter i tilblivelsen af politikker, idet de 64 af politikkerne er udarbejdet siden strukturreformens ikrafttrdelse i 2007. Samtidig viser det sig, at handicappolitikkerne ofte er blevet til p foranledning af handicaprdene, ligesom rdene har vret en vsentlig aktr i udarbejdelsen af politikkerne. Undersgelsen viser, at knap halvdelen af handicappolitikkerne tager udgangspunkt i FN's handicapkonvention, men kun ganske f kommuner indarbejder konventionen i de mere specifikke dele af handicappolitikken. Opbygningen af handicappolitikkerne er meget forskellig bde i indhold og i struktur. Ofte indeholder de dog en politisk vision og et forml, samt en beskrivelse af mlgruppen, grundlaget for politikken og en definition af handicapbegrebet. Undersgelsen dokumenterer ogs, at de udvalgte indsatsomrder kan variere fra en beskrivelse af helt overordnede mlstninger til beskrivelse af en konkret implementeringsstrategi. De oftest forekommende indsatsomrder er fysisk tilgngelighed, beskftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter. Mlgruppen for politikkerne er mennesker med handicap. Der er kun sjldent eksplicit fokus p mennesker med astma, allergi, lse- og skrivehandicap samt kognitive handicap. Knap en fjerdedel af kommunerne har valgt at flge op p handicappolitikken ved at faststte en tidsramme for handicappolitikken. En del kommuner evaluerer rligt indsatsen i forhold til politikken. Enkelte kommuner har udpeget ansvarlige i forvaltningerne til at flge op p og koordinere indsatsen. Handicaprdenes rsarbejde 2008 CLH har indsamlet og gennemget de kommunale handicaprds rsberetninger for 2008. Gennemgangen er baseret p 31 modtagne rsberetninger. Den peger p, at sammenlignet med r 2007, er der sket en betydelig udvikling bde i de emner, handicaprdene arbejder med, og i den mde, hvorp rdene samarbejder med den vrige forvaltning. Blandt eksempler p tiltag, der har fremmet samarbejdet, kan nvnes: at formand, nstformand og socialdirektr samt eventuelt embedsmnd holder formder, eller at social- og sundhedschefer fast deltager i rdets mder. I nogle kommuner deltager rdsmedlemmer i andre udvalgs mder. Ud over de faste opgaver som at vre hringsorgan for kommunen i sager, der vedrrer mennesker med handicap, samt at vre dialogforum mellem kommune og handicaporganisationer, s har en del rd haft overskud til selv at tilrettelgge temadage for borgere, debatmder med den vrige forvaltning og at udarbejde tilgngelighedsoversigter. Samtidig viser gennemgangen, at proceduren omkring hringsfasen er blevet styrket ved, at nogle rd fr sagerne til hring tidligere i processen. Handicaprdene har oplevet, at dette har givet strre mulighed for indflydelse. En del rd nsker dog mere indflydelse. Enkelte rd oplever ikke at blive hrt i alle sager, der vedrrer handicapomrdet, og andre mangler feedback p hringssvarene. De fleste temaer for handicaprdenes arbejde er bestemt af de sager, der kommer til hring, men omrder som tilgngelighed, lange ventelister og sagsbehandlingstider, uddannelsestilbud til unge og sprgsml vedrrende sundhed nvnes som omrder, handicaprdene tager op p egen foranledning. Mainstreaming CLH har i 2010 afsat ekstra ressourcer til at kunne hjlpe kommuner med at implementere tankegang og vrktjer fra Projekt Mainstreaming af handicapomrdet i den kommunale praksis. Projektet var oprindeligt finansieret af Socialministeriet under puljen Nye og nemmere veje. I projektet er der udviklet en rkke vrktjer, der skal hjlpe medarbejderne i de kommunale forvaltninger med at indarbejde handicapaspektet i deres opgaver og aktiviteter. CLH's tilbud har bestet i en prsentation af mainstreaming-tankegangen og de tilknyttede vrktjer, samt i tilbud om at tilrettelgge workshops med udgangspunkt i de enkelte kommuners praksis. Tilbuddet udlb i juli 2010, men blev delvist erstattet af en ambassadrordning for Nye og nemmere veje. Nye og nemmere veje I efterret 2010 har Servicestyrelsen oprettet en ambassadrordning for initiativerne under puljen Nye og nemmere veje. Puljen bestr af i alt ti projekter, hvoraf Projekt Mainstreaming af handicapomrdet er et af initiativerne. Ambassadrordning er et tilbud til politikere og medarbejdere i kommuner og regioner samt kommunale handicaprd om at rekvirere en workshop med fokus p et til to af initiativer under Nye og nemmere veje. CLH har deltaget i ambassadrordningen ved at afholde workshops med specifikt fokus p mainstreaming. Min mening, Min stemme Demokrati, politiske rettigheder og valgdeltagelse for mennesker med udviklingshmning har vret fokus for et to-rigt EU-projekt "Min mening, Min stemme - M.O.TE". Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har deltaget i projektet sammen med organisationer fra Irland, Italien, Malta, Spanien og Ungarn i perioden oktober 2008 til oktober 2010. Med udgangspunkt i den problemstilling, at mennesker med udviklingshmning mder forskellige barrierer i udvelsen af deres politiske rettigheder, har projektet haft fokus p at opbygge viden og opmrksomhed om politiske rettigheder hos mennesker med udviklingshmning. Derudover har intentionen vret at styrke den samfundsmssige opmrksomhed p vigtigheden af, at ogs mennesker med udviklingshmning skal have mulighed for at deltage i demokratiet. Og p at forbedre tilgngelighed til valghandlingen, herunder tilgngelig information og viden om demokrati, politiske rettigheder og valg. Et vigtigt udgangspunkt for igangsttelsen af projektet er desuden FN's handicapkonvention. I artikel 29 forpligter deltagerstaterne til at sikre, at mennesker med handicap har samme adgang til at udve deres politiske rettigheder som andre. Positive deltagererfaringer Deltagerinddragelse og -involvering har vret centralt for projektet, og der er derfor nedsat en flgegruppe af mennesker med udviklingshmning i hvert deltagerland. Hver flgegruppe har testet det undervisningsprogram og den hjemmeside, der er udviklet i projektet. Flgegrupperne har derudover deltaget i tre tvrnationale flgegruppemder. Flere flgegruppemedlemmer giver udtryk for, at de gennem M.O.TE-projektet har fet et europisk perspektiv p politik. Samtidig er der positive tilbagemeldinger fra de deltagere, som er blevet interviewet tre gange og har testet undervisningsprogrammet. Det er oplevelsen blandt denne gruppe, at undervisningen har bidraget med ny viden om demokrati og politik. Viden om vlgererfaringer I lbet af M.O.TE-projektet er der gennemfrt tre interviewundersgelser blandt mennesker med udviklingshmning. De viser, at deltagerne generelt er interesseret i politiske sprgsml, og de fleste deltagere har stemt p et eller andet tidspunkt i deres voksenliv. Interviewene viser ogs, at deltagerne finder det vigtigt at stemme og gr sig tanker om, hvordan man kan gre samfundet bedre. Tilgngelighed til stemmeafgivelse Udviklingshmning kan influere p evnen til at lse og skrive samt evnen til at bearbejde information. Det kan vanskeliggre stemmeafgivelsen ved valg. Blandt andet siger mange af interviewpersonerne, at stemmesedlerne er svre at lse og forst, og efterlyser derfor billeder og strre skrifttyper p stemmesedlerne. Tilgngelighed til politisk viden Deltagerne i undersgelsen mener, at det kan vre vanskeligt at gennemskue de politiske budskaber og finde ud af, hvilke konkrete handlinger, politikerne vil foretage efter et valg. Deltagerne oplever, at de ikke har tilstrkkeligt kendskab til de politiske partiers holdninger og finder politik relativt utilgngelig. Flere deltagere efterlyser derfor letforstelige materialer om politik, herunder partiprogrammer, fordi politik bliver lettere at forst, hvis man ved, hvad partierne str for. I M.O.TE-projektet er der derfor udarbejdet guidelines til, hvordan man udarbejder politiske partiprogrammer i letforstelig form. Derudover er der udgivet to pjecer i forbindelse med Europaparlamentsvalget i 2009. Pjecerne er mlrettet mennesker med udviklingshmning og stttepersoner. I r kom en pjece, med information til mennesker med udviklingshmning, blandt andet om hvad et valgkort er, hvordan man stemmer, og hvad der sker efter et valg. Undervisning i demokrati og politik Erfaringerne fra de gennemfrte interviewundersgelser samt flgegruppeaktiviteterne peger p et stort behov for at fokusere p uddannelse af mennesker med udviklingshmning i demokrati og politik. Som en del af M.O.TE-projektet er der udviklet et undervisningsprogram mlrettet mennesker med udviklingshmning. Det fokuserer p demokrati, politik og valgdeltagelse, og er testet og kommenteret af de nationale flgegrupper. Formlet har vret at skabe opmrksomhed hos mlgruppen om politiske rettigheder og at imdekomme den manglende tilgngelighed til viden om demokrati og politik for mlgruppen. Deltagerne giver udtryk for, at de har fet stort udbytte af undervisningen. De har blandt andet opnet strre kendskab til stemmeafgivelse, politik og til at skelne politikernes holdninger fra hinanden. Alle deltagere mener, at det er blevet lettere at stemme, og at det ogs er vigtigt at stemme, blandt andet fordi det er en mde at f indflydelse p - bde p samfundet og p individuelle livsvilkr. Projektets tredje interviewundersgelse peger p, at deltagerne ikke oplever, at deres holdninger tages alvorligt i samme grad som alle andres. Flere deltagere refererer til, at de har fet stort udbytte af den del af uddannelsesprogrammet, der handler om, hvordan man kan danne sig en mening om forskellige emner. Derfor br undervisning af mlgruppen ligeledes flges op af initiativer, som kan bidrage til at ndre synet p mennesker med udviklingshmning som en gruppe, der ikke stilles de samme naturlige forventninger til om demokratisk deltagelse, som der stilles til alle andre. Anbefalinger P baggrund projektets undersgelser har CLH anbefalet at: ? Socialministeriet tager initiativ til, at der udarbejdes letforsteligt informationsmateriale om demokrati, politik og valg, mlrettet mennesker med udviklingshmning og andre med behov for letforstelig information ? de politiske partier udarbejder deres partiprogrammer i letforstelig form ? der udvikles og udbydes kurser i demokrati, politik og valg for mennesker med udviklingshmning og andre med behov for letforstelig information ? Socialministeriet tager initiativ til at gre stemmesedler tilgngelige. konomiske levevilkr for mennesker med handicap Er personer med handicap fattige? Der er ikke enighed om, hvad man skal forst ved fattigdom, heller ikke nr det glder personer med handicap. Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) set p sammenhngen mellem fattigdom og handicap. 2010 fattigdomsr EU har udnvnt 2010 til ret for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse, og iflge EU-beregninger er der 79 millioner fattige i EU, hvilket svarer til 16 % af EU's samlede befolkning. I Danmark er der ikke politisk konsensus om, hvad fattigdom er, og der findes ikke en officiel fattigdomsgrnse. Regeringen arbejder ud fra en bred definition af fattigdom, der omfatter svel konomi som sociale forhold. Betydningen af en definition En klar konomisk grnse for fattigdom giver et vigtigt overblik over en central del af fattigdomsproblematikken. En bredere definition af fattigdom, stter fokus p muligheden for at deltage i samfundslivet og for at have et liv p egne betingelser. Dette aspekt er ikke let at mle, men er helt centralt i FN's handicapkonvention. FN's handicapkonvention Artikel 28 i handicapkonventionen forpligter staten til at sikre en tilstrkkelig levefod og social tryghed for personer med handicap. Men de konomiske levevilkr er tt knyttet til livsforhold, der er omtalt i konventionens vrige artikler, for eksempel artikel 24 om uddannelse og artikel 27 om arbejde og beskftigelse. Artikel 28 m derfor opfattes som en sikring af, at personer med handicap som minimum har en tilstrkkelig levefod og social tryghed, mens det er overholdelsen af konventionen som helhed, der kan beskytte personer med handicap mod fattigdom som flge af handicappet. Levevilkr - konomiske levevilkr Det, man umiddelbart forbinder med de konomiske levevilkr, er den konomiske indtgt. Her er situationen for personer med og uden handicap formentlig den samme: Et lavt uddannelsesniveau medfrer alt andet lige en lavere indtgt og vice versa. Undersgelser viser imidlertid, at personer med handicap generelt har et lavere uddannelsesniveau end personer uden handicap, og at beskftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap er lavere end blandt personer uden. Deraf flger generelt set lavere indkomstforhold. Frtidspension Hvis man ikke kan forsrge sig selv p grund af nedsat arbejdsevne, er der mulighed for at f frtidspension. Frtidspension er derfor vigtig, nr levevilkrene for personer med handicap undersges. Mden, frtidspensionen reguleres p, gr, at frtidspensionen har et efterslb i forhold til den generelle lnudvikling. Konsekvensen er, at kbekraften for frtidspensionister udhules over tid, set i forhold til personer med lnindkomst. Da frtidspension for langt de fleste er en varig forsrgelsesydelse, er det desuden helt centralt at sikre et tilstrkkeligt supplement til alderdommen. Dette er svrt for de fleste frtidspensionister i dag svrt. Dyrt at have nedsat funktionsevne De konomiske levevilkr er ikke beskrevet alene ved at se p indkomst. Udgifterne spiller ogs ind, og her kan personer med handicap p nogle omrder vre lst i forhold til at kunne prioritere. Det vil ofte vre p udgiftstunge poster, som for eksempel bolig og transport, at valgmulighederne er begrnsede. I en vurdering af, om personer med handicap har lige muligheder og lige levevilkr, m der derfor tages hjde for, om den enkelte kompenseres for sdanne ekstraudgifter. Hvor kan man begynde? I bemrkningerne til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN's handicapkonvention skriver Socialministeriet, at artikel 28 blandt andet gennemfres gennem lov om social pension sammenholdt med lov om social service og almenboligloven. Et godt sted at begynde en undersgelse af Danmarks opfyldelse af konventionens bestemmelser kunne derfor vre at se nrmere p, om reglerne om frtidspension, sammenholdt med kompensationsmulighederne i lov om social service og almenboligloven, sikrer personer med handicap en tilstrkkelig levefod og social tryghed. Levevilkrsundersgelser i Danmark SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfrd har siden 70'erne gennemfrt tre store levevilkrsundersgelser. Iflge disse har danskerne generelt fet markant bedre levevilkr, men der er blevet strre afstand mellem dem, som er inkluderet og dem, som er ekskluderet i samfundet. Frtidspensionister findes i den gruppe, der har strst risiko for eksklusion. Undersgelserne beskftiger sig ikke med levevilkrene for personer med handicap set i forhold til befolkningen som helhed. Der mangler undersgelser, som kan belyse netop dette aspekt. Anbefalinger CLH's notat om konomiske levevilkr for personer med handicap har vret drftet i Det Centrale Handicaprd. Rdet har anbefalet den koordinerende minister p handicapomrdet at ivrkstte tilbagevendende levevilkrsundersgelser for personer med handicap, og har lagt vgt p at f foretaget undersgelser, som omfatter alle personer med handicap i alle livssituationer. Rdet foreslr ministeren, at undersgelserne designes p en mde, der kan bidrage til monitoreringen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer - skv ligebehandling? Antallet af personer, der har en sundhedsforsikring, er vokset betydeligt siden 2002, hvor skattelovgivningen bnede mulighed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. I 2008 havde 1 million personer en sundhedsforsikring. Ni ud af ti sundhedsforsikringer er arbejdsgiverbetalte. Sprgsmlet er, hvordan personer med handicap er stillet i denne sammenhng. Mlgruppen En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er kun skattefri, hvis alle virksomhedens medarbejdere har fet tilbudt forsikringen. Dansk Sundhedsinstitut ppegede i februar 2010, at der er en objektiv ulighed i adgangen til private skattesubsidierede sundhedsforsikringer. F ansatte p det offentlige arbejdsmarked og frre uden for arbejdsmarkedet har en sundhedsforsikring. Andre undersgelser viser, at ogs for privatansatte er der stor forskel p, hvem der har en sundhedsforsikring. Blandt personer med en indkomst under 300.000 kr. fr halvdelen en sundhedsforsikring, mens 2/3 af personer med en indkomst over 500.000 kr. har en sundhedsforsikring. Ser man p den uddannelsesmssige baggrund er der ogs stor forskel: 39 % af de ufaglrte privatansatte har en sundhedsforsikring, mens 63 % af privatansatte med en videregende uddannelse har en sundhedsforsikring. Handicap og forsikring Det har desvrre ikke vret muligt for Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) at gennemfre en egentlig undersgelse af personer med handicaps muligheder for at f en sundhedsforsikring. Men sttes ovenstende fakta op mod fakta om personer med handicap, m det umiddelbart antages, at personer med handicap har sundhedsforsikringer i en langt lavere udstrkning end personer uden handicap. Flere undersgelser viser nemlig, at tilknytningen til arbejdsmarkedet samt uddannelsesniveauet er lavere for personer med handicap end for andre. Forsikring og Pension har oplyst, at der blandt de forskellige selskaber, som udbyder sundhedsforsikringer, kan vre forskel p ordningernes mlgruppe og dkningsgrad. Generelt m man dog formode, at personer med kroniske sygdomme ikke eller kun delvist omfattes af en sundhedsforsikring. Der kan ligeledes vre forskel p dkningen, afhngig af om handicappet er opstet fr eller efter, forsikringen er tegnet. Der kan mske ogs vre problemer med dkning af sundhedsforsikring, hvis man i forbindelse med jobskifte eller overgang til fleksjob skal tegne en ny forsikring. Denne vurdering stttes af et notat fra Dansk Sundhedsinstitut. Notatet viser, at personer med en privat sundhedsforsikring i vsentligt hjere grad end andre angiver at have en god eller en virkelig god helbredstilstand, ogs nr der er kontrolleret for kn, alder og indkomst. Skv ligebehandling? Den danske sundhedslov har som mlstning at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvsenet (Sundhedsloven 2, stk. 1). I artikel 25 i FN's handicapkonvention anerkender deltagerstaterne: "at personer med handicap har ret til at nyde den hjste opnelige sundhedstilstand uden diskrimination p grund af handicap. .Deltagerstaterne skal i srdeleshed. forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikringer, som skal tilbydes p retfrdige og rimelige vilkr, nr sdanne forsikringer er tilladt efter national ret." Der har vret en lbende debat om, hvorvidt tilbuddet om arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er med til at skabe et a- og et b-hold, nr det kommer til adgangen til sundhedsydelser. Men skal vi i Danmark sikre mod indirekte diskrimination af personer med handicap i forhold til sundhedsforsikringer, krver det opmrksomhed p to forhold: For det frste, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer udelukkende er et tilbud til personer inden for arbejdsmarkedet. Adgangen til arbejdsmarkedet og placeringen p arbejdsmarkedet er alts det springende punkt. Her viser tidligere undersgelser, at personer med handicap har en lavere beskftigelsesgrad end befolkningen generelt. For det andet, at det endnu ikke er undersgt, hvorvidt den dkningsgrad, man opnr med en sundhedsforsikring, er den samme for personer med handicap som for andre. Som nvnt, skal arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for at vre skattefri tilbydes alle medarbejdere p en given arbejdsplads. Men det udelukker ikke, at dkningsgraden for den enkelte medarbejder kan variere, for eksempel sledes at kroniske sygdomme p forsikringstidspunktet ikke dkkes. Anbefalinger CLH anbefaler, at det undersges, hvorvidt mennesker med handicap i samme omfang som andre lnmodtagere har adgang til sundhedsforsikring og ikke mindst, at dkningsgraden i forbindelse med de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er p niveau med lnmodtageres uden et handicap. Frikvartersttte i grundskolen Skolen er ikke bare et sted, hvor brn lrer at lse og skrive. Der indgr ogs en rkke lreprocesser og sociale sammenhnge, der bidrager til brnenes udvikling til hele og harmoniske mennesker. Mange af de sociale frdigheder lrer brn i samspillet med andre brn. Interaktionen i frikvarterer og fritidsordninger er sledes vigtig for barnets udvikling. Ikke desto mindre har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) modtaget henvendelser fra forldre, som har oplevet, at deres brn med handicap ikke har kunnet f den ndvendige sttte til at kunne fungere i frikvarterer og skolefritidsordninger, og dermed ikke har kunnet f hverdagen som helhed til at hnge sammen. Derfor har CLH gennemfrt en undersgelse af, hvilke muligheder elever med handicap har for at f sttte i frikvarterer og fritidsordninger. Lovgivningen Iflge vejledningen til folkeskoleloven er folkeskolen et sted hvor alle mdes. Skolen skal give plads til det individuelle og det vsensforskellige, samt have fokus p barnets personlige og sociale potentiale og kompetencer i fllesskabet. Dette giver folkeskolen en srlig forpligtelse over for elever med srlige behov, herunder elever med handicap. Iflge FN's handicapkonventions artikel 24 skal de enkelte deltagerlande sikre, at undervisningen er tilrettelagt, s der ydes effektive individuelle sttteforanstaltninger, der giver strst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med mlet om fuld inklusion. Samtidig skal det vre muligt for personer med handicap at lre livs- og socialt udviklende frdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet p lige fod med andre. Undersgelsen CLH har udsendt en rkke sprgsml til landets PPR-kontorer og relevante handicaporganisationer for at undersge, hvor udbredt behovet for sttte i frikvarterer og skolefritidsordninger er, samt hvordan behovet imdekommes. Undersgelsen har vret prget af en lav svarprocent. Derfor er det vanskeligt at konkludere noget generelt om omfanget og praksis for sttte i frikvarterer og SFO. Men svarene indikerer, at elever med behov for sttte i frikvarterer og SFO fr den ndvendige sttte, og at skolerne ikke oplever manglende sttte i frikvarterer og SFO som et problem. Undersgelsen peger ogs p, at der ikke er faste procedurer for, hvordan den enkelte skole dkker behovet for sttte i frikvarterer og SFO. Ministeriets svar CLH har ogs rettet henvendelse til Undervisningsministeriet for at f klarhed over reglerne for sttte til elever med handicap i frikvartererne og i SFO i den ordinre folkeskole samt p friskoleomrdet. Undervisningsministeriet svarer, at personlig assistance bevilliget til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegang, ogs kan ydes i frikvarterer efter behov. Det er iflge folkeskolelovens 45, stk. 2, skolens leder, der trffer afgrelsen. Undervisningsministeriet gr opmrksom p, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunens skoler etablerer det forndne tilsyn med eleverne i frikvarterer og spisepauser med videre. Ministeriet fremhver, at det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en individuel vurdering af behovet i den pgldende SFO faststter antallet af medarbejdere. Skolebestyrelsen faststter, inden for de givne ml og rammer, principper for SFO'ens virksomhed. Ved faststtelse af disse principper kan der tages hjde for, at der er brn med srlige behov i SFO'en. Undervisningsministeriet svarer endvidere, at loven om friskoler og private grundskoler ikke sikrer ret til sttte i frikvarterer. Hovedparten af stttebehovet skal tilgodeses inden for den enkelte skoles almindelige driftstilskud. Hvis dette ikke er muligt, kan skolen sge tilskud i en rlig fastsat pulje, som er srlig afmrket til specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand. Heraf kan der blandt andet sges tilskud til pdagogisk medhjlp. Puljen er tnkt til elever med vsentlige problemer med at koncentrere sig og fastholde opmrksomheden i lngere tid. Ministeriet oplyser, at bevillingen ogs dkker forudgende og/eller efterflgende frikvarter. Undersgelsens konklusion De skoleledere, der har bidraget til undersgelsen, oplever, at eleverne fr den sttte, de har brug for. Men der er situationer, hvor elever kan have brug for sttte, som ikke er sikret via lovgivningen. Brn med emotionelle og adfrdsmssige problemer har strre risiko for et udkket behov for sttte. Dette kan hnge sammen med, at brn med fysiske handicap har brug for sttte bde i undervisningen og i frikvarterer/SFO, mens nogle brn med psykiske handicap udelukkende har brug for sttte i frikvarterer og SFO. Dette kan gre det vanskeligere at f tildelt sttten. Folkeskoleloven samt tilhrende bekendtgrelser og vejledninger om specialundervisning og specialpdagogisk bistand er ikke klar i forhold til sprgsmlet om frikvarterssttte eller sttte i SFO. Lovgivningen fokuserer primrt p sttte i forbindelse med undervisningsproblematikker i snver forstand. I forhold til friskoler og de frie grundskoler findes der ikke regler for sttte i frikvartererne og SFO til elever med srlige behov. Forldre til brn i friskoler og frie grundskoler kan derfor se sig ndsaget til at flytte deres barn til andre skoleformer, for eksempel folkeskoler eller specialskoler, hvis de oplever, at den sttte deres brn fr i frikvartererne og SFO p de frie skoler ikke er tilstrkkelig. Anbefalinger Set i lyset af et overordnet forml om inklusion anbefaler CLH, at lovgivningen prciseres sledes, at sttten ses som en udvidelse af den nuvrende undervisningsdifferentiering, og at retten til sttte i frikvartererne og SFO bliver lovsikret. Fremtidens boliger til mennesker med handicap Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) i 2010 ogs vret sekretariat for rdets Tnketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap. Tnketanken har gennemfrt en mderkke i forret 2010, hvor formlet var at finde frem til en ny vision for boliger til mennesker med handicap. En vision som indeholdt et opgr med institutionelle rammer og tankegange. CLH har tilrettelagt mderne, tilvejebragt skriftligt materiale og oplg samt koordineret og serviceret den efterflgende proces, hvor Tnketanken har udgivet et manifest og afholdt en hring. FN's konvention og fremtidens boliger En ny vision for de boligforhold, samfundet stiller til rdighed for mennesker med handicap, m ndvendigvis forholde sig til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionens grundlggende principper har da ogs vret et centralt udgangspunkt for mange af Tnketankens drftelser. Men mange andre af konventionens bestemmelser har betydning for, hvordan boligen og livet i boligen skal tilrettelgges. Retten til privatliv og beskyttelse mod uvrdig behandling er for eksempel vigtige som vrn mod institutionelle forhold og utilstrkkelige fysiske rammer. Konventionens artikel 19 har fet en srlig betydning for Tnketankens arbejde, fordi den meget direkte angiver, at mennesker med handicap har retten til selv at vlge, hvor og med hvem man vil bo, samt ikke er forpligtet til at bo i en bestemt boform. Artikel 19 fastslr, at man har en helt grundlggende ret til selvbestemmelse, ogs nr det handler om bopl. Det hovedbudskab har Tnketanken bret videre i sit manifest. Fortid, nutid og fremtid Tnketanken blev nedsat ud fra et nske om at f helt nye og visionre lsninger. Derfor var det vigtigt, at Tnketanken kunne se p situationen med helt friske jne bde i forberedelsen og i det konkrete mdeforlb. Den mtte ikke blive lst fast i kendte forestillinger om de konkrete problemer. Det var dog ndvendigt at give Tnketanken en flles introduktion til opgaven, og derfor udarbejdede sekretariatet nogle f, korte notater om historikken, aktuel status for botilbud til mennesker med handicap og konventionens betydning. Et notat gav en koncentreret gennemgang af den historiske udvikling p botilbudsomrdet fra srforsorgens udlgning til i dag, med fokus p svel de faktiske fysiske rammer som den pdagogiske og ideologiske tilgang. Den aktuelle situation blev prsenteret ved oplg og korte notater, blandt andet om de seneste undersgelser p omrdet. Resultaterne viser, at borgeren har f eller ingen valgmuligheder, og at boligernes fysiske standard i mange tilflde er langt under det generelle boligniveau i Danmark. Teknologiens muligheder Velfrdsteknologien vinder frem mange steder i forskellige former, og disse fremtidsmuligheder har haft Tnketankens store opmrksomhed. Der udvikles hjlpemidler, som kan assistere et menneske med nedsat funktion bde i den personlige pleje, ved mltider og i mange af dagligdagens praktiske situationer. Tnketanken havde besg fra Fonden for Anvendt Borgernr Teknologi for at hre om de nyeste tiltag og om mulighederne for sttte fra fonden. Det handler om at fle sig hjemme Det stod klart fra frste frd, at Tnketankens vision skulle handle om at have sit eget hjem, hvilket er meget mere end blot en bolig. De omstndigheder og vrdier, der er knyttet til et menneskes oplevelse af at hre hjemme, blev indgende drftet i Tnketanken og behandlet p flere oplg. Svel visionen "Mit hjem - mit valg" som manifestets budskab understreger dette centrale omdrejningspunkt for Tnketankens arbejde; At en bolig er rammen om et hjem. Samfundets indsats for at sikre gode boligforhold for mennesker med handicap handler derfor om at sikre, at mennesker med handicap kan leve livet ud fra egne nsker p lige vilkr med andre mennesker i samfundet. Fakta Tnketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap blev nedsat af Det Centrale Handicaprd i 2009 med sttte fra Trygfonden, Helsefonden og Vanfrefonden. Tnketanken har udgivet et manifest: "Mit hjem, mit valg", som kan ses p www.dch.dk Tilgngelighed til e-handel Brug af internettet til at kbe alt fra tj, rejser, biografbilletter til el-kedler bliver mere og mere udbredt. For personer med handicap kan en besvrlig tur i en utilgngelig butik sledes erstattes af f klik med musen, og varen bringes til dren. Men det krver, at e-butikkerne er tilgngelige. Danmark har med ratificeringen af FN's handicapkonvention forpligtet sig til at trffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap p lige fod med andre har adgang til den information og kommunikation, der tilbydes offentligheden. Det indebrer ogs at opfordre private udbydere til at tage hensyn til alle aspekter af tilgngelighed for personer med handicap. Sprgsmlet er, om mennesker med handicap i dag har samme mulighed for at handle p internettet som andre. Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) satte sig i 2010 for at undersge tilgngeligheden til e-handel. Resultatet var desvrre nedslende. Undersgelsen CLH's undersgelse inkluderer alle led i forbindelse med en e-handel. Det vil sige tilgngeligheden, nr man som forbruger bruger internettet til at skaffe forbrugerinformation om det at handle p nettet, nr man bruger prissammenligningstjenester, og nr man bruger e-butikker, herunder betaler og fr varen leveret. I undersgelsen blev tilgngeligheden til 26 hjemmesider undersgt. Tilgngeligheden blev vurderet p baggrund af den internationalt fastsatte standard for tilgngelighed til hjemmesider (WCAG 2.0 niveau AA), som ogs indgr i den obligatoriske standard for offentlige myndigheders hjemmesider i Danmark. Nr standarden flges, kan en stor gruppe af personer med handicap anvende hjemmesiden. Det glder eksempelvis personer, som er blinde, dve, ordblinde, har indlringsvanskeligheder eller begrnset bevgelighed. Drlig tilgngelighed Ingen af de 26 undersgte hjemmesider levede op til alle standardens kriterier for tilgngelighed. To hjemmesider med forbrugerinformation var dog forholdsvis tilgngelige. Begge disse hjemsider er etableret af offentlige myndigheder efter 1. januar 2008 og skal sledes leve op til kravene om tilgngelighed. De vrige hjemmesider - hvor tilgngelighedsstandarden ikke er obligatorisk - viste sig at vre langt fra tilgngelige. 85 % af hjemmesiderne havde drlig eller mangelfuld tilgngelighed. Eksempelvis kunne ganske mange af hjemmesiderne kun anvendes ved brug af mus, hvilket er problematisk eksempelvis for blinde og svagsynede. Nogle hjemmesider anvendte udelukkende farve til at skelne mellem visuelle elementer, hvilket giver problemer for personer, som er farveblinde. Den samlede konklusion p tilgngelighedsundersgelsen blev derfor, at personer med handicap ikke har de samme muligheder som personer uden handicap for at handle i e-butikker. Denne konklusion kunne ns, inden kunden overhovedet var kommet til at skulle betale for den nskede vare. Derudover viste undersgelsen forskellige tilgngelighedsproblemer i forbindelse med betalingsdelen, blandt andet i forhold til mulighederne for at f betalingskort, samt tilgngeligheden til netbanker og andre internetbaserede betalingslsninger. Og endelig viste undersgelsen ogs, at der kan vre tilgngelighedsproblemer forbundet med at f varen leveret. Tilgngelig e-handel betaler sig Der er mange gode argumenter for at sikre tilgngeligheden til e-butikker. Udenlandske undersgelser har peget p en rkke forhold, som gr sikring af tilgngeligheden til en god forretning for e-butikker. Det er det blandt andet, fordi man med en tilgngelig e-butik kan n ud til et strre potentielt marked, fordi mange mennesker uden handicap ogs foretrkker tilgngelige hjemmesider. Samtidig er tilgngelige hjemmesider relativt set omkostningseffektive, fordi brugervenlighed minimerer ndvendigheden for omkostningstung support. Offentliggrelsen af undersgelsen blev derfor startskuddet til et samarbejde mellem CLH, Foreningen for Distance- og Internethandel, IT- og Telestyrelsen, E-handelsfonden og tilgngelighedskonsulentfirmaet Sensus. Samarbejdet har i frste omgang frt til afholdelse af et seminar under overskriften: Hvorfor tilgngelighed til e-handel kan betale sig. Mlet med seminaret var at f en dialog med e-butikkerne og gre dem opmrksomme p den konomiske investering, der ligger i at sikre tilgngeligheden til e- butikken samt introducere til, hvad der skal til for at sikre tilgngeligheden til en e-butik. Initiativer P baggrund af CLH's undersgelse har Det Centrale Handicaprd rettet henvendelse til videnskabsministeren, der er enig i, at lovgivning i en eller anden form kan vre en af de muligheder, der skal til for at sikre tilgngeligheden til offentlige myndigheders hjemmesider. Ministeren oplyser samtidig, at man, ud over at se nrmere p hvad der skal til for at sikre tilgngeligheden, blandt andet arbejder med udviklingen af et e-lringsvrktj angende tilgngelighed mlrettet private tjenesteudbydere. CLH har igennem de senere r fet henvendelser om, at mennesker med bestemte handicapr, som flge af for eksempel ADHD eller psykisk udviklingshmning var udelukket fra at have betalingskort - og dermed i vidt omfang udelukket fra nethandel. Det har ikke vret muligt at afdkke den problemstilling inden for denne undersgelse, men CLH har konstateret, at der kan vre forhold, som indebrer en barriere for den lige adgang til e-handel. P den baggrund har Det Centrale Handicaprd skrevet til konomi- og erhvervsministeren og opfordret ministeren til at ivrkstte en nrmere undersgelser af personer med handicaps mulighed for at f udstedt kredit- eller betalingskort. Ministeren har i stedet bedt Finanstilsynet om at drfte problemstillingen med Finansrdet. Medie- og interessedkning af ligebehandlingstemaer 2010 Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har som en del af sit opdrag at informere om ligebehandlingen af mennesker med handicap. Det betyder blandt andet, at CLH p forskellige mder gr opmrksom p egne opgaver og analyser af ligebehandlingsproblemer, men ogs at CLH deltager i den debat, der foregr p omrdet i medierne. I lbet af 2010 har medierne vret fyldt med historier om stigningen i udgifterne til det specialiserede socialomrde. I forbindelse med at kommunerne har skullet spnde livremmen ind, har flere peget p, at stigningen i udgifterne til det specialiserede socialomrde har medfrt besparelser p andre omrder. Det har resulteret i, at det specialiserede socialomrde er blevet hngt ud som kommunernes store konomiske problem. Der har i debatten vret brugt en retorik, der har fet flere, deriblandt CLH's bestyrelsesformand og formand for Det Centrale Handicaprd Ester Larsen, til at opfordre til en mere imdekommende tone i debatten og i omtalen af mennesker med behov for specialiseret hjlp. I det tidlige forr satte CLH via en analyse af fagligheden i specialskoler og -klasser fokus p, at 74 % af eleverne i specialskoler og -klasser ikke fr folkeskolens afgangsprve. CLH's pressemeddelelse i den anledning gav genlyd i flere fagblade. Senere blev problemstillingen fulgt op i pressen i forbindelse med lanceringen af Det Centrale Handicaprds rsberetning. Den omtalte nemlig flere forskellige undersgelser, der viser, at en ud af tre elever med handicap ikke tager folkeskolens afgangsprve. I maj meldte CLH ud, at det str sljt til med tilgngeligheden til landets e-butikker. Udmeldingen var baseret p en undersgelse foretaget af CLH, hvor ingen af de undersgte e-butikker var fuldt tilgngelige. Heldigvis ville e-handel-branchen gerne i dialog omkring problemstillingen, og et samarbejde kom i stand. Maj bd ogs p en konference. Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd var CLH primus motor bag den tilbagevendende nationale konference, hvor alle landets kommunale handicaprd havde mulighed for at mdes og f inspiration til og udveksle erfaringer med arbejdet i rdene. Konferencen lb af staben den 10. maj og satte fokus p rdenes arbejde med FN's handicapkonvention. Der var stor interesse for konferencen, hvor i alt 300 mennesker var mdt op. I sensommeren og det tidlige efterr var CLH som sekretariat for Det Centrale Handicaprd involveret i udgivelsen af manifestet for rdets Tnketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap. I forbindelse med lanceringen af manifestet skrev rdets formand Ester Larsen og tnketanksmedlemmerne en kronik til Kristeligt Dagblad. I november blev lanceringen af Tnketankens manifest fulgt op af en hring p Christiansborg, hvor CLH's medarbejdere stod for pressearbejde, afvikling og videreformidling af hringens resultater til politikerne. Igennem hele ret har CLH's medarbejdere og bestyrelsesformand lbende holdt foredrag om handicappolitiske temaer. Fra oktober 2009 til december 2010 har medarbejderne holdt omkring 50 foredrag, hvoraf en stor del har handlet om mainstreaming af handicapomrdet og dansk handicappolitik bde generelt og i et kommunalt perspektiv. Derudover har CLH haft besg af udenlandske delegationer, der gerne vil hre om CLH's arbejde. CLH har i r haft besg fra Norge, Tyskland, Kroatien og Uganda. www. CLH driver fire hjemmesider: www.clh.dk er CLH's egen hjemmeside, der bringer nyheder om relevante handicapfaglige problemstillinger, orienterer om CLH's arbejde og aktuelle projekter samt publicerer CLH's udgivelser. www.dch.dk er Det Centrale Handicaprds hjemmeside, der drives af CLH som sekretariat for rdet. Hjemmesiden bringer nyt om rdets arbejde. www.kommunalehandicapraad.dk er en hjemmeside mlrettet de kommunale handicaprd. Siden indeholder viden om og hjlp til det handicappolitiske arbejde i handicaprdene. Samtidig bringer siden nyt om srlige kommunale problemstillinger i relation til ligebehandlingen af mennesker med handicap samt presseklip om lokale handicappolitiske tiltag. www.handicapmainstreamning.dk er en srlig hjemmeside, CLH etablerede i tilknytning til Projekt Mainstreaming af handicapomrdet. Her ligger projektets vrktjer samt information om projektets gennemfrelse. Projektet blev afsluttet i juni 2010, og siden opdateres derfor ikke lngere. www i fremtiden Da CLH bliver nedlagt per 1. januar 2011, vil nogle af ovenstende hjemmesider ikke blive opdateret i fremtiden. Det vil dog vre muligt at f adgang til de oplysninger, der ligger p alle hjemmesiderne. Det Centrale Handicaprds hjemmeside, www.dch.dk, vil angive, hvor de forskellige oplysninger kan findes. Rapporter CLH udgiver hvert r rapporter og notater med dokumentation for CLH's undersgelser og analyser. I 2010 har CLH udgivet disse rapporter og notater: ? Kommunale handicappolitikker - vision og redskab ? Frikvarterssttte i grundskolen ? Erfaringer med at stemme I ? Erfaringer med at stemme II ? Erfaringer med at stemme III ? Tilgngelighed til e-handel ? Nr stemmer afgives II ? Demokratiundervisning i voksenspecial-undervisningen ? Adgang til demokratiet - Letlst udgave ? Faglighed i specialskoler og specialklasser Nyhedsbrev CLH's nyhedsbrev Lighedstegn udkommer fire gange om ret. Det bringer artikler om de projekter og aktiviteter, CLH og Det Centrale Handicaprd er involveret i, og rapporterer om andre relevante ligebehandlingsaktiviteter. Aller sidste nummer af Lighedstegn udkom i november 2010.. Letlst resume af beretning Center for Ligebehandling af Handicappede arbejder p at sikre at mennesker med handicap har samme muligheder som alle andre. Her skriver vi om hvad Center for Ligebehandling af Handicappede har arbejdet med i r. Center for Ligebehandling af Handicappede lukker nr 2010 slutter. Derfor har vi p centret spurgt nogle mennesker om hvad det kan betyde for mennesker med handicap. Alle kommuner i Danmark har et handicaprd. Et handicaprd skal hjlpe kommunen med at tage beslutninger om hvad kommunen skal gre for mennesker med handicap. I r har Center for Ligebehandling af Handicappede arrangeret et mde for alle handicaprd. P mdet kunne handicaprdene f informationer som er vigtige for det de laver. Centret har ogs lavet et projekt der hedder Mainstreaming af handicapomrdet. Projektet handler om at medarbejdere i kommunerne skal tnke p mennesker med handicap i det de laver i kommunen. Nogle mennesker i Danmark er mske fattige fordi de har et handicap. Centret vil gerne finde ud af om det helt sikkert er sdan. Derfor har centret bedt den minister der beskftiger sig med mennesker med handicap om at f lavet undersgelsen. I Danmark kan nogle mennesker f deres arbejdsgiver til at betale for en sundhedsforsikring. Det betyder at de kan f behandling p et privathospital. Hvis mennesker med handicap fr en sundhedsforsikring er det ikke sikkert at de fr den samme behandling p privathospitalet som alle andre. Centret vil gerne have undersgt hvilken behandling mennesker med handicap kan f p privathospitaler. Nogle brn med handicap har brug for sttte nr de er i skole. De har for eksempel brug for sttte til at lre noget. De har ogs brug for sttte i frikvartererne og hvis de er i fritidsklub. Det str ikke i loven at brn med handicap skal have hjlp i frikvarteret og i fritidsklubben. Centret mener det skal st i loven. Center for Ligebehandling af Handicappede har vret med til at samle en masse mennesker der ved noget om boliger og handicap. De har skrevet en pjece om hvordan vi laver bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. Pjecen ligger p www.dch.dk Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt om mennesker med handicap kan kbe ting p internettet. Mange hjemmesider p internettet kan ikke bruges af mennesker med handicap. Heldigvis vil de der har hjemmesiderne lave om p det. De er bare ndt til at lre hvordan de skal gre. Centret har givet forslag til hvordan man laver gode hjemmesider som mennesker med handicap kan bruge. Center for Ligebehandling af Handicappede har to vigtige arbejdsopgaver. Vi skal undersge hvilke problemer mennesker med handicap har og vi skal fortlle andre om problemerne. Det har vi gjort ved at skrive i aviserne og ved at holde foredrag. Center for Ligebehandling af Handicappede laver ogs tre forskellige hjemmesider. P hjemmesiderne kan du finde vigtige ting om og for mennesker med handicap. Hjemmesiderne hedder www.clh.dk og www.dch.dk og www.kommunalehandicapraad.dk Bestyrelsen per 31. december 2010 ? Tidliger sundhedsminister Ester Larsen (formand) ? Sren Eriksen, regionsrdsmedlem i Danske Regioner ? Berit Andersen, kredsformand i Dansk Epilepsiforening ? Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer ? Jacob Hess, kontorchef i Undervisningsministeriet ? Lene Maj Pedersen, jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede ? Karin Ingemann, kontorchef i Socialministeriet (tilforordnet) Medarbejdere per 31. december 2010 Ane Esbensen (konstitueret centerleder) Birgit Larsen (sekretariatsmedarbejder) Birte Brejner (kommunikationsmedarbejder) Christine Bendixen (kommunikationsmedarbejder) Helle Winnie Johansen (sekretariatsmedarbejder) Kira Hallberg (jurist) Lene Maj Pedersen (jurist) Linda Bendix (akademisk medarbejder) Lissi Bertelsen (sekretariatsmedarbejder) Mette Dissing Sandahl (kommunikationsmedarbejder) Pernille Steen Lenzner (ph.d.-studerende) Signe Stensgaard (akademisk medarbejder) Tina Mou Jakobsen (akademisk medarbejder)