rsberetning 2009 Indhold ? Forord: Fra standardregler til konvention ? Letlst resume af beretningen ? Udvikling og gennemfrelse af politikker ? Brn med funktionsnedsttelse ? Lige adgang til retssystemet ? Lige adgang til bolig ? Befordring og personlig mobilitet ? Lige adgang til uddannelse ? Arbejde og beskftigelse ? Lige adgang til valghandlinger ? Fra vor egen verden ? Medarbejdere per 31. december 2009 ? Bestyrelsen per 31. december 2009 ? Folketingsbeslutning B43 fra 2. april 1993 om ligebehandling af handicappede og ikke-handicappede borgere Forord: Fra standardregler til konvention CLH er etableret ved Folketingsbeslutning B 43 fra 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med ikke-handiccappede. I 1993 blev ogs FN's standardregler om lige muligheder for personer med handicap vedtaget. Standardreglerne har i hele CLH's funktionsperiode dannet den grundlggende ramme om centrets indsatsomrder. Standardreglerne blev vedtaget i erkendelse af, at der ikke kunne opns enighed i FN om at vedtage en egentlig konvention om rettigheder for personer med handicap. Flere lande mente, at personer med handicap var sikret de samme rettigheder som andre ved at vre omfattet af de samme konventioner som andre. Men i begyndelsen af dette rhundrede bnede der sig nye muligheder, og resultatet blev FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Danmark har tiltrdt FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i 2009. Beslutningen om at ratificere FN's handicapkonvention er den mest markante handicappolitiske manifestation siden folketingsbeslutning B 43 fra 1993. B 43 str stadig, men er nu opgraderet med konventionen, som m kaldes det nye handicappolitiske manifest i Danmark. I 2009 er der ogs blevet gennemfrt en analyse af forventningerne til den fremtidige indsats fra CLH og Det Centrale Handicaprd. Der er endvidere igangsat en udredning af strukturen p handicapomrdet som grundlag for at kunne placere den nationale overvgningsopgave, som flger af konventionens artikel 33. I 2010 bliver det tid til at handle p de indsamlede resultater fra henholdsvis analyse og udredning. Beslutningen om CLH's og Det Centrale Handicaprds fremtidige opgaver og organisering m ndvendigvis hnge nje sammen med beslutninger om den nationale overvgning. Det giver mening at bruge den struktur, som allerede findes og fungerer godt, til at stte fart p arbejdet med FN's handicapkonvention. Det Centrale Handicaprd har anbefalet CLH som overvgningsorgan og Det Centrale Handicaprd som dialogforum. Erfaringerne fra CLH's hidtidige virke peger p en rkke forhold, som er vigtige at tage i betragtning for fremtidens indsats: Rettigheder skal implementeres Konventionen indeholder rettigheder. Det betyder ikke, at rettighederne nu blot skal indkasseres. Konventionen kommer til at st strkest, nr den stter sit tydelige aftryk p det detaljerede regelvrk og den praksis, der udvikles derefter. Der ligger derfor et stort arbejde i at fremme konventionens status som retningsgivende for lovgivning og praksis p det kommunale, regionale, statslige og private omrde. Diskrimination br vre ulovlig Der er eksempler p direkte diskrimination af personer med funktionsnedsttelse, og det virker stdende, at der ikke er nogen retlig beskyttelse imod denne form for diskrimination. Det er derfor vigtigt, at der tages initiativ til et grundlggende forbud mod diskrimination p grund af funktionsnedsttelse, s personer med funktionsnedsttelse sikres det minimum af beskyttelse, konventionen forudstter. Beskyttelsen vil formentlig blive sikret med EU's kommende direktiv om forbud mod forskelsbehandling, men det er afgrende, at beskyttelsen findes, ogs hvis direktivet lader vente p sig. Handicapomrdet er komplekst Det omrde, der er genstand for overvgningsopgaven i konventionens artikel 33, er meget omfattende og meget komplekst. Handicappolitikken formuleres og udvikles med udgangspunkt i et enhedshandicapbegreb, hvor der som udgangspunkt ikke differentieres mellem forskellige former for funktionsnedsttelser. Men det er ndvendigt at have blik for de mange forskellige funktionsnedsttelser, der affder forskellige krav til omgivelserne og forskellige behov for kompensation. Sikring af fuld og lige deltagelse for personer med handicap vedrrer alle aldersgrupper, alle funktionsnedsttelser, alle samfundsomrder og alle livssituationer. Ny handlingsplan Fuld og lige deltagelse for personer med funktionsnedsttelse sikres ikke alene ved ndrede holdninger. En national handlingsplan kan vre med til at sikre udvikling og samtidig give grundlag for en flles prioritering af rkkeflgen for de kommunale, regionale og statslige indsatser, som er ndvendige for at sikre fuld og lige deltagelse. Kommunerne er centrale Kommunen er den myndighed, der trffer flest afgrelser af betydning for personer med funktionsnedsttelse. Kommunernes ansvar og opmrksomhed p handicapomrdet er blevet strre med strukturreformen og etableringen af lovpligtige kommunale handicaprd. Det er afgrende for succes, at den nationale ramme i form af konventionen slr igennem i kommunerne. Der er brug for en mlrettet informationsindsats over for de kommunale forvaltninger. Koordination krver mandat Koordinationen p tvrs af ministerier er i dag placeret i Det Tvrministerielle Embedsmandsudvalg p Handicapomrdet og hos den koordinerende minister p handicapomrdet. CLH's erfaring er, at den koordinerende funktion mangler et mandat fra regeringen. Der br udpeges en klar ret og pligt til at koordinere den samlede indsats p centralt niveau, herunder holde andre ministerier fast p indsatsen og tage initiativer, der gr p tvrs af ministerier. Et strkt rd CLH er etableret i tilknytning til Det Centrale Handicaprd og har blandt andet til opgave at yde sekretariatsbistand til rdet. Dette giver et vigtigt samspil, der styrker svel center som rd. Rdet fr meget solide beslutningsgrundlag og bringer resultaterne af CLH's analysearbejde videre til de rette myndigheder. Denne rollefordeling er vigtig at tage i betragtning i en fremtidig organisering. Om dette rs beretning Dette rs statusberetning indeholder hovedresultater fra CLH's dokumentations- og informationsarbejde i 2009, som har selvstndige afsnit i beretningen. Beretningen gengiver ogs et udtrk af den indsats, der er ydet i tidligere r. Formlet er at se den indsats, der nu er gennemfrt p grundlag af folketingsbeslutningen og FN's standardregler, i lyset af FN's konvention p handicapomrdet. Men en tekst som denne kan kun rumme en lille del af CLH's samlede indsats, og der er ikke gjort forsg p at rumme det hele. CLH har for eksempel gennemfrt en rkke tilgngelighedsanalyser, som ikke er nvnt her. Og mange andre analyser og initiativer har ogs mttet udelades. Derfor er denne beretning kun en appetitvkker. Hele ''menuen'' kan ses p www.clh.dk, hvor alle tidligere beretninger, rapporter, notater og pjecer med videre findes. Ester Larsen Formand Letlst resume af beretningen Center for Ligebehandling af Handicappede arbejder p at sikre, at mennesker med handicap bliver behandlet p samme mde som mennesker uden handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede opdager tit, at mennesker med handicap p nogle omrder ikke bliver behandlet p samme mde som alle andre. S forsger vi at f dem, der bestemmer, til at lave det om. I 1993 tog Folketinget en beslutning om, at mennesker med handicap skal behandles p samme mde som mennesker uden handicap. Beslutningen hedder B 43. Samtidig besluttede Folketinget at oprette Center for Ligebehandling af Handicappede. I 2009 har Danmark tilsluttet sig De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionen er en aftale mellem de lande, der er med i De Forenede Nationer, om at mennesker med handicap skal have de samme rettigheder som alle andre. De Forenede Nationer bestr af 192 lande fra hele verden. Fordi Danmark har tilsluttet sig konventionen, skal Danmark have nogen til at flge med i, om Danmark gr som der str i konventionen. Det vil Center for Ligebehandling af Handicappede gerne gre. Center for Ligebehandling af Handicappede har i denne rsberetning skrevet om, hvad vi har arbejdet med i r. Fordi Danmark har tilsluttet sig konventionen har Center for Ligebehandling af Handicappede ogs skrevet om, hvad vi har arbejdet med gennem rene, der er vigtigt for det, der str i konventionen. At lave og gennemfre politikker Konventionen siger, at politikerne ogs skal tnke p mennesker med handicap, nr de tager beslutninger. Det glder ogs de politikere, der bestemmer i kommunerne. I kommunerne tager de mange beslutninger, der har betydning for mennesker med handicap. Derfor er Center for Ligebehandling af Handicappede meget interesseret i, hvad der sker i kommunerne. Hver kommune har et handicaprd. Det er rd, der skal hjlpe kommunen med at tage beslutninger om, hvad kommunen skal gre for mennesker med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede vil gerne hjlpe handicaprdene. Derfor tager Center for Ligebehandling af Handicappede ud og taler med handicaprdene og fortller, hvad vi ved om handicapomrdet og konventionen. Hvert r er Center for Ligebehandling af Handicappede med til at arrangere en konference for alle handicaprdene. Her kan handicaprdene komme og f informationer, der er vigtige for det arbejde handicaprdene laver. Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet et projekt, der hedder Mainstreaming af handicapomrdet i kommunerne. Vi har lavet projektet sammen med Indenrigs- og Socialministeriet. Projektet handler om at f kommunerne til at tnke p de behov, mennesker med handicap har. Mainstreaming betyder, at medarbejderne i kommunerne skal tnke p mennesker med handicaps behov i deres daglige arbejde. Hvis medarbejderne gr det, kan det vre med til at sikre, at mennesker med handicap behandles ligesom andre. Center for Ligebehandling af Handicappede hjlper kommunerne med at tnke p de behov, mennesker med handicap har. Brn med handicap Brn med handicap kan have det mere svrt end brn uden handicap. Derfor skal samfundet hjlpe brn med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet flere undersgelser af, hvordan brn med handicap har det i samfundet. For eksempel har Center for Ligebehandling af Handicappede undersgt, om brn med handicap fr mulighed for at sige, hvad de mener. Center for Ligebehandling af Handicappede har ogs undersgt, om brn med handicap stadig kan vre sammen med deres familie, selvom de bor p en institution. Adgang til domstole En domstol er et sted, hvor en dommer og almindelige mennesker sammen beslutter, hvordan de der har gjort noget ulovligt skal straffes. Det er vigtigt, at mennesker med handicap ogs fr lov til at vre med til at bestemme ved domstolene. Men mennesker med handicap kan ikke altid komme ind i de bygninger, hvor domstolen ligger. For eksempel kan mennesker i krestol ikke komme ind, hvis der er trapper men ingen elevator. Derfor prver Center for Ligebehandling af Handicappede at f dem, der bestemmer til at srge for, at alle kan komme ind til domstolene. Blinde kan heller ikke altid f lov til at vre med til at bestemme, hvordan de der har gjort noget ulovligt skal straffes. Det kan blinde ikke, fordi de ikke kan se det der viser, at der er sket noget ulovligt. Center for Ligebehandling af Handicappede vil gerne have, at blinde fr lov til at vre med til at bestemme ved domstolene, nr det ikke er vigtigt at kunne se. Mennesker med handicap og boliger Alle mennesker har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. De har ogs ret til selv at bestemme, hvem de vil bo sammen med. Men det er ikke altid mennesker med handicap selv fr lov til at vlge, hvor de vil bo. Somme tider kan mennesker med handicap nemlig ikke bo i almindelige huse. Det kan de ikke, fordi husene ikke er bygget til at man kan bo der, nr man sidder i krestol. Hvis man skal have hjlp til at bo alene, kan man heller ikke altid selv bestemme hvor man vil bo. Somme tider kommer man til at bo sammen med gamle mennesker, selv om man er ung. Andre gange kommer man til at bo sammen med brn, selv om man er voksen. Center for Ligebehandling af Handicappede synes det er vigtigt, at mennesker med handicap selv fr lov til at bestemme, hvor de vil bo. Vi synes ogs det er vigtigt, at mennesker med handicap fr ordentlig hjlp, der hvor de bor. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede vret med til at samle en masse mennesker, der ved noget om boliger og handicap. De skal sammen finde ud af, hvordan vi laver bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. Det kalder Center for Ligebehandling af Handicappede en tnketank. De der er med i tnketanken holder mde tre gange i forret 2010 for at tale om, hvordan vi skaber bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. P det sidste mde laver de en plan for, hvordan deres ider til gode boliger for mennesker med handicap skal blive til virkelighed. Mennesker med handicap og transport Hvis man er blind eller sidder i krestol kan man ikke altid selv tage med bus, tog, frge eller fly. S skal man mske have en til at hjlpe sig. Sommetider kan man som handicappet f en til at kre sin bil for sig. Hvis man ikke har en bil, kan man mske blive krt af en chauffr. S er man med i en krselsordning. En krselsordning er en hjlp til at blive krt, hvis man for eksempel sidder i krestol. Det kan vre meget dyrt at vre med i en krselsordning. Det koster tit meget mere end at tage med de busser og tog, andre kan tage med. Det mener Center for Ligebehandling af Handicappede er forkert. Vi synes kun mennesker med handicap skal betale det sammen som andre betaler for at kre med bus eller tog. Nogle mennesker med handicap kan kun rejse med bus eller tog, hvis de har en at flges med. Center for Ligebehandling af Handicappede synes ikke mennesker med handicap skal betale billetten for den der skal flges med dem. Det synes vi, dem der ejer busserne og togene skal. Men sdan er det ikke altid. Center for Ligebehandling af Handicappede arbejder p at lave det om. Mennesker med handicap og uddannelse I Danmark har alle ret til en uddannelse. Uddannelse er vigtig, fordi uddannelse gr det lettere at f et arbejde og vre med i samfundet. Desvrre fr mange mennesker med handicap ikke den uddannelse, de har brug for eller gerne vil have. Sommetider er det fordi mennesker med handicap ikke kan f den hjlp, de har brug for at kunne lre noget. Det kan for eksempel vre, at en dv ikke kan f hjlp til tegnsprog. Nogle mennesker med handicap fr heller ikke en uddannelse fordi de ikke gr til eksamen. Men det kan ogs vre fordi, de gr p skoler, hvor der ikke er lrere til at undervise dem i alle de fag, de skal have. Center for Ligebehandling af Handicappede mener det er vigtigt, at alle mennesker med handicap fr en uddannelse. Vi synes ogs det er vigtigt, at der findes uddannelser der passer til mennesker med forskellige handicap. Mennesker med handicap og arbejde Center for Ligebehandling af Handicappede synes alle skal have mulighed for at arbejde. Men det kan vre svrt at f et arbejde hvis man har et handicap. Det er nemlig ikke alle arbejdspladser, der er gode til at anstte mennesker med handicap. Nogle mennesker har et handicap der gr, at de ikke kan arbejde lige s meget som mennesker uden handicap. S kan mennesker med handicap blive ansat i et fleksjob. At have et fleksjob betyder, at personen med et handicap fr samme ln som andre, selvom personen med handicappet ikke arbejder liges meget. Hvis man som handicappet ikke kan have et almindeligt arbejde, kan man arbejde i beskyttet beskftigelse. Nr man arbejder i beskyttet beskftigelse fr man ikke liges meget i ln som ved et almindeligt arbejde. Man fr heller ikke ln nr man er syg. Det synes Center for Ligebehandling af Handicappede man skal have. Center for Ligebehandling af Handicappede mener ogs, at mennesker med handicap skal have et almindeligt arbejde i stedet for beskyttet beskftigelse, hvis man godt kan klare et almindeligt arbejde. Mennesker med handicap og valg Det er vigtigt, at alle i et land er med til at bestemme. Derfor skal alle have lov til at stemme ved valg. Det er ogs vigtigt, at alle kan f noget at vide om valg. Men mange mennesker med handicap har svrt ved at f det samme at vide om valg som mennesker uden handicap. Mange politiske partier glemmer, at mennesker med handicap gerne vil lse deres hjemmesider. Derfor glemmer de politiske partier at lave deres hjemmesider, s mennesker med handicap kan bruge dem. Mange vil ogs gerne med til politiske mder. Men det er ikke sikkert, man kan komme ind med en krestol. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede skrevet en pjece. Den viser politikerne, hvordan man tager hensyn til mennesker med handicap. Det er ogs vigtigt at kunne komme til at stemme, nr der er valg. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede skrevet en anden pjece. Den hjlper kommunerne med at srge for, at alle kan komme til at stemme. Det er nemlig frst, nr alle er med til at stemme, at alle er med til at bestemme, hvordan vores samfund skal se ud. Mange mennesker med udviklingshmning stemmer ikke, nr der er valg. Det kan der vre mange grunde til. Derfor laver Center for Ligebehandling af Handicappede projektet ''Min mening, Min stemme'' sammen med Irland, Italien, Malta, Spanien og Ungarn. Det er vigtigt, at mennesker med udviklingshmning er med i projekter. Derfor er der samlet flgegrupper af mennesker med udviklingshmning i hvert land. En flgegruppe er en gruppe mennesker, der hele tiden flger projektet. I projektet laver vi undervisning for mennesker med udviklingshmning. I undervisningen fortller vi om, hvordan man kan vre med til at bestemme i samfundet, og hvordan man stemmer ved valg. Vi har lavet to pjecer, der fortalte om EU-valget i juni 2009. Vi har spurgt mennesker med udviklingshmning om at stemme ved valg. Mange synes, at politik er svrt at forst. Derfor kan det vre svrt at stte kryds p stemmesedlen for nogen. I Irland er der billeder p stemmesedlen. Det synes mange gr stemmesedlen nemmere at forst. Mange synes det ville vre godt med billeder eller partiernes logoer p stemmesedlen. Vi har spurgt specialskoler om det at undervise i hvordan man kan vre med til at bestemme i samfundet. Specialskolerne mener der mangler materialer til mennesker med udviklingshmning, der handler om, hvad valg er og hvordan man kan vre med til at bestemme i samfundet. Center for Ligebehandling af Handicappede og information Center for Ligebehandling af Handicappede har to vigtigt arbejdsopgaver. Vi skal undersge de problemer, man kan have hvis man har et handicap, og vi skal fortlle andre om problemerne. Derfor skriver Center for Ligebehandling af Handicappede hver r flere rapporter om det vi har undersgt. Center for Ligebehandling af Handicappede skriver ogs mange pjecer. Det er pjecer der skal hjlpe mennesker med handicap med at finde frem til den hjlp, de kan have brug for. Det er ogs pjecer, der fortller om, hvordan andre kan hjlpe mennesker med handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede laver ogs tre forskellige hjemmesider. Det er hjemmesider, der fortller vigtige ting om og for mennesker med handicap. Der er ogs mange mennesker, der ringer eller skriver til Center for Ligebehandling af Handicappede. Det gr de for at f rd og vejledning om vigtige ting i forbindelse med deres handicap. Udvikling og gennemfrelse af politikker FN's konvention om rettigheder for personer med handicap forpligter i artikel 4 deltagerstaterne til at ''tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle politikker og ordninger''. Der skal sledes foretages en vurdering af handicapperspektivet i alle politiske tiltag. Og selvom konventionen forpligter deltagerstaterne, er der ingen tvivl om, at det i en dansk sammenhng ogs glder for kommuner og regioner. Staten er forpligtet til at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med konventionen. I sidste ende vil det sledes vre statens ansvar at sikre, at konventionen ogs efterleves p kommunalt og regionalt plan. Princippet om at indtnke hensynet til personer med funktionsnedsttelse ved udformning af politikker og beslutninger er kendt fra Folketingsbeslutning B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med ikke-handicappede. Her henstiller Folketinget til svel private som offentlige virksomheder at tage behrigt hensyn til srlige behov hos personer med funktionsnedsttelse ved valg af lsninger. Men med konventionen er der nu tale om en forpligtelse, og ikke kun en opfordring. CLH's mlrettede interesse for udvikling af kommunale handicappolitikker begyndte i 2000 med udvikling af en vrktjskasse til gennemfrelse af FN's standardregler om lige muligheder for personer med handicap i kommunerne. Siden har CLH haft meget opmrksomhed p udviklingen af handicappolitikken i kommunerne, og i 2001 fik CLH bevilget srlige midler til i de efterflgende tre r at fastholde og udvikle fokus p det kommunale omrde. Det kommunale omrde er med rene blevet mere og mere centralt for borgere med funktionsnedsttelse - ikke mindst efter strukturreformen. Kommunerne har opgaver i forhold til borgere med funktionsnedsttelse inden for en rkke samfundsomrder, herunder det sociale, uddannelsesmssige, beskftigelsesmssige, kulturelle og sundhedsmssige. Inden for alle disse omrder har CLH gennemfrt analyser, som ogs har vedrrt kommunernes opgaver. Men derudover har CLH haft srligt fokus p, hvor handicappolitikken fr betydning for det generelle arbejde i en kommunal sammenhng, nemlig i de kommunale handicappolitikker og de kommunale handicaprd. Kommunale handicaprd er en oplagt mde at fremme den handicappolitiske tnkning p lokalt plan. CLH har gennemfrt flere undersgelser af de kommunale handicaprds arbejde og har faciliteret den frste forskningsrapport om dette: En ph.d.-afhandling om den handicappolitiske aktr, hvor arbejdet i tre kommunale handicaprd indgik i analysen. Den viden, CLH har fet ved undersgelser af handicappolitikker og kommunale handicaprd, er brugt til at udvikle informationsaktiviteter, som skal hjlpe kommunerne og rdene til at kvalificere arbejdet. CLH driver blandt andet en hjemmeside srligt mlrettet kommunale handicaprd, hvor der er fokus p handicappolitiske emner af betydning for det kommunale omrde. I de kommende r ligger en stor opgave i at videreformidle budskaberne fra FN's handicapkonvention til det kommunale omrde, s nye tiltag og indsatser p lokalt plan flger konventionens principper og mlstninger og sledes sikrer retten til inklusion og fuld deltagelse for personer med handicap. I 2009 har CLH gennemfrt en rkke tilbagevendende aktiviteter i forhold til de kommunale handicaprd. CLH har derudover forlnget indsatsen for at implementere vrktjerne fra projektet om mainstreamning af handicapomrdet i kommunerne. Begge initiativer er beskrevet i det flgende. Kommunale handicaprd I 2006 blev det obligatorisk for kommunerne at oprette kommunale handicaprd som flge af strukturreformen. De kommunale handicaprd har derfor nu fungeret i tre r og har i hj grad flyttet de handicappolitiske problemstillinger hjere op p den kommunale dagsorden. Iflge loven skal handicaprdet hres i alle sager, som har betydning for mennesker med funktionsnedsttelse, og det skal rdgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske sprgsml. Dette er selvflgelig med til at fremme opmrksomheden p de problemstillinger, borgere med funktionsnedsttelse oplever i deres hverdag. Men den formaliserede platform for dialogen mellem reprsentanter for handicaporganisationerne og det politiske og administrative niveau i kommunerne har ogs medvirket til at skabe ny forstelse for behovene hos mennesker med funktionsnedsttelse. CLH har igennem en rrkke haft fokus p at flge med i og inspirere de kommunale handicaprds arbejde. I det flgende beskrives de initiativer, CLH har taget i 2009: Fokusgruppemder med rd I juni 2009 afholdt CLH for anden gang fokusgruppemde med reprsentanter fra udvalgte handicaprd rundt om i landet. Her blev det blandt andet tydeligt, at flere rd bruger mange ressourcer p at f alle relevante sager i hring samt at f en arbejdsgang i rdet, der gr det muligt at afgive hringssvar p vegne af hele handicap- rdet. Samtidig tilkendegav flere ogs en frygt for, at de handicappolitikker, der efterhnden bliver vedtaget i de fleste kommuner, ikke bliver omsat til handling, men forbliver flotte ord og gode intentioner. Der er derfor et behov for god praksis for, hvordan handicappolitikker implementeres i den kommunale virkelighed, men der er endnu kun f, som har gode erfaringer at se af. Den kommunale konomi og behovet for nedskringer var ogs en bekymring flere steder, hvor nogle handicaprd oplever det som en udfordring at arbejde for forbedringer i en tid, hvor nogle kommuner bud- getterer med nedskringer p omrdet. Oplg p rdenes opfordring CLH holder en rkke oplg for kommunale handicaprd og kommunale borgermder om handicappolitik. Det er oftest oplg om handicappolitiske grundprincipper, implementering af kommunale handicappolitikker og siden sommeren 2009 ogs FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. CLH anbefaler i disse sammenhnge, at kommunerne srger for at indarbejde handicapperspektivet i de kommunale arbejdsgange, og kan i den forbindelse henvise til det materiale, CLH har udarbejdet til kommunerne i Projekt Mainstreaming af handicapomrdet. National handicaprdskonference Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har CLH i 2009 for tredje r i trk arrangeret en national konference for de kommunale handicaprd og andre handicappolitisk interesserede. I 2009 var der fokus p, hvordan rdene kan synliggre deres arbejde og f implementeret kommunens handicappolitik. Deltagerne havde mulighed for at fordybe sig i emner som gennemslagskraft, kommunale botilbud, synlighed og kommunalvalg 2009, implementering af handicapperspektivet i den kommunale praksis roller og samarbejde i rdet samt hringsprocesser. Generelt var deltagerne meget tilfredse med temaet og udfrelsen af konferencen, og workshop-modellen gav anledning til livlig diskussion. Rdene og FN's handicapkonvention Med Danmarks tiltrdelse af FN's handicapkonvention flger en stor opgave for kommunerne med at f indarbejdet konventionen i de kommunale arbejdsgange, politiske svel som administrative. I den sammenhng spiller de kommunale handicaprd en central rolle, da de kan bidrage med en viden om, hvordan forskellige tiltag og beslutninger fr indflydelse p forskellige grupper af mennesker med funktionsnedsttelse. CLH oplever derfor ogs en stor interesse fra handicaprdenes side for, hvordan FN's handicapkonvention kan omsttes til kommunal praksis. Flere kommuners handicappolitik tager udgangspunkt i FN's handicapkonvention, men der eftersprges konkrete vrktjer og retningslinjer for, hvilke forpligtelser kommunerne skal leve op til, og hvordan kommunerne og de kommunale handicaprd konkret skal g til opgaven. Mainstreaming af handicapomrdet i kommunerne Center for Ligebehandling af Handicappede har i perioden medio 2006 til medio 2009 gennemfrt Projekt Mainstreaming af handicapomrdet. Projektet blev finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet og gennemfrt i samarbejde med tre projektkommuner: Glostrup, Middelfart og Viborg. CLH har efterflgende valgt at finansiere implementering af projektet i kommunerne igennem en etrig periode (juli 2009-juli 2010). Mlet for implementeringsprocessen er, at flest mulige kommuner prsenteres for mainstreamingtankegangen og de vrktjer, som blev udviklet i projektperioden. Projektets forml Mainstreaming af handicapomrdet indebrer, at man forsger at gre det almindeligt at indtnke handicapaspektet i den kommunale praksis, da det ellers ofte bliver glemt. Midlet til at opn mainstreaming af handicapomrdet er at tilbyde de kommunale medarbejdere metoder og vrktjer til at indtnke handicapaspektet. Projektets forml har derfor vret at udarbejde metoder og vrktjer, der kan bruges til at indtnke handicapaspektet for derigennem at vre med til at sikre, at mennesker med funktionsnedsttelse fr samme muligheder som mennesker uden funktionsnedsttelse. Vrktjerne er mlrettet bde det politiske og det administrative niveau i den kommunale organisation, sledes at handicapaspektet indtnkes p alle niveauer. Der er udviklet otte vrktjer, som alle kan downloades fra projektets hjemmeside: www.handicapmainstreaming.dk To af vrktjerne findes desuden i en trykt version, og CLH arbejder p at finde finansiering til at kunne tilbyde alle vrktjer i en trykt version. Projektets afslutning Som afslutning p den frste del af projektet blev der i maj 2009 afholdt to konferencer, hvor projektets resultater blev prsenteret. For eksempel prsenterede medarbejderne fra projektkommunerne deres erfaring med at bruge vrktjerne i praksis. Desuden blev udfordringer i forhold til at implementere mainstreamingtankegangen og vrktjerne i den kommunale organisation debatteret. Mlgruppen for konferencerne var kommunale medarbejdere, ledere og politikere, samt medlemmer fra de kommunale handicaprd og andre interesserede. Deltagerantallet p de to konferencer var i alt 183. Heraf var 40 kommuner (inkl. handicaprd) reprsenteret samt ti andre organisationer. Tilbagemeldingerne fra konferencerne var generelt positive. Projektets implementering Siden juli 2009 har CLH mlrettet indsatsen mod at f kontakt til interesserede kommuner, som tilbydes en prsentation af mainstreamingtankegangen og workshops i brugen af vrktjerne. Tilbuddet kan tilpasses den enkelte kommunes behov. Derudover kan CLH frem til juli 2010 flge, sttte og vejlede kommunerne i deres arbejde med at mainstreame handicapomrdet. De kommunale handicaprd har ligeledes fet tilbud om, at CLH prsenterer mainstreamingtankegangen og vrktjerne, s ogs medlemmer i handicaprdene er bekendt med mainstreamingtankegangen, og p hvilken mde vrktjerne kan hjlpe kommunens medarbejdere med at indarbejde handicapaspektet. Implementeringsarbejdet sges desuden gennemfrt i samarbejde og koordinering med andre interessenter som for eksempel IT- & Telestyrelsen, DH og Foreningen Tilgngelighed for Alle. Implementeringsarbejdet er offentliggjort via centrets hjemmesider og nyhedsbreve. Desuden er der sendt direkte invitationer ud til kommunerne. I frste omgang er indsatsen blevet mlrettet de kommuner, som i forvejen har vist interesse for projektet, og dernst de resterende kommuner. Ved udgangen af december 2009 er 98 kommuner blevet kontaktet. Af disse har ti kommuner vist interesse for tilbuddet, hvilket indbefatter, at der er planlagt prsentation af mainstreamingtankegangen og workshops med henblik p implementering af vrktjerne i kommunens organisation. 83 kommuner har ikke besvaret henvendelsen, og to kommuner har afvist tilbuddet. De resterende tre kommuner er positivt indstillet over for tilbuddet, men vil frst tage endelig stilling til en udnyttelse af tilbuddet i lbet af 2010. Visionen om mainstreaming Implementering af mainstreamingtankegangen i kommunerne er med til at sikre, at borgere med funktionsnedsttelse behandles lige med andre borgere. Indtnkning af handicapperspektivet er ikke blot en kvalitet i sig selv, men er ogs med til at understtte kommunernes arbejde med at implementere FN's handicapkonvention i praksis. Nogle kommuner har allerede i nogen tid og p eget initiativ arbejdet med at implementere mainstreamingtankegangen. Der er derfor flere end de tre projektkommuner, som har erfaringer med at hjne opmrksomheden p de srlige aspekter, der skal indtnkes i forhold til borgere med funktionsnedsttelse. Som led i CLH's arbejde med mainstreaming i kommunerne er det derfor et ml at videreformidle bde de erfaringer, der allerede findes, og de forlb, som CLH selv er med til at skabe i implementeringsprocessen. Videreformidling af disse historier giver kommunerne bedre adgang til at drage nytte af andres erfaringer, succeser og udfordringer, og hbet er, at dette kan inspirere flere til at g i gang med at mainstreame handicapomrdet. Udviklingen i projektet kan flges p www.handicapmainstreamning.dk eller via www.clh.dk. Projekter gennem rene 2001 - Kommunernes samarbejde med handicaqorganisationerne Hvordan og i hvilket omfang inddrages handicaporganisationerne i de politiske beslutningsprocesser p kommunalt niveau? Gennem en interviewundersgelse af samtlige 275 kommuner fandt CLH frem til, at omkring 22 % af kommunerne havde et formaliseret rdgivende organ via enten et handicaprd eller et socialt brugerrd, hvor handicaporganisationer blev hrt og inddraget i den politiske beslutningsproces. CLH opfordrede kommuner og handicaporganisationer til at arbejde for, at der blev oprettet kommunale handicaprd. 2002 - Nr vrktjet kommer i brug Hvordan har 15 kommuner udformet deres skriftlige og tvrgende handicappolitik, og fremmer en kommunal handicappolitik ligebehandlingen af mennesker med funktionsnedsttelse? CLH undersgte de processer, som ledte frem til, at kommunerne fik formuleret en handicappolitik, hvad indholdet var i handicappolitikkerne, og hvordan kommunerne efterflgende arbejdede med at gennemfre politikkerne. CLH fandt blandt andet, at der ikke automatisk kan sttes lighedstegn mellem det at have en kommunal handicappolitik og strre ligebehandling af mennesker med funktionsnedsttelse. 2007 - Kommunale handicaprd - etablering og opstart Hvordan er de kommunale handicaprds etablering og opstart forlbet? Velfrdsministeriet bad CLH undersge en rkke faktuelle oplysninger om sammenstningen af handicaprdene, typiske arbejdsopgaver og aktivitetsniveauet i de forskellige handicaprd. Konklusion: Handicaprdene var blevet etableret i overensstemmelse med de lovgivningsmssige rammer, og hovedparten havde pbegyndt det faktiske rdgivningsarbejde og var blevet hrt om alle initiativer med betydning for mennesker med funktionsnedsttelse. 2008 - Status over de kommunale handicaprds arbejde 2007 Gennem en analyse af 42 rsrapporter fra de kommunale handicaprd udarbejdede CLH en oversigt over, hvilke emner og omrder handicaprdene har arbejdet med i deres frste hele arbejdsr, 2007. Den viste, at rdene arbejdede bredt med handicappolitiske sprgsml, og at mdeaktivitet i bred forstand optog meget af rdenes virksomhed. Srligt var der fokus p at udforme og implementere en kommunal handicappolitik samt strukturen og samarbejdet med de vrige kommunale forvaltninger, nr det drejer sig om sager, der bliver sendt til hring i handicaprdet. Brn med funktionsnedsttelse Brn med funktionsnedsttelse kan vre en srligt udsat gruppe, og derfor en gruppe, som samfundet har en srlig forpligtelse overfor. Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har igennem rene gennemfrt en rkke analyser og undersgelser, som stter fokus p forskellige aspekter af et brneliv, nr der er en funktionsnedsttelse involveret. Mlet for projekterne er at gre opmrksom p omrder, hvor brn med funktionsnedsttelse ikke har muligheder for at udfolde sig p lige vilkr med andre brn. Projekterne angiver behov for yderligere initiativer for at beskytte brnenes rettigheder, sikre sektoransvaret eller sikre den kompensation, som kunne vre med til at give brn med funktionsnedsttelser udviklingsmuligheder, som er mere lig andre brns. Et generelt og grundlggende princip i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er respekt for de udviklingsmuligheder, brn med handicap har, og respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Konventionens forml er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og frihedsrettigheder p lige fod med andre. Dette glder ogs brn. Derudover er konventionens forml at fremme respekten for den naturlige vrdighed hos personer med handicap, og dermed ogs hos brn med handicap. FN-konventionens artikel 7 understreger brn med handicaps ret til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrrende dem selv, samt retten til at modtage den ndvendige handicapsvarende bistand for at kunne udtrykke sig. Konventionen fremhver derudover, at barnets tarv skal komme i frste rkke i alle foranstaltninger vedrrende brn med handicap. CLH har igennem rene gennemfrt forskellige analyser af forholdene for brn med handicap. Indflydelse p eget liv I 2007 udgav CLH en rapport om muligheder for, at brn med funktionsnedsttelse kan give udtryk for deres synspunkter p lige vilkr med andre. En af analyserne vedrrte retten for brn med funktionsnedsttelse til at blive hrt i sager, der vedrrer dem selv. Brn med funktionsnedsttelse er generelt set oftere i berring med offentlige myndigheder end andre brn. Dette kombineres med, at det kan vre svrere at indhente barnets synspunkt, fordi funktionsnedsttelsen affder srlige krav til kommunikationen. CLH understregede, at der skal stilles den ndvendige kompensation til rdighed, som gr det muligt for barnet at give udtryk for sit synspunkt. Dette er prciseret i konventionens artikel 7. I forbindelse med demokratiske processer, der har betydning for brn, gennemfrte CLH ogs en undersgelse af kommunale brnepolitikker og en analyse af brn med funktionsnedsttelses deltagelse i elevrd. Deltagelse i det politiske og offentlige liv er srligt beskyttet i konventionens artikel 29. Staterne forpligter sig til ''aktivt at fremme et milj, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og p lige fod med andre.'' Brn har ikke pligt til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender og ofte heller ikke ret til det. Men for brn er det en del af at deltage i offentlige anliggender, at man kan bidrage til elevrdsarbejdet og p lige fod med andre bidrage til kommunens brnepolitik. Her viser CLH's analyse dog, at brn med funktionsnedsttelse langt fra altid inddrages i arbejdet med kommunens brnepolitik og ikke selvflgeligt er inddraget i elevrd. Brn p dgninstitution Brns levevilkr ses ofte i sammenhng med familiens. CLH gennemfrte i 2004 en undersgelse af forholdene for familier til brn med funktionsnedsttelse, som var p dgninstitution. Det centrale i undersgelsen er muligheden for, at familien og barnet kan bevare en s nr kontakt som muligt. Er det muligt at f dkket udgifter til transport i forbindelse med hjemmebesg s ofte som ndvendigt? Er det muligt at have alle ndvendige hjlpemidler og legetj bde p institutionen og i hjemmet? Lses opgaven ud fra hensynet til barnets bedste? Undersgelsen viste en rkke problemer, som alle pvirkede forldre og brns mulighed for at blive ved med at fungere som en familie og opretholde en regelmssig og tt kontakt med hinanden, efter at barnet var visiteret til dgnophold p en institution. Anbefalingen fra CLH ld p dels at sikre ret til kompensation, som er ndvendig for at fastholde en nr kontakt til barnet, og dels at ndre det grundlggende syn p situationen, s indsatsen baseres p barnets ret til nrvr med sine forldre. Barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forldre p grund af handicap er fremhvet i FN-konventionens artikel 23, stk. 4. Den sttte, samfundet yder brn og familier i disse vanskelige situationer, m derfor have som forml at hjlpe og sttte forldre-barn-kontakt p lige vilkr med andre. Magtanvendelse i folkeskolen I 2004 gennemfrte CLH en undersgelse af magtanvendelse i folkeskolens vidtgende specialundervisning. Undersgelsen viste, at der bruges fysisk magt og tvang over for elever i den vidtgende specialundervisning, men der findes ikke en lov eller bekendtgrelse, som giver konkret hjemmel til disse indgreb i selvbestemmelsesretten. Undersgelsen blev afsluttet med anbefalinger til Undervisningsministeriet om at fastlgge retningslinjer for registrering af magtanvendelser i folkeskolen. Baggrunden var, at registreringer dels er med til at understrege, at indgrebet er alvorligt, dels giver bedre grundlag for at efterbehandle episoden, herunder at informere forldrene om, hvad der er foreget, og udvikle det pdagogiske arbejde, s lignende situationer kan undgs. CLH's holdning er, at brug af magt og tvang skal minimeres. Erfaringer fra arbejdet med magtanvendelsesreglerne for voksne med funktionsnedsttelse viser, at der ofte er en forklaring bag adfrd, som affder brug af magt. Det er vigtigt at sge at forst adfrden og arbejde for at identificere konkrete forhold, som kan vre med til at fremprovokere destruktiv adfrd, der derefter m standses med magt. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap prciserer, at enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet p lige vilkr med andre. Dette glder ogs brn med handicap. Det er CLH's opfattelse, at der ogs p denne baggrund br tages klart stilling til omstndighederne for brug af magt og tvang over for brn med funktionsnedsttelse. Projekter gennem rene 2004 - Brn med handicap p dgninstitution CLH's undersgelse fra 2004 viste, at det er svrt at vre forldre til et barn p dgninstitution. Forldrene risikerer at miste retten til hjlpemidler og handicapkompenserende ydelser, fordi deres barn ikke lngere bor hjemme. Men forldre har forsat brug for hjlpemidlerne for at kunne varetage forldrerollen, nr barnet er hjemme p besg. CLH anbefalede blandt andet, at serviceloven blev tilpasset, s den understtter forldrenes nske om tt kontakt til barnet. 2004 - Magtanvendelse i folkeskolen I 2004 undersgte CLH omfanget af magtanvendelse i specialskoler og i folkeskoler med specialklasser. Cirka 75 % af de adspurgte mente, at der blev anvendt magt over for eleverne, og at mange overgreb kunne undgs, hvis lrerne var bedre uddannede. Men det havde skolerne ikke rd til. CLH anbefalede derfor, at lreren indberetter alle tilflde af magtanvendelse til skolelederen, og opfordrede undervisningsministeren til at faststte skriftlige procedureregler for indberetningerne. Desuden skulle kommuner og amter orienteres om registreringen, s der kunne blive grundlag for et tilsyn. 2006 - Noget at sige I 2006 valgte CLH at se nrmere p, om brn med funktionsnedsttelse har samme muligheder for at f indflydelse p deres eget liv som brn uden funktionsnedsttelse. Analysen s p adgangen til demokratisk indflydelse for brn med funktionsnedsttelse og p brn med funktionsnedsttelses deltagelse i enkeltsager vedrrende dem selv. P baggrund af analysen anbefalede CLH blandt andet et gennemsyn af de love, der indeholder bestemmelser, der vedrrer brneliv, for at sikre, at brn med funktionsnedsttelser bliver inddraget i alle sager, der vedrrer dem. 2007 - Vores liv p vores mde Hvilke muligheder findes der i lovgivningen for at give brugerstyret personlig assistance som handicapkompensation til brn og deres familier? Iflge CLH's undersgelse fra 2007 giver dansk lovgivning kun forholdsvis ringe muligheder for at bevilge brugerstyret personlig assistance til brn og deres familier, og det p trods af de gode erfaringer, der er gjort internationalt. Lige adgang til retssystemet - som part, vidne og som lgdommer Domstolene er en central magt i samfundet og er garanter for ret og retfrdighed. Derfor er det centralt, at principperne om lige muligheder for inklusion og deltagelse for personer med funktionsnedsttelse ogs vinder genklang ved domstolene. Lige muligheder for adgang til retssystemet bde som part i en retssag og som lgdommer behandles i FN's handicapkonvention. Artikel 13 plgger staterne at sikre personer med handicap de samme muligheder for en retfrdig rettergang som alle andre. Men artikel 13 behandler ogs sprgsmlet om personer med handicaps muligheder for indirekte at deltage i processen omkring afvikling af en retssag. Det kan for eksempel vre muligheden for at deltage som vidne. En anden mulighed for at deltage i afviklingen af en retssag er som lgdommer. Konventionens artikel 29 om deltagelse i det politiske og offentlige liv forpligter staten til ''aktivt at fremme et milj, hvor personer med handicap effektivt og fuldt kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender''. I 2009 har CLH taget initiativer i forhold til tilgngelighed til domstolene, muligheden for at deltage som lgdommer og den indsats og behandling, der sttes ind med over for dmte med psykisk udviklingshmning. Adgang til domstolene Fysisk tilgngelighed til de lokaler, hvor retssager afvikles, er en forudstning for lige muligheder for adgang til retssystemet og muligheden for at medvirke som lgdommer. I 2003 skrev CLH til Domstolsstyrelsen for at hre nrmere om styrelsens tilgngelighedspolitik og eventuelle initiativer p omrdet. CLH har siden vret i lbende dialog om tilgngelighed til retsbygninger. Som svar p CLH's sprgsml i 2003 oplyste Domstolsstyrelsen, at tilgngelighed indgik som en af strategierne i mlstningen for Danmarks Domstole. Der var fokus p at sikre velindrettede bygninger med gode adgangs- og publikumsfaciliteter. Dog oplyste Domstolsstyrelsen, at hovedparten af domstolenes lokaler l i gamle bygninger, hvilket i nogle tilflde kunne give behov for i konkrete sager at flytte uden for rettens lokaliteter eller at etablere opbring med assistance fra Falck. Domstolsstyrelsen oplyste ogs, at man i forbindelse med den lbende vedligeholdelse forsgte at prioritere forbedringer af tilgngeligheden, men at der desvrre kun var begrnsede konomiske midler til rdighed til forbedringer. Der blev henvist til, at man i videst muligt omfang i forbindelse med indretning af nye retsbygninger og ved strre ndringer/moderniseringer af eksisterende bygninger fulgte Justitsministeriets vejledning om indretning af nye retsbygninger. Denne vejledning henviser til Bygningsreglementets krav om tilgngelighed. En analyse fra Domstolsstyrelsen om ''Lokalebehovet ved fremtidens byret'' viser derudover, at man stort set altid ved nybyggeri flger den mere omfattende standard DS 3028 - Tilgngelighed for Alle. Domstolsreformen Domstolsreformen i januar 2007, hvor 82 byretskredse blev sammenlagt til 24 retskredse medfrte ndringer i den fysiske placering af rettens lokaler. Derfor rettede CLH i slutningen af 2006 igen henvendelse til Domstolsstyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen, som i dag har det bygningsmssige ansvar for retternes lokaler. CLH opfordrede til et get fokus p tilgngelighed til rettens lokaler i forbindelse med de forestende bygningsmssige ndringer. I januar 2009 skrev CLH igen til Slots- og Ejendomsstyrelsen for at f oplyst, om tilgngelighedsforholdene efter Domstolsreformen lever op til tilgngelighedskravene i bygningsreglement 08, ogs for bygninger af ldre dato. CLH bad ligeledes om oplysninger om teleslynge eller anden form for anlg, der kan benyttes af personer med nedsat hrelse i rettens lokaler. Endelig bad CLH om at f oplyst eventuelle planer for tiltag, der kan vre med til at forbedre tilgngeligheden til retsbygninger. I oktober 2009 har Slots- og Ejendomsstyrelsen svaret p CLH's henvendelse. Helt overordnet lyder svaret, at man ved nylokalisering af domstolene opfylder alle regler for tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelse. Men samtidig understreger styrelsen, at muligheden for at rette op p tilgngeligheden til de ldre retsbygninger er begrnset af praktiske og konomiske forhold. I forhold til de nye retskredse er status flgende: ? I 12 retskredse er de bygningsmssige ndringer afsluttet. Her er foretaget en totalombygning af eksisterende bygninger, og bygningerne opfylder alle gldende krav vedrrende tilgngelighed. ? I fem retskredse bygges der helt nyt. ? I de resterende syv retskredse forventer styrelsen at anvende eksisterende retsbygninger, hvor der eventuelt foretages mindre eller strre om- og tilbygninger samt supplerende private lejeml. Ogs her vil der iflge Slots- og Ejendomsstyrelsen i forbindelse med nybyggeri, vsentlige ombygninger og leje af nye lokaler vre fokus p at sikre ordentlige afgangsforhold. Domstolsstyrelsen forventer, at ndringer af de eksisterende bygninger og nyopfrelsen af retsbygninger bliver klar til indflytning i r 2012. Til CLH's sprgsml om anvendelse af teleslynge oplyser Slots- og Ejendomsstyrelsen, at der af sikkerhedsmssige rsager ikke etableres teleslynger i retsbygninger. Der etableres til gengld hjttaleranlg i nvningeretssalen i alle nye retsbygninger. CLH kan p den baggrund konkludere, at domstolsreformen set fra en tilgngelighedsmssig synsvinkel har haft og vil f en effekt, men at effekten i nogle retskredse er begrnset. Adgangen til fuld og lige deltagelse ved domstolene er central. Derfor er det vigtigt, at alle retsbygninger er fuldt tilgngelige. Der vil derfor vre behov for at flge op p reformen for at sikre, at de bygningsmssige rammer er tilstrkkeligt tilgngelige, ogs ved mindre ombygninger og brug af private lejeml. Mulighederne for at vre lgdommer At vre lgdommer er et borgerligt ombud. Det vil sige, at man som borger i Danmark har pligt til at stille sig til rdighed for opgaven, med mindre man ikke opfylder retsplejelovens krav til lgdommere. Formlet med lgdommere er at opretholde en forbindelse mellem befolkningen og domstolenes praksis. Det er derfor en vigtig demokratisk funktion. Kravet til lgdommere er iflge retsplejeloven, at man har valgret til Folketinget og ikke fylder 70 r inden udlbet af udpegningsperioden p fire r og ikke ''p grund af ndelig eller legemlig svaghed eller utilstrkkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgre en nvnings og domsmands pligter.'' Udtagelsen af lgdommere til en konkret retssag sker via nvninge- og domsmandslister, der udarbejdes i kommunerne. I en konkret henvendelse til CLH har bde den tidligere og den nuvrende prsident for stre Landsret vurderet, at en funktionsnedsttelse i form af blindhed ikke kan kompenseres p en sdan mde, at det efter retsprsidentens vurdering gr personen i stand til at fyldestgre en nvnings og domsmands pligter, som kravet er iflge retsplejelovens 69. Dette har givet CLH anledning til at se nrmere p mulighederne for at personer med funktionsnedsttelse kan vre lgdommere. Artikel 29 i FN's handicapkonvention angiver som nvnt retten til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender, og heri indgr hvervet som lgdommer. Retfrdig rettergang I sprgsmlet om personer med funktionsnedsttelses muligheder og ret til at vre lgdommer kan der fremfres to forskellige menneskerettighedsvinkler p sagen. P den ene side kan der lgges vgt p, at retten til en retfrdig rettergang betyder, at der m lgges vgt p hensynet til den person, som skal dmmes, og vedkommendes oplevelse af, om dommerne og lgdommerne er tilstrkkeligt kvalificerede til at trffe afgrelse. Retten til retfrdig rettergang flger nemlig af den Europiske Menneskerettighedskonvention artikel 6 og FN's konvention om civile og politiske rettigheder artikel 14. P den anden side kan der lgges vgt p artikel 13 og 29 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Heraf fremgr det, at personer med handicap har ret til fuld og lige deltagelse og inklusion i samfundslivet p lige vilkr med andre borgere. Lige muligheder og inklusion i retssystemet kan derfor betyde, at de fysiske og procesretlige rammer m tilpasses, s ogs personer med funktionsnedsttelse kan virke som lgdommere. Dette kan eksempelvis gres ved at sikre fysisk adgang til retslokalet og sikre, at en lgdommer med en funktionsnedsttelse fr den rette kompensation til lsning af opgaven. CLH har sgt rd hos Institut for Menneskerettigheder for at vurdere, om der er konflikt mellem at sikre retten til retfrdig rettergang og at sikre retten til deltagelse for personer med handicap. Instituttets vurdering var, at retten til deltagelse ikke er i konflikt med retten til retfrdig rettergang. FN's handicapkonvention indebrer krav til tilrettelggelse af sagsbehandlingen ved domstolene, s det bliver muligt for personer med handicap at deltage som lgdommere. Konventionen indebrer derfor som minimum en pligt til at lade personer med handicaps ret til at deltage veje tungere end hensynet til den administrative tilrettelggelse. Henvendelse til Justitsministeriet Det Centrale Handicaprd rettede allerede i 2004 henvendelse til Justitsministeriet om at ndre retsplejelovens regler om udtagelse af lgdommere, s der bnes mulighed for, at bestemte lgdommere kan udpeges til konkrete sager og sledes ikke ndvendigvis skulle kunne dmme i alle sager. Dette kunne sikre, at personer med funktionsnedsttelse ikke per automatik udelukkes fra hvervet som lgdommer. Henvendelsen medfrte desvrre ikke en ndring af retsplejeloven, og Det Centrale Handicaprd har siden bedt CLH om at g videre med sagen. Det indebrer, at CLH i samarbejde med relevante handicaporganisationer skal undersge, hvilke former for kompensation der er mulige, samt hvilken information om kompensationsmulighederne der er brug for ved domstolene. CLH har afholdt et forberedende mde med retsprsidenterne for stre og Vestre Landsret og har fet foretaget den omtalte vurdering fra Institut for Menneskerettigheder. Da Justitsministeriet i 2009 nedsatte en arbejdsgruppe om udvlgelse af lgdommere, har CLH gjort opmrksom p problemstillingen i en henvendelse til Justitsministeriet. CLH vil tage stilling til det videre arbejde med sagen, nr Justitsministeriets svar foreligger. Dmte med psykisk udviklingshmning I 2009 har CLH som sekretariat for Det Centrale Handicaprd fortsat de tidligere rs indsats for at f fokus p en rkke problemstilinger i relation til dmte med psykisk udviklingshmning. Indsatsen gennemfres i samarbejde med Landsforeningen LEV, NDU (det landsdkkende netvrk for domfldte udviklingshmmede) og Socialpdagogernes Landsforbund (SL). Inden for dette samarbejde afholdt CLH i 2007 en konference og i 2008 et arbejdsseminar for videnspersoner p omrdet. P baggrund af arbejdsseminaret kunne de fire samarbejdspartnere formulere en rkke anbefalinger, som i 2009 blev videreformidlet til de relevante myndigheder. Efter omfattende presseomtale af alvorlige problemer med en mindre del af mlgruppen tog Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet initiativ til et mde om sagen. Der blev sledes afholdt et mde i oktober 2009, hvor Danske Regioner, NDU, LEV, KL, SL og CLH var indbudt. P mdet blev de mange forskellige problemstillinger drftet p et overordnet niveau med henblik p at vende forskellige forskellige aspekter af mulige lsninger. Justitsministeriet arbejder herefter videre med sagen og inddrager samme kreds, nr der foreligger mere konkrete bud p lsninger. Danske Regioner har nedsat en intern arbejdsgruppe, som skal undersge de faktiske forhold p omrdet. Arbejdsgruppen vil levere et vigtigt bidrag til Justitsministeriets videre arbejde. Centrale problemer I drftelserne har CLH lagt vgt p de anbefalinger, der fremgr af papiret fra Det Centrale Handicaprd, LEV, NDU og SL. CLH har blandt andet nvnt behovet for at: ? afklare og tydeliggre regelgrundlaget for indsatsen, s borgere, sociale tilbud, sociale myndigheder og domstolene har flles vidensgrundlag. ? ndre lovgivningen, s der ikke administrativt kan trffes beslutning om anbringelse p botilbud. ? vurdere srlige retssikkerhedsmssige problemer ved, at dmte og ikke-dmte bor side om side. ? overveje srlige boenheder til personer i varetgtssurrogat. Derudover mener CLH, der er behov for at overveje srlige boenheder med srlige indgrebsmuligheder til den del af mlgruppen, som har udadrettet kriminel adfrd. Lige adgang til bolig En ny og central rettighed i FN's handicapkonvention er artikel 19, der handler om retten til et selvstndigt liv og til at vre inkluderet i samfundet. Artikel 19 peger p retten til at vlge sin egen bopl, samt hvor og med hvem man vil bo, og at personer med handicap ikke er forpligtet til at bo i en bestemt boform. De almindelige begrnsninger, som kan glde for det frie valg af bolig, glder naturligvis ogs for personer med funktionsnedsttelse. Mange mennesker kunne sikkert nske sig at bo anderledes, men er afhngige af, hvilken bolig de kan f. Ingen har helt frit valg p alle hylder. Men artikel 19 prciserer, at den grundlggende valgfrihed af bosted og bofller glder p lige vilkr for personer med funktionsnedsttelse. CLH har gennemfrt flere analyser om lige boligforhold for personer med handicap. I 2010 har CLH en vigtig opgave som sekretariat for en ny tnketank om kritisk nytnkning af fremtidens botilbud for personer med omfattende behov for sttte i hverdagen. At flytte hjemmefra Frit valg af bolig er langt fra en selvflge, nr man som ung med en funktionsnedsttelse flytter hjemmefra. Det viser CLH's analyse fra 2002. Den satte fokus p forskellige forhold, der kan gre det svrt at flytte hjemmefra, nr man er ung og har en funktionsnedsttelse. Analysen viste, at det kan vre vanskeligt at finde en god og tilgngelig bolig i det omrde, den unge nsker at bo i. Samtidig viser analysen, at lsrivelsesprocessen kan vre svr nr den unge har stort behov for hjlp i hverdagen. Det krver tillid til systemet, og at man som ung og som forlder oplever en hj grad af sikkerhed for, at den hjlp, der stilles til rdighed for den unge, er fuldt tilstrkkelig. Modet til at sge den hjere grad af frihed, som er forbundet med at flytte hjemmefra, afhnger ogs af, om forldre og den unge selv fler sig sikre p det tilbud, som samfundet stiller i stedet for barndomshjemmet. Boliger til unge er for en dels vedkommende kollegieboliger. Derfor undersgte CLH i 2006 den fysiske tilgngelighed til kollegieboliger for at belyse, i hvilket omfang studerende med bevgehandicap havde lige adgang til denne meget brugte boligform. Undersgelsen viste, at der er store problemer med tilgngeligheden til de almene kollegie- og ungdomsboliger for krestolsbrugere og dermed ogs for andre personer med alvorlige bevgehandicap. Andre undersgelser har vist, at en del unge med bevgehandicap tilbydes ldreboliger, fordi det er de boliger, der kan indfri tilgngelighedskravene og samtidig findes lokalt og derfor nr ved familie og venner. Men ldre- og plejeboliger er ofte placeret i forbindelse med andre ldreboliger og alts i et milj for ldre med stort plejebehov. Dette er ikke de omgivelser, der normalt vil korrespondere bedst med nsker hos yngre mennesker, og lsningen afslrer, at boligmassen i Danmark mangler variation, som sikrer, at almene familie- og ungdomsboliger ogs kan benyttes af personer med bevgehandicap. I 2008 blev der indfrt nye krav om tilgngelighed til almene familieboliger. P sigt vil denne ndring forbedre situationen. Leje-, andels- og ejerboliger CLH satte i 2005 fokus p retten til at f gennemfrt handicapbetingede boligndringer i leje-, andels- og ejerboliger. Anledningen var konkrete henvendelser fra personer, som oplevede modstand mod at mtte foretage ndvendige handicapbetingede ndringer af deres lejer-, andels- eller ejerbolig. I de konkrete tilflde har der vret tale om, at boligforeningen ikke ville give tilladelse til den ndvendige ndring. Det handler oftest om ydre forhold - i t tilflde udskiftning af havedren - og i nogle tilflde er der problemer med at sikre adgang til en parkeringsplads. Disse sager er privatretlige og flger privatretlige regler. Der er ikke en offentlig myndighed, som har autoritet eller adkomst til at plgge den private boligforening at ndre beslutning. Borgeren er p egen hnd i en konfl ikt med de kom- mende naboer - eller i nogle tilflde med de naboer, man har haft i en rrkke. konomi- og Erhvervsministeriet har vist forstelse for problemet og har derfor indfrt ret til handicapbetingede ndringer i normalvedtgterne for andels- og ejerboligforeninger. Men vedtgterne vedtages i hver enkelt forening, og normalvedtgten angiver kun en anbefaling, ikke et krav. Her er et sagsomrde, hvor CLH mener, der er brug for et egentligt lovkrav for at beskytte og fremme muligheden for, at personer med funktionsnedsttelse kan bo i leje-, andels- og ejerbolig p lige vilkr. Institution eller bolig CLH har igennem rene haft stor interesse for forholdene for voksne i botilbud. Tilbage i 1996 og 1997 dokumenterede CLH, at der boede voksne p dgninstitutioner for brn. Dette betd dengang blandt andet, at de voksne fik lommepenge i stedet for pension. I 2000 og 2001 satte CLH fokus p personalekvalifikationer p amtslige botilbud. I 2000 mlte CLH p andelen af uddannet og uuddannet personale som grundlag for at vurdere, om de dagldende regler om kvalificeret personale var opfyldt. Her viste det sig, at der var store forskelle p brugen af uuddannet personale i de davrende amters tilbud. I 2001 blev problemstillingen behandlet mere kvalitativt og med et bredere perspektiv, hvor forskellige bosteder blev interviewet om, hvordan man s p og sikrede de rette kvalifikationer hos personalet. I den forbindelse blev ogs beboernes indflydelse p nyansttelser belyst. Analysen peger p, at opkvalificering af personalet i hjere grad br sikre, at personalet bliver kldt p til at kunne kompensere for beboernes funktionsnedsttelser. I 2008 satte CLH igen fokus p botilbudsomrdet med en omfattende undersgelse, der viste alvorlige problemer p omrdet, herunder lange ventetider og begrnset frit valg af bolig. I 2009 har Socialpdagogernes Landsforbund offentliggjort en analyse, der viser en meget lav boligstandard i botilbud efter serviceloven. Der er sledes tydelige tegn p, at mange af de borgere, som har brug for hjlp til en bolig med srlig sttte, lever i institutionelle rammer, og at der stadigvk er et betydeligt antal af disse borgere, som har en meget lav boligstandard. Det Centrale Handicaprds nye initiativ, i form af en tnketank til kritisk nytnkning af fremtidens botilbud, vkker hb og forventning. Tnketanken er beskrevet i det efterflgende afsnit, da CLH som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har en vsentlig koordinerende og tilrettelggende funktion i forbindelse med Tnketanken. CLH tilslutter sig mngden af hbefulde interessenter og vil srligt opfordre stat, regioner og kommuner til at tage imod inspirationen, nr Tnketanken i 2010 giver sit bedste bud p en ny holdbar fremtidsvision for omrdet. Tnketank om fremtidens botilbud I rsberetningen for 2008 blev boligomrdet beskrevet som ''de nste rtiers strste handicappolitiske udfordring''. Denne karakteristik hvilede blandt andet p en stor undersgelse, CLH havde udfrt i det forlbne r, der pegede p en lang rkke alvorlige problemstillinger, hvad angr botilbud til voksne borgere med funktionsnedsttelse. Undersgelsen afdkkede en mangel p boliger i de fleste kommuner, hvilket har resulteret i lange ventetider for de borgere, der er blevet visiteret til et botilbud. Mange steder er de boliger, kommunen har til rdighed, desuden af en utidssvarende standard, eller boligerne har en institutionsagtig karakter med mange boenheder samlet p et sted og en dagligdag, der er struktureret i henhold til en kollektiv levevis. Det kan ogs betragtes som problematisk, at botilbud og dagtilbud til borgere med funktionsnedsttelse mange steder er koncentreret i et isoleret omrde vk fra de strre bykerner, da det skaber en form for ghettoisering af denne gruppe borgere. Disse forskellige problematikker har frt til, at Det Centrale Handicaprd har taget initiativ til en tnketank, der skal vre med til at stte en ny dagsorden for fremtidens boliger til borgere med handicap. Tnketanken blev nvnt som et helt ndvendigt initiativ i CLH's rsberetning for 2008. Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har CLH i 2009 haft til opgave at etablere Tnketanken, og i 2010 bliver det ogs CLH's opgave at sttte Tnketankens arbejde. Tnketankens opgave Formlet med Tnketanken er at f en grundlggende og kritisk nytnkning af samfundets tilbud om bolig til mennesker med betydelige funktionsnedsttelser og stort stttebehov i hverdagen. Succeskriteriet for Tnketanken er, at den munder ud i en sammenhngende vision, som kan vre retningsgivende for den indsats, der skal til for at sikre respekten for det enkelte menneskes ret til egen bolig og eget hjem. Der foreligger et kommissorium som beskriver Tnketankens opgave i overordnede termer, men den mere prcise udformning af opgaven vil blive fastlagt i sammenhng med Tnketankens arbejdsproces. En vigtig del af Tnketankens opgave er dog at angive en vision, som kan afvikle institutionstankegangen og styrke den faglige bevidsthed hos alle de mange aktrer, der har indflydelse p og ansvar for realiseringen af tidssvarende bomuligheder til mennesker med funktionsnedsttelse. Tnketankens sammenstning I oktober 2009 blev der sendt invitationer ud til en rkke personer om at deltage i Tnketankens arbejde. Alle tilbagemeldinger har vret yderst positive, og Tnketanken blev etableret med i alt 24 personer. Tnketankens deltagere har forskellig baggrund. Cirka halvdelen af Tnketankens medlemmer har direkte kendskab til og berring med de problemstillinger, der glder p botilbudsomrdet. Den anden halvdel bestr af personer, som har en srlig viden, for eksempel fra almenboligomrdet, samt personer, som har erfaring med etiske problemstillinger eller med at gennemfre omfattende forandringer i en organisation. Det er en vsentligt forudstning for sammenstningen af Tnketanken, at der skal vre bde personer med indgende kendskab til omrdet og personer med erfaringer fra helt andre samfundsomrder. Tnketanken har en stor opgave foran sig. Institutionstankegangen har sat sit prg p indsatsen i en lang rrkke, og det vil krve alle gode krfter at finde frem til en holdbar vision, som indeholder det nskede opgr med situationen, som den er i dag. Det er vigtigt at understrege, at Tnketanken ikke er et reprsentativt forum. Alle Tnketankens medlemmer deltager i kraft af deres personlige evner og bevgenhed og ikke som reprsentanter for bestemte srinteresser. Deltagerne er frie tnkere, og arbejdet i Tnketanken tilsvarende uafhngigt. Tnketankens mder Mderne er fastlagt i perioden januar til april 2010. Flgende overordnede temaer vil indg i tnketankens drftelser: ? Botilbuddet som hjem ? Byggeplanlgning, herunder placering, strrelse og boligstandard ? Personlig og praktisk bistand, herunder distribution af service. Temaerne er af en bred og fleksibel karakter, og der vil ikke blive sat en detaljeret dagsorden for de enkelte mder. Tnketanken har frie hnder til at drfte alle relevante sprgsml. Rammen for arbejdet i Tnketanken er dog, at der tages udgangspunkt i den nyligt ratificerede FN- konvention om rettigheder for personer med handicap. Dernst vil medlemmerne blive prsenteret for den historiske udvikling, relevant lovgivning og en rkke overordnede data fra omrdet som udgangspunkt for formulering af en ny vision for indsatsen. Finansiering Tnketanken er blevet gjort til virkelighed med sttte fra Trygfonden p i alt 900.000 kr. Vanfrefonden har stttet med 200.000 kr. og Helsefonden med 250.000 kr. Tnketankens medlemmer kan ses p www.clh.dk. Projekter gennem rene 2000/2001 - Personalekvalifikationer p amtslige botilbud I 2000 undersgte CLH personalets fordeling p uddannelses- og stillingskategorier p de amtslige 92- botilbud. Undersgelsen viste, at der er meget store forskelle p brugen af ikke-faguddannet personale. I enkelte botilbud var helt op til 80 % af personalegruppen ikke-faguddannede. I 2001 fulgte CLH undersgelsen op med et kvalitativt indblik i, hvad der er gode kvalifikationer hos personalet, og hvad uddannelse betyder i den sammenhng. 2002 - Overgang fra barn til voksen - kunsten at flytte hjemmefra Udgr overgangen fra barn til voksen et srligt problem for unge med funktionsnedsttelse? Det sprgsml var udgangspunktet for, at CLH i 2002 foretog en analyse af unge med funktionsnedsttelses oplevelser med at flytte hjemmefra. Analysen viste, at bde de unge med funktionsnedsttelse og det offentlige system i mange tilflde ikke er kldt tilstrkkeligt p til at tackle de udfordringer, der opstr i forbindelse med, at den unge med funktionsnedsttelse flytter hjemmefra. 2005 - Boligndringer i leje-, andels- og ejerboliger Hvilke handicapkompenserende boligndringer har mennesker med funktionsnedsttelse ret til i leje-, andels- og ejerboliger? Og kan de f en personlig reserveret parkeringsplads? Iflge CLH's analyse fra 2005 var lovgivningen formuleret sdan, at mennesker med funktionsnedsttelse ikke har sikkerhed for at blive kompenseret i forhold til boligndring i enhver boligtype. 2006 - Tilgngelighed til kollegieboliger Tilgngeligheden for krestolsbrugere til kollegie- og ungdomsboliger er ikke god. Det var konklusionen p CLH's undersgelse blandt 923 kollegie- og ungdomsboliger i rhus i 2006. Undersgelsen viste, at ikke n bolig var fuldt ud tilgngelig for krestolsbrugere. 2008 - Fakta om boligtilbud CLH foretog i 2008 et meget omfattende vidensindsamlingsprojekt, der skulle give et vidensmssigt overblik over den aktuelle status for boligforsyningen til mennesker med funktionsnedsttelse og kommunernes syn og refleksioner herp. Det viste blandt andet, at boligerne ikke ligger der, hvor der er brug for dem, at der mangler boliger, at det ikke er muligt at vlge mellem boliger, og at der stadig er problemer med institutionstankegangen. CLH's vidensindsamling danner grundlag for Det Centrale Handicaprds tnketank. Befordring og personlig mobilitet Muligheden for at transportere sig er vigtig for at opleve personlig frihed og for at kunne deltage i samfundet. nsket om personlig frihed og deltagelse afhnger ikke af, om en person har en funktionsnedsttelse, men mulighederne for mobilitet kan gre det. Nogle personer med funktionsnedsttelse har ret til sttte til kb af bil efter servicelovens 114. Denne mulighed kan dog ikke erstatte behovet for, at kollektive transportformer er tilgngelige, ogs for personer med funktionsnedsttelse. FN's handicapkonventions artikel 20 plgger staterne at ''trffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med strst mulig uafhngighed, herunder ved at lette den personlige mobilitet for personer med handicap p en mde og p et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris.'' Denne forpligtelse m ses i sammenhng med artikel 9, som plgger staterne at trffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap p lige vilkr med andre har adgang til transportmuligheder, der er bne for eller gives offentligheden. Artikel 9 handler om at sikre tilgngelighed i mange forskellige sammenhnge, og det overordnede forml er, at personer med handicap skal kunne f et selvstndigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold. Tilgngelighed til kollektiv CLH har igennem rene gennemfrt forskellige analyser med fokus p befordring og personlig mobilitet. I 2000 undersgte CLH mulighederne for at medtage ledsager uden betaling ved rejser med bus, tog, fly og frge, og i 2001 blev to rejser gennemfrt og analyseret med det forml at illustrere, hvilke barrierer tilrettelggelsen og gennemfrelsen af offentligt tilgngelige transportformer byder p for rejsende med funktionsnedsttelse. Eksemplerne illustrerer, hvor vigtigt det er at sikre tilgngelighed i overgangene fra en transportform til en anden og betydningen af den rigtige personlige bistand p det rigtige tidspunkt. DSB har en ordning, hvor personer med funktionsnedsttelse, som har behov for ledsagelse i forbindelse med rejser, kan f nedsat billetprisen, s ledsageren reelt rejser uden betaling. Denne ordning var inspiration til CLH's analyse i 2000, hvor formlet var at undersge mulighederne for en generel ordning for alle transportformer, hvor en ndvendig ledsager kunne rejse uden betaling. CLH's forslag om en generel ledsagerordning p tvrs af transportformer er ikke blevet gennemfrt. Individuelle krselsordninger I 1994 satte CLH for frste gang fokus p individuelle krselsordninger for personer med bevgehandicap. CLH har siden lbende presset p for ndringer, som dels skulle bringe praksis i overensstemmelse med lovgrundlaget og dels sikre strre uafhngighed for brugerne af ordningen. CLH har ogs gennemfrt egentlige analyser af de individuelle krselsordninger i 2001 og 2007. Krselsordningerne omfatter personer, som p grund af bevgehandicap ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik. Iflge loven giver ordningerne adgang til minimum 104 rlige ture med dr-til-dr-krsel til en billetpris, der ikke ligger vsentligt hjere end taksten for samme rejse med almindelig kollektiv trafik. Siden ordningen blev indfrt, har der vret stor forskel p serviceniveauet i forskellige dele af landet. Det er i vidt omfang de samme hovedproblemer, der har vret drftet og fokuseret p igennem alle rene. Det drejer sig om strrelsen af taksterne, muligheden for spontankrsel, muligheden for landsdkkende krsel, ret til opbring som led i krselstilbuddet, antal rlige ture, mlgruppen i forhold til funktionsnedsttelse, mlgruppen i forhold til alder og hensynet til den enkelte brugers srlige behov sat over for hensynet til en effektiv ordning baseret p samkrsel. Taksterne udgr et srligt problem. Taksterne for den individuelle krselsordning og takster for almindelig kollektiv transport fastlgges oftest efter hvert sit system, hvilket har gjort det svrt at sammenligne niveauerne og f en autoritativ vurdering af, om forskellen er for stor. CLH har illustreret takstforskellene ved at udregne takster, for eksempler p konkrete rejser. Det har her kunnet konstateres, at taksten for individuel krsel er over 200 % hjere end taksten for almindelig kollektiv transport. Dertil kommer, at brugerne af ordningen de fleste steder i landet ogs skal betale et rligt abonnement ud over udgiften til de konkrete rejser. CLH mener p den baggrund, at taksterne for individuel handicapbefordring er vsentligt hjere end i den kollektive trafik og derfor ikke lever op til lovens krav. Individuel befordring Der er situationer, hvor hverken kollektiv trafik eller individuelle krselsordninger kan bruges. Her er brug for individuel befordring efter andre regler. Der findes forskellige srbestemmelser, som giver mulighed for eller ret til individuel befordring, for eksempel i forbindelse med uddannelse eller behandling. I 2000 foretog CLH en samlet analyse af befordringsmuligheder til arbejde, uddannelse, behandling og fritid, som pviser, at der findes behov for krsel, som ikke kompenseres. Servicelovens 117 indeholder en generel mulighed for, at kommunen kan give sttte til individuel befordring, der er ndvendig p grund af funktionsnedsttelse. Bestemmelsen giver kommunen meget vide sknsbefjelser, og mange af de tidligere kommuner havde truffet beslutning om ikke at bruge bestemmelsen, heller ikke i tilflde, hvor den var benbart relevant. Hertil kommer, at borgeren ikke har administrativ klageadgang over kommunens afgrelse. Denne bestemmelse ville for eksempel kunne afhjlpe problemer med befordring til og fra arbejde, hvor der ikke findes en specifik mulighed eller rettighed i arbejdsmarkedslovgivningen. CLH fr ind imellem henvendelser om manglende befordringsmuligheder i forbindelse med arbejde og gr fortsat opmrksom p dette problem. Bevgelse over landegrnsen Muligheden for at rejse til udlandet indgr i den personlige mobilitet, som de fleste mennesker har. Konventionens artikel 18 omtaler retten til at forlade sit eget land. CLH har i perioden 2003-2005 gennemfrt flere analyser af, hvordan en funktionsnedsttelse influerer p muligheden for at tage midlertidigt ophold i udlandet. Udgangspunktet er, at sikring af lige muligheder uanset funktionsnedsttelse for mange mennesker vil omfatte muligheden for udlandsrejser, oftest som ferie, men ogs som led i uddannelse eller arbejde. Analyserne viste, at der ikke er taget tilstrkkelig hjde for muligheden for udlandsophold i de forskellige kompensationsordninger. CLH anbefalede i 2005, at de relevante ministerier foretog en udredning af omrdet for at sikre lige muligheder for udlandsophold for personer med funktionsnedsttelse. Der er siden gennemfrt forbedringer af udlandsbekendtgrelsen, som regulerer muligheden for at medtage ydelser efter serviceloven til udlandet, men der er fortsat tidsbegrnsninger og krav om godkendelse, som begrnser bevgelsesfriheden for personer med funktionsnedsttelse. Projekter gennem rene 2000 - Transport og ledsagelse Hvordan hndterer man i indenrigs rutetrafik med fly, tog, bus og frge, at passagerer med funktionsnedsttelse kan have brug for en ledsager? Det var der meget forskel p de fire trafikformer imellem, og der var ogs forskelle inden for hver enkelt transportform, viste CLH's undersgelse af problemstillingen fra 2000. Derfor foreslog CLH en generel ledsageordning, hvor der i overensstemmelse med kompensationsprincippet ikke skulle betales for ledsagerens rejse. 2001 - Den sammenhngende rejse Hvilke faktorer skal spille sammen, for at det kan lade sig gre som person med funktionsnedsttelse at transportere sig fra et sted til et andet. Det satte CLH fokus p ved at rejse med tog, bus, frge, fly og taxa sammen med en krestolsbruger og en blind person og samtidig dokumentere mulighederne for at bestille billet, muligheden for at komme fra hjemmet til transportmidlet og overgangssituationer ved skift fra et transportmiddel til et andet. Her blev det synliggjort, hvor sammensatte og omfangsrige problemerne er i denne sammenhng for mennesker med funktionsnedsttelse. 2001 - De individuelle krselsordninger I 2001 gennemfrte CLH en undersgelse med fokus p en rkke problemfelter, der fandtes i de individuelle krselsordninger. Isr var der problemer i relation til mlgruppen for ordningerne, priserne for at kre med ordningerne, antallet af ture per bruger, op- og nedbringer samt landsdkkende krsel. Efter strukturreformen blev ansvaret for krselsordningerne lagt ind under de nye regioner med kommunerne som visitatorer. CLH valgte derfor at se p, om det frte til forbedringer. Desvrre mtte CLH konstatere, at en del af problemerne var flyttet med. Lige adgang til uddannelse Det er sagt mange gange, at man m behandle mennesker forskelligt for at sikre ens vilkr for alle. Dette er en central pointe, nr vi taler om uddannelsesmuligheder for personer med funktionsnedsttelse. Det er ogs en central pointe, at formlet er lige muligheder for udfoldelse af den enkeltes fulde potentiale. Et eksempel p dette trder frem i den undersgelse, CLH har gennemfrt i r om specialskoler og specialklasser. Formlet med undersgelsen er blandt andet at belyse fagligheden for de elever i grundskolen, som har funktionsnedsttelser med strst betydning for indlringen. Undersgelsens forml er at stte fokus p alle elevers mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Indfrelse af frit valg af uddannelse for personer, som har brug for handicapkompenserende sttte, har vret og er et centralt ml for CLH's indsats. Det handler om at f gennemfrt sektoransvaret p uddannelsesomrdet, sledes at brn, unge og voksne med funktionsnedsttelse fr lige muligheder for at uddanne sig. Med FN's handicapkonvention er det yderligere prciseret, at personer med handicap har ret til uddannelse p lige vilkr. Desvrre viser flere undersgelser, at personer med funktionsnedsttelse halter bagefter uddannelsesmssigt i Danmark. Der er brug for at f inklusion af personer med funktionsnedsttelse manifesteret som grundramme for hele uddannelsessystemet. Der skal sikres adgang til ndvendig kompensation, egnede lokaler, kvalificerede undervisere, fleksibilitet i undervisningen og i uddannelsens tilrettelggelse, mulighed for dispensation fra generelle prvebestemmelser, kvalificeret og tilstrkkelig vejledning og adgang til forsrgelse p lige vilkr med andre personer under uddannelse. Inklusion FN's handicapkonvention fremhver i artikel 3 inklusion og fuld deltagelse som et grundlggende princip. Artikel 24 forpligter staterne til at sikre et inkluderende uddannelsessystem p alle niveauer. I 2005 gennemfrte CLH en analyse af rummelighed og inklusion i folkeskolen. Formlet var at finde ud af, hvordan folkeskolen praktiserede mlstningerne om rummelighed og inklusion, og isr hvordan elever med funktionsnedsttelse var tnkt med i indsatsen. Analysen viste, at de fleste skoler arbejder med rummelighed og inklusion, men at det ofte er en ret begrnset mlgruppe, der tnkes p, som iflge analysen stort set ikke omfatter elever med funktionsnedsttelse. Derudover er der uklarhed om definitionerne, hvilket betyder, at den vision, skolerne arbejder hen imod, nr der arbejdes med inklusion, ikke ndvendigvis er den samme. Begrebsforvirring gr indsatsen mindre mlrettet og koster i forhold til den effekt, som inklusion og rummelighed skulle give for elever med funktionsnedsttelse. CLH anbefalede p baggrund af undersgelsen, at Undervisningsministeriet tog initiativ til en bedre afklaring og oplysning om, hvad skolerne br forst ved inklusion. Det er fortsat CLH's opfattelse, at der er brug for strre tydelighed i offentligheden om, hvad inklusion indebrer, og hvilken forpligtelse kommunerne er plagt med konventionens krav om et inkluderende uddannelsessystem. Fleksibilitet i uddannelserne Fleksibilitet er ofte afgrende for, at uddannelserne reelt er inkluderende i forhold til personer med funktionsnedsttelse. Dette glder for alle niveauer af uddannelsessystemet. Den lbende sikring af sektoransvarets gennemfrelse ved konkrete rettigheder kan ikke erstatte det helt generelle, at man som uddannelsesmyndighed og institution skal kunne tage individuelle hensyn. I konventionens sprogbrug handler det om forpligtelsen til at etablere ''rimelig tilpasning'', som tydeligt fremgr af artikel 24. I 2002 foretog CLH en analyse af behovet for fleksibilitet p uddannelsesomrdet. En del af baggrunden for analysen var en konkret sag, hvor en person ikke kunne blive uddannet dyrepasser, fordi vedkommende havde et synshandicap, som udelukkede vedkommende fra at tage traktorkrekort. Traktorkrekort var et krav i uddannelsen. Selvom vedkommende ville arbejde med sm dyr i en dyrehandel, hvor der ikke behves traktorkrekort, udelukkede dette krav reelt personen fra at tage uddannelsen. Den konkrete sag blev lst ved en dispensation fra Undervisningsministeriet. Men ikke uden megen besvr og usikkerhed for borgeren. P grundlag af analysen konkluderede CLH blandt andet, at der er brug for fleksibilitet svel i formuleringen af de konkrete kompetencekrav for bestemte uddannelser som i uddannelsesinstitutionernes praksis for tilrettelggelse af undervisningen. For personer med funktionsnedsttelse kan det vre helt afgrende, at der er mulighed for fleksibilitet i gennemfrelsen af en uddannelse. Det er derfor vigtigt, at formuleringen af krav og uddannelsesrammer giver mulighed for, at der kan tages hensyn i de enkelte tilflde, hvor der er behov for rimelig tilpasning. Lige ret til voksen- og efteruddannelse CLH har i flere omgange ppeget, at der mangler lige adgang til voksen- og efteruddannelse. Senest i 2008 gennemfrte CLH en omfattende analyse af lovgivningen p omrdet og konstaterede, at der endnu er uddannelser, som ikke er til rdighed for personer med funktionsnedsttelse, fordi der ikke er ret til den ndvendige kompensation i forbindelse med uddannelsen. Her taler vi om, at en person, som er dv, ikke kan f tegnsprog, og en person, der er blind, ikke kan f uddannelsesmaterialerne i tilgngelig form. Det er ikke hele voksen- og efteruddannelsesomrdet, der er lukket land, hvis man har brug for kompensation. Men det glder alle uddannelser under lov om ben uddannelse, hvilket omfatter alle master- og diplomuddannelser. Det glder ogs Almen voksenuddannelse, som er voksenuddannelse p 9. og 10. klassetrin. Den almene voksenuddannelse giver den voksne mulighed for at samle op p en drlig grunduddannelse. Det kan meget vel vre relevant, hvis man havde en funktionsnedsttelse som barn eller ung. Den manglende lige adgang til voksen- og efteruddannelse er et alvorligt problem, som br bringes i orden snarest muligt i 2010. Faglighed i specialskoler og specialklasser Faktaboks Undersgelsesdesign: CLH har i september 2009 udsendt 750 sprgeskemaer til ledere af specialskoler og specialklasser. 250 skoleledere har svaret, hvilket svarer til 33 % (heraf 37 % af specialskolerne og 32 % af specialklasserne). Vi har - p trods af den lave svarprocent - valgt at fremlgge undersgelsens resultater, da der ikke findes meget statistisk materiale p omrdet. Datamaterialet dkker cirka en tredjedel af rgangens elevpopulation. Sprgsmlene i sprgeskemaet omhandler emner, der p den ene eller anden mde relaterer sig til skolernes faglige arbejde, ssom brugen af afgangsprver, elev- og uddannelsesplaner, de udbudte fag og s videre. Undersgelsen skelner ikke mellem regionalt og kommunalt drevne tilbud. Faglighed er blevet et stadig mere centralt begreb i debatten om den danske folkeskole. rsagen skal blandt andet findes i Danmarks nedslende resultater ved internationale elevvurderinger: PISA- undersgelserne. Der er derfor gennemfrt en rkke tiltag i forsget p at hjne det faglige niveau. Der er sledes indfrt en omfattende evaluerings- og testkultur i skolen, i form af blandt andet nationale test, kvalitetsrapporter og elev- og uddannelsesplaner. Da specialskoler og specialklasser er omfattet af folkeskoleloven, skal de derfor som udgangspunkt leve op til de samme krav som i den ordinre folkeskole. Med andre ord m det antages, at den gede fokus p faglighed ogs har sat sig spor i specialskolerne og - klasserne. Ud fra et nske om at stte fokus p retten til uddannelse og det faglige niveau for elever med funktionsnedsttelse har CLH derfor gennemfrt en undersgelse af fagligheden i landets specialskoler og specialklasser. Hvor mange gr til afgangsprver? Folkeskoleloven faststter, at alle elever i folkeskolen skal gennemfre folkeskolens afgangsprve i 9. klasse. Elever med betydelig funktionsnedsttelse har dog mulighed for at blive fritaget. Formlet med afgangsprverne er at dokumentere, i hvilken grad eleverne opfylder de ml og krav, der er fastsat for de enkelte fag. For specialskolerne og -klasserne bestr en vsentlig udfordring dog i at sikre, at eleverne i det hele taget gr til afgangsprverne. CLH's undersgelse viser sledes, at blot 4 % af de elever, som undersgelsen dkker, gennemfrte en fuld afgangsprve, mens 22 % gennemfrte dele af afgangsprverne. Det betyder, at 74 % af eleverne i 9. eller 10. klasse i specialskole eller -klasse ikke har gennemfrt nogen afgangsprver. 25 % af de adspurgte skoleledere har en oplevelse af, at der procentvis er flere elever i dag end for fem r siden, som gr til afgangsprve. Men undersgelsen viser, at der stadig er rigtig mange elever, som ikke nr hertil. Er det godt nok? Det afhnger af, hvilket indlringspotentiale eleverne har, og det kan vi desvrre ikke se ud af undersgelsen. Det afgrende er, at elevernes indlringspotentiale udnyttes bedst muligt, s flest mulige elever kan g til afgangsprve. Men undersgelsen viser ikke, om dette er tilfldet eller ej. Ikke alle undervises i obligatoriske fag At sikre et hjt fagligt niveau er selvsagt mere end blot at g til afgangsprve. Det faglige niveau sikres frst og fremmest gennem den daglige undervisning, gennem fagene og indholdet i disse. Ikke desto mindre har kun 35 % svaret, at alle deres elever modtager undervisning i samtlige obligatoriske fag p deres klassetrin. Der er med andre ord mange skoler og klasser, hvor eleverne ikke modtager undervisning i alle obligatoriske fag. Nogle har begrundet dette med, at de arbejder med tvrfaglige eller emnebaserede forlb, hvor for eksempel fag som fysik/kemi og natur/teknik indgr. Hertil kommer, at 23 % svarer, at eleverne har frre faglige timer end i den ordinre folkeskole, da nogle elever p grund af deres funktionsnedsttelse ikke magter lange skoledage. Der kan med andre ord vre gode grunde til, at ikke alle elever modtager undervisning i alle obligatoriske fag. Det er dog vigtigt at fastholde, at folkeskolens obligatoriske fag er obligatoriske for alle. Det er derfor skolens ansvar at srge for, at eleverne fr undervisning i alle fag. Nogle besvarelser er uddybet med oplysninger om, at mangel p kvalificerede faglrere og mangel p faglokaler betyder, at de ikke udbyder alle obligatoriske fag. Enkelte beskriver endog, at de ikke udbyder hndarbejde, fordi der ikke er nogen piger i specialskolen/specialklassen. Lokale- og lrermangel samt elevernes kn br ikke vre begrundelse for, at obligatoriske fag ikke udbydes. Dette er sledes tegn p, at uacceptable tilstande accepteres. Evaluering er et godt redskab I 2006 blev der indfrt krav om elevplaner for alle elever i folkeskolen. Formlet med elevplanerne er at styrke grundlaget for undervisningens tilrettelggelse og derigennem at forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Det fremgr af undersgelsen, at stort set alle specialskoler og specialklasser udarbejder elevplaner for alle elever. Hertil kommer, at nsten alle beskriver, at evaluering i forskellige former er et ndvendigt og vigtigt redskab. Mange er meget positive over for evaluering og har rigtig gode erfaringer. En af de skoler, som har gode erfaringer, skriver: ''Det er rart for lrerne at kunne se den fremgang, der er ved eleverne. Det er ogs et vigtigt redskab for eleverne at have en mlstning og en stor succes for dem at kunne opfylde disse ml.'' Mulighederne efter folkeskolen En vsentlig grund til at sikre det faglige niveau i folkeskolen er, at det danner baggrund for, at eleverne kommer videre i uddannelsessystemet og p arbejdsmarkedet. Vi har derfor med sprgeskemaet ogs nsket at belyse, hvordan det gr eleverne efter folkeskolen. 50 % af skolelederne oplever, at der ikke findes de rette tilbud til eleverne efter folkeskolen. Skolelederne beskriver, at eleverne efter folkeskolen typisk gr videre p efterskole, p ungdomsuddannelse for unge med srlige behov eller i erhvervsuddannelse. Flere nvner endvidere produktionsskole, beskyttet vrksted og 10.-klasse som typiske steder. Men det opleves tilsyneladende langt fra altid som de rette tilbud til eleverne. I specialskolerne og specialklasserne tages der som udgangspunkt hnd om elevernes videre forlb i form af, at langt de fleste elever i dag har en uddannelsesplan. Det er et krav i folkeskolen, at der udarbejdes uddannelsesplaner, som skal hjlpe eleverne p de ldste klassetrin til at trffe et valg om deres uddannelsesforlb efter folkeskolen. Men der er stadig specialskoler og specialklasser, hvor der for ingen eller nsten ingen af eleverne foreligger en uddannelsesplan. Samtidig er der ogs elever, som mangler vejledning fra for eksempel en UU-vejleder om deres videre uddannelsesforlb. Specialklasser kontra specialskoler Sammenholdes besvarelser fra specialklasser med besvarelser fra specialskoler, er der en klar tendens til, at specialklasserne oplever deres vilkr som vrende drligere end specialskolerne. Det fremgr isr, nr vi ser p undersgelsens sprgsml om lrernes mulighed for sparring/rdgivning, lrernes mulighed for efteruddannelse, antallet af specialuddannede lrer, lrernes fag-faglige niveau, lrernormeringen, de konomiske ressourcer og de fysiske lokaler. Der er sledes tale om en klar tendens, hvor specialklasserne p en lang rkke punkter vurderer deres situation mere negativt end specialskolerne gr. En srlig faglighed? Som beskrevet indledningsvis, s er specialklasser og specialskoler en del af folkeskoleloven og skal som sdanne leve op til de samme krav som den ordinre folkeskole. Ikke desto mindre har flere ppeget, at faglighed p specialskoler og i specialklasser ikke ndvendigvis er helt det samme som faglighed i den ordinre folkeskole. Flere peger sledes p, at elever i specialskoler og specialklasser har et andet behov for hjlp til udvikling af deres sociale og personlige kompetencer. Denne specialpdagogiske del krver sin srlige faglighed og tid. Som n beskriver det, s er det ''.ndvendigt at tage udgangspunkt i den specialpdagogiske faglighed for at opn de gode resultater fag-fagligt''. Iflge nogle er der en risiko for, at den specialpdagogiske faglighed drukner i den gede fokusering p fag-faglighed, samt at krav om fag-faglig succes tager modet fra de elever, som har helt andre ting at sls med. Anbefalinger Vi skal sikre, at elever med funktionsnedsttelse fr tilstrkkelige faglige udfordringer, s de fr de bedst mulige forudstninger for at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Selvom undersgelsen bygger p et begrnset datamateriale, kan den vre med til at pege p, hvor der skal sttes ind. CLH vil derfor anbefale fokus p flgende omrder: ? For det frste er det vigtigt at have fokus p, at elever med funktionsnedsttelse fr de rette faglige udfordringer. Med udgangspunkt i den enkelte elev skal der findes en balance mellem fag-faglighed og specialpdagogik. Flest mulige elever br have mulighed for at deltage i alle obligatoriske fag og for at g til folkeskolens afgangsprve. Mangel p faglokaler eller mangel p kvalificerede faglrere er ikke acceptable grunde til , at eleverne ikke modtager undervisning i de obligatoriske fag. ? For det andet er det vigtigt at vre opmrksom p, at specialklasserne bliver tilstrkkeligt hjt prioriteret, s der vrnes om specialklassernes faglige niveau. ? For det tredje er det vigtigt at have fokus p, at der findes de rette uddannelsestilbud til elever med funktionsnedsttelse efter folkeskolen. Her kan det vre ndvendigt frst at f fastlagt, hvilke tilbud der mangler. Desuden er der brug for at hjne fokus p, at eleverne fr den rette vejledning om det videre uddannelsesforlb. Projekter gennem rene 2002-2005 - Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse I 2002 pbegyndte CLH et flerrigt projekt, som belyste overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsttelser. Projektet fokuserede p, hvilke begrnsende og stttende faktorer unge med funktionsnedsttelser mder i overgangen, og hvordan overgangen forlber i praksis. I 2002 satte CLH et srligt fokus p dve og hrehmmede unges overgang, i 2004 p unge med synhandicaps overgang og i 2005 p unge bevgehmmedes overgang. Alle tre projekter konkluderede, at der var vsentlige barrierer for alle tre grupper i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 2005 - Rummelighed og inklusion i folkeskolen Hvad er en rummelig folkeskole, og hvad vil det sige, at den er inkluderende? Det undersgte CLH i 2005 ved at sprge landets folkeskoler om, hvordan de arbejder med rummelighed og inklusion. Herigennem blev det tydeligt, at der er meget forskel p, hvordan inklusion og rummelighed defineres. CLH opfordrede derfor til, at der centralt blev udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan pvirke definitionen af, hvad man mener rummelighed og inklusion betyder. CLH lagde samtidig vgt p, at kommuner og skoler br arbejde med inklusion i betydningen svel fysisk som pdagogisk og social rummelighed. 2007 - Handicapkompensation til flygtninge og indvandrere i danskundervisningen I hvilket omfang har voksne indvandrere og flygtninge med en funktionsnedsttelse mulighed for at opn de sttte- og kompensationsmuligheder, som skal til for at gennemfre en danskuddannelse p lige fod med andre? Der er muligheder, viste CLH's analyse af sprgsmlet, men rigtig mange indvandrere og flygtninge med funktionsnedsttelse fr ikke den forndne kompensation i lbet af danskuddannelsen - enten i form af hjlpemidler, srligt tilrettelagt undervisning og/eller specialundervisning. 2008 - Voksen-, efter- og videreuddannelse Hvilke muligheder og barrierer mder mennesker med funktionsnedsttelse, nr de vil deltage i et uddannelsesforlb p VEU-omrdet? Iflge CLH's analyse af lovgivningen p omrdet var der meget begrnsede muligheder for kompensation p VEU-omrdet for personer med funktionsnedsttelse. Derfor opfordrede CLH til, at retten til kompensation bliver indarbejdet i lovgivningen, der relaterer sig til VEU, s den enkelte deltager fr et retskrav om kompensation. Arbejde og beskftigelse Retten til at arbejde og at tjene til livets opretholdelse er elementrt vigtigt for de fleste mennesker. Hvis vi kigger os omkring i det danske samfund, er forholdet til arbejdsmarkedet centralt i mange menneskers liv og afgrende for oplevelsen af at hre til i samfundet og have vrdi. Iflge FN's konvention om rettigheder for personer med handicap omfatter retten til arbejde retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskftigelse p et arbejdsmarked, der er bent, inkluderende og tilgngeligt for personer med handicap. Konventionen angiver i artikel 27 en rkke forskellige forhold, som staterne skal arbejde med for at sikre og fremme virkeliggrelsen af retten til arbejde for personer med handicap. Her nvnes blandt andet beskyttelse mod diskrimination, reel adgang til vejledning og jobanvisning samt til efteruddannelse, bistand til at opn og fastholde beskftigelse, ansttelser af personer med handicap i den offentlige sektor og ret til rimelig tilpasning p arbejdspladsen. I 2009 har CLH fulgt udviklingen p arbejdsmarkedet i forhold til at sikre lige vilkr for deltagelse for personer med funktionsnedsttelse, uden dog at gennemfre egne analyseprojekter med dette fokus. Men lige adgang til arbejdsmarkedet er et omrde, CLH altid har fulgt tt, og hvor CLH igennem rene har gennemfrt en del analyse- og informationsprojekter. Forbud mod diskrimination Lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet er det eneste konkrete diskriminationsforbud, der glder for handicapomrdet. P dette omrde er konventionens krav om forbud mod diskrimination p grund af handicap derfor uden tvivl opfyldt. Dog er det vigtigt at flge, hvordan forbuddet praktiseres for at sikre, at beskyttelsen er reel. Domspraksis indeholder eksempler p indskrnkende fortolkning af mlgruppen for beskyttelsen mod diskrimination p grund af handicap. Der har sledes vret sager, hvor personer med betydelige funktionsnedsttelser ikke blev anset for at vre omfattet af mlgruppen. Siden 1. januar 2009 har Ligebehandlingsnvnet vret ny administrativ klageinstans p omrdet og har i oktober 2009 afgivet sin frste afgrelse, hvor sprgsmlet om handicap indgr i forhold til forskelsbehandlingsloven. Her vurderede Ligebehandlingsnvnet, at pgldendes skulderskade var omfattet af begrebet handicap, men den manglende mulighed for udbetaling af et lokallnstillg var objektivt og sagligt begrundet. Nvnets praksis vil blive fulgt nje af CLH. Fleksjob og job p srlige vilkr Fleksjobordningen er udsprunget af den skaldte 50/50-ordning, som bestod i ansttelse med sknehensyn og et lntilskud, men uden arbejdslshedsdagpenge- og efterlnsret. Siden 1998, hvor fleksjobordningen blev indfrt, har CLH vedvarende ppeget de aspekter af fleksjobordningen, hvor man som ansat ikke er ligestillet med ansatte i ordinr beskftigelse. Reglerne om fleksjob er lbende forbedret, s der i dag langt hen ad vejen glder lignende forhold for ansatte i fleksjob som for ansatte p ordinre vilkr. I fleksjob fr den ansatte som udgangspunkt ln for fuld arbejdsevne, selvom vedkommende kun kan levere en nedsat arbejdsevne. Der er adgang til arbejdslshedsdagpenge- og efterlnslignende ordninger. Fleksjob er baseret p kompensationsprincippet, hvilket vil sige, at samfundet yder kompensation for den lnindtgt, personen p grund af en funktionsnedsttelse ikke selv kan indtjene. Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra september 2009 omfatter blandt andet forslag til ndring af fleksjobordningen. Formlet med ndringen skulle vre dels at mlrette ordningen mod personer, som har en meget lav arbejdsevne, dels at gre ordningen mere fleksibel og bedre indrettet p, at den ansattes arbejdsevne kan forandres og forbedres. CLH har tidligere ppeget, at der mangler kompensationsordninger for personer med psykiske funktionsnedsttelser og peget p, at fleksjobordningen mske kunne gres bedre egnet til formlet. Det er dog afgrende at sikre den klarest mulige overensstemmelse med kompensationsprincippet og fastholde, at personen ansttes til arbejdsvilkr og ln, der s vidt muligt er sammenlignelige med vilkrene for ordinrt ansatte. Beskyttet beskftigelse - stttet beskftigelse I 2007 gennemfrte CLH en undersgelse af forholdene ved beskyttet beskftigelse efter servicelovens 103. CLH anbefalede p den baggrund blandt andet, at rammerne for indsatsen i beskyttet beskftigelse sikrer, at personer i beskyttet beskftigelse har samme lnmodtagerrettigheder, for eksempel dagpenge under sygdom som lnmodtagere ansat p det ordinre arbejdsmarked. I september 2009 afsagde Vestre Landsret dom i en sag om netop dette sprgsml: Hvorvidt en person i beskyttet beskftigelse var omfattet af de almindelige lnmodtagerrettigheder som ret til udbetaling af sygedagpenge samt ret til et ansttelsesbevis. Byretten havde tidligere udtalt, at personen i det konkrete ansttelsesforhold opfyldte lnmodtagerkravet i sygedagpenge- og ansttelsesbevisloven og derfor havde ret til sygedagpenge og et ansttelsesbevis. Men Vestre Landsret konkluderede anderledes og lagde afgrende vgt p, at der er tale om et socialt tilbud i modstning til egentlig beskftigelse. Der kan vre tale om en svr problemstilling at hndtere i praksis. Nogle kommuner visiterer til beskyttet beskftigelse som et permanent tilbud, andre kommuner bevilger i hjere grad job med lntilskud samt ndvendig sttte og dermed ansttelse p det ordinre arbejdsmarked. Der findes i dag flere gode kompensationsordninger, som kan kombineres med lntilskudsordninger eller job p ordinre vilkr. Hvis kendskabet til disse udbredes, vil frre personer med funktionsnedsttelse formentlig have behov for beskyttet beskftigelse. Konventionens artikel 27 plgger deltagerstaterne at beskytte retten for personer med handicap til ''retfrdige og gunstige arbejdsvilkr p lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme vrdi.''. For CLH er det oplagt, at personer, som kan opn ansttelse p det ordinre arbejdsmarked, ikke kan fastholdes i beskyttet beskftigelse. Det er samtidig oplagt, at personer, der yder en reel arbejdsindsats som led i beskyttet beskftigelse, br sikres lige adgang til de lnmodtagerrettigheder, der i vrigt glder p arbejdsmarkedet. Offentlige myndigheders personalepolitik I 1999 gennemfrte CLH en analyse af offentlige myndigheders personalepolitik. Formlet var at afdkke personalepolitikkernes udsagn om mlstninger om ansttelse og fastholdelse af personer med funktionsnedsttelse. FN-konventionens artikel 27 lgger vgt p, svel at personer med handicap skal have ansttelse i den offentlige sektor, som at man skal fremme beskftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og andre tiltag. En del af disse tiltag ligger i de forholdsvis omfattende kompensationsmuligheder, som lovgivningen giver ret til, nr det er ndvendigt for at anstte eller fastholde en arbejdstager med funktionsnedsttelse. Men personalepolitikker er en anden form for tiltag, der br inddrages her. Analysen fra 1999 viste, at personalepolitikkerne i hj grad havde fokus p fastholdelse, men indeholdt meget f mlstninger om ansttelse. For at opn et reelt bent, inkluderende og tilgngeligt arbejdsmarked er det vigtigt, at bde offentlige og private virksomheder stter mlrettet ind for at fremme ansttelse af personer med funktionsnedsttelse p lige vilkr. Projekter gennem rene 1999 - Personlig assistance til personer med kognitive funktionsnedsttelser Hvilke muligheder er der for at yde kompensation via en form for personlig assistance til personer med sindslidelse, hjerneskade eller udviklingshmning i erhverv? Der er ikke mange muligheder, viste CLH's undersgelse fra 1999, hvis personen permanent har brug for en form for sttteperson for at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Iflge CLH's undersgelse var det nemlig ikke muligt med den gldende lovgivning at yde hjlp i form af en sttteperson. 1999 - Offentlige myndigheders personalepolitik I hvilket omfang inddrager de offentlige myndigheder ansttelse og fastholdelse af mennesker med funktionsnedsttelse i deres personalepolitik? CLH foretog i 1999 en stikprveundersgelse af offentlige myndigheders personalepolitik Den viste, at offentlige myndigheder kun i et meget lille omfang inddrager handicapaspektet i deres personalepolitikker. CLH konkluderede, at der er behov for mere holdningsbearbejdende informationsmateriale, mlrettet bde ledelse og medarbejdergrupper, om ansttelse af medarbejdere med funktionsnedsttelse. 2007 - Arbejdsmarkedspensioner 1997 og 2007 En CLH-undersgelse fra 1997 viste, at personer med funktionsnedsttelse i 20 af de 22 davrende strste forsikringsselskaber og pensionskasser blev uligebehandlet, fordi de ikke kunne optages i en arbejdsmarkedspensionsordning p samme vilkr som personer uden funktionsnedsttelse. Ti r efter kunne CLH desvrre konstatere, at personer med funktionsnedsttelse stadig har problemer med at blive optaget i og f de samme ydelser fra pensionskasserne og forsikringsselskaberne som personer uden funktionsnedsttelse. 2007 - Kompensationsordninger i forbindelse med unges fritidsjob, job p fuld tid og andre job Har unge under 18 r mulighed for at f kompensation i forbindelse med et fritidsjob eller et fast job, som fuldt ud tjener til den unges forsrgelse? Ja, formelt set, var svaret, da CLH undersgte det i 2007. Men CLH's vurdering var samtidig, at unge med funktionsnedsttelse, som nskede et fritidsjob, i praksis var drligere stillet end unge uden funktionsnedsttelse, da de reelle kompensationsmuligheder var begrnsede. Der var mulighed for, at unge med en funktionsnedsttelse, som blev ansat i job p ordinre vilkr, kunne sge personlig assistance, hjlp til mindre indretning af arbejdspladsen og hjlpemidler. 2007 - Beskyttet beskftigelse I 2007 viste en undersgelse fra CLH, at ansttelsesvilkrene for personer i beskyttet beskftigelse langt fra var de samme som for lnmodtagere generelt. Personer i beskyttet beskftigelse er visiteret i stedet for at vre ansat og halter bagefter almindelige lnmodtagere bde med hensyn til aflnning og lnmodtagerrettigheder. CLH opfordrede derfor til en revision af omrdet, s der blandt andet kom samklang med det vrige arbejdsmarked. Lige adgang til valghandlinger I 2009 har der vret afholdt to valghandlinger i Danmark om fire vigtige sprgsml. Vi har valgt reprsentanter til EU-parlamentet, regionsrdet og kommunalbestyrelsen, og vi har haft en folkeafstemning om ligestilling i tronflgeloven. Der er bestemte og lidt forskellige krav, man skal opfylde for at have valgret til disse afstemninger. Man skal leve op til formelle krav om alder, statsborgerskab og bopl. Ingen af kravene vedrrer den fysiske eller psykiske tilstand hos borgeren. Men der er alligevel forhold ved valghandlingen, som begrnser adgangen for personer med funktionsnedsttelse, og dem har CLH stillet skarpt p i 2008 og 2009. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap nvner, ''at personer med handicap br have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrrer dem direkte''. Konventionens artikel 29 understreger staternes forpligtelse til at sikre, ''at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte reprsentanter p lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgngelige og lette at forst og anvende.'' For at kunne ratificere konventionen vurderede regeringen, at det var ndvendigt at gennemfre en lovndring om ret til eget valg af hjlper i forbindelse med valghandlingen af hensyn til artikel 29. Det var tidligere kun personer, som p grund af synshandicap ikke selv kunne stte kryds p stemmesedlen, som kunne medtage en hjlper efter eget valg i stemmeboksen. Muligheden for at medtage en hjlper efter eget valg er nu udvidet til at glde alle, der har behovet. Men det er en betingelse, at der ogs er en valgtilforordnet til stede i stemmeboksen. Regeringen vurderede, at denne lovndring bragte dansk valglovgivning i overensstemmelse med konven- tionen. CLH og andre har anholdt denne lsning og blandt andet ppeget, at kravet om tilstedevrelse af en valgtilforordnet kompromitterer stemmehemmeligheden. Demokrati for alle Konventionen forpligter som nvnt deltagerlandene til at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmaterialer er tilgngelige for mennesker med funktionsnedsttelse. Det er en vigtig ndring, at der sikres mulighed for at medtage en hjlper efter eget valg, men det er ikke det eneste forhold ved danske valg og folke- afstemninger, som skal ndres for at sikre lige mulighed for deltagelse i valghandlinger. Derfor har CLH i lbet af 2008 og 2009 sat fokus p demokrati og deltagelse for mennesker med funktionsnedsttelse. I 2009 har CLH blandt andet udarbejdet informationsmateriale til politiske partier og kommuner for at fremme tilgngeligheden til den politiske debat forud for et valg og den konkrete adgang til valghandlingen p afstemningsstedet. Derudover har CLH udfrt en rkke aktiviteter med fokus p valgdeltagelse og demokratisk medborgerskab for mennesker med udviklingshmning som led i et torigt flleseuropisk projekt ''Min mening, Min stemme - M.O.TE''. CLH's aktiviteter i 2009 er beskrevet i det flgende. Adgang til valg og demokrati Adgang til demokratiet er vigtigt, da de, der stemmer, ogs bestemmer, hvad retning samfundet skal tage. I 2009 har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), ligesom i 2008, haft srlig fokus p demokrati og mennesker med funktionsnedsttelses mulighed for at deltage i valg. Mennesker med funktionsnedsttelse har ikke lige muligheder for at blive hrt i den politiske debat i dag. Der er ofte ikke tale om bevidst eksklusion, nr politiske partier laver hjemmesider, som ikke kan lses af mennesker, der bruger skrmlser eller ikke navigerer ved hjlp af computermus. Og det er snarere ubetnksomhed eller manglende kendskab til, hvad funktionsnedsttelse indebrer, der gr, at politiske mder for eksempel bliver lagt p frstesalen i en utilgngelig bygning, hvor man glemmer at gre plads til en krestol i bordopstillingen. Men der er i jeblikket ikke en politisk kultur i Danmark, hvor hensynet til inklusion af borgere med funktionsnedsttelse indgr som en naturlig del af sammenhngen. Derfor har CLH udgivet en pjece, som guider de politiske partier i, hvordan de gr deres information tilgngelig for mennesker med funktionsnedsttelse. Pjecen giver vejledning i, hvordan man gr hjemmesider tilgngelige for alle, skaber tilgngelige arrangementer samt skriftligt materiale. Pjecen er tnkt som en kort introduktion og inspiration til emnet og rummer henvisninger til, hvor man kan sge mere information. Pjecen blev sendt til alle partikontorer i august 2009, og generelt har partierne taget godt imod den. Men den hellige grav er ikke velforvaret, fordi man fr adgang til den politiske debat. Der skal ogs vre lige adgang til selve afstemningen. CLH undersgte i 2008 tilgngeligheden til selve valghandlingen ved kommunalvalg, folketingsvalg eller folkeafstemninger. CLH's rapport ''Demokrati for alle - en gennemgang af valgloven m.v.'' viste, at kommunerne kan fjerne nogle af de barrierer, der gr det svrt for mennesker med funktionsnedsttelse at afgive stemme p lige vilkr. Derfor udgav CLH i august 2009 pjecen ''Tilgngelighed til valg for personer med funktionsnedsttelse. Hvordan kommunerne kan sikre tilgngelighed til valg og folkeafstemninger'', som skal hjlpe kommuner med at gre alle dele af valghandlingen tilgngelig. I pjecen kan kommunens medarbejdere finde oplysninger om, hvordan man informerer om valget p en tilgngelig mde, hvordan man sikrer, at selve afstemningsstedet er tilgngeligt, og ikke mindst gode rd til, hvordan valgstyrere og tilforordnede vlgere bedst kommunikerer med mennesker med funktionsnedsttelse. Pjecen er i august 2009 sendt til valgsekretariatet og borgmesterkontoret samt handicaprdet i alle kommuner, og CLH har fet mange positive tilbagemeldinger p udsendelsen. Der er en henvisning til pjecen i Indenrigs- og Socialministeriets Vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg tirsdag den 17. november 2009, og pjecen indgik i informationen til kommunerne om kommunalvalget p Kommunernes Landsforenings hjemmeside. Min mening, Min stemme Center for Ligebehandling af Handicappede deltaget i et torigt flleseuropisk projekt ''Min mening, Min stemme - M.O.TE''. Projektet, som begyndte i oktober 2008 og slutter i september 2010, undersger valgdeltagelse og demokratisk medborgerskab for mennesker med udviklingshmning. Deltagerlandene i projektet er Irland, Italien, Malta, Spanien, Ungarn og Danmark. Projektet tager udgangspunkt i, at der findes forskellige barrierer for, at mennesker med udviklingshmning kan udve deres politiske rettigheder p lige fod med alle andre. En barriere er, at mennesker med udviklingshmning mangler viden om politiske rettigheder. En anden barriere er den manglende samfundsmssige opmrksomhed p vsentligheden af, at mennesker med udviklingshmning udver politisk deltagelse. En helt tredje barriere kan vre den manglende tilgngelighed til valghandlinger, og at de ansvarlige myndigheder ikke ser det som deres opgave at sikre tilgngeligheden. Gennem interviewundersgelser, uddannelse og oplysning forsger projektet at imdeg nogle af de barrierer, som kan forhindre mennesker med udviklingshmning i at udve deres politiske rettigheder p lige fod med andre. I det flgende beskrives de initiativer i projektet, der er afsluttet i 2009. Flgegruppe En grundregel i projektet er, at forskellige tiltag for mennesker med udviklingshmning ogs br involvere og inddrage mennesker med udviklingshmning. Der er derfor nedsat en flgegruppe af mennesker med udviklingshmning, som skal indg i alle faser af projektet. Flgegruppen bestr af fire mennesker med udviklingshmning fra hvert af de seks deltagerlande og har sledes 24 medlemmer i alt. Flgegruppemedlemmerne fra hvert deltagerland deltager p nationalt niveau, eksempelvis ved at teste undervisningsprogrammer og hjemmesiden, og skal desuden deltage i tre mder p europisk niveau. To af disse mder er afvilket i 2009, mens det sidste mde holdes i 2010. Opmrksomhed og viden For at adressere den barriere, der ligger i, at mennesker med udviklingshmning mangler viden om politiske rettigheder, bliver der i projektet udviklet et undervisningsprogram. Undervisningsprogrammet fokuserer p demokrati, politiske rettigheder og national politik i de enkelte deltagerlande samt EU. Det indeholder 12 moduler og produceres og testes i samarbejde med flgegruppen. Flgegrupperne fra de deltagende lande testede og kommenterede p et udkast til undervisningsprogrammet p et mde i Bruxelles i januar 2009. CLH har herefter tilpasset og afprvet de frste seks moduler af undervisningsprogrammet i en dansk kontekst. CLH har testet undervisningsprogrammet p fem forskellige grupper. De sidste seks moduler af undervisningsprogrammet bliver udviklet og testet i lbet af 2010. Undervisningsmodulerne vil herefter vre at finde p www.myopinionmyvote.eu Oplysningspjecer Ud over undervisningsmaterialet er der ogs blevet produceret informationsmateriale mlrettet mennesker med udviklingshmning i projektet. Op til EU-valget i juni 2009 blev der produceret to pjecer. Pjecernes forml var at formidle viden om valget i en form, der er tilgngelig for mennesker med udviklingshmning. Pjecerne skulle samtidig ge opmrksomheden p valget og vsentligheden af at deltage i demokratiet blandt mennesker med udviklingshmning. Den ene pjece er mlrettet mennesker med udviklingshmning. Denne pjece beskriver i et letforsteligt sprog valget til EU-parlamentet og proceduren ved en afstemning. Den anden pjece er mlrettet stttepersoner for mennesker med udviklingshmning for at skrpe opmrksomheden p vigtigheden af, at mennesker med udviklingshmning er informerede om retten til at stemme. Pjecerne kan lses p www.clh.dk og www.myopinionmyvote.eu Demokratiundervisning Hvert deltagerland har indledningsvist og som del af det vidensgrundlag, projektet bygger p, gennemfrt en mindre telefoninterviewundersgelse om undervisning i demokrati og politik. I Danmark har CLH gennemfrt interview med ledere eller personale p 15 skoler med voksenspecialundervisning og/eller srlige ungdomsuddannelser for at f et indblik i, hvordan skolerne tilrettelgger deres demokratiundervisning. Iflge undersgelsen er politisk deltagelse et lringsml i undervisningen p de fleste skoler, og stort set alle skoler beskftiger sig med stemmeret i den daglige undervisning. P strstedelen af skolerne arbejder man i lbet af skoleret med emner relateret til politisk deltagelse, og p flere skoler intensiveres undervisningen op til folkeafstemninger. Skolerne er blevet bedt om at vurdere, hvilke omrder de finder vigtigst at fokusere p i undervisning relateret til demokrati og politisk deltagelse. Strstedelen af skolerne svarer, at selvbestemmelse prioriteres i undervisningen, fordi det er et ndvendigt grundlag og gr forud for at lre om demokrati og politisk deltagelse. Muligheden for at sge indflydelse i eget liv nvnes ogs som et vigtigt fokusomrde, ligesom nogle skoler underviser i, hvordan det sociale system fungerer, fordi denne viden vil gavne en stor del af eleverne. For nogle elever kan (graden af) den specifikke funktionsnedsttelse gre det svrt at modtage demokratiundervisning, og for denne gruppe handler det om at lre at komme til orde og kommunikere p en mde, der gr, at eleven kan trffe egne beslutninger i hverdagen. Skolerne nvner ogs, at undervisning i demokrati og politisk deltagelse ikke kun handler om folketingsvalg, men at eleverne ogs skal kende til lokaldemokrati. Undersgelsen indikerer samtidig, at der i hj grad mangler egnede og tilpassede materialer for mennesker med udviklingshmning til undervisning i demokrati og politisk deltagelse. Enkelte skoler fortller, at de sammenstykker et materiale ud fra eksisterende undervisningsmaterialer eller fremstiller materialerne selv. Resultaterne fra undersgelsen af voksenspecialskolernes demokratiundervisning kan findes p centrets hjemmeside www.clh.dk De samlede resultater fra demokratiundervisningsundersgelsen i alle de deltagende lande kan lses p projektets hjemmeside www.myopinionmyvote.eu Oplevet valgdeltagelse En meget vsentlig del af projektet er en tredelt interviewundersgelse blandt 20 mennesker med udviklingshmning i hvert deltagerland. Undersgelsen omhandler erfaringer med at stemme og oplevelsen af tilgngelighed til valglokaler og materialer. CLH har det overordnede ansvar for tilrettelggelse og koordinering af interviewundersgelserne samt afrapportering af den danske interviewundersgelse og en tvrnational afrapportering af alle interviewundersgelser. I 2009 er frste runde af interviewundersgelsen gennemfrt og anden runde pbegyndt. Tredje runde gennemfres i 2010. Interviewundersgelsen er p den ene side med til at skabe et vidensfundament for projektet og skal p den anden side vre med til at belyse effekten af projektets vrige delelementer. Derfor er undersgelsen opdelt i tre forskellige interview. En del af de sprgsml, der stilles, vil sledes blive gentaget i alle tre undersgelsesrunder for at belyse, i hvilket omfang det har haft en betydning for svarene, at de interviewede har deltaget i projektets undervisning og haft adgang til tilgngelig information om EU-valget op til valget. Stemmeafgivelse Mange interviewpersoner har givet udtryk for, at de synes, stemmesedlen er svr at forst, selvom en stor del af interviewpersonerne ikke fandt det vanskeligt at stemme generelt. Svarene fra de irske interviewpersoner adskiller sig i denne sammenhng, da de har svaret, at stemmesedlen er let at forst. Det kan hnge sammen med, at der er fotos af kandidaterne p de irske stemmesedler. Nogle interviewpersoner fremhver specifikt, at disse fotos har hjulpet p forstelsen af stemmesedlen. I Italien har nogle interviewpersoner set stemmesedlen p forhnd, hvilket har lettet selve stemmeafgivelsen. Interviewpersoner i alle lande nvner, at fotos af de opstillede kandidater ville vre en hjlp til stemmeafgivelsen. Strstedelen af interviewpersonerne mener samtidig, at strre skriftstrrelse, fotos og logoer vil vre en stor hjlp for vlgere, som ikke kan lse. De danske og maltesiske interviewpersoner nvner ogs muligheden for at f lst stemmesedlen hjt som en hjlp. Tilgngelighed til viden og information Interviewpersonerne er blevet spurgt, i hvilket omfang de sger viden og information om politik gennem tv, aviser eller andre kilder i forbindelse med valg. Sprgsmlene er stillet, for at interviewpersonerne kan tilkendegive deres oplevelse af, hvorvidt viden og informationer om politik er tilgngelige og forstelige. De fleste interviewpersoner svarede, at det var svrt at finde ud af, hvilke synspunkter de politiske partier og/eller politikere havde. Dette synspunkt deles sandsynligvis af de fleste vlgere og glder derfor ikke kun for mennesker med udviklingshmning. Men selvom mennesker med udviklingshmning str over for mange af de samme problemstillinger som alle andre i forhold til at beslutte sig for, hvem de vil stemme p, og at gennemskue de politiske budskaber, mder mennesker med udviklingshmning en ekstra barriere. Nr man har en udviklingshmning, kan det vre vanskeligt at skaffe og forst information om politik. En af grundene er den manglende tilgngelighed til information og isr til information om politik, ikke kun til skrevet materiale, men ogs til prsentation til politiske synspunkter generelt, for eksempel i tv, radio og p vlgermder. Mennesker med udviklingshmning kan have behov for let tilgngelig viden og information om politik og partiprogrammer, men sdanne materialer findes i alt for lille omfang i dag. Informationstilgngeligheden kan have betydning for muligheden for at tilegne sig viden og information og kan i sidste ende blive afgrende for, om mennesker med udviklingshmning afgiver deres stemme ved valg. Anbefalinger Undersgelsens resultater understreger behovet for de af projektets initiativer, der vedrrer udarbejdelse af undervisning og informationsmaterialer, som er mlrettet mennesker med udviklingshmning. P denne baggrund er det centrets anbefaling at: ? Indenrigs- og Socialministeriet tager initiativ til at gre stemmesedler tilgngelige for mennesker med udviklingshmning og andre med behov for information, der er tilrettelagt i en letforstelig form. ? Indenrigs- og Socialministeriet tager initiativ til at udarbejde letforstelige informationsmaterialer om demokrati og valg, som er mlrettet mennesker med udviklingshmning og andre med behov for letforstelig information. ? De politiske partier tager initiativ til at udarbejde letlste partiprogrammer. ? Der udbydes valgkurser for mennesker med udviklingshmning og andre med behov for srligt tilrettelagt information op til valg og folkeafstemninger, eventuelt i regi af voksenspecialundervisningen. Afrapporteringen af frste del af interviewundersgelsen kan lses p www.clh.dk eller www.myopinionmyvote.dk Projekter gennem rene 2008 - Demokrati for alle - en gennemgang af valgloven CLH's gennemgang af valgloven i 2008 viste, at der stadig er et betydeligt efterslb p tilgngeligheden og informationssiden, selv om lovgivningen tager hjde for, at nogle personer kan have brug for hjlp i forbindelse med selve valghandlingen. Undersgelsen s ogs nrmere p den fysiske tilgngelighed til valgstederne, og konklusionen var, at kun syv procent af alle kommuner har fuldt tilgngelige valglokaler. 2008 - Adgang til demokrati - en eksempelsamling Mennesker med udviklingshmning kan have svrt ved at deltage i valg, blandt andet fordi pjecer og anden information om valget ikke bliver formidlet til dem. Undersgelser viser samtidig, at mennesker med udviklingshmning sjldent stemmer ved valg. CLH udarbejdede derfor i 2008 en eksempelsamling, der viser, hvordan man tilrettelgger viden om demokrati og valgdeltagelse i Norden, England, Irland, Skotland og New Zealand, s mennesker med udviklingshmning ogs forstr materialet. Eksempelsamlingen er ogs oversat til engelsk. Fra vor egen verden Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) skal dokumentere og informere om ligebehandling af mennesker med handicap. De to dele er lige vigtige og fremgr af CLH's arbejdsgrundlag, som er folketingsbeslutning B43 fra 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. CLH er opmrksom p omrder og situationer, hvor mennesker med funktionsnedsttelse risikerer diskrimination. Det dokumenterer CLH over for Det Centrale Handicaprd, som vurderer, hvilke aktiviteter der er behov for som reaktion. Men CLH indsamler, tager initiativ til og formidler ogs ndvendig information og ekspertise om vilkrene for mennesker med funktionsnedsttelse og virkningerne af givne handicap. Opgaven med at dokumentere er en vigtig del af CLH's arbejde, som optager mange af de samlede ressourcer. Den kan man lse mere om p de foregende sider i beretningen. En anden stor opgave er informations- og kommunikationsopgaver. CLH udgiver pjecer og nyhedsbreve, srger for pressekontakt, gennemfrer nyhedsovervgning, producerer og opdaterer hjemmesider, foretager lovovervgning, giver telefonrdgivning, afgiver hringssvar og holder foredrag. I det flgende kan man lse mere om CLH's informationsaktiviteter i 2009. Pjecer og publikationer CLH udgiver sine egne publikationer, men udarbejder ogs pjecer og publikationer som sekretariat for Det Centrale Handicaprd. I den nedenstende oversigt indgr kun CLH's udgivelser. rsberetninger: CLH's rsberetning udkommer hvert r i januar og er CLH's vigtigste udgivelse. CLH afgiver beretningen til Det Centrale Handicaprd, som overgiver den til Indenrigs- og Socialministeren. Ministeren skal p baggrund af beretningen give en redegrelse til Folketinget. Beretningen sendes desuden til ministre, samtlige folketingsmedlemmer, borgmestre i regioner og kommuner, organisationer og andre beslutningstagere og interessenter. CLH udarbejder, som sekretariat for Det Centrale Handicaprd, ogs rdets rsberetning, som udkommer i marts. Nyhedsbrev: CLH's nyhedsbrev Lighedstegn udkommer fire gange om ret. Fagmedarbejderne skriver artiklerne, og kommunikationsmedarbejderne str for redigering og layout. Lighedstegn bringer artikler om de projekter og aktiviteter, CLH og Det Centrale Handicaprd er involveret i, og rapporterer om andre relevante ligebehandlingsaktiviteter. Der er planlagt nyt layout og relancering af Lighedstegn samt en udvidelse af lserkredsen i r 2010. Lighedstegn har et oplag p 2.000, som distribueres til abonnenter i regioner, kommuner og blandt organisationer, privatpersoner med flere. Lighedstegn bliver desuden sendt i elektronisk form til de omkring 2.000 personer, der abonnerer p CLH's elektroniske nyhedsbrev. Rapporter: CLH udgiver hvert r rapporter og notater med dokumentation for CLH's undersgelser og analyser. I 2009 har CLH udgivet disse rapporter og notater: ? Voting Experiences ? Erfaringer med valg ? Access to democracy ? Nr stemmer afgives ? Adgang til demokratiet - en eksempelsamling ? Voksen-, efter- og videreuddannelse - ogs for mennesker med funktionsnedsttelse? ? Fakta om botilbud ? Digital forvaltning - ogs for personer med funktionsnedsttelse? ? Demokrati for alle - en gennemgang af valgloven m.v. Alle rapporter findes p CLH's hjemmeside www.clh.dk under publikationer/rapporter. Publikationer: I 2009 har CLH udgivet flgende pjecer: Tilgngelighed til valg for personer med funktionsnedsttelse Pjecen beskriver reglerne om adgang til valg fra muligheden for at afgive brevstemme i hjemmet til adgang til stemmelokalerne og giver rd om kommunikation med mennesker med funktionsnedsttelse. Pjecen er skrevet til medarbejdere i valgsekretariatet, p borgerservice samt til valgstyrere og valgtilforordnede p valgstederne i kommunerne. Mulighed for at deltage i valg Folderen henvender sig til de politiske partier for at give ider til, hvordan de sikrer, at mennesker med funktionsnedsttelse kan deltage i deres arrangementer, bruge deres hjemmesider og skriftlige materiale. Din stemme tller (mennesker med udviklingshmning) Pjecen fortller i et letforsteligt sprog om valget til EU-parlamentet og om proceduren ved en afstemning. Til brug for mennesker med udviklingshmning. Din stemme tller (sttteperson) Pjecen fortller kort om valget til EU-parlamentet og om mennnesker med udviklingshmnings ret til at stemme. Til brug for stttepersoner til mennesker med udviklingshmning. Job med lntilskud til frtidspensionister CLH har i 2009 valgt at genudgive pjecen om job med lntilskud til frtidspensionister. I den forbindelse er den blevet opdateret med de nyeste regler. Det er 4. udgave af pjecen. Fleksjob I 2009 har CLH ogs genudgivet en netudgave af pjecen om fleksjob. Desvrre har CLH ikke kunnet finde finansiering til trykningen af pjecen i papirform. Pjecen, der nede at blive trykt i et oplag p 670.000 eksemplarer, er fortsat uhyre populr. Derfor har CLH opdateret den med de seneste takster og redigeret i forhold til nugldende regler. Det er 19. udgave af pjecen. Alle publikationer ligger p CLH's hjemmeside www.clh.dk. De fs ogs i DAISY-udgave og p diskette. Hjemmesider CLH driver ud over sin egen hjemmeside ogs Det Centrale Handicaprds hjemmeside og en hjemmeside om handicaprd og handicappolitik i kommunerne. P bde www.clh.dk og www.kommunalehandicapraad.dk kan man abonnere p et elektronisk nyhedsbrev med nyheder og for kommunalehandicapraad.dk's vedkommende, presseklip. Tilmeldingen til begge nyhedsbreve er stt stigende og ligger i jeblikket p omkring 2.000 abonnenter af CLH's nyhedsbrev og omkring 900 for kommunalehandicapraad.dk. www.clh.dk: Siden bliver lbende opdateret, s der er mulighed for at orientere sig om, hvad CLH beskftiger sig med p forskellige temaomrder, og hvilke projekter CLH aktuelt er i gang med. www.dch.dk: Der er ikke sket vsentlige strukturelle eller layoutmssige ndringer p Det Centrale Handicaprds hjemmeside i 2009. www.kommunalehandicapraad.dk: Siden er mlrettet de kommunale handicaprd. Den giver viden om og hjlp til arbejdet i handicaprdet og med handicappolitikken. Samtidig informerer siden om ny lovgivning og srlige kommunale problemstillinger i relation til ligebehandling af mennesker med funktionsnedsttelse. P siden kan man finde aktuelle nyheder om handicappolitik og kommunale handicaprd, presseklip med lokale historier om handicappolitik og handicaprd. Hjemmesiden indeholder ogs en oversigt over information om kommunernes handicaprd og referater fra Det Centrale Handicaprds kvartalsvise mder. www.handicapmainstreaming.dk: er en srlig hjemmeside, CLH etablerede i tilknytning til projektet om mainstreaming (omtalt i kapitlet om handicaprd). P hjemmesiden kan man flge formidlingen af projektet og studere de vrktjer, der er blevet udviklet i projektet. Foredrag CLH's medarbejdere holder lbende foredrag og oplg som en naturlig del af stedets informationsaktiviteter. Medarbejderne har i perioden fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 holdt 58 foredrag og oplg. En stor del af oplggene har i den nvnte periode vret fokuseret p demokrati og demokratiske rettigheder (M.O.TE), mainstreaming af handicapomrdet og FN's handicapkonvention. CLH har i perioden haft besg af udenlandske delegationer fra henholdsvis Finland, Grnland, Armenien, Ghana, steuropa, Japan, Rusland og Filippinerne. Konferencer I lbet af 2009 har CLH holdt tre konferencer og seminarer. To konferencer om mainstreaming af handicapomrdet Projekt Mainstreaming af handicapomrdet har igennem de sidste 2 r udviklet vrktjer, der kan hjlpe kommunerne med at mainstreame handicapomrdet. Disse vrktjer blev prsenteret p to regionale konferencer sammen med projektkommunerne Glostrup, Middelfart og Viborg. Medarbejdere fra forskellige kommuner fortalte om deres praktiske erfaringer med at bruge vrktjerne. Ledere fra projektkommunerne fortalte, hvilken betydning brugen af vrktjerne har fet, og hvordan de bedst implementeres i den kommunale organisation. Desuden formidlede andre oplgsholdere specialviden, der supplerer prsentationen af de udvalgte vrktjer. National konference for kommunale handicaprd 2009 Det Centrale Handicaprd afholdt en stor, national konference for alle kommunale handicaprd 12. maj. Konferencens overordnede tema var, hvordan handicaprdene bliver synlige og fr implementeret handicappolitikken i den kommunalpolitiske dagsorden. Mlet var at give inspiration til det kommunale handicappolitiske arbejde bde i proces og indhold. Oplggene satte fokus p, hvordan handicaprdet bliver synligt i pressen, og p visioner for arbejdet. Eftermiddagen bd p en rkke seminarer med forskellige relevante emner for arbejdet i det kommunale handicaprd. Presseomtale Det er en del af CLH's informationsarbejde at informere om stedets arbejde og at stte fokus p mennesker med funktionsnedsttelse og deres ligestilling gennem medierne. CLH har i perioden fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 vret omtalt 81 gange i diverse medier:dagspresse, radio, magasiner og handicapblade. Omtalen fordeler sig sdan: ? Magasiner (handicapblade, fagblade og tidsskrifter): 49 ? Dagspresse (landsdkkende og regionale dagblade): 21 ? Elektroniske medier (landsdkkende og regionale tv- og radiostationer): 11 Hringssvar Det Centrale Handicaprd er rdgivende organ for regeringen og Folketinget i handicappolitiske sprgsml. Derfor har Det Centrale Handicaprd en omfattende hringsvirksomhed med at afgive kommentarer og synspunkter p relevant lovgivning. Som sekretariat for rdet varetager CLH denne funktion. Men CLH fr ogs relevant lovgivning til hring. Gennem rene er denne virksomhed steget stt, og CLH har derfor vret ndt til at prioritere, hvilke hringssvar der er mest presserende at afgive svar p. Fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 modtog CLH og Det Centrale Handicaprd i alt 119 hringer og valgte at give svar p 36. Hringssvar, de sidste fem r: 2009 - 36 2008 - 45 2007 - 43 2006 - 95 2005 - 103 Henvendelser til centret CLH behandler ikke enkeltsager. Alligevel fr centret hvert r et stort antal henvendelser via telefon og e- mail. Henvendelserne kommer primrt fra privatpersoner, men ogs organisationer og myndigheder sger rd og vejledning i konkrete sager. Telefon og e-mail: CLH registrerer telefoniske henvendelser fra enkeltpersoner, organisationer eller myndigheder i konkrete sager, som ikke relaterer sig til igangvrende projekter, samarbejdsrelationer i vrigt eller lignende. Registreringen omfatter ikke simple foresprgsler eller bestillinger af materiale. CLH modtager ogs i stigende grad henvendelser via e-mails. CLH har i 2009 (1. oktober 2008 til 30. september 2009) registreret 471 henvendelser via telefon og e-mail i konkrete sager. Antallet af henvendelser har igennem en rrkke lagt sig stabilt p omkring 500-600 pr. r. Hvad drejer henvendelserne sig om? Arbejdsmarkedet (fleksjob, job med lntilskud til frtidspensionister m.m.) - 55% Sociale forhold - 13% Tilgngelighed - 5% Uddannelse - 7% Bolig - 3% Transport - 4% Samfundsliv (familie, fritid, forskning, kultur/sport, sundhed m.m. - 5% Handicappolitik og handicaprd - 1% Henvendelser fra udlandet - 1% Henvendelser fra studerende - 5% Hvad gr vi ved henvendelserne? CLH behandler som sagt ikke enkeltsager. Det betyder, at CLH nsten aldrig kan g ind i den konkrete sag som for eksempel bisidder eller gennem henvendelse til en kommune eller andet. Men alle, der henvender sig til CLH, fr en grundig og omfattende vejledning i og rdgivning om, hvad deres rettigheder og pligter er. CLH orienterer om gldende regler og giver oplysninger om, til hvem og hvor i systemet man skal g med sin sag for at komme rigtigt ind i systemet. Ofte vil en henvendelse fre til mere end en kontakt, fordi der kan vre behov for at undersge og udrede forhold, fr rdgivningen kan afsluttes. Mange henvendelser resulterer i en henvisning til Den Uvildige Konsulentordning p Handicapomrdet (DUKH). Ud over den konkrete rdgivning og vejledning er henvendelserne ofte det rstof, CLH bruger i vurderingen af, hvor der kan optrde ligebehandlingsproblemer. Flere gange har konkrete enkelthenvendelser frt til egentlige projekter i CLH. De mange henvendelser, CLH fr om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister, giver samtidig vigtige informationer om reglernes svagheder, og hvilke sprgsml det er vigtigt vores pjecer om ordningerne skal kunne besvare. De mange sprgsml og den systematiske opsamling af disse sprgsml er en vigtig forklaring p den store succes, de to pjecer om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister har fet. Pjecer gennem rene 1998 - Fleksjob CLH udarbejdede i 1998 pjecen om fleksjob for Det Centrale Handicaprd. Pjecen beskriver reglerne om fleksjob, konomisk tilskud til selvstndige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne samt fleksydelse og ledighedsydelse. Pjecen er jvnligt blevet opdateret og genoptrykt, senest i 2009. Den er udkommet i 19 udgaver og trykt i i alt 670.000 eksemplarer. 1998 - Job med lntilskud til frtidspensionister Pjecen udkom frste gang i 1998 under navnet Sknejob med lntilskud. Med pjecen frsger CLH at give svar p de sprgsml, der rejser sig, nr job med lntilskud til frtidspensionister skal etableres. Pjece er jvnligt blevet opdateret og genoptrykt, senest i 2009. Den er udkommet i fire udgaver og trykt i i alt 65.000 eksemplarer. 1999 - Vrktjskasse til FN's standardregler CLH udarbejdede for Det Centrale Handicaprd en pjece med gode rd og inspiration til kommunes arbejde med at implementere FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. 2002 - Dansk handicappolitik - lige muligheder gennem dialog CLH udarbejdede for Det Centrale Handicaprd en pjece, der giver en generel og overordnet introduktion til dansk handicappolitik og en gennemgang af de lovgivningsmssige rammer for udvelsen af politikken anno 2002. Pjecen er ogs oversat til engelsk. 2003 - Her er mit arbejdsliv 10 portrtter af personer med funktionsnedsttelse og deres arbejdsliv. Bogen stter fokus p portrtpersonernes overvejelser omkring deres arbejdsliv, og den behandler forskellige barrierer, som mennesker med funktionsnedsttelse stder p i forbindelse med job og karriere. 2003 - Det gode mde En pjece med gode rd om, hvordan man skaber de bedste betingelser for en god kommunikation med mennesker med funktionsnedsttelse. Det handler om mdet og kommunikationen med syv udvalgte handicapgrupper. 2005 - Dansk handicappolitiks grundprincipper Pjecen introducerer fire vigtige principper i dansk handicappolitik: kompensations-, sektoransvars-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet. Pjecen stter samtidig principperne ind i deres handicappolitiske kontekst og giver nogle pejlepunkter til definitionen af handicapbegrebet. Pjecen er ogs oversat til engelsk. 2006 - Startpakke til de kommunale handicaprd CLH udarbejdede for Det Centrale Handicaprd en mappe med fem pjecer, der i 2006 blev sendt til de nye obligatoriske kommunale handicaprd: ? FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede ? Handicappolitisk guide - Hvem, hvad, hvor? ? Samarbejdet mellem det kommunale handicaprd og kommunen ? Dansk handicappolitiks grundprincipper ? Fra papir til praksis - gode eksempler og ideer til en kommunal handicappolitik Medarbejdere per 31. december 2009 ? Ane Esbensen, konstitueret centerleder ? Birgit Larsen, sekretariatsmedarbejder ? Birte Brejner, kommunikationsmedarbejder ? Camilla Jydebjerg, jurist ? Christine Bendixen, kommunikationsmedarbejder ? Helle Winnie Johansen, sekretariatsmedarbejder ? Inger Hindhede Kjr, projektkoordinator ? Kira Hallberg, jurist ? Laura Schollert Hvalsum, projektkoordinator ? Lene Maj Pedersen, jurist ? Linda Bendix, akademisk medarbejder ? Lissi Berthelsen, sekretariatsmedarbejder ? Mette Dissing Sandahl, kommunikationsmedarbejder ? Pernille Steen Lenzner, ph.d.-studerende ? Signe Stensgaard, akademisk medarbejder ? Tina Mou Jakobsen, akademisk medarbejder Bestyrelsen per 31. december 2009 ? Fhv. sundhedsminister Ester Larsen (formand) ? Sren Eriksen, regionsrdsmedlem i Danske Regioner ? Karin Ingemann, kontorchef i Indenrigs- og Socialministeriet ? Berit Andersen, kredsformand i Dansk Epileksiforening ? Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer ? Finn Christensen, kontorchef i Undervisningsministeriet ? Camilla Jydebjerg, jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede Folketingsbeslutning B43 fra 2. april 1993 om ligebehandling af handicappede og ikke- handicappede borgere Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig sttte ? at efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og ? at tage hensyn til og skabe muligheder for hensigtsmssige lsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme p tale. I mange tilflde vil de hensyn, der er brug for, forudstte en betydelig indsigt i handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap. Myndigheder svel som private vil have behov for at kunne trkke p srlig ekspertise. Det m desuden sikres, at mennesker med handicap p alle samfundsomrder ligebehandles med andre borgere. Folketinget henstiller til regeringen, at der p denne baggrund i Socialministeriets ressort under Det Centrale Handicaprd oprettes en enhed for ligebehandling og formidling, hvor den ndvendige ekspertbistand kan tilbydes. Denne enhed skal bde nationalt og internationalt indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise om handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap. Enheden skal desuden vre opmrksom p tilflde, hvor der sker diskrimination af mennesker med handicap, sledes at Det Centrale Handicaprd kan tage problemet op med den relevante myndighed. Folketinget modtager en rlig beretning om udviklingen p omrdet. Folketinget anmoder Folketingets Ombudsmand om at flge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele ptale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandsembedets kompetence.