rsberetning 2007 Indhold ? Forord: Handicapkonventionen ? Handicaprd ? Handicapkompensation til flygtninge og indvandrere i forbindelse med danskundervisning ? Uddannelse og undervisning ? Test i folkeskolen ? Tilgngelighed til folkeskoler ? Undervisningsmateriale om emnet handicap ? Arbejdsmarkedsforhold ? Beskyttet beskftigelse ? Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner ? Unges fritidsjob ? Brugerstyret personlig assistance til brn ? Forldrebetaling i specialbrnehaver ? Individuelle krselsordninger i en overgangstid ? Informationsaktiviteter ? Bestyrelsen per 31.12.2007 ? Medarbejdere per 31.12.2007 Forord: Handicapkonventionen 30. marts 2007 blev en handicappolitisk mrkedag. Den dag blev der nemlig bnet for, at verdens regeringer kunne underskrive den nye FN-konvention om handicappede menneskers rettigheder. Og selv samme dag rejste vicestatsminister Bendt Bendtsen til FN i New York for p Danmarks vegne at underskrive konventionen. Danmark var blandt de frste lande, der skrev under. Med sin signatur tog Bendt Bendtsen frste skridt p vejen frem mod en egentlig dansk ratifikation af konventionen. Den endelige ratifikation, hvor konventionen fr egentlig retsgyldighed i Danmark, vil frst finde sted senere, nr dansk lovgivning er blevet endevendt og gennemlyst for eventuelle problemer i forhold til en efterlevelse af konventionens bestemmelser. Den proces kan erfaringsmssigt tage nogen tid, men at Danmark vil ratificere er det ingen, der stiller sprgsmlstegn ved. Danmark har derimod ikke underskrevet den frivillige tillgsprotokol, som giver danske borgere mulighed for at klage direkte over krnkelser af konventionen til det internatonale overvgningsorgan, som bliver etableret i medfr af konventionen. Nr regeringen tver, er forklaringen muligvis, at Danmark vil fle sig forpligtet af en eventuel kritik. Danmark skriver ikke under p skrmt - respekt for det. Men Danmark br ikke have noget at skjule. Selvflgelig kan Danmark tle en international eksamination, og hvis det viser sig, at vi i konkrete sager ikke kan, s br vi naturligvis kun vre interesseret i at blive belrt herom - og villige til at rette op. Danmark br derfor nok genoverveje sit nej til tillgsprotokollen. Bde Sverige, Finland, Island og stort set alle de "gamle" EU-lande har underskrevet tillgsprotokollen. Konventionen giver ikke mennesker med handicap nye rettigheder. Konventionen gentager og reformulerer udelukkende de rettigheder, som allerede er nedlagt i de eksisterende menneskerettighedskonventioner, men nu "oversat" til en terminologi, som gr dem direkte anvendelig i en handicappolitisk sammenhng. Mennesker med handicap har ikke fet tillagt nye eller andre menneskerettigheder end vrige borgere. Konventionen understreger alene, hvad der for s vidt burde vre helt selvflgeligt, at de eksisterende borgerlige, politiske, konomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder ogs glder for mnd, kvinder og brn med en funktionsnedsttelse. At verdenssamfundet og dets regeringer - herunder ogs den danske - har fundet det ndvendigt at udarbejde en egentlig handicapkonvention er sledes en erkendelse af, at de eksisterende menneskerettighedskonventioner p trods af deres universalitet ikke har vret i stand til at sikre disse rettigheder - ogs for mennesker med handicap. Handicapkonventionen kan ses som en politisk tilstelsessag, hvor alverdens regeringer vedstr, at mennesker med handicap diskrimineres, og at deres basale menneskerettigheder krnkes. I Danmark anlgger vi ikke sjldent den attitude, at vi sttter international lovgivning af solidaritetsgrunde. Vi stiller os ikke hindrende i vejen for lovgivning, som andre lande kan have behov for. Nr det glder konventionen om handicappedes rettigheder, viser en gennemgang imidlertid, at den fuldt ud har samme relevans for os og vores del af verden, som den har for andre og mske mindre udviklede lande og regioner. Retten til ikke-diskrimination, tilgngelighed til samfundet, inkluderende uddannelse, adgang til beskftigelse og retten til social sikring og en indkomst at leve af er alle temaer, som kan vre mindst lige s relevante for handicappede i Danmark som for handicappede i andre lande. Vedtagelsen af handicapkonventionen og den igangvrende ratifikationsproces br derfor bruges som en ny start, hvorfra vi tager fat p en mlrettet og systematisk realisering af de intentioner og mlstninger, som er lagt ind i konventionen. Regeringen fremlagde i 2003 en handicappolitisk handlingsplan, som rummede 46 konkrete og hver for sig relevante og nyttige initiativer. Det er nu snart fem r siden, og initiativerne er heldigvis for lngst gennemfrt, men hermed er handlingsplanens dynamiske effekt p handicappolitikken ogs udtmt. Der er derfor brug for, at der med udgangspunkt i konventionen udarbejdes en ny omfattende og ambitis handicappolitisk handlingsplan. Gennem de seneste mange mneder - og ikke mindst under den nyligt overstede valgkamp - har vi vret vidner til en meget ihrdig velfrdsdiskussion. Men vi m samtidig konstatere, at der ikke har vret levnet megen plads til en minoritetsgruppe som handicappede i den diskussion. Mennesker med handicap er om nogen afhngige af kvaliteten af og tilgngeligheden til samfundets velfrdsydelser. Derfor er tiden inde til at stte srligt fokus p handicappede. Vi er naturligvis opmrksomme p, at regeringen har ivrksat et stort udredningsarbejde om behovet for generel antidiskriminationslovgivning, som forbyder diskrimination p grund af handicap - bl.a. foranlediget af FN-konventionen om handicappedes rettigheder. Men det er ikke gjort med et diskriminationsforbud. Ambitionsniveauet m vre hjere end det. Vi nsker andet og mere end blot ikke-diskrimination. Vi nsker ligebehandling. Regeringen opfordres derfor til at ivrkstte en proces, der skal fre til udarbejdelse af en handicappolitisk handlingsplan r 2015. Handlingsplanarbejdet kan evt. forankres i det tvrministerielle embedsmandsudvalg om handicapsprgsml, men det er vigtigt, at der lgges op til en omfattende proces, hvor ikke alene handicaporganisationerne, Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicaprd fr lejlighed til at bidrage, men ogs KL og Danske Regioner, de faglige organisationer og forskningsmiljerne. Danmark har brug for en ny handicappolitisk handlingsplan, som sikrer, at vi forbliver p niveau med vores nordiske nabolande. Ester Larsen, Formand Mogens Wiederholt, Centerleder Handicaprd Det er nu snart to r siden, de nye obligatoriske kommunale handicaprd for frste gang trak i arbejdstjet. Blandt de handicappolitiske instrumenter, kommunalreformen installerede for at hjlpe den nye struktur og opgavefordeling p plads, er det de kommunale handicaprd, der er kommet bedst fra start. Alene den lokale mediedkning taler sit tydelige sprog. I en periode p 90 dage (fra 3. august til 1. november 2007) er de kommunale handicaprd blevet omtalt 237 gange i aviserne. Kommunerne og de kommunale handicaprd er blevet en ny vigtig arena for ligebehandlingskampen. Nr man i Danmark skal gre status over, hvordan det str til med ligebehandlingen af handicappede, falder blikket stadig tungere og tungere p kommunerne og den kommunale indsats. Der er mange brikker i spil, nr strukturreformens visioner skal omsttes til handling. Men et af de vigtigste elementer i denne proces handler om at opbygge handicappolitiske kompetencer hos de kommunale politikere og embedsmnd. Det er dem, der via deres daglige arbejde trffer en stribe beslutninger, som har direkte og umiddelbar betydning for de vilkr, der glder for mennesker med en funktionsnedsttelse. Hvordan kan vi fremme de processer, som frer til kompetenceopbygning? Og hvilket metoder frer til en lring, som gr en forskel i praksis? En styrket dialog En af vejene til at opbygge handicappolitiske kompetencer i kommunerne gr via en styrket dialog mellem kommunerne og handicaporganisationerne. De lovpligtige kommunale handicaprd er med deres sammenstning af reprsentanter fra kommunen og handicaporganisationer et centralt forum for denne dialog. Samspillet mellem handicaporganisationer og kommunens reprsentanter kan fre til en gensidig kompetenceopbygning, som kan f effekt p udviklingen af kommunernes handicappolitik. Center for Ligebehandling af Handicappede har i 2007 undersgt de kommunale handicaprds opstart og etablering, og undersgelsen giver et forelbigt indblik i, hvordan de kommunale handicaprd fungerer og er kommet ud af starthullerne. Gr vi tilbage til forret 2006, hvor kommunerne iflge loven skulle oprette handicaprdene pr. 1. april, viser centrets undersgelse, at 70% af kommunerne havde udpeget medlemmer til handicaprdene p dette tidspunkt. Samtidig havde hovedparten af disse rd holdt deres frste mde relativt kort tid herefter. Der var 24 kommuner, som ikke levede op til loven p dette punkt. Her blev medlemmerne til handicaprdet frst udpeget efter 1. april, og det frste mde i handicaprdet blev afholdt i perioden maj-oktober 2006. Blandt disse er der 13 handicaprd, som frst blev konstitueret i perioden efter august 2006. Iflge handicaprdene er forklaringen det store arbejds- og tidspres, kommunerne har vret underlagt i forbindelse med kommunalreformen, og i visse tilflde ogs uenigheder om sammenstningen af rdet. I enkelte kommuner var der nemlig optakt til, at man ville sammenstte handicaprdene p en mde, som ikke var i overensstemmelse med lovens rammer. Centrets undersgelse viser dog, at samtlige handicaprd er etableret, s de flger de lovgivningsmssige rammer med et ligeligt antal reprsentanter fra kommunen og handicaporganisationernes side. Hovedparten af kommunerne har valgt at sammenstte et rd med 10 medlemmer, og tendensen er, at jo strre kommunerne er, jo flere medlemmer er der i handicaprdet. Forskellige modeller Kommunerne har ved deres udpegning af de kommunale reprsentanter tolket lovgivningen forskelligt. 35 kommuner har valgt at sammenstte handicaprdet, s de kommunale reprsentanter alene bestr af politikere, mens de vrige har valgt en sammenstning, hvor kommunen ogs er reprsenteret ved embedsmnd. P den mde tegner der sig forskellige modeller for, hvilken rolle embedsvrket er tillagt i handicaprdene. I flertallet af handicaprdene er embedsmndene fuldgyldige medlemmer, som sidder med ved alle mderne. I en mindre andel af handicaprdene er embedsmndene ikke med, og deres rolle vil sandsynligvis vre at fungere som sekretariat og derudover blive indkaldt til mderne, nr rdet nsker en sag belyst fra embedsvrkets side. Det vidner om, at nogle kommuner har lagt vgt p, at handicaprdet er et politisk forum, hvor kommunens politikere skal mdes og drfte sager med handicaporganisationerne. Andre kommuner fortolker handicaprdet som et forum, der bde har politiske og administrative sider, hvor dialogen mellem politikere, embedsmnd og handicaporganisationerne er det, som skal lede frem til, at handicaprdet kan udve sin rolle som rdgivningsorgan. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser valget af de forskellige modeller vil f for handicaprdenes gennemslagskraft og funktion i kommunen. Men undersgelsen viser, at hovedparten af kommunerne har prioriteret en relativt strk reprsentation fra det politiske niveau med minimum tre politikere i handicaprdene. I 44 handicaprd er det sledes en politiker, der er formand for rdet. Uanset embedsvrkets rolle i rdet er der derfor lagt op til, at de kommunale politikere kommer til at spille en langt mere fremtrdende rolle p den kommunale handicappolitiske scene, end vi er vant til. Handicaprdenes gennemslagskraft Et vsentligt succeskriterium for handicaprdene er, at de fungerer som medspillere i udviklingen af kommunens handicappolitik, bliver hrt og derigennem har gennemslagskraft til at pvirke de politiske beslutninger, der har betydning for mennesker med handicap. Handicaprdenes gennemslagskraft afhnger i hj grad af, at kommunen sender alle relevante sager til hring i rdet, og rdet derved fr mulighed for at tilkendegive dets mening i en sag. Centrets undersgelse, som er gennemfrt i januar 2007, viser, at hovedparten af handicaprdene oplever, at de bliver hrt om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, hvorimod en mindre andel p 25% har oplevet problemer med at blive hrt i de relevante sager. Nogle handicaprd finder, at det er svrt at svare p sprgsmlet om, i hvilket omfang de inddrages og hres, idet den frste tid har vret prget af, at kommunen skulle vnne sig til at samarbejde med handicaprdet. Det generelle indtryk er, at der frem til januar 2007 har vret store forskelle p handicaprdenes aktivitetsniveau og arbejdspres. Hvor nogle handicaprd har oplevet et massivt arbejdspres med mange hringer og korte tidsfrister, har andre handicaprd kun haft f sager til hring, og nogle er frst rigtigt kommet i gang med rdgivningsarbejdet i lbet af 2007. Kommunale handicappolitikker Handicaprdene beskftiger sig ogs med andre opgaver end at svare p hringer. Omkring halvdelen af handicaprdene angiver, at de har prioriteret srlige fokusomrder, og flere nvner her arbejdet med kommunens handicappolitik og tilgngelighedsomrdet som et af deres fokusomrder i 2006/2007. Det vidner om, at der med de kommunale handicaprd er skabt opmrksomhed om behovet for en samlet og tvrgende handicappolitik i kommunerne, og at formuleringen af en handicappolitik er et af de initiativer, handicaprdene finder vigtigt som grundlag for deres fremtidige arbejde. En kommunal handicappolitik er et vsentligt redskab for kommunerne til at f en samlet og helhedsorienteret politik, som gr p tvrs af de forskellige politiske udvalg og sektorforvaltningers arbejde og indsats p handicapomrdet. Centret flger derfor omrdet og har i rets lb bistet en lang rkke kommuner i processen med at f formuleret en handicappolitik. For at f overblik p omrdet, har centret i august 2007 foretaget en undersgelse via kommunernes hjemmesider, hvor vi har afdkket, hvor mange kommuner der p dette tidspunkt har eller er i gang med at udarbejde en handicappolitik. Undersgelsen viste, at 19 kommuner havde en handicappolitik, og at 32 kommuner var p vej med en skriftlig formuleret handicappolitik. Over halvdelen af landets kommuner vil derfor inden for en overskuelig fremtid have formuleret deres egen politik for handicapomrdet. Ny undersgelse p vej Centret har p opdrag fra Socialministeriet ivrksat en ny undersgelse af de kommunale handicaprd, som stter fokus p en rkke af de indikatorer, hvorigennem vi kan opn mere viden om handicaprdenes gennemslagskraft. Undersgelsen tager fat p at afdkke, hvilken betydning de interne samarbejdsrelationer har for handicaprdenes funktionsevne, og omfanget af sager, som sendes til hring i handicaprdene. Det vil ogs blive undersgt, hvilke fokuspunkter handicaprdene har for deres arbejde, her-under om de er srligt optaget af bestemte handicapgruppers vilkr, og om der derfor er andre handicapgrupper, hvis vilkr bliver overset eller glemt. Undersgelsen vil samtidig skabe ny viden om, hvordan de forskellige parter i handicaprdene oplever rdets indflydelse og gennemslagskraft. Undersgelsens resultater forventes at blive offentliggjort medio 2008. Mainstreaming af handicapomrdet Mainstreaming betyder "hovedstrm" og indikerer, at der arbejdes ud fra en strategi, hvor man bevidst sger at indarbejde hensynet til handicappede i de tiltag, der tages bde p det politiske og det administrative niveau. Centret gennemfrer i perioden fra medio 2006 til medio 2009 et udviklingsprojekt om mainstreaming af handicapomrdet med fokus p de kommunale forvaltninger. Formlet er, at udvikle en rkke vrktjer, som skal bidrage til, at der opbygges kompetencer i den kommunale administration, s hensynet til handicappede fra begyndelsen indarbejdes i de tiltag og samspilsrelationer, forvaltningerne deltager i. Udviklingen af vrktjer sker i et tt samarbejde med tre kommuner: Viborg, Middelfart og Glostrup. Det ttte samarbejde med kommunerne skal sikre, at vrktjerne mlrettes og fremstr anvendelige for de medarbejdere, der er ansat i de kommunale forvaltninger. De tre kommuner blev valgt til projektet i vinteren 2006/2007 efter en ansgningsrunde, hvor i alt 17 kommuner tilkendegav deres interesse for at deltage i udviklingsprojektet. Fra vidensindsamling til vrktj Projektet er opdelt i en rkke delprojekter, hvor der fokuseres p, hvordan handicapaspektet kan integreres i bestemte dele af kommunernes virksomhed og praksis. Arbejdet har i 2007 vret koncentreret om at indsamle viden om de kommunale forvaltninger og deres praksis. Denne viden skal bruges til ideudviklingen af de vrktjer, der skal bidrage til opbygningen af handicappolitiske kompetencer hos de kommunale embedsmnd. Redskaberne vil lbende blive udviklet, afprvet og derefter vre tilgngelige for samtlige kommuner via projektets hjemmeside www.handicapmainstreaming.dk. I det flgende gives en kort prsentation af de vrktjer, der udvikles i projektet. Handicaptilgngelig web Kommunernes hjemmesider spiller en central rolle i formidlingen af informationer om kommunen og som indgang til, at borgerne kan f adgang til selvbetjeningslsninger. Men er hjemmesiderne designet, s handicappede har samme adgang til information og selvbetjening som andre? Centret har i samarbejde med Middelfart Kommune sat fokus p kommunikationen mellem borgere med handicap og kommunen via kommunens hjemmeside. Middelfart Kommune har i den forbindelse fet testet deres hjemmeside for tilgngelighed. Medarbejderne i kommunens kommunikationsafdelingen har herved fet en konkret viden om, hvordan de kan forbedre kommunens hjemmeside, s den lever op til den internationale standard, der er sat for hjemmesidetilgngelighed (WAI, niveau 2). Centret udvikler en guide om handicaptilgngelig web, som afprves af de kommunale medarbejdere. Guiden forventes offentliggjort p projektets hjemmeside i 2008 og kan herefter tages i brug af alle kommuner. Det gode mde Hvordan kan medarbejderne i borgerservice og jobcentret skabe en god og ligevrdig kommunikationssituation med de borgere, som har en funktionsnedsttelse? Og hvilke forhold skal de ansatte vre srligt opmrksomme p, nr de kommunikere med mennesker, som har en psykisk, kognitiv eller fysisk funktionsnedsttelse? For at klde persona-let p til forskellige kommunikationssituationer udvikler centret et e-learningsprogram og en pjece, som giver gode rd om kommunikationen med forskellige handicapgrupper. Redskabet skal herefter afprves af medarbejderne i borgerservice i Middelfart Kommune og vil derefter blive prsenteret p projektets hjemmeside i lbet af 2008. Tilgngelige arrangementer I kommunerne afholdes der mange forskellige former for offentlige arrangementer p fx bibliotekerne, museer, skoler og i kommunalt regi. Men er disse arrangementer planlagt og organiseret, s mennesker med handicap kan deltage? Og nr informationen om arrangementer overhovedet ud til de borgere, som fx er udviklingshmmede, har lsevanskeligheder eller p anden mde er begrnset i deres adgang til information? Centret udvikler en tjekliste, som kan bruges af de medarbejdere, der planlgger et offentlig arrangement. Tjeklisten afprves i samarbejde med medarbejdere fra Viborg Kommunes kulturforvaltning. Tjek p den fysiske tilgngelighed Adgangsforhold og tilgngelighed er et problem for mange mennesker med handicap. Derfor er det helt afgrende, at kommunerne fr bedre overblik over tilgngeligheden for handicappede. Glostrup Kommune bygger en ny daginstitution, og centret flger processen og har med hjlp fra Statens Byggeforskningsinstituts tilgngelighedsrdgiver givet kommunen konkrete anbefalinger til, hvordan den nye daginstitution kan bygges, s den lever op til de vejledninger og standarder, der er p omrdet. Centret bruger erfaringerne herfra i udviklingen af en procesguide, der giver en rkke gode rd til, hvordan kommunerne kan f bedre styr p tilgngeligheden ved nybyggeri. Kommunerne kan ogs f bedre overblik over den fysiske tilgngelighed til de eksisterende og offentlige tilgngelige bygninger. Derfor br tilgngelighed fremg som en integreret del af de serviceoplysninger, kommunerne formidler til borgerne via hjemmesider, foldere og andre informationsmaterialer. Centret udvikler en informationsfolder om, hvordan kommunerne kan registrere og skabe synlighed om tilgngeligheden til deres bygninger. Vi indsamler erfaringer fra et udviklingsforlb i Viborg Kommune, hvor centret med bistand fra Foreningen Tilgngelighed for Alle (FTA) registrerer og tildeler tilgngelighedsmrker til n af kommunens kulturinstitutioner. Viborg Kommune vil ogs anvende FTA's selvregistreringssystem til at gennemfre en registrering af tilgngeligheden p egen hnd for herigennem at opbygge kompetencer p omrdet. Manual for handicapgruppers behov Er politikerne altid fuldt oplyst om, hvilke konsekvenser et givent tiltag har for handicappede? Og hvordan kan de medarbejdere, som producerer sagsmaterialet til de politiske udvalg, sikre, at der foretages en vurdering af de handicaprelaterede konsekvenser af et tiltag? Centret udvikler i samarbejde med Viborg og Middelfart Kommune en manual, som giver de medarbejdere, der producerer sagsmaterialet til de politiske udvalg, en grundlggende viden om de forskellige handicapgruppers behov. Manualen skal herefter afprves i de to kommuner med det forml at indsamle eksempler p sagsfremstillinger, som herefter formidles i en vidensbank. Procesguider og gode rd I projektet sttes der ogs fokus p bestemte sektorforvaltninger og de interne arbejdsrutiner, planredskaber og samspillet med de decentrale institutioner. I Viborg er der fokus p kulturforvaltningen og samspillet til de kulturelle institutioner i kommunen. I Glostrup samarbejdes der med Brne- og Skoleforvaltningen om en rkke konkrete tiltag, hvor centret bistr kommunen med at udvikle metoder, der sikrer, at handicappedes behov bliver en integreret del af forvaltningens arbejdsrutine. De vrktjer, der udvikles, retter sig mod det system af skriftlige styringsredskaber, som forbinder kommunens politikker til konkrete projekter og udviklingstiltag, der gennemfres i de decentrale institutioner, ssom daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, biblioteker, musikskoler, museer m.v. Vrktjerne udvikles med afst i en rkke dokumenttyper, der str centralt i kommunernes styringsprocesser: ? Skriftlige politikker. Der udvikles en procesguide med gode rd om, hvordan kommunen kan sikre, at mennesker med handicap inddrages og hres i de processer, hvor der formuleres en politik for et omrde. Det glder fx, nr brnepolitikken udformes, at der br rettes en srlig opmrksomhed mod, at brn og unge p specialskoler og i special klasse ogs inddrages og hres i processen. ? Skriftlige planredskaber for styring af de interne arbejdsprocesser. Kommunerne anvender fx virksomhedsplaner, temaplaner mv. i styringen af de interne arbejdsprocesser i en forvaltning. Centret ser i samarbejde med Glostrup og Viborg Kommune nrmere p, hvordan handicapaspektet kan indarbejdes fra starten i de planredskaber, de anvender i den interne styring af opgaverne i henholdsvis Brne- og Skoleforvaltningen og Kulturforvaltningen. ? Kvalitetsrapporter, virksomhedsplaner mv. som fungerer som dokumentation for de decentrale institutioners aktiviteter. Centret ser i denne sammenhng nrmere p den dokumentation, der produceres i kvalitetsrapporterne p folkeskoleomrdet. Projekt Mainstreaming af Handicapomrdet lber frem til medio 2009, og projektet kan flges p www.handicapmainstreaming.dk. Projektet er finansieret af Socialministerie og indgr som en del af Socialministeriets satsning p at skabe "Nye og nemmere veje". Centrets analyser af handicaprdenes etablering og konstituering, samt opgrelsen over kommuner med en handicappolitik, findes p vores srlige hjemmeside for handicaprd: www.kommunalehandicapraad.dk Her vil man altid finde nye og relevante oplysninger af relevans for de kommunale handicaprd. Handicapkompensation til flygtninge og indvandrere i forbindelse med danskundervisning EU har udpeget 2007 til at vre "ret for lige muligheder for alle". Under forsde af Socialministeriets ligestillingsafdeling, har der vret nedsat en styregruppe for ret, som Center for Ligebehandling af Handicappede har deltaget i. Foranlediget af styregruppen eller p initiativ fra en lang rkke andre organisationer - private svel som offentlige - har der i lbet af 2007 vret sat fokus p ligebehandlingen af en rkke minoritetsgrupper og andre grupper, som risikerer at blive udsat for forskelsbehandling. Det har vret centralt for ret, at f sat fokus p krydsfeltet mellem flere forskellige potentielle diskriminationsgrunde. Dobbeltdiskrimination er et fnomen, som krver srlig opmrksomhed. Centret har derfor valgt, som et af vore bidrag til "ret for lige muligheder for alle", at undersge et generelt underbelyst omrde, nemlig forholdet mellem handicap og etnicitet. Centret har sledes undersgt, i hvilket omfang voksne indvandrer og flygtninge, som har en funktionsnedsttelse, har mulighed for at opn de sttte- og kompensationsmuligheder som skal til for at gennemfre en danskuddannelse p lige fod med andre. Danskundervisningen er en vsentlig del af integrationsprogrammet, og de erhvervede danskkundskaber er efterflgende en forudstning for at kunne opn permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark. Danskundervisningen er alts helt afgrende for den enkeltes fremtid. Derfor er det vigtigt, at de kursister, som har en funktionsnedsttelse, ikke forskelsbehandles og diskvalificeres p grund af netop deres funktionsnedsttelse. Men undersgelsen viser, at rigtig mange kursister med funktionsnedsttelser ikke fr den forndne kompensation i lbet af danskuddannelsen - enten i form af hjlpemidler, srligt tilrettelagt undervisning og/eller specialundervisning. Undersgelsen viser ogs, at kursister med funktionsnedsttelser, som modtager danskundervisning under integrationsloven, risikerer at frafalde undervisningen, fordi deres funktionsnedsttelser ikke gr det muligt at lre i det tempo, der krves for at best en danskuddannelse. Projektets baggrund og udformning Alle udenlandske personer over 18 r med opholdstilladelse i Danmark skal have tilbudt tre rs danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Danskundervisningen afsluttes med danskprver. Men ikke alle voksne udlndinge, der kommer til Danmark, har de samme forudstninger for at best disse prver. En fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse kan for eksempel have betydning for en persons mulighed for at deltage i undervisningen og best en danskprve. For personer med funktionsnedsttelser, der flger sprogundervisningen p et af landets sprogcentre, er det derfor af afgrende betydning, at den forndne sttte og kompensation stilles til rdighed i forbindelse med undervisningen og ved selve prveaflggelsen. Kompensation og sttte til kursister med funktionsnedsttelser bliver srlig vigtig, fordi prveaflggelsen i danskkundskaber og samfundsindsigt er en forudstning for, at voksne udlndinge har mulighed for at opn statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse i Danmark. Center for Ligebehandling af Handicappede har interviewet 48 centerledere eller vejledere p landets offentlige og private sprogcentre om erfaringerne med at afdkke, undervise og sttte kursister med funktionsnedsttelser. Undersgelsens fokus er flygtninge og indvandrere under integrationsloven, idet denne gruppe som udgangspunkt kan formodes at have nsker om varigt ophold i Danmark og dermed ogs et nske om at opn permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Kursisterne Langt de fleste sprogcentre har eller har haft kursister med funktionsnedsttelser i danskundervisningen. Det glder bde kursister med fysiske og psykiske funktionsnedsttelser. Centret har bedt sprogcentrene om at foretage et skn over, hvor mange kursister med funktionsnedsttelser, de formoder har deltaget i danskundervisningen inden for de sidste fem r. Sprogcentrenes svar varierer pfaldende meget: Fra under 1% til ca. 40% af den samlede kursistmasse. Under telefoninterviewene har centret defineret mlgruppen for undersgelsen som kursister med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsttelser, og centret har blandt andet understreget, at ogs mennesker med psykiske funktionsnedsttelser, herunder fx personer med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) og ordblindhed, var omfattet af undersgelsen. Noget kunne dog tyde p, at kursister med handicap forsts og defineres forskelligt p sprogcentrene, og flere af interviewpersonerne nvner, at der kan befinde sig flere kursister med funktionsnedsttelser p sprogcentrene, end man har kendskab til. Stort set alle sprogcentre vurderer, at strstedelen af kursisterne med funktionsnedsttelse har en psykisk funktionsnedsttelse. Indplacering p danskuddannelserne Danskuddannelsen er inddelt i Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3. Dansk 1 er mlrettet voksne udlndinge med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lrt at lse eller skrive p deres modersml. Dansk 2 er mlrettet voksne udlndinge som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som m forventes at have langsom tilegnelse af dansk som andet sprog. Dansk 3 er mlrettet voksne udlndinge, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som m forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk som andetsprog. Undersgelsen viser, at de fleste kursister med funktionsnedsttelser indplaceres p Dansk 1 eller Dansk 2. Flere sprogcentre nvner, at der kan vre kursister, der som udgangspunkt opfylder visitationskravene til Dansk 3, men som p grund af deres psykiske funktionsnedsttelse ikke bliver indplaceret p dette niveau. En centerleder beretter fx om universitetsprofessorer, som ud fra objektive kriterier hver isr opfylder kravene for at blive indplaceret p Dansk 3, men som lider af PTSD og derfor ikke kan klare kravene p Dansk 3 og derfor bliver indplaceret p Dansk 2. Kursister, som af forskellige rsager kan vre uenige i deres indplacering p danskuddannelsen, har imidlertid ikke nogen mulighed for at klage over afgrelsen. Afdkning Langt de fleste centerledere vurderer at have gode personalemssige forudstninger for at opdage og afdkke kursister med funktionsnedsttelser. Hvis ikke kursisterne allerede er diagnosticerede/afdkkede, nr de visiteres til sprogcentret, vurderer centerlederne, at en evt. funktionsnedsttelse vil blive opdaget i forbindelse med selve visitationssamtalen, eller hvis der ikke sker tilstrkkelig progression hos kursisten. Nogle sprogcentre vurderer dog, at det kan vre problematisk at afdkke kursister med ikke-synlige funktionsnedsttelser, srligt kursister med ordblindhed, fordi man mangler metoder og redskaber til at afdkke ordblindhed hos mennesker med et andet modersml end dansk. Sttte i undervisningen Kursister med funktionsnedsttelser kan have behov for kompensation i form af specialundervisning, srlig stttet undervisning, hjlpemidler eller anden specialpdagogisk sttte i undervisningen. Undersgelsen peger imidlertid p, at manglen p samspil mellem de vsentligste lovgivninger p omrdet kan udgre en hindring for, at undervisningsbehovet hos kursister med funktionsnedsttelser dkkes tilstrkkeligt. Danskuddannelsesloven omfatter voksne udlndinge, men har ikke fokus p voksne med behov for specialundervisning. Lov om specialundervisning derimod omfatter voksne med behov for specialundervisning, men har ikke fokus p voksne udlndinge med manglende danskkundskaber. Selvom danskuddannelsesloven ikke indeholder nogen bestemmelser om specialpdagogisk sttte, fratager det dog ikke den ansvarlige sektor - kommuner og sprogcentre - fra at tilbyde den forndne kompensation og sttte til personer med funktionsnedsttelser for p den mde at skabe et s lige udgangspunkt som muligt. I Integrationsministeriets vejledning om undervisning af voksne med srlige undervisningsbehov fra januar 2003 fremgr det dog, at landets sprogcentre er fritaget fra princippet om sektoransvarlighed. Iflge vejledningen er sprogcentrene derfor ikke for pligtede til at tilbyde sttte og kompensation til personer med funktionsnedsttelser. Centret finder denne formulering meget uheldig. Ingen myndigheder eller sektorer i Danmark er fritaget for sektoransvarlighedsprincippet. Nsten alle sprogcentrene tilbyder srlig tilrettelagt undervisning, fx i form af eneundervisning eller undervisning p mindre hold, og en del kursister med funktionsnedsttelser modtager denne form for undervisning. Det vurderes fra sag til sag om den srlige tilrettelagte undervisning, sprogcentret selv kan tilbyde, er nok til at imdekomme kursistens behov for undervisning, eller om der skal specialundervisning til. Undersgelsen viser, at sprogcentrenes praksis er meget forskellig i forhold til at efterkomme undervisningsbehovet. Flere sprogcentre nvner fx, at de har speciallrere ansat, som kan varetage den srlig tilrettelagte undervisning, hvilket betyder, at de kan give i hvert fald nogle kursister med funktionsnedsttelser et tilbud. Nogle sprogcentre har samarbejdsaftaler med specialundervisningsinstitutioner, mens andre vlger at kontakte den kommunale sagsbehandler, hvis det er ndvendigt at ivrkstte et specialundervisningsforlb. Undersgelsen peger ogs p, at det kan vre svrt at f specialskolerne til at optage tosprogede kursister, fordi kursisternes mangelfulde danskkundskaber gr det svrt at inkludere dem i specialundervisningen. Undersgelsen peger i det hele taget p et behov for at sikre en bedre sammenhng mellem sprogundervisnings- og specialundervisningstilbuddet til kursister med funktionsnedsttelser. En sprogcenterleder udtrykker problemstillingen sledes: "I den ideelle verden skulle specialinstitutionerne jo varetage specialundervisningsdelen, og vi skulle varetage sprogundervisningsdelen, men s ideel er verden sjldent. Det er et af de steder, hvor der er huller i lovgivningen. Det er simpelthen ikke klart nok beskrevet, hvem der skal tage sig af hvad." Mange sprogcentre vurderer sledes, at kursister med funktionsnedsttelser ikke modtager den forndne sttte og kompensation i form af srlig tilrettelagt undervisning og/ eller specialundervisning, selvom dette kan vre afgrende for at gennemfre danskuddannelsen. Manglen p kompensation i form af srlig tilrettelagt undervisning gr sig isr gldende for kursister med traumer eller PTSD. Mange sprogcentre nvner, at kursister med traumer/PTSD br modtage behandling forud for sprogundervisningen for at f udbytte af undervisningen. Men ventelisterne til behandling er lange - op til to r - og kursisterne falder derfor for 3-rs grnsen til at gennemfre uddannelsen, fordi progressionen udebliver. Iflge danskuddannelsesloven er boplskommunen nemlig kun forpligtet til at tilbyde den enkelte udlnding danskundervisning i op til 3 r. En sprogcenterleder beskriver det sledes: "Mange bliver tabt i systemet, fordi der ikke er tilbud, selvom de stadigvk er syge. Men de har opbrugt den kvote, der er til danskundervisning". Mange sprogcentre vurderer ogs, at langt strstedelen af kursister med psykiske funktionsnedsttelser frafalder danskundervisningen, fordi de ikke kan flge med og lre i det tempo, der krves for at best danskuddannelsens modultest og afsluttende eksamen inden for 3-rs-grnsen. Finansiering af sttten Undersgelsen viser, at der er forskel p, hvordan sprogcentrene finansierer den srlig tilrettelagte undervisning. Nogle sprogcentre ansger kommunen om en ekstra bevilling, mens andre sprogcentre finansierer den srlig tilrettelagte undervisning af den almindelige takstfinansiering. De sprogcentre, som finansierer den srlige undervisning under takstfinansieringen, begrunder blandt andet dette med, at kommunen ikke vil bevilge ekstra midler, eller at det er en langtrukken proces at sge kommunen om bevilling til ekstra undervisning. Sprogcentrets egen konomi bliver i disse tilflde afgrende for, om kursisterne bliver tilbudt srlig tilrettelagt undervisning i forndent omfang. Det kan i forhold til finansieringen spille en rolle at nogle sprogcentre er kommunale mens andre er private. Det er dog svrt at konkludere noget entydigt p dette ud fra undersgelsen. Hjlpemidler finansieres enten af sprogcentrene selv eller af kommunen. Nogle sprogcentre finansierer hjlpemidler selv, fordi det er en langtrukken proces at ansge kommunen om de forndne hjlpemidler. Selvom sprogcentrene vurderer, at der findes en del kursister med funktionsnedsttelser p sprogcentrene, gives der forbavsende f hjlpemidler i undervisningen. Sttte til danskprverne Kursister med funktionsnedsttelser har mulighed for at sge om hjlpemidler eller f sttte til at aflgge danskprven. Centerlederen kan give tilladelse til sttte og hjlpemidler i det omfang, det ikke forringer prvens faglige niveau, mens Integrationsministeriet skal give tilladelse til ndring af prvens indhold og form. Set i lyset af hvor mange kursister p sprogcentrene, der vurderes at have en funktionsnedsttelse, gives der forbavsende lidt sttte og hjlpemidler i forbindelse med prveaflggelsen. En del af sprogcentrene mener dog, at de kursister, som reelt har brug for sttte, aldrig nr s langt i undervisningsforlbet, at de kan aflgge prve. Herudover har det formentlig ogs en betydning, at kursisterne meget sjldent sger om sttte p eget initiativ - hverken til undervisningen eller til prverne. Der sges om sttte p baggrund af lrernes opfordring og hjlp til at udarbejde selve ansgningen. De kursister, der fr sttte, er derfor dem, som lrerne opdager, har brug for sttte, og som bliver opfordret til at sge om sttte. Det m formodes, at kursisterne ikke kender til de eksisterende sttte- og kompensationsmuligheder p forhnd og dermed ikke kender deres retsstilling. Sprogcentrenes indsats for at oplyse om sttte- og dispensationsmulighederne over for kursisterne kan derfor i sidste ende blive afgrende for, hvordan kursisterne klarer sig i undervisningen og ved selve prveaflggelsen. Der er meget stor forskel p, hvilken indsats sprogcentrene gr for at vejlede kursisterne om sttte- og dispensationsmuligheder. Kun et ftal af sprogcentrene vejleder slet ikke kursisterne, ca. en tredjedel har generelle vejledningsprocedurer, mens strstedelen af sprogcentrene vejleder kursisterne, hvis det vurderes, at kursisten har behov for srlig sttte. For de kursister, som har brug for sttte og/eller dispensation i undervisningen og ved prveaflggelsen, kan det vre problematisk, at sprogcentrenes informations- og vejledningsindsats afhnger af centerledernes og sproglrernes observationer og vurderingen af behovet for sttte. Selv med de bedste intentioner fra sprogcentrenes side vil der vre kursister, hvis funktionsnedsttelser ikke opdages, opdages for sent, eller hvis alvorsgrad i relation til sprogtilegnelse ikke vurderes korrekt. Kravet om danskkundskaber For en udlnding, der nsker at tage ophold i Danmark, er danskprverne srdeles vsentlige, idet de er afgrende for personens mulighed for at opn et varigt opholdsgrundlag i form af permanent opholdstilladelse eller indfdsret. En udlnding, som sger om permanent opholdstilladelse, skal sledes, ud over at opfylde en rkke betingelser, best prven i Dansk 2 eller prven i Dansk 1 sammen med en engelsk prve. En udlnding, som sger statsborgerskab, skal, ud over at opfylde en rkke betingelser, best prven i Dansk 3. Man har dog visse muligheder for at f dispensation fra kravet om danskkundskaber, hvis man har dokumenterbare funktionsnedsttelser. I relation til dispensation i forbindelse med indfdsretsansgninger fremgr det dog af reglerne, at det forudsttes, at der gives afslag til personer som lider af PTSD, ogs selvom personen har lgefaglig dokumentation for, at tilstanden at kronisk. Det er ikke i overensstemmelse med dansk handicappolitik og kritisabelt, at en persongruppe med en bestemt funktionsnedsttelse p denne mde ved lov afskrives en handicapkompenserende dispensationsmulighed. Vi har ikke kunnet finde offentliggjort praksis vedrrende dispensationer for danskkravene i forbindelse med ansgninger om permanent opholdstilladelse og indfdsret. Det er derfor ikke muligt at afklare, hvordan dispensationsmulighederne forvaltes i for-hold til mennesker med funktionsnedsttelser. Centret anser det for at vre et vsentligt retssikkerhedsproblem, at afgrelsespraksis ikke offentliggres, idet det vanskeliggr den enkelte ansgers mulighed for at forudsige sin retsstilling. Indfdsretsprven Centrets beslutning om at igangstte denne undersgelse faldt stort set tidsmssigt sammen med, at det blev vedtaget, at udlndinge, der nsker at opn dansk indfdsret, ogs skal best en indfdsretsprve, hvori deres kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie testes. Centret valgte derfor ogs at stille en rkke sprgsml vedrrende handicapkompensation i forbindelse med disse prver. Der er meget f, der har sgt om kompensation i forbindelse med de indtil nu afholdte indfdsretsprver. Stort set alle sprogcentre vurderer dog, at det er fordi, at det ikke er et problem at best indfdsretsprven, nr kursisterne frst er net s langt som til at kvalificere sig til denne prve. P baggrund af analysen er det centrets anbefaling: ? At det undersges, hvilke forudstninger sprogcentrene br have for at kunne varetage danskundervisningen p en mde, s undervisningsbehovet hos kursister med funktionsnedsttelser dkkes tilstrkkeligt, herunder ndvendig viden om hvilke funktionsnedsttelser kursister i danskundervisningen kan have, og hvilke kompensationsbehov de har. ? At det sikres, at der er konomisk og administrativt grundlag for, at voksne udlndinge med behov for specialundervisning i tilknytning til/kombination med danskundervisningen tilbydes undervisning i forndent omfang. Her br der bl.a. vre fokus p 3-rs-fristen, ligesom der br fokuseres p frafald. ? At der sikres en klar ansvarsfordeling for, at kursister med funktionsnedsttelser tildeles de forndne hjlpemidler i danskundervisning og ved prveaflggelse. Denne ansvarsdeling skal ogs omfattet det konomiske ansvar for finansiering af de relevante sttteforanstaltninger. ? At lovgivningen ndres, s personer med PTSD fr mulighed for at sge om dispensation fra kravet om dokumentation for danskkundskaber p lige fod med andre personer med funktionsnedsttelser. ? At voksne udlndinge sikres formel klageadgang i forbindelse med indplaceringen p danskuddannelsen. ? At sprogcentrene indfrer generelle informations- og vejledningsprocedurer om mulighederne for sttte og dispensation i undervisning og ved prveaflggelse. ? At det sikres, at alle kan gre sig bekendt med kriterierne for at opn dispensation fra danskkravet i forbindelse med ansgning om permanent opholdstilladelse eller indfdsret via offentliggrelse af afgrelsespraksis og uddybende vejledningsmateriale. ? At voksne udlndinge sikres formel klageadgang ved afvisning af ansgning om sttte i forbindelse med undervisningen. ? At kursister skal have ret til at forlnge 3-rs-fristen, hvis kursisten som flge af en funktionsnedsttelse ikke kan gennemfre danskuddannelsen p de fastsatte tre r. Uddannelse og undervisning Center for Ligebehandling af Handicappede har i det forlbne r arbejdet med tre projekter, som primrt retter sig mod uddannelses- og undervisningsomrdet. Det drejer sig dels om en status p tilgngeligheden i de nye nationale test, som i jeblikket introduceres i folkeskolen og dels en analyse af tilgngeligheden til fire udvalgte ny- eller ombyggede folkeskoler. Endelig har centret frdiggjort en oversigt over undervisningsmateriale, som kan anvendes i folkeskolen, nr man nsker at stte srligt fokus p mennesker med funktionsnedsttelser i undervisningen. Tilgngelighed skal her forsts i ordets bredeste forstand, dvs. som samlebegreb for alle de mangeartede aktiviteter, hvis forml er at sikre, at alle mennesker uanset funktionsnedsttelse kan deltage i alle samfundsaktiviteter. Tilgngelighed er alts et bredt begreb, som ikke alene omhandler fysiske adgangsforhold for krestolsbrugere, men ogs om at nedbryde segregerende strukturer og ekskluderende holdninger, vaner og myter. Selv om uddannelsessystemet gennem mange r meget bevidst har arbejdet for en mere rummelig og inkluderende skole, kan vi stadig mde eksempler p de fleste former for tilgngelighedsproblemer - ogs inden for uddannelsesomrdet. Nationale test Centret har i r fokuseret p introduktionen af nationale test og den obligatoriske afgangsprve i folkeskolen. Det er helt afgrende for folkeskolens generelle tilgngelighed og evne til at inkludere elever med en funktionsnedsttelse, at de generelle test, der nu indfres, ogs kan benyttes og gennemfres af elever - uanset funktionsnedsttelse. Indfrslen af de nye test stiller skrpede krav til undervisningen, s det sikres, at elever med funktionsnedsttelser har mulighed for at leve op til den faglighed, testene forudstter. Og s stiller det naturligvis krav om det helt selvflgelige, at testen rent praktisk skal kunne udfres, uanset om man kan hre, se eller betjene en mus. P dette sidste helt banale tilgngelighedskrav m vi desvrre konstatere, at testene er dumpet med et brag. Ny- eller ombyggede skoler Centret har - i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut - gennemfrt en analyse af fire ny- eller ombyggede folkeskoler. Analysen fokuserer udelukkende p bygningstilgngeligheden, sdan som den kommer til udtryk i Bygningsreglementet og Dansk Standard 3028. Centret har i analysen valgt at fokusere p folkeskoleomrdet, fordi folkeskolen spiller en helt afgrende rolle som inklusionsarena, som holdningsskaber og s selvflgelig som grundlgger af det uddannelsesmssige fundament, som alle brn efterflgende skal bygge deres liv og karriere p. Dertil kommer, at kommunerne meget massivt har meldt ud, at der vil blive brugt mange ressourcer p at renovere og bygge nye skoler i de kommende r. Det er meget vigtigt at sikre, at disse meget konomiske investeringer i fremtidige bygninger ogs bliver en investeringer i en mere tilgngelig folkeskole. Undervisningsmateriale Med det tredje og sidste projekt om undervisningsmateriale har centret taget fat p det, man kunne kalde den holdningsmssige tilgngelighed. Vi ved fra tidligere undersgelser af voksne danskeres holdning til mennesker med handicap, at det kendskab til og mde med handicap, man fr i skolen, er langt det vigtigste, nr det handler om at danne positive holdninger til mennesker med funktionsnedsttelser senere i livet. Derfor er det vigtigt, at brn mder brn med handicap i skolen, og det er vigtigt, at handicap er et tema i undervisningen. Som hjlp til det sidste har centret - i samarbejde med det tidligere Amtscentret for Undervisning i Kbenhavns Amt - udarbejdet en liste over eksisterende undervisningsmateriale. Den samlede liste omfatter alt det materiale, vi har fet kendskab til, og henvender sig til alle klassetrin. Test i folkeskolen Mlet er verdens bedste folkeskole, og som et af elementerne i den faglige oprustning af folkeskolen har regeringen bl.a. besluttet, at evalueringskulturen i folkeskolen skal styrkes. Derfor er der i skoleret 2006/07 indfrt obligatoriske nationale test. Samtidig er der indfrt obligatoriske afgangsprver ved afslutningen af 9. klasse. De nationale test skal hjlpe lreren til at vurdere, om eleven opfylder de flles trinml for skolens fag. Ved hjlp af testene skal lreren forbedre og mlrette pdagogikken mod den enkelte elev. Kort sagt skal de nye test gre undervisningen bedre, s vores brn lrer mere. Indfres der test i folkeskolen, glder disse test naturligvis alle elever - ogs elever med en funktionsnedsttelse. Derfor er det helt afgrende, at testene udvikles, s de ogs matcher de forudstninger, elever med funktionsnedsttelser har. Eleverne skal testes for deres faglige kunnen og ikke for deres funktionsnedsttelse. For at sikre at det perspektiv ikke glemmes i processen med at indfre og udvikle testene, har centret i 2007 fulgt implementeringen af testene ganske tt. Lavere uddannelsesniveau En rkke undersgelser - herunder ogs centrets egen undersgelser - viser, at mange elever med en funktionsnedsttelse hidtil har forladt folkeskolen uden at tage folkeskolens afgangsprve i alle fag. En ufuldstndig og mangelfuld afgangsprve, hvor man ofte mangler vidnesbyrd om elevens faglige standpunkt i centrale fag som dansk, matematik og fremmedsprog, giver uvgerligt disse elever en langt drligere start i forhold til ungdomsuddannelsessystemet. Mange kommer formentlig slet ikke i gang eller falder fra. Og ser man p resultatet "i den anden ende", er konsekvensen, at personer med funktionsnedsttelser generelt har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen som helhed. Det lavere uddannelsesniveau for personer med funktionsnedsttelser er ikke blot et menneskeligt, men ogs et ressourcemssigt og fagligt problem, som alle m tage alvorligt. De unge bliver ikke alene afskret fra at fortstte i uddannelsessystemet, men risikerer ogs at komme sidst i ken til en plads p arbejdsmarkedet. Da folkeskolen er grundlggende for ens videre karriere i arbejds- og samfundslivet, er det afgrende, at unge med funktionsnedsttelser fr fodfste allerede i folkeskolen. Ligebehandling Skal vi sikre ligebehandlingen p folkeskoleomrdet, er det vigtigt, at elever med funktionsnedsttelser inkluderes i folkeskolen og fr mulighed for at gennemfre de obligatoriske test p lige fod med andre elever. Og det har selvflgelig som sin frste og vsentligste forudstning, at elever med en funktionsnedsttelse fr den ndvendige undervisning for at kunne gennemfre testene. Hvorvidt test i folkeskolen er et hensigtsmssigt pdagogisk redskab eller ej, tilkommer det ikke centret at vurdere. Men i det jeblik testene er introduceret, er det en ligebehandlingsopgave at sikre, at ogs elever med funktionsnedsttelser bliver testet p lige fod med skolens vrige elever. Kun i ganske srlige tilflde, hvor det ikke giver nogen mening, at en elev gennemfrer test, br der kunne gives dispensation. Lovgivningen er klar Lovgivningsmssigt er der ingen tvivl om, at testene omfatter alle elever. Det fremgr klart, at elever med funktionsnedsttelser ogs skal testes. Og eleverne skal have mulighed for at bruge de hjlpemidler, de anvender i den daglige undervisning. Undervisningsministeriet har hermed sendt et utvetydigt og flot signal om, at elever med funktionsnedsttelser selvflgelig skal testes p lige vilkr med andre elever. Problematisk udvikling af testene Desvrre har centret kunnet konstatere, at ministeriet ikke har vre i stand til at leve op til sin egen mlstning om, at alle elever skal testes. Testene er ikke udviklet, s de er tilgngelige for alle elever med funktionsnedsttelser. Fx kan elever, der er blinde, ikke gennemfre testene, fordi de enten ikke kan se sprgsmlene, eller fordi de ikke kan anvende en computermus. Inden den endelige testgennemfrsel i maj-juni 2007 blev testene afprvet p en udvalgt gruppe skoleelever. Men desvrre undlod ministeriet helt bevidst at afprve testene i forhold til elever med funktionsnedsttelser. Man har endvidere undladt at afprve, hvordan testene rent praktisk spiller sammen med de hjlpemidler, eleverne anvender. Ombudsmanden opmrksom Centret har vret i dialog med Undervisningsministeriet, men indtil videre er det ikke blevet sikret, at testene er tilgngelige for alle elever med funktionsnedsttelser. Centret har desuden vret i kontakt med ombudsmanden, der er opmrksom p problemstillingen, og som forventer, at ministeriet snart finder en lsning, der er i overensstemmelse med lovgivningen. Undervisningsministeriet har over for centret oplyst, at det er besluttet, at testforlbet fra forret 2007 skal evalueres grundigt. Og p baggrund af denne evaluering vil man udvikle testene og se p tilgngeligheden for elever med funktionsnedsttelser. Det er rgerligt, at man p trods af opmrksomhed p problemet ikke har formet at indarbejde tilgngeligheden fra begyndelsen. Det kan blive en meget dyr og langsommelig proces efterflgende at f rettet op p den manglende tilgngelighed. Det er skuffende, nr det medtnkes at bde handicaporganisationerne og centret meget tidligt i processen gjorde opmrksom p problemerne i forhold til elever med funktionsnedsttelser. Lsning for alle handicapgrupper Nr testene i den kommende tid skal videreudvikles, skal der kraftigt opfordres til, at der kommer fokus p alle handicapgrupper. Vi ved p nuvrende tidspunkt, at testene ikke fungerer optimalt i forhold til fx blinde. Det er derfor klart, at testene skal sikres i forhold til denne gruppe. Men det er ogs ndvendigt, at tilgngeligheden sikres i forhold til alle andre handicapgrupper. For at opn den tilstrkkelige konkrete viden om de forskellige handicapgrupper er det ndvendigt, at der inddrages videnspersoner, som har konkret viden inden for de specifikke gruppers omrde. Fokus p praksis Det er samtidig afgrende at have fokus p folkeskolerne. Det er vigtigt, at de enkelte skoler fr skabt en praksis, hvor elever med hed for at gennemfre testene. Det m ikke vre praktiske forhold p skolen, der betyder, at elever med funktionsnedsttelser ikke testes. Ej heller m det vre den generelle holdning, at alle elever med funktionsnedsttelser bare kan fritages for test. Praksis br vre i overensstemmelse med lovgivningen, s elever med funktionsnedsttelser som udgangspunkt testes. P baggrund af det hidtidige forlb anbefaler centret: ? At Undervisningsministeriet sikrer, at de leverandrer, som udvikler og programmerer testene, rent faktisk leverer et produkt, som er tilgngeligt for elever med funktionsnedsttelser ? At tilgngelighedsproblemerne lses i forhold til alle handicapgrupper ? At der br vre fokus p folkeskolerne, s der bliver skabt en praksis, der sikrer, at elever med funktionsnedsttelser rent faktisk fr mulighed for at gennemfre testene. Tilgngelighed til folkeskoler Fysisk tilgngelighed til bygninger for personer med funktionsnedsttelser er en af de vigtige forudstning for at sikre ligebehandling. Manglende adgang til en bygning eller manglende mulighed for at frdes rundt i bygningen er med til at afskre personer med funktionsnedsttelser fra at kunne deltage aktivt i samfundslivet p lige vilkr med personer uden handicap. Som et vsentligt led i ligebehandlingen blev der for 30 r siden indfrt krav i byggelovgivningen om tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelser. Desvrre er antallet af tilgngelighedskrav f og tilgodeser primrt krestolsbrugere, selvom mange andre grupper ogs har behov for og krav p tilgngelighed. En stor del af de danske bygninger er opfrt, fr der kom krav om tilgngelighed i byggelovgivningen. Det betyder, at mange bygninger i dag ikke er tilgngelige for personer med funktionsnedsttelser. For at rde bod p dette ndrede konomi-og Erhvervsministeriet med virkning fra januar 2005 byggeloven, s flere af tilgngelighedsbestemmelserne ogs skal ivrksttes ved ombygning. Men vi m fortsat konkludere, at sikringen af tilgngeligheden er strst i for-hold til nybyggeri, idet kravene ved nybyggeri er skrappere end ved ombygning. Selvom der i byggelovgivningen er krav om tilgngelighed, viser erfaringerne desvrre, at der gives dispensation fra kravene, eller at reglerne ikke overholdes fuldt ud. Det betyder, at ny- og ombyggede bygninger ikke ndvendigvis er s tilgngelige, som de burde vre. Centret har valgt at se nrmere p tilgngeligheden til fire nybyggede eller ombyggede folkeskoler fra fire forskellige kommuner. P den mde hbede centret p at f et billede af, i hvilket omfang de gldende regler og den praksis, der udspiller sig i forbindelse med disse regler, sikrer tilgngeligt byggeri. Ud over at undersge om byggelovgivningens tilgngelighedskrav er opfyldt, har centret ogs set p, om tilgngelighedskravene fra Dansk Standard 3028 Tilgngelighed for alle (DS 3028) er opfyldt. Det er ikke et lovkrav at opfylde denne standards tilgngelighedskrav, men det giver strre sikkerhed for, at byggeriet er fuldt ud tilgngeligt. Fokus p folkeskoler Nr vi har valgt at fokusere specielt p folkeskoler, er det fordi, folkeskolen per definition er og skal vre en af samfundets mest rummelige og tilgngelige institutioner. Folkeskolen er for alle. Det indebrer en skole, hvor ogs elever med funktionsnedsttelser kan deltage og modtage undervisning. At folkeskolen skal kunne rumme elever med funktionsnedsttelser, er ikke kun et sprgsml om at kunne yde den rette undervisning i forhold til forskellige former for funktionsnedsttelser, men ogs et sprgsml om at vre fysisk tilgngelig. Samtidig er folkeskolen ikke alene undervisningsinstitution for skoleelever, den er ogs en stor arbejdsplads for lrere og administrativt personale. Regeringen har blandt andet med handlingsplanen "Flere i beskftigelse" ppeget, at det er vigtigt med et rummelige arbejdsmarked, da der er brug for alle. Men det forudstter, at arbejdspladserne er fysisk tilgngelige. Dertil kommer, at folkeskolens bygninger ogs anvendes til fritidsundervisning, til forskellige kulturelle arrangementer og sportsarrangementer, til valglokaler og til skole- og fritidsordning. Der er derfor mange gode grunde til at sikre, at netop folkeskolerne er fysisk tilgngelige. At fokusere p folkeskolens bygninger er sledes begrundet i skolernes funktion. Men ogs at kommunerne meget massivt har meldt ud, at de forventer at igangstte bde om- og nybyggeri inden for skoleomrdet i et omfang, vi ikke har set lige i rtier. Og skoler har - lige som meget andet byggeri - en meget lang levetid. Derfor risikerer vi at komme til at leve i rigtig mange r med de fejl, der evt. mtte blive beget i dag. Flere af de senere rs aftaler om kommunernes konomi har bnet mulighed for en bedre lnefinansiering til skoleomrdet, og det har vret fremhvet, at nybyggeri og renovering i folkeskolen br have hj prioritet inden for de samlede anlgsudgifter. Ogs i aftalen om kommunernes konomi for 2008 er der fokus p de konomiske rammer for vedligeholdelse, kvalitetslft og nybyggeri af blandt andet folkeskoler. Hvordan ser det s ud? Centrets undersgelse viser, at ingen af skolerne er 100% tilgngelige mlt i forhold til kravene i bygningsreglementet og DS 3028. Der er dog stor forskel p graden af tilgngelighed til de fire skoler. Den ene af skolerne skiller sig ud ved, at man som krestolsbruger overhovedet ikke har mulighed for at komme ind i skolens bygninger, mens der p de tre andre skoler er gjort en del for tilgngeligheden for krestolsbrugere. P disse skoler er det derfor muligt at komme frem til skoleindgangen, der er elevator, som opfylder bygningsreglementets krav, og 75-100% af undervisningslokalerne er tilgngelige. Desuden er der indrettet handicaptoiletter, som stort set overholder kravene i bygningsreglementet og DS 3028. Derimod har ingen af skolerne sikret, at hele skolen fuldt ud kan anvendes af blinde og dve. En enkelt skole har dog indrettet en srlig afdeling for dve med FM-anlg. Tilgngeligheden sikres sledes ikke fuldt ud for alle handicapgrupper. Den manglende tilgngelighed betyder, at de handicapgrupper, analysen omfatter, det vil sige krestolsbrugere, stokkebrugere og personer med syns- og hrenedsttelser, ikke p samme vilkr kan frdes p skolerne som skolens vrige elever, personale, gster mv. Byggelovgivningen De frste bestemmelser om tilgngelighed blev inkorporeret i byggelovgivningen i 1977, og de er efterflgende udbygget og prciseret blandt andet med en vejledende tekst til fortolkning af bestemmelserne. Byggelovgivningen indeholder frst og fremmest en rkke krav om tilgngelighed, som skal overholdes ved nybyggeri og tilbygning. Tilgngelighedskravene skal ogs som udgangspunkt flges ved ombygning. Man har skrpet kravene ved ombygninger i offentligt byggeri med virkning fra 1. januar 2005. I dag skal kommunen derfor sikre, at der som en del af ombygningen laves mindst en niveaufri adgang til en indgangsdr i bygningen. For de vrige tilgngelighedsforanstaltninger som handicapparkeringsplads, handicaptoilet og elevator er der fastsat en maksimalgrnse p 9% af byggesummen. Det indebrer, at disse tilgngelighedsforanstaltninger ikke skal gennemfres, hvis udgiften hertil udgr mere end 9% af de vrige byggeomkostninger (eksklusiv udgiften til etablering af niveaufri adgang, som skal etableres ved alle ombygninger, uanset byggesagens omfang). Samtidig fremgr det blandt andet af vejledningen til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgngelighedsbestemmelser til byggeloven, at der kun rent undtagelsesvis kan meddeles dispensation fra tilgngelighedsbestemmelserne. Byggelovgivningen burde derfor medfre, at der ved alt nybyggeri i dag bliver sikret et vist niveau af tilgngelighed. Men der sker til tider det, at tilgngelighedsbestemmelserne ikke overholdes fuldstndigt, eller at kommunen giver dispensation fra tilgngelighedskravene. I forbindelse med tilbygning til den ene af skolerne er der netop givet dispensation fra tilgngelighedskravene med den begrundelse, at der er andre tilgngelige skoler i kommunen, at der kun er f handicappede, og at tilgngelighed senere vil kunne etableres. Alle begrundelser, som ligner de eksempler, der er givet p ikke lovlige begrundelser i vejledningen til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgngelighedsbestemmelser. Her beskrives det, at en konomisk begrundelse alene ikke er tilstrkkeligt grundlag for en dispensation. P samme mde kan man heller ikke alene henvise til, at der aldrig kommer handicappede i bebyggelsen. Tilgngelighed og kommunal politik Noget tyder p, at der er forskel p den mde kommunerne forvalter byggelovgivningen p. Niveauet af tilgngelighed p skolerne kan derfor blandt andet afspejle praksis i den pgldende kommune. Som eksempel kan fremhves, at en af de skoler i undersgelsen, som m anses for at vre den mest tilgngelige, ligger i en kommune, som iflge kommunen selv gr en del for at sikre tilgngeligheden. Samtidig er det vigtigt at vre opmrksom p, at bestemmelserne i bygningsreglement 1995 er funktionsbestemte, hvilket betyder, at der ikke er mlfaste krav i lovgivningen. Derfor er det op til de enkelte kommuner gennem fortolkning at stte kravet til tilgngelighed. Hvordan vil kommunen fx anvende bestemmelsen i byggeloven, hvor der alene str, at et wc skal vre indrettet, s det kan anvendes af personer i krestol? Her er det kommunens vurdering af, hvornr et toilet kan anvendes af personer med funktionsnedsttelser, der stter standarden. Det skal dog bemrkes, at der gennem de senere r ved flere af bestemmelserne er kommet hjlp til fortolkningen qua en vejledende tekst i bygningsreglementet. Kommunernes dobbeltrolle I forbindelse med skolebyggeri er det vigtigt at vre opmrksom p, at kommunen bde selv er bygherre for byggeprojektet og samtidig er den myndighed, der skal sikre, at byggelovgivningen overholdes og eventuelt give dispensation. Ombudsmanden har i en konkret sag om en skolefritidsordning udtalt, at en kommune i princippet er inhabil, nr kommunen som bygningsmyndighed meddeler dispensation til sig selv som bygherre, men at man m lgge til grund, at det har vret lovgivers hensigt. Ombudsmanden sagde derfor i den pgldende sag, at konsekvensen heraf er, at hvis der bliver klaget over en sdan sag, m klageinstansen efterprve afgrelsen srlig intensivt og eventuelt indhente oplysninger fra andre relevante uafhngige sagkyndige instanser. Samtidig gjorde Ombudsmanden opmrksom p klageinstansens mulighed for at anvende "omvendt bevisbyrde", s det er kommunen, der skal godtgre, at dispensationen udelukkende er bret af saglige hensyn. Man m derfor formode, at kommunen i byggesagerne m vre ekstra omhyggelig og forsigtig med at give dispensation til sig selv. Tilgngelighed for alle i DS 3028 Selvom byggelovgivningen blev overholdt ved alt nybyggeri, kan man ikke uden vide-re konkludere, at nybyggeri er tilgngeligt. Byggeloven indeholder kun minimumskrav til tilgngeligheden, ligesom lovens tilgngelighedskrav ikke omfatter samtlige grupper af personer med funktionsnedsttelsers srlige behov. Byggelovgivningen tilgodeser primrt krestols- og stokkebrugere. Derudover er der ganske f krav, som tilgodeser syns- og hrehandicappede. Hvis man skal opfre og ndre bygninger, s de reelt bliver tilgngelige, br byggeriet derfor udformes efter kravene i DS 3028 Tilgngelighed for alle. Her er det vrd at gre opmrksom p, at kommunen har mulighed for at stille strre krav til tilgngeligheden, end der stilles i byggelovgivningen, fx nr kommunen selv er bygherre. Hvis kommunen vil sikre en bedre tilgngelighed for en bredere gruppe af personer med funktionsnedsttelser, br kommunen derfor flge anbefalingerne i DS 3028. Gamle skoler er stadig utilgngelige Et er, at alt nybyggeri og til dels ogs ombyggeri burde vre tilgngeligt. Men der er stadig langt til, at vi kan tale om reel tilgngelighed til de fleste folkeskoler. En stor del af de danske skoler er opfrt fr, der blev indfrt krav om tilgngelighed i byggelovgivningen. Derfor kan man ikke krve, at skolerne bliver tilgngelige, med mindre der bliver bygget om. Til de ldre skoler er der imidlertid hjlp at hente i den nye tilgngelighedspulje 2007/08. I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2007 blev det besluttet at afstte 30 mio. kr. til en tilgngelighedspulje. Puljen kan sges af blandt andet kommunale institutioner og skal bruges til at medfinansiere forbedringer af tilgngeligheden til eksisterende offentligt byggeri. Folkeskoleloven Folkeskoleloven indeholder ingen bestemmelser om tilgngelighed til folkeskolen, men loven giver som udgangspunkt eleverne ret til at g i distriktsskolen og ret til frit skolevalg. Denne ret kan for nogle elever kun udnyttes, hvis skolen er fysisk tilgngelig, og derfor er det relevant at vide, om man med henvisning til folkeskoleloven kan krve fysisk tilgngelighed til en skole. For elever, der modtager specialundervisning, kan man lovligt henvise eleverne til en anden skole end den nskede. Undervisningsministeriet har i en konkret sag udtalt, at en kommune ikke er forpligtet til at sikre tilgngeligheden til den nskede skole, hvis det vil medfre betydelige udgifter, og hvis en anden skole allerede er indrettet tilgngeligt. Dette m omvendt betyde, at man m kunne stille et vist krav til tilgngeligheden, hvis det ikke medfrer betydelige udgifter. P skoleomrdet har der i en lngere rrkke vret fokus p rummelighed i folkeskolen, og i den forbindelse har flere skoler set p skolens indretning i forhold til lring. Her er det vigtigt ogs at medtnke den fysiske tilgngelighed, hvis man reelt set vil sikre, at rummelighed er en mulighed for alle. P baggrund af undersgelsen anbefaler centret: ? At kommunerne ved alt nybyggeri og ombygning sikrer, at alle kravene til tilgngelighed i byggelovgivningen overholdes. Derfor sttes der ind med en massiv informationskampagne over for kommunerne for at sikre kendskabet til byggelovgivningen og DS 3028 ? At det indskrpes over for kommunerne, at de kun i ganske srlige tilflde kan give dispensation fra tilgngelighedskravene i byggelovgivningen ? At det for at styrke tilgngeligheden og retssikkerheden overvejes at flytte kompetencen til at meddele dispensation i de sager, hvor kommunen selv er bygherre, over til en anden myndighed ? At det gres til norm, at det er anbefalingerne i DS 3028, der bygges efter ? At man p folkeskoleomrdet er opmrksom p, at fx rummelighed og frit skolevalg kun er muligt for alle, hvis man har fokus p den fysiske tilgngelighed. Den samlede rapport findes p www.clh.dk Undervisningsmateriale om emnet handicap Centret har flere gange fet henvendelser fra blandt andet folkeskolelrere, der har efterspurgt egnet undervisningsmateriale om em-net handicap. P den baggrund har centret i samarbejde med det tidligere Amtscentret for Undervisning i Kbenhavns Amt udarbejdet en liste over eksisterende undervisningsmateriale. Materialet er tnkt som inspiration til lrere og andre fagfolk, der arbejder med brn i skolealderen, og som nsker at stte fokus p handicap. Ud over at give inspiration til en temauge om handicap, kan materialet indg i den almindelige undervisning eller bruges, hvis der er behov for at tage em-net op, fordi en elev i klassen eller nrmeste familie har et handicap. Den samlede materialeliste Den samlede liste omfatter alt det materiale, vi har fet kendskab til, og henvender sig til alle klassetrin. Centret har dog ikke kompetence til at vurdere materialets egnethed, og det m derfor vurderes i forhold til den konkrete situation. Listen indeholder frst og fremmest decideret undervisningsmateriale til brug i folkeskolen. Da det er ret begrnset, hvor meget undervisningsmateriale der findes om handicap, indeholder listen ogs titler p sknlitteratur og egnede film, som kan bruges i undervisningen. Desuden har vi medtaget et udvalg af faglitteratur til lrere, som kan give et fagligt indblik i emnet handicap. En stor del af materialet har fokus p en eller f specifikke former for handicap. At der eventuelt er mere materiale om en handicapgruppe end en anden, er ikke udtryk for nogen prioritering af materialet, men skyldes alene, at vi ikke har fet kendskab til alt det materiale, der eksisterer, eller at der findes mere materiale om nogle handicapgrupper end om andre. Udvalgt materiale til 3.-6. klasse For at kunne mlrette materialet lidt bedre, har centret fet de to pdagogiske konsulenter Connie Boye og Hanne Joensen fra JCVU til at udvlge et materiale fra den samlede liste, som er srlig egnet til elever p mellemtrinnet (3.-6. klasse). Valget af denne mlgruppe er begrundet i, at eleverne p disse klassetrin har en begyndende opfattelse af og interesse i mangfoldighed og anderledeshed. Foreninger og informatrkorps Hvis man nsker at f information om specifikke handicap, kan det vre nyttigt at rette henvendelse til de forskellige handicaporganisationer. Centret har derfor valgt at gre kontaktadresserne til en rkke handicaporganisationer til en del af materialet. Det kan vre en god ide at f besg i klassen af en person med handicap, som kan fortlle om det at have et handicap. For at kunne give inspiration til dette, fremgr det under hver handicaporganisation, om foreningen har et egentligt informatrkorps eller formidler kontakt til personer med handicap, som tager ud til folkeskoler. Fokus p handicap Vi hber, at materialelisten kan vre med til at stte strre fokus p emnet handicap, s det bliver en naturlig og integreret del af undervisningen i folkeskolen. Det er vigtigt, at der allerede i folkeskolen er opmrksomhed omkring handicap, s eleverne kan f forstelse for, hvad det vil sige at have et handicap, og at personer med handicap er en naturlig del af vores samfund. Centret vil i 2008 arbejde for, at materia-let gres kendt i skolerne og blandt andre, som kan have glde af materialet. Den fulde materialeliste findes p www.clh.dk Arbejdsmarkedsforhold Beskftigelsen er strkt stigende. Der gr ikke en dag, uden at vi bliver mindet om, at vi mangler arbejdskraft. Og den voldsomme eftersprgsel efter arbejdskraft synes ogs at vre slet igennem i forhold til beskftigelsen af mennesker med funktionsnedsttelser. SFI offentliggjorde i august 2007 to rapporter, som kortlgger handicappedes beskftigelsessituation - og begge undersgelser viser, at beskftigelsesgraden er steget. Antallet af personer med et handicap, som har 15 timers beskftigelse eller mere er i perioden fra 2005 til 2006 steget fra 50,6 til 54,8% svarende til ca. 25.000 personer. Det er ganske imponerende. S selvom der fortsat er tale om en massiv forskel p beskftigelsesgraden mellem handicappede og ikke- handicappede, er der ikke desto mindre tale om en markant positiv tendens. I SFI-rapporterne forklares den generelt positive udvikling dels med effekten af regeringens beskftigelsesstrategi p handicapomrdet, dels de generelt gunstige konjunkturer, hvorimod stigningen i antallet af fleksjob kun tilskrives en mindre betydning. Den positive beskftigelsestendens, synes tillige at vre slet igennem for de fleste handicapgrupper. Undtaget er imidlertid personer med psykiske lidelser, der tvrtimod har oplevet en nedgang i beskftigelsesgraden. Derfor er der, midt i glden over at det generelt gr fremad, grund til stor bekymring over udviklingen i beskftigelsessituationen for personer med psykiske lidelser. Ikke alene gr beskftigelsesgraden ned for denne gruppe, men regeringens redegrelse om udviklingen i frtidspensionsomrdet viste, at det prcis er den samme gruppe, som udgr tilvksten i antallet af nytilkendte frtidspensioner. Og samme undersgelse viste tillige, at det er unge under 40 r, der str for den kraftigste stigning. Derfor er der et markant behov for at stte kraftigt ind med en beskftigelsesindsats over for netop gruppen af personer med psykiske lidelser - og der er et kolossalt behov for at stte ind med forebyggelse, s vi ikke taber en gruppe unge allerede ved indgangen til arbejdsmarkedet. Beskyttet beskftigelse Center for Ligebehandling af Handicappede har r efter r fulgt udviklingen i handicappedes beskftigelsessituation p det ordinre arbejdsmarked og udviklingen i beskftigelsen i fleksjob og i job med lntilskud til frtidspensionister. Derimod har centret (og andre) haft et meget begrnset fokus p ansatte i beskyttet beskftigelse. Da stort set al arbejdsmarkedsrelateret lovgivning - heriblandt fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister - flyttede over i arbejdsmarkedslovgivningen, blev den beskyttede beskftigelse ladt tilbage i sociallovgivningen, servicelovens 103. En af konsekvenserne er, at der i et vist omfang er sket en sammenflydning af - eller der er opstet en grzone mellem - den beskyttede beskftigelse og aktivitets- og samvrstilbuddene i servicelovens 104. Centret har derfor fundet, at der er et stort behov for at set nrmere p en rkke problemstillinger i tilknytning til den beskyttede beskftigelse. Analysen viser heldigvis, at der mange steder er skred i den traditionelle opfattelse af beskyttet beskftigelse. Der er en bevgelse vk fra de lukkede miljer i srlige beskyttede vrksteder til fordel for stttet beskftigelse p ordinre arbejdspladser i "almindelige" virksomheder. Men der er ogs steder, hvor den modernisering lader vente p sig. Tendensen til i stigende omfang at integrere den beskyttede beskftigelse i ordinre arbejdspladser p almindelige virksomheder udstiller i stigende grad det problematiske i, at personer, der er visiteret til beskyttet beskftigelse, ikke oppebrer samme lnmodtagerrettigheder som andre ansatte. To flaskedrenge i Bilka, som i princippet udfrer samme type arbejde, vil have helt forskellige vilkr for s vidt angr fx feriepenge og sygedagpenge, afhngig af om de er ansat p ordinre vilkr eller ansat i beskyttet beskftigelse. Omvendt har de personer, som indgr i mlgruppen for beskyttet beskftigelse, helt andre forudstninger for at varetage et arbejde end personer, som er ansat p ordinre vilkr. Tilbud om beskyttet beskftigelse skal hele tiden ske under hensyntagen til den enkelte persons aktuelle forudstninger og behov. Men der er brug for en modernise-ring af regelsttet, hvis den tilnrmelse til det ordinre arbejdsmarked, som en rkke kommuner har ssat, ikke skal lide skibbrud. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner Centret har ligeledes set nrmere p vilkrene i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Analysen er en opflgning p centrets frste analyse af vilkrene i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som centret gennemfrte for 10 r siden. Og resultatet af den nye analyse viser, at der desvrre ikke er sket de store forbedringer. Mennesker med funktionsnedsttelser og specielt ansatte p helt ordinre vilkr har svrt ved at indg pensionsaftaler, som stiller dem lige med ikkehandicappede arbejdstagere. For s vidt angr ansatte i fleksjob, s er der i lbet af den omhandlede ti-rs periode sket en tilpasning af pensionsordningerne, s de i hjere grad er i stand til at hndtere de problemstillinger, som knytter sig til den ansttelsesform. Sttte til fritidsjob Endelig har centret set nrmere p unge med en funktionsnedsttelses mulighed for at f sttte til at varetage et fritidsjob p linje med andre unge. Unge tjener generelt i stort om- fang selv penge til eget forbrug gennem fritidsjob. For unge i alderen 13-18 ligger antallet af personer, som har fritidsjob, i intervallet fra 60-75%. En analyse foretaget blandt unge med muskelsvind viser, at det tilsvarende tal for den gruppe er forsvindende lille - under 5%. Konsekvensen er, at unge med en funktionsnedsttelse fr et drligere udgangspunkt i forhold til arbejdsmarkedet, fordi deres generelle arbejdspladserfaring er for drlig i forhold til dem, de kommer til at konkurrere om jobbene med. Og det betyder ligeledes, at disse unge enten har vsentligt lavere forbrugsmuligheder eller kommer til at lgge deres forldre vsentligt tungere konomisk til last, end unge som selv kan tjene deres lommepenge. Beskyttet beskftigelse "Beskyttet beskftigelse skal ikke udelukkende give indhold i hverdagen. Det skal ogs udvikle og skabe forbindelse til det vrige arbejdsmarked. Mlet er naturligvis at skabe beskftigelse og arbejdspladser p s normale vilkr som muligt. For det vil uden tvivl vre en gevinst for handicappede selv og for arbejdsmarkedet". Sdan sagde den davrende socialminister der skabes tilknytning til arbejdsmarkedet. Eva Kjer Hansen i 2004 ved prsentationen af regeringens strategiplan for "Handicap og job - beskftigelsesstrategi for personer med handicap". Mlstningen og argumenterne for flest mulige p arbejdsmarkedet har vi hrt mange gange i de senere r, men det er frste gang, regeringen har medtaget den beskyttede beskftigelse i en handlingsplan. Det kan der vre mange rsager til; vi mangler arbejdskraft, og vi ved, at arbejdslivets betydning ikke adskiller sig vsentlig for personer med som uden handicap. Arbejdslivet har en betydning for alle - bde for de personligt udviklende dimensioner af arbejdslivet, for den sociale status, som arbejdet giver, og for tilhrsforholdet til det omgivende samfund. Arbejdslivets betydning og princippet om ligebehandling hnger sammen. Beskyttet beskftigelse og ligebehandling Centret har i 2007 set nrmere p den beskyttede beskftigelse p de institutioner, der varetager tilbud om beskyttet beskftigelse efter servicelovens 103. Undersgelsen kombinerer kvantitative og kvalitative metoder og giver et overordnet billede af, hvordan omrdet for beskyttet beskftigelse ser ud. Den kvantitative del af undersgelsen bygger p en sprgeskemaundersgelse, hvor samtlige beskyttede vrksteder, der p www. tilbudsportalen.dk har tilbud efter servicelovens 103, har fet tilsendt et sprgeskema. Svarprocenten var 29,7%. Centrets undersgelse viser, at der stadig er langt igen, fr vi kan tale om reel ligebehandling. Undersgelsen peger p, at personer, der visiteres til beskyttet beskftigelse, ikke har de samme lnmodtagerrettigheder som personer, der er ansat p det ordinre arbejdsmarked. Det er et markant ligebehandlingsproblem. Den holdningsmssige tendens p omrdet lgger op til, at personer, der visiteres til beskyttet beskftigelse, ikke "parkeres" p det beskyttede vrksted p livstid, men at der skabes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen p nogle af de beskyttede vrksteder fokuserer p at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet og p personens egne jobnsker, men det er vigtigt, at alle vrksteder har dette fokus. Det skal sikres, at vrkstederne i hjere grad arbejder med de faglige og sociale kompetencer for personer, som visiteres til beskyttede vrksteder, s der i videst mulige omfang opns tilknytning til arbejdsmarkedet for disse personer. Den stigende integration mellem beskyttet beskftigelse og ordinre arbejdspladser kalder p en modernisering af reglerne, s ansatte i beskyttet beskftigelse opnr samme lnmodtagerrettigheder, som andre ansatte. Mlgruppen for tilbud om beskyttet beskftigelse er personer under 65 r, som p grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller srlige sociale problemer ikke kan opn eller fastholde beskftigelse p ordinre vilkr p arbejdsmarkedet. For personer, der er visiteret til beskyttet beskftigelse, bestr ligebehandlingen i at finde netop den beskftigelsesform, som bidrager positivt til det enkelte menneskes selvforstelse, (sociale) identitet, faglige og personlige udvikling og samfundsmssige tilhrsforhold. For nogle i mlgruppen vil tilbuddet om beskyttet beskftigelse vre det rigtige, men for andre vil det netop vre meningsfuldt at varetage et job p ordinre virksomheder. Desuden viser forskellige forsgsprojekter, at det med den rette opkvalificering, sttte og vejledning er muligt at opn beskftigelse uden for de beskyttede vrksteder for en stor del af mlgruppen. Handleplaner Udarbejdelsen af handleplaner for personer, der er visiteret til beskyttet beskftigelse, kan vre med til at sikre en opdateret viden om den enkelte borgers nsker, kompetencer og udfordringer. Mlgruppen for beskyttet beskftigelse vil ofte vre omfattet af den skrpede bestemmelse i serviceloven ( 141, sultatkontrakter er meget lidt anvendt, da stk. 2), hvor kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan. Af vejledning nr. 1 til serviceloven fremgr flgende: "Baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde handleplan for indsatsen er at klargre mlet med indsatsen, at sikre en sammenhngende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene." Centret har derfor spurgt vrkstederne, om de bidrager til borgerens kommunale handleplan efter serviceloven 141. Undersgelsen viser, at godt 13% af vrkstederne ikke bidrager til de kommunale handleplaner, og godt 7% svarer "ved ikke". Ideelt set burde samtlige vrksteder have svaret "Ja" til sprgsmlet. Centret har ogs spurgt, om vrkstederne udarbejder interne handleplaner for borgerens forlb p det beskyttede vrksted, idet handleplanerne kan sikre, at der arbejdes med den enkelte persons nsker og kompetencer. Derfor er det positivt, at knap 90% af vrkstederne udarbejder sdanne handleplaner. Kommunerne skal, nr der visiteres til beskyttet beskftigelse, tage hensyn til, at tilbuddet opfylder de behov, som den pgldende person har, og det er derfor vigtigt at flge op p, om beskyttet beskftigelse er det rette tilbud til borgeren. Opflgning kan ogs sikre, at den enkelte borger ikke "parkeres" i et tilbud om beskyttet beskftigelse. I undersgelsen har kun 2/3 af vrkstederne svaret "ja" til, at kommunen foretager lbende opflgning. Resultatafhngig aflnning Resultatafhngig aflnning kan bruges som en slags gulerod for at opn et bestemt ml - bde i vrkstedernes indsats for at f borgere i beskftigelse p det ordinre arbejdsmarked og i forhold til borgernes motivation for at varetage et job uden for vrkstedets matrikel. Noget tyder p, at indgelse af resultatkontrakter er meget lidt anvendt, da kun godt 13% af vrkstederne har indget en aftale om resultatafhngig aflnning, nr en borger kommer i beskftigelse, dvs. i en fleksjob, job med lntilskud som frtidspensionist eller i enkel- eller gruppeplacering uden for det beskyttede vrksted. Centret har bedt vrkstederne om at vurdere, hvorvidt en resultat afhngig aflnning kan fremme indsatsen for at f personer i beskftigelse, sdan som beskftigelse er defineret ovenfor. Undersgelsen viser, at der bde er positive svel som negative argumenter for, at den resultatafhngige aflnning skulle virke som en katalysator for at f visiterede personer i beskftigelse uden for vrkstedets matrikel. Hvem visiteres? Centret har ogs spurgt de beskyttede vrksteder, om der er sket en ndring af visitationen af borgere til beskyttet beskftigelse siden 1. januar 2003. Fra denne dato blev reglerne om tilkendelse af frtidspension ndret, s anvendelsen af arbejdsevnemetoden indgr som et led i undersgelsen af, om den pgldende borger opfylder betingelserne for tilkendelse af frtidspension. Godt 40% af vrkstederne mener ikke, at der er sket en ndring. De vrksteder, der mener, der er sket en ndring, vurderer, at de modtager flere borgere med srlige/tunge behov end tidligere. Dette bekrftes ogs i de telefoninterview med vrkstedspersonale, som er lavet efter den gennemfrte sprgeskemaundersgelse. Flere vrksteder vurderer, at det rummelige arbejdsmarked har haft betydning for, at flere borgere kommer direkte i beskftigelsestilbud uden for det beskyttede vrksted, og gruppen af personer, der i dag visiteres til beskyttet beskftigelse, har derved en mindre arbejdsevne, end tilfldet var tidligere. Centrets undersgelse definerer ikke nrmere, hvem der visiteres til beskyttet beskftigelse, og s vidt centret erfarer, findes et sdan materiale ikke. Der derfor brug for at undersge, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskftigelser, herunder hvilke forudstninger persongruppen har, og hvilken form for kompensation der skal til for at sttte op om udplaceringen p arbejdsmarkedet. Umiddelbart ved vi, at mlgruppen bestr af personer med udviklingshmning, sindslidende og fysisk handicappede. Vi ved ogs, at en stor del af persongruppen formentlig ikke har gennemfrt en ungdomsuddannelse forud for visitationen til den beskyttede beskftigelse. De har derfor ikke den ballast at bygge videre p, som mange andre unge uden handicap har, fr de gr deres entr p arbejdsmarkedet. Men vi ved, at der er kommet nye regler om en ungdomsuddannelse med virkning fra 1. august 2007, der forhbentlig vil sikre, at kommende visiterede personer til den beskyttede beskftigelse "kldes bedre p" til deres entr p arbejdsmarkedet. Beskftigelse uden for matriklen? Fra forskellige sider har centret forud for denne undersgelse fet indtryk af, at mange vrksteder opfatter indtjeningskravet som en barriere for vrkstedernes muligheder for at finde beskftigelse uden for vrkstedets matrikel. Hovedparten af vrkstederne vurderer dog, at indtjeningskravet ikke er en hindring i indsatsen for at f visiterede personer i beskftigelse uden for rammerne af det beskyttede vrksted. Dette stemmer overens med den opfattelse, centret har fet i forbindelse med vores besg p beskyttede vrksteder og mder med relevante aktrer som led i at identificere relevante fokusomrder og problemstillinger. En anden barriere for beskftigelsesindsatsen kan vre eventuelle problemer med at finde relevante tilbud, som er i stand til at imdekomme borgernes behov. Samlet set viser centrets undersgelse dog, at vrkstederne har et godt samarbejde med virksomhederne, og over 1/3 af vrkstederne har allerede lokale virksomhedsaftaler. Men det er bemrkelsesvrdigt, at kun godt 13% af vrkstederne i den resterende gruppe har planer om at indg aftale med lokale virksomheder om srlige beskftigelsesforlb. Det er bekymrende f, nr Socialministeriets vejledningen netop bner for, at tilbud om beskyttet beskftigelse kan etableres uden for rammerne af de beskyttede vrksteder, som fx i private virksomheder. Flere vrksteder oplyser, at der kan vre problemer med at matche mlgruppen for den beskyttede beskftigelse med de krav, der stilles p virksomhederne. Det krver mange ressourcer at f det til at fungere med "udplacering" p virksomhederne, og nogle af de beskyttede vrksteder mener ikke, at der er tilstrkkelige ressourcer til dette arbejde. Forsgsprojekter og undersgelser peger p, at en jobcoach eller mentor, som kan forberede, sttte og rdgive borgeren og arbejdspladsen, er vigtig i overgangen fra beskftigelse p beskyttede vrksteder til beskftigelse inden for rammerne af det ordinre arbejdsmarked. Hvor finder vrkstederne beskftigelse? Sprgeskemaundersgelsen viser, at af vrkstederne inden for de sidste to r har opprioriteret brugen af enkeltplacering og gruppeplacering. Borgerne er stadig visiteret til beskyttet beskftigelse, men beskftigelsen er flyttet vk fra det beskyttede vrksteds matrikel. Det er isr vrksteder med lokale virksomhedsaftaler, der anvender enkelt- og gruppeplacering. Halvdelen af vrkstederne, der har besvaret sprgsmlet, har opprioriteret brugen af job med lntilskud. Kun f vrksteder har opprioriteret brug af fleksjob, og en forklaring er formentlig, at visitation til et fleksjob krver en strre arbejdsevne, end tilfldet er for personer, der i dag visiteres til beskyttet beskftigelse. En anden forklaring kan vre, at nr en person ansttes i job med lntilskud eller fleksjob, er personen ikke lngere visiteret til beskyttet beskftigelse, men hrer under lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Lnmodtagerrettigheder Centret har undersgt, i hvilket omfang personer i beskyttet beskftigelse har samme lnmodtagerrettigheder som alle andre lnmodtagere. Personer i beskyttet beskftigelse er ikke ansat p det beskyttede vrksted, de er aner visiteret til det beskyttede vrksted. Der er sledes formelt set tale om en social foranstaltning og ikke et ansttelsesforhold. Det betyder, at personer i beskyttet beskftigelse ikke har de almindelige lnmodtagerrettigheder som fx sygedagpenge og feriepenge. Der er heller ikke mulighed for at f personlig assistance efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Reglerne om beskyttet beskftigelse er placeret i sociallovgivningen, mens de alminlige lnmodtagerrettigheder findes i den arbejdsmarkedsrelaterede lovgivning. Netop denne lovgivningsmssige og strukturelle opdeling mellem "social foranstaltning" og "rigtigt arbejde" udgr mske i virkeligheden kilden til den uligebehandling, der finder sted i forhold til de almindelige lnmodtagerrettigheder. For en nogle r siden blev en del lovgivning, som relaterer sig til personer med nedsat arbejdsevne, bl.a. job med lntilskud til frtidspensionister og fleksjob, overfrt fra socialomrdet til beskftigelsesomrdet. Konsekvensen har vret, at person sat i job med lntilskud til frtidspensionister og fleksjob i dag har mange af de samme lnmodtagerrettigheder, som personer ansat i job p ordinre vilkr. En lsning p den lnmodtagerretlige uligebehandling kunne derfor vre at overfre reglerne om beskytertet beskftigelse til arbejdsmarkedslovgivningen. Det vil vre i overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet. Eller man kunne som en subsidir lsning, indfre parallellovgivning, s der i Velfrdsministeriets rede gelst om beskyttet beskftigelse bnes for muligheden for beregning af feriepenge m.v. P baggrund af undersgelsen anbefaler centret: ? At der ivrksttes en udredning af, hvilke personer der i dag visiteres til beskyttet beskftigelse efter servicelovens 103, samt deres forudstninger og kompetencer. Det er afgrende at have et klart billede af mlgruppen for at kunne tilrettelgge en relevant indsats. Det klare billede findes ikke i dag. ? At kommuner og de beskyttede vrksteder opfordres til at indg i et langt tttere samarbejde om at udrede og kortlgge den visiterede borgers behov og nsker i forhold til inklusion p arbejdsmarkedet. Et samarbejde som bl.a. kan ske via udarbejdelse af handleplaner. Det anbefales derfor, at handleplaner anvendes i en strre udstrkning, end tilfldet er i dag. Det glder bde handleplaner efter servicelovens 141 og de beskyttede vrksteders interne handleplaner. ? At personer, som er visiteret til og arbejder i et tilbud om beskyttet beskftigelse, skal sikres de samme lnmodtagerrettigheder, som personer ansat p ordinre vilkr p arbejdsmarkedet. Den samlede rapport findes p www.clh.dk Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner "Handicappede optages p normale vilkr, og der sker ikke nogen registrering af, om et medlem er handicappet." Bemrkning er skrevet af et forsikringsselskab/pensionskasse i forbindelse med centrets undersgelse af personer med handicaps muligheder for at f en arbejdsmarkedspension. Undersgelsen viser, at det for s vidt er rigtigt, at personer med handicap som udgangspunkt optages p normale vilkr. Men den faktiske virkelighed er en anden. Centrets undersgelse af 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, hvis markedsandel mlt i medlemsbidrag og bruttoprmier tilsammen udgr 72,9% af det samlede marked, viser stort set det samme, som en tilsvarende undersgelse centret gennemfrte i 1997 viste. Personer med handicap/ansatte i fleksjob har problemer med at blive optaget i en pensionsordning, s de fr de samme ydelser som personer uden handicap. Konklusionen p centrets undersgelse i 2007 er, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/pensionskasser optager nye medlemmer uden at lgge vgt p helbredsforholdene, hvilket de facto betyder forskelsbehandling af personer med handicap ansat i ordinre stillinger og ansatte i fleksjob. Problemet ligger, ligesom i den 10 r gamle undersgelse, i de forsikringsmssige ydelser som fx invalidepensionen. Netop ved de forsikringsmssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgre en strre risiko end andre for, at de skal have udbetalt fx invalidepension. Det er tale om et ligebehandlingsproblem, som formentlig med rene vil blive mere og mere udtalt. Arbejdsmarkedspensioner udgr i dag en strre og strre del af den konomiske forsikring i forhold til alderdom, sygdom og konomisk sikring af familien i tilflde af dd. 2 mio. personer havde i 2004 en arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedspensionsordninger er ordninger, som lnmodtagerne ikke kan fravlge, de udgr derfor en del af lnnen. Ligebehandlingsproblemet bestr i, at personer med handicap og mange personer ansat i fleksjob ikke tilbydes den samme forsikring, som personer uden handicap, dette til trods for at det er en del af deres ln. Man kan ikke forsikre et brndt hus Forskelsbehandlingen optrder primrt i de forsikringsmssige ydelser (fx udbetaling i tilflde af invaliditet eller dd), idet personer med helbredsproblemer kommer i konflikt med det forsikringsretlige princip om, at der ikke kan ske udbetaling af ydelser (obligatoriske og valgfri), hvis invaliditeten var der ved optagelsen. Personer med handicap vurderes til at have en forhjet risiko for udbetaling af ydelser i forhold til gennemsnittet af de forsikrede. Lidt mere lyrisk hedder det i forsikringsverdenen, at "man ikke kan forsikre et brndt hus". Dette argument er der formentlig ingen, der er uenig i. Men i forbindelse med de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner mener Center for Ligebehandling af Handicappede, at udgangspunktet er et andet. I forbindelse med arbejdsmarkedspensioner tales der om at forsikre en persons arbejdsevne - man forsikrer den del af sin indkomst, der kommer via arbejdet. En person med handicap ansat p ordinre vilkr har som udgangspunkt en arbejdsevne p 100% inden for det omrde, hvor arbejdsmarkedspensionen tegnes. Ingen arbejdsgiver vil betale for en ydelse, som ikke leveres fuldt ud. Nr vi taler om lnmodtagere, der ansttes i fleksjob, s er et af kriterierne for visitation til fleksjob netop, at arbejdsevnen er nedsat. I denne forbindelse er det mere forsteligt at tale om, at man "ikke kan forsikre et delvist nedbrndt hus". Det er derfor positivt, at en rkke overenskomster, for at sikre fleksjobansatte mod en forringelse af deres pensionsmssige stilling ved jobskifte og derved optagelse i en ny pensionsordning, giver mulighed for at fortstte med at indbetale pensionsbidrag til deres eksisterende ordning p undrede vilkr. Derved stilles personer, der ansttes i et fleksjob - og tidligere har vret ansat p ordinre vilkr og her har haft en arbejdsmarkedspension - ikke anderledes rent arbejdsmarkedspensionsmssigt, selvom de ansttes i et fleksjob. Aftalerne sikrer, at lnmodtageren selv kan vlge, om pensionsbidraget skal indbetales til den i overenskomsten anfrte ordning eller den ordning, lnmodtageren allerede er tilsluttet. Personer med handicap ansat i ordinre stillinger, og som tidligere har vret optaget i en pensionskasse, har som den blde mellemvariant mulighed for at viderefre deres pensionsordning p individuelle vilkr i det selskab, som de allerede har en ordning i. Jobskifteaftalens 5 sikrer, at personer, der ikke kan overfre deres pensionsordning til et andet selskab uden at blive optaget p helbredsmssigt drligere vilkr, altid har ret til at viderefre deres pensionsordning p individuelle vilkr i det selskab, som de allerede har en ordning i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en flge af den nye ansttelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning. Fleksjobansatte og personer med handicap ansat i ordinre stillinger, der ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension p almindelige vilkr, er ikke omfattet af ovenstende "kattelemme" set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning. De 5 gode principper Centrets frste undersgelse fra 1997 af personer med handicap ansat i ordinre job og deres muligheder for at opn en arbejdsmarkedspension, viste, at personer med handicap har problemer med at blive optaget i en pensionsordning p lige vilkr med personer uden handicap. Som opflgning p undersgelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe bestende af brancheforeningen Forsikring og Pension, forskellige faglige organisationer, De Samvirkende Invalideorganisationer samt centret. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i 2002 med vedtagelsen af "De 5 gode principper". Formlet med "De 5 gode principper" var at tage hjde for nogle af de problemer, som centrets undersgelse fra 1997 dokumenterede. For at se nrmere p, om "De 5 gode principper" har haft en reel effekt p personer med handicap og p fleksjobansattes muligheder for at f en arbejdsmarkedspension, har centret i 2007 gennemfrt en sprgeskemaundersgelse af forsikringsselskaberne/ pensionskassernes optagelsesbetingelser og ydelser i forhold til personer med handicap og ansatte i fleksjob. Undersgelsen omfatter 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, der samlet set har en markedsandel p 72,9% Nogle af disse 16 forsikringsselskaber/pensionskasser administrerer flere ordninger. I det omfang, der glder forskellige regler for de forskellige arbejdsmarkedspensionsordninger i forsikringsselskabet/pensionskassen, er selskaberne blevet bedt om at besvare sprgsmlene ud fra reglerne i den arbejdsmarkedspensionsordning, der dkker flest af selskabets kunder. Det betyder, at resultatet af undersgelsen alene belyser den typiske ordning i de enkelte forsikringsselskaber/pensionskasser, hvorfor undersgelsen ikke kan give et fuldstndigt dkkende billede. Optagelsesbetingelser Det ene af "De 5 gode principper" er, at ingen m afvises af en ordning. Centret har ikke i undersgelsen fra 2007 fundet eksempler p, at nogle af forsikringsselskaberne/pensionskasserne afviser personer, der sger om optagelse. 13 forsikringsselskaber/pensionskasser oplyser til gengld, at det har betydning for optagelsen i en pensionsordning, at personen opfylder betingelserne for at f frtidspension, ligesom der sprges til, om personen er ansat i et fleksjob. Ud af de resterende tre forsikringsselskaber/pensionskasser, er der et forsikringsselskab/pensionskasse, der hverken sprger til fleksjob eller frtidspension, men indhenter helbredsoplysninger ved optagelsen. De sidste to selskaber indhenter hverken helbredsoplysninger ved optagelsen eller oplyser, at det har betydning for optagelsen, at en person opfylder betingelserne for tilkendelse af frtidspension. Her sprges alene til, om personen ved optagelsen i pensionsordningen er ansat i et fleksjob. Flles for begrundelserne for helbredsoplysninger forud for optagelse er at undersge, om der er tale om helbredsforringende for-hold. Disse oplysninger indgr i vurderingen af, om der skal ske optagelse i pensionskassen, og om denne skal ske med indsttelse af en dkningsbegrnsning, eller om der skal betales en forhjet prmie. Ansat i job p ordinre vilkr I centrets undersgelse sprges konkret til, hvilke ydelser personer med handicap ansat i job p ordinre vilkr tilbydes. 14 forsikringsselskaber/pensionskasser, svarende til alle de selskaber, som besvarer sprgsmlet, angiver, at de som udgangspunkt tilbyder personer med handicap njagtigt de samme dkninger, som de tilbyder personer uden handicap. P sprgsmlet, om omfanget af dkning afhnger af en konkret vurdering af den enkelte persons handicap, har kun fem af forsikringsselskaberne/pensionskasserne svaret. Med s f besvarende selskaber er det ikke muligt at drage generelle konklusioner ud fra svarfordelingen. Men der tegnes dog et billede af, at srligt invalidepensionen og gruppelivsforsikringerne samt prmiefritagelse ikke automatisk udbydes til personer med handicap ansat i ordinre stillinger. Ansat i fleksjob 12 ud af de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser, der besvarer sprgsmlet, oplyser, at det, at en person er ansat i et fleksjob, ale-ne er nok til, at der sker en begrnsning i pensionsordningens dkning. Den generelle forklaring er, at hvis en person er ansat i et fleksjob, betyder det, at der er helbredsmssige problemer og dermed ogs en forget risiko for realisering af forsikringsbegivenheden. Derfor er der begrnsninger i dkningstilbuddene, hovedsageligt i form af, at der ikke gives invalideydelser. 7 ud af 15 forsikringsselskaber/pensionskasser gr ind i en nrmere vurdering af rsagen til fleksjobbet og dermed ogs i en vurdering af, hvilken dkning den pgldende person tilbydes. Som forklaring herp oplyser nogle af respondenterne, at det er vigtigt at foretage en individuel vurdering, da nogle af medlemmerne har lidelser, som er velafgrnsede og som kan undtages af en klausul. 14 ud de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser, der besvarer sprgsmlet, tilbyder altid en alderspension til personer ansat i fleksjob. Dernst tilbyder 10 af de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser ddsfaldsydelser, fx gteflledkning, rate- eller sumudbetaling, samt gruppelivsdkning ved dd. Samlet set kan centret konkludere, at det er de invalidebetingede ydelser, selskaberne ikke i s stor udstrkning tilbyder personer med handicap ansat i ordinre stillinger og ansatte i fleksjob. vrige konsekvenser Det kan ogs f andre konsekvenser for udbuddet af forsikringstyper, at en person har et handicap eller er ansat i et fleksjob. Konsekvenserne kan vre, at personen ikke fr tilbudt en specifik ydelse, eller at medlemmet tilbydes ydelsen, men da p andre vilkr end personer uden handicap eller med ansttelse i ordinre job. Det kan eksempelvis vre et krav om en forhjet prmie for en bestemt forsikringstype, en karensperiode, ingen dkning for forudbestende lidelser etc. For ansatte med handicap i ordinre stillinger er det mest almindelige, at disse tilbydes en forhjet prmie og antagelse af forsikring, der undtager dkning for den/de legemsdel(e) eller sygdomme, der er nvnt i en klausul. Lidt over halvdelen af forsikringsselskaberne/pensionskasserne oplyser, at de anvender denne model. I forhold til fleksjobansatte anvender seks ud af 11 forsikringsselskaber/pensionskasser modellen med ingen risikodkning ved invaliditet (herunder prmiefritagelse) i hele lbetiden. I forbindelse med personer med handicap ansat i ordinre job spurgte centret, om forsikringsselskabet/pensionskassen, hvis der ved tegning/optagelse i forsikringsordningen er taget forbehold for en bestende lidelse, vil kunne yde forsikringstageren dkning for en lidelse, der indtrder senere, forudsat at der ikke er sammenhng mellem den bestende lidelse og den tilkommende. Her svarer 12 ud af de 13 forsikringsselskaber/pensionskasser, som besvarer sprgsmlet, at det er muligt. Dermed er det stort set samtlige forsikringsselskaber/pensionskasser, der efterlever et andet af "De 5 gode principper" om, at alle nye lidelser skal dkkes. Et tredje af "De 5 gode principper" vedrrer sprgsmlet om karens-/klausulperioders lngde. Formlet med karens-/klausulperioder er at sikre de allerede forsikrede medlemmer mod en uhensigtsmssig spekulation. Det fremgr derfor af princippet, at karens/ klausuler br have en vis lngde. I forhold til karens fremgr det, at denne hjest br vare fire r. Ud fra besvarelserne er det uklart, om respondenterne efterlever dette princip. Tre af forsikringsselskaberne/pensionskasserne oplyser, at karens-/klausulperioden varer hele forsikringsperioden, to, at perioden er forskellig afhngig af rsagen til klausulen. Et forsikringsselskab/pensionskasse oplyser, at de har en torig karensperiode, og at klausuleringsperioden er uden tidsbegrnsning. Det sidste forsikringsselskab/pensionskasse svarer, at lngden af perioden kan opgres lbende ud fra en individuel vurdering. Invalidedkning I "De 5 gode principper" indgr ogs et princip om, at ingen skal betale for en invalidedkning, de ikke har mulighed for at opn. Desvrre viser undersgelsen, at der typisk betales for en dkning, som personen ikke har mulighed for at opn. Det sker i de situationer, hvor en person optages med karens- /klausulperiode for en lidelse, som vedkommende har p optagelsestidspunktet. Hvis personen m trkke sig tilbage fra arbejdsmarkedet p grund af den pgldende lidelse, vil det typisk ikke vre muligt, at f tilbagebetalt det indbetalte bidrag til invalidedkningen. Her viser undersgelsen desvrre, at der typisk betales for en dkning, der ikke kan opns, hvorfor det kniber med overholdelsen af dette princip. Optjent karenstid/klausulperiode Det sidste af "De 5 gode principper" er reglen om, at der ved jobskifte og dermed ogs ved skift af pensionsordning skal vre mulighed for at f overfrt optjent karens-/klausuleringstid til den nye pensionsaftale. Sprgsmlet berres ikke i centrets undersgelse, men Forsikring og Pension oplyser, at det af 4 i Jobskifteaftalen fremgr, at forsikrede har ret til at "overfre" anciennitet til det modtagende selskab, hvis der i den modtagende ordning sdvanligvis anvendes karens ved nyoptagelse. Det betyder i praksis, at ordninger, der anvender karens ved nyoptag, skal godskrive den jobskifteoverfrtes anciennitet i den af givende ordning, som var denne anciennitet opnet i den modtagende ordning. Dermed m dette princip siges at blive opfyldt. P baggrund af undersgelsen anbefaler centret: ? At det tidligere samarbejde mellem brancheforeningen Forsikring og Pension, de forskellige faglige organisationer, De Samvirkende Invalideorganisationer samt centret genoptages. Formlet med at genoptage samarbejdet er at ge kendskabet til "De 5 gode principper". Herunder isr principperne om at ingen skal betale for en invalidedkning, de ikke har mulighed for at opn, samt princippet om tidsbegrnsningen af karens-/klausulperioder. ? At arbejdsmarkedets parter/den enkelte virksomhed skal sikre, at udviklingen i dkningsudbud tager hjde for, at personer med handicap p arbejdsmarkedet ikke afskres fra at tage lige del heri. De til enhver tid gldende tilbud skal indrettes sdan, at et handicap ikke vil udgre en barriere for tegning af en arbejdsmarkedspension/-forsikring. ? Som samfundsudviklingen hidtil har formet sig, er brugen af private og/eller kollektive forsikringer blevet mere og mere udbredt - det vre sig konomisk forsikring i forhold til alderdom, sygdom eller konomisk sikring af familien. Derfor opfordres konomi- og Erhvervsministeriet til at se nrmere p, hvilke konsekvenser dette fr for personer med handicap. Den samlede rapport findes p www.clh.dk Unges fritidsjob Kompensation til handicappede i erhverv har traditionelt handlet om muligheden for at forsrge sig selv. Men for mange unge er nsket om en plads p arbejdsmarkedet ikke forbundet med sprgsmlet om forsrgelse. For dem handler det om at tjene penge til udfoldelse af livet som ung. Tre fjerdedele af alle unge mellem 16 og 18 r har indtgt fra et fritidsjob. Et fritidsjob, som ud over rdighed over egne penge, ogs giver en uvurderlig erfaring med arbejdsmarkedet. Center for Ligebehandling af Handicappede har undersgt, hvilke muligheder lovgivningen rummer for, at unge med en funktionsnedsttelse kan f ndvendig kompensation i forbindelse med et fritidsjob. En analyse af gldende lovgivning viser, at der er mulighed for at kompensere ved fx bevilling af personlig assistance eller hjlpemidler til en ung i fritidsjob p ordinre vilkr. Men netop fordi nsket om at komme p arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et behov for selvforsrgelse, er der ikke mulighed for at oprette fleksjob som fritidsjob eller bevilge en mentor. Det er heller ikke muligt at yde et lommepengetilskud, fx via serviceloven, til de unge, hvor funktionsnedsttelsen i sig selv gr det for svrt at have et fritidsjob. Den unges ret Lov om forbud mod forskelsbehandling er et forholdsvis nyt redskab i indsatsen for at sikre mennesker med funktionsnedsttelser adgang til arbejdsmarkedet. Lovens beskyttelse mod diskrimination glder ogs for unge under 18 r, og der vil sledes kunne rejses sager om diskrimination i forbindelse med ansttelse eller arbejdsvilkr i fritidsjob for unge med funktionsnedsttelser. En ny kommende sikring af handicappedes lige muligheder for deltagelse i samfundet er FN's konvention p handicapomrdet. Konventionen nvner ikke direkte brns og unges adgang til at arbejde, men understreger, at brn med funktionsnedsttelser skal sikres fuld og lige dkning af menneskerettighederne og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre brn. Nr det i Danmark er s almindeligt, at unge har fritidsjob, m samfundet derfor vre forpligtet til at sikre unge med funktionsnedsttelser adgang til de samme muligheder. Kompensationsmuligheder Mulighederne for kompensation til personer med funktionsnedsttelser p arbejdsmarkedet findes i to love: Lov om kompensation til handicappede i erhverv og lov om aktiv beskftigelsesindsats. FA KT A: 60 % af ung e mell em 13 og 15 r har friti dsjo b. 75 % af de 16- 18- rig e har friti dsjo b - i gen nem snit ca. 25 time r om uge n. 37 % af ung e i 8.- 9. klas se fr der es pen ge fra friti dsjo b. 4% af ung e med mus kels vind i sam me alde rsgr upp e fr der es pen ge fra friti dsjo b. 40 % af ung e i 8.- 9. klas se fr pen ge fra for ld rene . 79 % af ung e med mus kels vind i sam me alde rsgr upp e fr pen ge fra for ld rene . Kild e: Mu skel svin dfo nde n Lov om kompensation til handicappede i erhverv angiver betingelserne for at have ret til fortrinsadgang til offentlige stillinger, ret til personlig assistance og ret til isbryderordning. Analysen viser, at unge kan have ret til fortrinsadgang, og unge, som er ansat i fritidsjob p ordinre vilkr, kan have ret til personlig assistance. Lov om aktiv beskftigelsesindsats regulerer muligheden for at f fleksjob, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og mentorordning, nr en person er ansat i et lntilskudsjob. Derudover glder loven for tilskud til hjlpemidler og tilskud til mentorordning ved ansttelser uden lntilskud. Analysen viser, at unge i fritidsjob vil kunne vre berettiget til tilskud til hjlpemidler, nr den unge er ansat p ordinre vilkr uden lntilskud. De vrige kompensationsformer vil kun i yderst sjldne tilflde kunne komme p tale for personer under 18 r, og ofte ikke i forbindelse med fritidsjob, idet forudstningen for disse kompensationsmuligheder som oftest er et sprgsml om, at personen kan blive selvforsrgende. Lommepengetilskud Nogle unge med funktionsnedsttelser vil reelt ikke have mulighed for at f et fritidsjob, fordi der ikke vil vre krfter til det ved siden af en uddannelse eller skolegang. For disse unge handler ligebehandling derfor ikke s meget om, hvilke kompensationsmuligheder der er til stede, men mere om strrelsen af det konomiske rderum den unge har. Brn og unge er en vigtig forbrugergruppe. De har ofte stor indflydelse p familiens forbrug, og har ogs ofte penge mellem hnderne selv. Dermed bliver det svrere for brn og unge, som ikke har de samme penge, at deltage i det liv, som unge i almindelighed lever. Dette glder alle unge, der ikke har fritidsjob eller fr lommepenge fra forldrene. Men der er et srligt problem i de tilflde, hvor det er en funktionsnedsttelse, der forhindrer den unge i at sge et fritidsjob. Her er det et sprgsml om at sikre unge med funktionsnedsttelse lige muligheder for et almindeligt ungdomsliv. Tilskud til et strre lommepengebelb kan vre ndvendigt for, at disse unge kan deltage p lige fod i sociale aktiviteter med vennerne. Center for Ligebehandling af Handicap-pede finder, at der er brug for en ny ydelse, som giver forldre tilskud til lommepengene, hvis den unge ikke kan have et fritidsjob pga. en funktionsnedsttelse. Ankestyrelsen har taget stilling til, at sdanne hjere udgifter til lommepenge ikke kan ses som ndvendige merudgifter ved forsrgelsen af et barn med funktionsnedsttelse. Derfor kan udgiften ikke dkkes ved et tilskud efter servicelovens regler om dkning af merudgifter. Der m enten en ny ydelse til eller en ny praksis. Centrets anbefalinger Beskftigelsesministeren har svaret p en henvendelse fra Det Centrale Handicaprd om analysen. Ministeren er enig i fordelene for unge ved at have fritidsjob og vil overveje om, der skal informeres mere om de kompensationsmuligheder, der findes i den forbindelse. Sprgsmlet om at kunne etablere fritidsjob til unge som fleksjob har beskftigelsesministeren henvist til velfrdsministeren, og han anfrer derudover, at det m vre en oplagt opgave for organisationerne at vre med til hjne opmrksomheden hos arbejdsgivere og unge med funktionsnedsttelser om de muligheder der findes. Centret anbefaler beskftigelsesministeren: ? at sikre bedre information om kompensationsmuligheder til unge i fritidsjob ? at udvikle kompensationsmuligheder, her-under med mulighed for fleksjob og ? at arbejde for at flere arbejdsgivere vil anstte unge med funktionsnedsttelser i fritidsjob. Den samlede rapport findes p www.clh.dk Brugerstyret personlig assistance til brn De fleste brn lever et aktivt liv fyldt af mange aktiviteter. Der er skole, daginstitutioner, aktiviteter med familien og fritidsaktiviteter. For brn med funktionsnedsttelser er deres mulighed for at deltage i aktiviteter bde inden for og uden for familien ofte afhngig af hjlp fra andre fx hjlp til at komme fra sted til sted, personlig hygiejne, at spise, at bre ting og at tolke sociale sammenhnge. Det vil ofte vre forldrene, der varetager de behov, brnene har for personlig assistance. En del af det at vre barn bestr imidlertid ogs af en kontinuerlig lsrivelsesproces fra forldrene i takt med, at barnet bliver ldre. For brn og unge med funktionsnedsttelser kan denne lsrivelsesproces vre meget vanskelig, hvis de ikke har en person, der ikke er en af forldrene, til at give dem den assistance, de har brug for. Center for Ligebehandling af Handicap-pede har i r set p brugerstyret personlig assistance til brn. Centret har undersgt, hvilke muligheder der findes i lovgivningen for at give brugerstyret personlig assistance som handicapkompensation til brn og deres familier. Centret har herudover set p, hvilke erfaringer man har gjort sig med brugerstyret personlig assistance til brn i Sverige, Norge og England. Et liv p egne betingelser Der er foretaget en del undersgelser i bl.a. Sverige, Norge og England vedrrende brugernes erfaringer med brugerstyret personlig assistance. Mange handler om brugerstyret personlig assistance til voksne, men der er efterhnden ogs opsamlet en del erfaring og lavet undersgelser vedrrende brugerstyret personlig assistance til brn og deres familier. Selvom ingen ordninger er problemfri, viser undersgelserne overordnet, at der er en meget hj brugertilfredshed med brugerstyret personlig assistance. Tilfredsheden udspringer primrt af den mulighed for fleksibilitet og kontrol, den enkelte familie fr, nr de selv kan tilrettelgge, hvordan og hvornr hjlpen skal gives. Brugerne er ogs glade for, at familien og barnet har fet faste og kendte hjlpere, som de selv har valgt. For brnene kan brugerstyret personlig assistance betyde, at de fr en strre personlig frihed og uafhngighed af deres forldre i takt med, at de bliver ldre. Ogs overgangen fra barn til voksen og processen med at flytte hjemmefra kan lettes, nr afhngigheden af forldrene mindskes som flge af, at andre end forldrene kan give barnet eller den unge personlig assistance. De enkelte landes ordninger og de for-dele og ulemper, der er belyst i udenlandske undersgelser vedrrende brugerstyret personlig assistance til brn, diskuteres nrmere i notatet "Vores liv p vores mde - brugerstyret personlig assistance til brn og deres familier". Notatet kan lses p centrets hjemmeside www.clh.dk Brugerstyret personlig assistance i DK P voksenomrdet er der hjlperordningen efter servicelovens 96, hvis forml er at give brugerne mulighed for at leve s almindeligt som muligt og deltage i aktiviteter p samme mde som andre borgere. Borgere, som visiteres til denne ordning, fr udbetalt sttten som en kontantydelse og fungerer selv som arbejdsgivere for deres hjlpere som de ogs selv vlger og anstter. Ordningen kan der-for karakteriseres som en brugerstyret personlig assistance-ordning. Mlgruppen for ordningen er dog relativ snver, og brn er ikke omfattet af hjlperordningen. Det betyder dog ikke, at det er helt umuligt at give brn og deres familier personlig assistance efter de gldende regler p brneomrdet. Merudgifter Bestemmelsen om bevilling af sttte til handicapbetingede merudgifter efter serviceloven kan i et vist omfang udnyttes til at bevilge personlig og praktisk assistance til barnet og dets familie. Bestemmelsen giver hjemmel til at dkke de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne. Merudgifter udbetales til familien som kontantydelse. Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelgge, hvordan behovet bedst kan dkkes. Der er som udgangspunkt tale om en fleksibel ydelse, der kan bruges til at dkke en bred variation af merudgifter, dog ikke merudgifter der kan dkkes efter andre bestemmelser i serviceloven. Vejledningen oplister en rkke eksempler p udgifter, der kan anses som merudgifter - en hjlper eller en personlig assistent som direkte service til barnet nvnes ikke. Det nvnes dog, at bestemmelsen kan anvendes til at betale for aflastning til forldrene til barnet, for eksempel i form af et tilskud til en hjlper. En hjlper til barnet skal alts bevilges p baggrund af forldrenes behov for aflastning og ikke p baggrund af barnets behov for personlig assistance. Det fremgr ogs af vejledningen, at brug af dagtilbud og hjlp til pasning og pleje skal g forud for brug af bestemmelser om merudgifter til aflastningsforml. Andre muligheder for personlig assistance Serviceloven giver ogs mulighed for, at brn kan modtage personlig hjlp efter "hjemmehjlpsbestemmelsen" i servicelovens 83 (jfr. 44). Det fremgr ikke af vejledningsbestemmelsen, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis, men der vil formentlig alene vre tale om personlig og praktisk hjlp i hjemmet og nppe nogen brugerstyret ydelse. Herudover skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers ledsagelse om mneden til unge mellem 16 og 18 r, som ikke kan frdes alene p grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Den unge kan selv vlge en ledsager, men det er kommunen, der skal godkende og anstte den udpegede person. Ledsageren kan - inden for forldremyndighedens rammer - flge den unge derhen, hvor denne selv vil, og den unge bestemmer, hvad der skal ske. Formlet med ledsagerordningen er bl.a. at medvirke til unges selvstndiggrelse. Ledsagerordningen indeholder alts elementer af brugerstyring. Ledsagerordningen omfatter kun selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx at hjlpe med overtj, krestol eller andre ganghjlpemidler. Der er ogs mulighed for, at et barn med funktionsnedsttelser kan f en vis grad af personlig assistance i brnehave og skole i form af en stttepdagog og specialpdagogisk sttte. Denne sttte vil dog som udgangspunkt ikke vre brugerstyret, fordi hjlperen vil vre ansat af daginstitutionen eller skolen og under institutionens eller skolens arbejdsgiverbefjelse. Brugerstyret personlig assistance til brn Det er alts muligt at give brn og deres familier personlig assistance efter de gldende regler p brneomrdet, ogs personlig assistance med i hvert fald en vis grad af brugerstyring. Der kan bevilges brugerstyret assistance efter merudgiftsbestemmelsen. Muligheden er dog meget lidt beskrevet i vejledningsmaterialet og kan slet ikke ses i lovbestemmelsen. Det er alts vanskeligt for familier, der kunne have behov for en sdan ordning, at f kendskab til muligheden. Samtidig fremgr det af vejledningen, at ikkebrugerstyrede ydelser frst og fremmest br anvendes, og det signaleres, at en bevilling af en personlig assistent/hjlper br hre til undtagelserne. Det er ogs et problem, at der entydigt fokuseres p forldrenes behov for aflastning og ikke p brnenes behov for assistance til at leve et brne- eller ungdomsliv p lige fod med andre brn og unge. En kombination af hjemmehjlp og ledsagelse kan give en mulighed for at f assistance bde i hjemmet og i forbindelse med fritidsaktiviteter, men hjemmehjlpsdelen er ikke brugerstyret. Ledsageren kan kun yde assistance til de behov, der er direkte knyttet til ledsagelsen, og barnet vil skulle forholde sig til mange skiftende assistenter. Samtidig er ledsagerordningen kun delvist brugerstyret og kan kun gives til unge mellem 16 og 18 r. Som reglerne er nu, m det alts formodes, at der er relativt f brn, der har eller vil f brugerstyret personlig assistance. Ny dansk ordning i stbeskeen Servicestyrelsen og Videnscenter for Bevgehandicap har i r udgivet en kortlgning af personlig assistance i Danmark, Norge og Sverige. Det er Socialministeriet, som i tilknytning til udviklingsprogrammet "Nye og nemmere veje p handicapomrdet" har igangsat kortlgningen. Formlet med erfaringsopsamlingen er at bidrage til etableringen af et beslutningsgrundlag for, om hjlpeordningerne kan udvikles med inspiration fra de norske og svenske erfaringer med brugerstyret personlig assistance. I rapporten gives der en rkke anbefalinger til brug for udvikling af brugerstyret personlig assistance i Danmark. Rapportens fokus er dog hovedsaligt voksne med funktionsnedsttelser. Medlemmer af Socialdemokratiet har i 2007 (L 147) fremsat et lovforslag, som gr ud p at ndre betingelserne for at have hjlperordning. Den tidligere socialminister Eva Kjer Hansen oplyste i den forbindelse, at der er et lovforslag i stbeskeen, som skal give mulighed for en mere fleksibel hjlperordning, hvor arbejdsgiveransvaret kan overlades til andre. I den sammenhng vil man ogs se p mulighederne for at fjerne det krav om et hjt aktivitetsniveau, som er i den nuvrende hjlperordning. Centrets forslag Lovgivningen giver kun forholdsvis ringe muligheder for at bevilge brugerstyret personlig assistance til brn og deres familier p trods af de gode erfaringer, der er gjort internationalt. Center for Ligebehandling af Handicappede foreslr derfor, at man som et led i det arbejde, der allerede foregr vedrrende brugerstyret personlig assistance, skaber mulighed for, at denne assistance ogs kommer til at indg i den handicapkompenserende tilbudsvifte til brn og deres familier. Per sonl ig assi stan ce til br n disk uter es mer e dyb deg en de i nota tet "Vo res liv p vor es md e - pers onli g assi stan ce til br n med funk tion sne ds ttels er og der es fami lier" . Not atet kan ls es p cent rets hje mm esid e ww w.cl h.d k Ser vice styr else n og Vid ens cent er for Bev ge han dica ps kort lg ning af bru gers tyre t assi stan ce og de anb efali nger , kort lg ning en lg ger op til, kan ls es p vide nsc entr ets hje mm esid e ww w.vf b.d k Lov forsl aget om hjl per ord ning er og Eva Kje r Han sens bem rk ning er i den forb inde lse kan ls es p Fol keti nget s hje mm esid e ww w.ft .dk Forldrebetaling i specialbrnehaver Foranlediget af en konkret henvendelse om introduktion af forldrebetaling i specialbrnehaver, har Center for Ligebehandling af Handicappede set nrmere p kommunernes praksis p omrdet. I begyndelsen af 2007 spurgte centret derfor alle kommuner, hvordan de forholdt sig til forldrebetaling i specialbrnehaver for brn med funktionsnedsttelser. Kun meget f kommuner har fastsat forldrebetaling i de srlige dagtilbud efter servicelovens 32, som udgr specialbrnehaver for brn med funktionsnedsttelser. Hvis det specielle tilbud derimod er en del af et almindeligt kommunalt tilbud, opkrver nsten alle kommuner fuld normal forldrebetaling for brn med funktionsnedsttelser. Der er mulighed for at sge om friplads. De almindelige regler om betaling giver mulighed for socialpdagogisk eller konomisk begrundet friplads. Derudover opererer enkelte kommuner med handicapfripladser. En lang tradition Der er lang tradition for specialbrnehaver uden forldrebetaling. Centret har tidligere gennemfrt undersgelser af specialbrnehaverne, da de l under amternes ansvarsomrde. Centret har haft srligt fokus p specialbrnehavernes bningstider, og har flere gange mdt det argument, at bningstiderne var kortere, fordi der er tale om behandlingstilbud og ikke pasningstilbud. Netop det forhold, at der er tale om et behandlingstilbud, er ogs begrundelsen for, at tilbuddet traditionelt har vret uden forldrebetaling. Brnene er i tilbuddet, fordi de har brug for den srlige behandling, som kan gives der. Der er tale om en ydelse, som kompenserer for konsekvenserne af barnets funktionsnedsttelse. Derfor er svel tilbuddet som befordring til og fra tilbuddet en udgift, der phviler myndighederne. Men dette syn p specialbrnehaven er under pres i de kommuner, der har indfrt forldrebetaling. Kbenhavns Kommune er en stor og vigtig aktr i den sammenhng. P grund af konomiske problemer har kommunen sgt efter indtgts- og besparelsesmuligheder, og i den forbindelse er blikket faldet p specialbrnehaverne. Der er nu indfrt en generel forldrebetaling p halvdelen af den takst, der opkrves i de almindelige dagtilbud. Fem andre kommuner har indfrt en lignende praksis. Kritikerne mener, det er ulovligt at opkrve betaling, mens de, der bakker op om betalingen, lgger vgt p, at forldrene fr et pasningstilbud p linje med det tilbud, andre forldre i kommunen betaler for. Regelproblemer I servicelovens 32 defineres et srligt dagtilbud. Her str, at det er "dagtilbud til brn, der p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et srligt behov for sttte, behandling mv., der ikke kan dkkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud". Reglerne om betaling for srlige dagtilbud til brn med handicap findes i en bekendtgrelse fra Socialministeriet. Den siger, at kommunen skal dkke alle udgifter til tilbuddet, hvis barnet alene eller i hovedsagen har ophold i dagtilbuddet af behandlingsmssige grunde. Hvis andre grunde har haft strre betydning for barnets ophold i dagtilbuddet, opkrves forldrebetaling efter de almindelige regler for almindelige kommunale tilbud. Nr man lgger de to regler sammen, opstr der problemer. For hvad vil det sige, at et barn, der har et srligt behov for sttte og behandling, som ikke kan dkkes i et almindeligt dagtilbud, og af denne grund er visiteret til et srligt dagtilbud, - ikke alene eller hovedsageligt er i tilbuddet af behandlingsmssige grunde? Som forarbejde til indfrelsen af forldrebetaling har Kbenhavns Kommune i 2001 bedt om Socialministeriets fortolkning af reglerne. I sit svar lgger Socialministeriet vgt p formlet med de srlige dagtilbud, alts brnenes behov for behandling, som ikke kan gives i andre tilbud, og siger, at sprgsmlet om betaling m baseres p en konkret vurdering af, om der foretages "behandling" ud over den almindelige pdagogiske indsats. P den baggrund m man konkludere, at der skal foretages en konkret vurdering. Og hvis der foregr andet og mere end en almindelig pdagogisk indsats, taler dette for, at der ikke m opkrves forldrebetaling. Srtilfldet gruppeordning Mens det kun er f kommuner, der opkrver betaling for selvstndige specialbrnehavetilbud, s viser vores undersgelse, at de fleste kommuner opkrver betaling for specialtilbud, der er etableret som gruppeordninger i tilknytning til en almindelig brnehave. Undersgelsen viser ikke klart, hvor mange af disse tilknyttede specialtilbud, der reelt er tilbud efter servicelovens 32. Kommunerne omtaler oftest tilbuddene som del af almindelige dagtilbud, men det er sandsynligt, at flere af disse ordninger ogs er omfattet af 32. I sprgsmlet om forldrebetaling har det dog indtil videre ikke den store betydning, om en gruppeordning er etableret efter servicelovens 32 eller efter de almindelige regler om kommunale dagtilbud. I en principafgrelse har Ankestyrelsen udtalt, at der i en gruppeordning efter 32, som er placeret i et almindeligt dagtilbud, kan opkrves forldrebetaling efter de almindelige regler. Kravet om en individuel vurdering af barnets behandlingsbehov glder derfor ikke i disse gruppeordninger. Ankestyrelsens afgrelse har vret kritiseret, og der er da ogs en tvivlsom logik i, at kravene for forldrebetaling afgres af tilbuddets fysiske placering og ikke af barnets behov og den grad af specialisering, tilbuddet indeholder. Ligebehandling Der er ingen tvivl om, at ndvendig behandling til brn med handicap skal gives uden betaling fra forldrene. Det flger af kompensationsprincippet. Der er heller ingen tvivl om, at de fleste frskolebrn i Danmark bliver passet i dagtilbud, mens deres forldre er p arbejde. Det er den mest almindelige form et familieliv med sm brn har i vores samfund. Det er derfor ogs den livsform, der er sammenligningsgrundlag for, om forldre til brn med handicap har srlige behov som flge af barnets handicap eller har almindelige behov som flge af den mde, forldrelivet er tilrettelagt p. Ligebehandling handler om, at mennesker med handicap - og deres nrmeste - skal have mulighed for at deltage i samfundet p lige fod med andre, som er i en i vrigt tilsvarende livssituation. P den baggrund kan man ud fra en ligebehandlingsbetragtning tale for, at der i nogle tilflde vil vre mere ligestilling i at opkrve betaling end at lade vre. Dog m det vre en betingelse for, at forldrebetaling er ligestilling, at specialdagtilbuddet har mindst samme pdagogiske niveau og serviceniveau i vrigt, som det der gives til brn og forldre i almindelige tilbud. Og brn som er i det srlige dagtilbud for at f behandling og ikke for at blive passet, skal gives dette tilbud uden forldrebetaling. Alt andet vil vre uligebehandling. Som reglerne er i dag, kan der vre mulighed dagtilbuddet har mindst samme pdagogi-for at opkrve betaling, men det forudstske niveau og serviceniveau i vrigt, som det ter en individuel vurdering, og det forudstder gives til brn og forldre i almindelige ter, at barnet ikke alene eller i hovedsagen dagtilbud. er i specialtilbuddet af behandlingsmssige CLH vil flge omrdet og planlgger at gentage undersgelsen i 2008. FA KT A: 79 ko mm uner har delt aget i und ers gels en 36 ko mm uner (46 %) har spe cial br neh aver for br n med han dica p, serv icel ove ns 32 3 ko mm uner (4% ) har fuld for ld reb etali ng 2 ko mm uner (3% ) har fast sat for ld reb etali ng 1 ko mm une (1% ) fast stt er beta ling efte r en kon kret vur deri ng Min dst 28 ko mm uner (35 %) har spe cialt ilbu d i almi ndel ige br neh aver Her af har 24 ko mm uner fast sat for ld reb etali ng. I 19 ko mm uner er taks ten fuld nor mal for ld reb etali ng. Individuelle krselsordninger i en overgangstid Center for Ligebehandling af Handicappede har fulgt udviklingen i de individuelle krselsordninger stort set fra r til r siden centrets frste rsberetning i 1994. De individuelle krselsordninger er - set ud fra et ligebehandlingsperspektiv - helt afgrende, fordi krselsordningerne fylder en del af hullet ud efter en ordinr kollektiv trafik, som ikke er i stand til at lse alle befordringsbehov for alle borgere med en funktionsnedsttelse. Nr vi igen i r har valgt at se nrmere p ordningerne, skyldes det den omfattende ndring i ansvar for krselsordningerne, der flger af strukturreformen. Ansvaret for at tilrettelgge og udbyde individuel krsel til mennesker med et svrt bevgelseshandicap phviler i dag regionerne via de regionale trafikselskaber. Opgaven er overtaget efter de gamle amter, som indtil 1. januar 2007 drev krselsordningen. Lovgivningsmssigt er der ikke ndret ved ordningerne. Indholdet er det samme, bortset fra at det nu er kommunerne, der visiterer og betaler regionen for at udfre opgaven. Lokal diversitet eller almindeligt rod? Selv om lovgrundlaget nu som fr er det samme for alle krselsordningerne, s har der vret en udprget tradition for, at de individuelle krselsordninger er blevet tilrettelagt og administreret meget forskelligt fra ordning til ordning. Fr strukturreformen havde vi sledes 13 mere eller mindre forskellige ordninger. Otte i Jylland, en p Fyn, tre p Sjlland og en p Bornholm. Nu er amterne nedlagt og erstattet af fem regioner. Man kunne derfor forestille sig, at antallet af krselsordninger vil vre reduce-ret tilsvarende. Men sdan er det endnu ikke get. De nye regioner og deres trafikselskaber har indtil nu valgt at opretholde alle de gamle ordninger - og stort set ogs i deres gamle form. Rsonnementet har vret, at den enkelte bruger umiddelbart skulle opleve s f ndringer som muligt, mens de nye trafikselskaber vinder tid til at finde ud af, hvordan de forskellige ordninger skal harmoniseres i fremtiden. Harmoniseringsprocessen er i fuld gang netop nu. For nok har brugerne af ordningerne vret fredet for forandringer, men for trafikselskaberne har det vret administrativt meget belastende at skulle administrere tre, fire ja helt op til fem forskellige ordninger inden for det samme trafikselskab. Det der tidligere blev forsvaret og forklaret som lokal diversitet, er blevet til noget vrre rod for de nye trafikselskaber. Derfor vil de fleste trafikselskaber frem mod rsskiftet sandsynlig vis spille ud med nye og harmoniserede vilkr for ordningen. Foranlediget af centrets analyse, har Det Centrale Handicaprd allerede taget initiativ til en henvendelse til svel de regionale trafikselskaber som de kommunale handicaprd. Handicaprdene er blevet opfordret til at flge og overvge harmoniseringsarbejdet, mens rdet har gjort det klart for trafikselskaberne, hvilke krav rdet mener, de individuelle krselsordninger skal leve op til. Hvad skal forbedres Noget af det, der er brug for at f ndret i krselsordningerne, er: ? Antallet af ture er fastsat til minimum 104. For en del er det ikke nok. Derfor br turtallet hves, og der br i hvert fald som et minimum vre mulighed for at kbe ekstra ture, s ogs de med det store behov kan f glde af ordningen. ? Lovgivningen fastslr, at taksterne i den individuelle krsel ikke vsentligt m overstige taksten i den vrige kollektive trafik. Det er en bestemmelse, som stort set ingen trafikselskaber efterlever. Alle de undersgelser, der er foretaget, viser, at det er meget dyrere at vre afhngig af den individuelle krsel frem for den ordinre kollektive trafik. ? Lovgivningen definerer krselsordningen som "dr til dr-krsel", men der er ikke enighed om, hvilken dr vi taler om. De fleste krselsordninger forstr det begreb som en forpligtelse til at bringe brugere fra gadedr til gadedr. Men nogle ordninger - bl.a. den der glder i hovedstadsomrdet - fortolker imidlertid begrebet som entredr til entredr. Det betyder, at man tilbyder assistance med trappemaskine, hvis brugeren har brug for at kommer til 1. sal eller hjere op. For mange af de mennesker, som ordningen er tiltnkt, giver det ikke nogen mening at vre med, hvis man ikke kan f den form for hjlp. Transportministeriet har fet udarbejdet en rapport, som dokumentere, at det kun vil betyde en mindre merudgift p ca. 10 mio. for regionerne/kommunerne, hvis den service skulle gres landsdkkende. Den lovgivning, der er p omrdet, er en minimumslovgivning. De enkelte trafikselskaber kan, i det omfang der er enighed om det i regionens kommuner, frit etablere et hjere serviceniveau. Derfor er det oplagt, at de kommunale handicaprd inden for de enkelte regioner forsger at lgge pres p bde regionen, trafikselskabet og ikke mindst deres egen kommune for at f en s god ordning som muligt. I sidste ende er det nemlig kommunerne, der - som dem der betaler - bestemmer serviceniveauet. Flere mlgrupper med i ordningerne Ud over de ovennvnte tre temaer, er der ogs behov for at udvide mlgruppen for ordningen. I dag er lovens krav, at svrt bevgelseshandicappede skal optages i ordningen. Men det er, som alt andet i loven, et minimumskrav. Det er helt op til den enkelte kommune selv at faststte en bredere visitationspraksis. Mange andre grupper, som bl.a. blinde, udviklingshmmede, mennesker med svre hjerteproblemer og andre, som ikke er i stand til at benytte den almindelige kollektive trafik, br have adgang til ordningen. Det samme glder brn. Ordningen om-fatter som minimum personer over 18 r. Men brn og unge ned til fx 12 r har ogs brug for befordring for at komme omkring til fritidsaktiviteter m.m. Center for Ligebehandling af Handicap-pede har uadarbejdet et notat om vilkr og service i de nuvrende krselsordninger. Notatet findes p www.clh.dk Informationsaktiviteter Centrets arbejdsgrundlag er folketingsbeslutning B43 om ligestilling og ligebehandling mellem handicappede og ikke-handicappede. Det fremgr af folketingsbeslutningen, at centret har to hovedopgaver: at dokumentere og informere. Det betyder, at centret skal vre opmrksom p omrder og situationer, hvor handicappede diskrimineres, s centret kan dokumentere det over for Det Centrale Handicaprd. Samtidig skal centret ogs indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise om handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap. Dokumentationsaktiviteter er en vigtig og central del af centrets arbejde og optager mange af centrets samlede ressourcer. Dokumentations- og analyseaktiviteterne for 2007 er beskrevet i det foregende. Men centrets informations-og rdgivningsaktiviteter er ogs en vigtig del af centrets aktiviteter og beslaglgger en ikke uvsentlig andel af centrets samlede tid. Centrets informations- og rdgivningsaktiviteter bestr blandt andet i at udgive pjecer og nyhedsbreve, srge for pressekontakt, producere og vedligeholde hjemmesider, foretage lovovervgning, give telefonrdgivning, og afgive hringssvar og foredrag. Centrets informationsaktiviteter i 2007 er beskrevet her. Pjecer og publikationer Centret udgiver egne publikationer, men udarbejder som sekretariat for Det Centrale Handicaprd ogs rdets udgivelser. Det skal man vre opmrksom p, nr man ser p omfanget af centrets udgivelser og publikationer. rsberetninger: Centrets rsberetning udkommer hvert r i januar og er centrets vigtigste publikation. Centret afgiver beretningen til Det Centrale Handicaprd, som overgiver den til socialministeren. Socialministeren skal p baggrund af beretningen give en redegrelse til Folketinget. Beretningen sendes desuden til ministre, samtlige folketingsmedlemmer, borgmestre i regioner og kommuner, organisationer og andre beslutningstagere og interessenter. Centret udarbejder, som sekretariat for Det Centrale Handicaprd, ogs rdets rsberetning, som udkommer i marts. Nyhedsbrev: Centrets nyhedsbrev Lighedstegn udkommer fire gange om ret. Det er centrets medarbejdere, der skriver Lighedstegn, og centrets kommunikationsafdeling str for redigering og layout. Lighedstegn bringer artikler om de projekter og aktiviteter, centret og rdet er involveret i, og rapporterer om andre relevante ligebehandlingsaktiviteter. Lighedstegn har et oplag p 2.000, som distribueres til abonnenter i regioner, kommuner og blandt organisationer, privatpersoner m.fl. Lighedstegn bliver desuden sendt i elektronisk form til de lidt over 1000 personer, der abonnerer p centrets elektroniske nyhedsbrev. Rapporter: Centret udgiver hvert r flere rapporter og notater med dokumentation for centrets undersgelser og analyser. I 2007 har centret udgivet disse rapporter og notater: ? Kompensationsordninger i forbindelse med fritidsjob og job p fuld tid og andre job ? Beskyttet beskftigelse ? Personlig hjlp til brn og unge ? Tilgngelighed p nybyggede skoler ? Test af brn med funktionsnedsttelse i folkeskolen ? Handicap og etnicitet ? Kommunale handicaprd - etablering og opstart ? Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner ? Notat om personkredsen for merudgifter ? Notat om de individuelle krselsordninger Alle rapporter findes p centrets hjemmeside www.clh.dk under publikationer/rapporter Publikationer: I 2007 har centret ud over rapporterne ogs genudgivet og opdateret to gamle publikationer. Fleksjob (genudgivelse) Centret har ogs i 2007 genudgivet pjecen om fleksjob, der samtidig er blevet opdateret med de seneste takster og redigeret i forhold til nugldende regler. Det er 17. udgave af pjece, der nu har et samlet oplag p 660.000. Job med lntilskud til frtidspensionister (genudgivelse) Centret har i 2007 valgt at genudgive pjecen om job med lntilskud til frtidspensionister, der ogs er blevet opdateret med de seneste regler. Dette er 3. udgave af pjecen, der fr hed Sknejob med lntilskud. God vejledning til unge med handicap I forbindelse med konferencen Vejledning der gr en forskel - Konference om vejledning til personer med handicap er der udarbejdet en oversigt over gode rd til vejledning af unge med handicap. Alle publikationer ligger p centrets hjemmeside www.clh.dk. De fs ogs i DAISY-udgave og p diskette. Hjemmesider Centret driver ud over sin egen hjemmeside ogs Det Centrale Handicaprds hjemmeside og en hjemmeside om handicaprd og handicappolitik i kommunerne. P bde www.clh. dk og www.kommunalehandicapraad.dk kan man abonnere p et elektronisk nyhedsbrev med nyheder og for kommunalehandicapraad.dk's vedkommende presseklip. Tilmeldingen til begge nyhedsbreve er stt stigende, og ligger i jeblikket p omkring 1000 abonnenter for begge hjemmesiders vedkommende. www.clh.dk: Siden bliver lbende opdateret, s der er mulighed for at orientere sig om, hvad centret beskftiger sig med p forskellige temaomrder, og hvilke projekter centret aktuelt er i gang med. www.dch.dk: Der er ikke sket vsentlige strukturelle eller layoutmssige ndringer p Det Centrale Handicaprds hjemmesider i 2007. Siden er dog ved at bliver re-designet med nyt layout, ny navigationsstruktur og en rkke nye anvendelsesmuligheder. www.kommunalehandicaprd.dk: Siden er mlrettet de kommunale handicaprd. Den giver viden om og hjlp til at drive et handicaprd og arbejde med handicappolitik. Samtidig informerer siden om ny lovgivning og srlige kommunale problemstillinger i relation til ligebehandling af handicappede. P siden kan man finde aktuelle nyheder om handicappolitik og kommunale handicaprd, presseklip med lokale historier om handicappolitik og handicaprd. Der er ogs mulighed for at udveksle erfaringer og stille sprgsml til centret og andre brugere af hjemmesiden. Hjemmesiden indeholder ogs en oversigt over information om kommunernes handicaprd og referater fra Det Centrale Handicaprds kvartalsvise mder. www.handicapmainstreaming.dk: En srlig hjemmeside, centret har etableret i tilknytning til projektet om mainstreaming (omtalt i kapitlet om handicaprd). Hjemmesiden sikrer en lbende information om mainstreamprojektet, ligesom de vrktjer, der efterhnden udvikles i projektet, vil blive prsenteret p hjemmesiden. Foredrag Som en naturlig del af centrets informationsaktiviteter holder centrets medarbejdere lbende foredrag og oplg. Centrets medarbejdere har i perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 holdt 40 foredrag og oplg. En stor del af oplggene har i den nvnte periode vret fokuseret omkring de lokale handicaprd og udviklingen af lokale handicappolitikker. Centret har i perioden haft besg af udenlandske delegationer fra henholdsvis Ghana, Uganda, Nepal, Indien, Sydafrika, Letland, Slovakiet, Tjekkiet og Rusland. Konferencer I lbet af 2007 har centret holdt fire konferencer. Temadag om FN's handicapkonvention Center for Ligebehandling af Handicappede holdt den 5. december 2007 en temadag om FN's handicapkonvention for medlemmer og srligt sagkyndige i Det Centrale Handicaprd. Medlemmerne kunne her blandt andet hre om de konomiske, sociale og kulturelle rettigheder i konventionen og om ratificeringsprocessen. Konference om domfldte udviklingshmmede Den 7. november 2007 havde Det Centrale Handicaprd, NDU (Det landsdkkende Netvrk vedrrende Domfldte Udviklingshmmede), Landsforeningen LEV og Socialpdagogernes Landsforbund i fllesskab arrangeret en konference om domfldte udviklingshmmede. Her blev indsatsen over for domfldte udviklingshmmede i Danmark belyst p baggrund af de tilgange, der er valgt i Norge og Sverige. Formlet med konferencen var at skabe ny opmrksomhed om en rkke dokumenterede, men ulste problemstillinger i indsatsen, fx sammenstdet mellem sociallovgivningen og straffelovgivningen. Godt i gang og med god retning Det Centrale Handicaprd, DSI og KL arrangerede mandag den 16. april 2007 i fllesskab en konference for de kommunale handicaprd. Konferencen markerede, at det frste r med de nye rd var get, og var en heldagskonference, der skulle give handicaprdene fagligt input til deres videre arbejde. Konferencen bd p oplg, der trak de generelle handicappolitiske forhold og udviklingstendenser op, og en rkke minikonferencer, som satte fokus p inklusion af mennesker med funktionsnedsttelse. P minikonferencerne kunne deltagerne vlge mellem forskellige emner. Minikonferencerne handlede bl.a. om de nye opgaver, kommunerne har overtaget fra amterne, og om kommunale handicappolitikker. Vejledning der gr en forskel Konference om vejledning til personer med handicap Den 26. marts 2007 arrangerede centret og Danmarks Vejlederforening en konference om vejledning til personer med handicap. Her blev der sat fokus p, hvordan en god vejledning kan vre med til at sikre, at ogs unge med handicap kommer videre i uddannelsessystemet og p arbejdsmarkedet. Konferencen prsenterede en rkke eksempler p, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen kan mlrettes alle personer med handicap. Der blev ogs givet eksempler p vejledning rettet mod specifikke handicap og samtidig sat fokus p forldrens rolle i forhold til vejledning. Lovgrundlaget og ndringer efter vejledningsreformen i 2004 blev ogs inddraget i konferencen. Presseomtale Det er en del af centrets informationsarbejde at informere om centrets arbejde og at stte fokus p handicappedes ligestilling gennem medierne. Centret har i perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 vret omtalt 82 gange i diverse medier: dagspresse, radio, magasiner og handicapblade. Omtalen fordeler sig sdan: ? Magasiner (handicapblade, fagblade og tidsskrifter): 47 ? Dagspresse (landsdkkende og regionale dagblade): 29 ? Elektroniske medier (landsdkkende og regionale tv- og radiostationer): 6 Hringssvar Det Centrale Handicaprd er det rdgivende organ for regeringen og Folketinget i handicappolitiske sprgsml. Derfor har rdet en omfattende hringsvirksomhed med at afgive kommentarer og synspunkter p relevant lovgivning. Som sekretariat for rdet varetager centret denne funktion. Ogs centret fr relevant lovgivning til hring. Gennem rene er denne virksomhed steget stt, og centret har derfor vret ndt til at prioritere, hvilke hringssvar der er mest presserende at afgive svar p. Fra 1/10-2006 til 30/9-2007 modtog centret og Det Centrale Handicaprd i alt 126 hringer og valgte deraf kun af afgive svar p 43. Hringssvar pr. r (1/10-06 til 30/9-07): 2007: 43 2006: 95 2005: 103 2004: 105 2003: 75 Henvendelser til centret Centret behandler ikke enkeltsager. Alligevel fr centret hvert r et stort antal henvendelser via telefon og e-mail. Henvendelserne kommer primrt fra privatpersoner, men ogs organisationer og myndigheder sger rd og vejledning i konkrete sager. Telefon og email: Centret registrerer telefoniske henvendelser fra enkeltpersoner, organisationer eller myndigheder i konkrete sager, som ikke relaterer sig til igangvrende projekter, samarbejdsrelationer i vrigt eller lignende. Registreringen omfatter ikke simple foresprgsler eller bestillinger af materiale. Centret modtager ogs i stigende grad henvendelser via e-mails. Henvendelserne bliver registreret under de sagsomrder, hvor de hrer til. Centret har i 2007 (1/10-2006 til 30/92007) registreret 510 henvendelser via telefon og e-mail i konkrete sager. Fra i en rrkke at have vret kraftigt stigende har antallet af henvendelser gennem de sidste fem r lagt sig stabilt p omkring 500-600 pr. r. Antallet af henvendelser i 2006 var 611. Hvad henvender de sig om? Arbejdmarkedet (fleksjob, job med lntilskud til frtidspensionister m.m.): 48% Sociale forhold: 13% Tilgngelighed: 3% Uddannelse: 5% Bolig (lovgivning): 2% Transport: 4% Samfundsliv (familie, fritid, forskning, kultur/sport, sundhed m.m): 4% Handicappolitik og handicaprd: 8% Andet (kommunikation, it, retssikkerhed m.m.): 3% Henvendelser fra udlandet: 4% Henvendelser fra studerende: 6% Hvad gr vi ved henvendelserne? Centret behandler som sagt ikke enkeltsager. Det betyder, at centret nsten aldrig kan g ind i den konkrete sag som for eksempel bisidder eller gennem henvendelse til en kommune eller andet. Men alle, der henvender sig til centret, fr en grundig og omfattende vejledning i og rdgivning om, hvad deres rettigheder og pligter er. Vi orienterer om gldende regler, og vi giver oplysninger om, til hvem og hvor i systemet de skal g med deres sag for at komme rigtigt ind i systemet. Ofte vil en henvendelse fre til mere end en kontakt, fordi der kan vre behov for at undersge og udrede forhold, fr rdgivningen kan afsluttes. Mange henvendelser resulterer i en henvisning til Den Uvildige Konsulentordning p Handicapomrdet (DUKH). Ud over den konkrete rdgivning og vejledning er henvendelserne ofte det "rstof", centret bruger i vurderingen af, hvor der kan optrde ligebehandlingsproblemer. Flere gange har konkrete enkelthenvendelser frt til egentlige projekter i centret. De mange henvendelser, centret fr om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister, giver samtidig vigtige informationer om reglernes svagheder, og hvilke sprgsml det er vigtigt, vores pjecer om ordningerne skal kunne besvare. De mange sprgsml og den systematiske opsamling af disse sprgsml er uden tvivl en vigtig forklaring p den store succes, de to pjecer om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister har fet. Bestyrelsen per 31.12.2007 ? Fhv. sundhedsminister Ester Larsen (formand) ? Sren Eriksen, Regionsrdsmedlem i Danske Regioner ? Karin Ingemann, kontorchef i Velfrdsministeriet ? Berit Andersen, kredsformand i Dansk Epilepsiforening ? Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer ? Finn Christensen, kontorchef i Undervisningsministeriet ? Camilla Jydebjerg, jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede Medarbejdere per 31.12.2007 ? Mogens Wiederholt, Centerleder ? Ane Esbensen, sekretariatskoordinator ? Birgit Larsen, sekretariatsmedarbejder ? Camilla Jydebjerg, jurist ? Christine Bendixen, informationsmedarbejder ? Helle Winnie Johansen, sekretariatsmedarbejder ? Inge Storgaard Bonfils, akademisk medarbejder ? Inger Hindhede Kjr, informationsmedarbejder ? Janus Tarp, jurist ? Kira Hallberg, jurist ? Laura Schollert Hvalsum, akademisk medarbejder ? Lene Maj Pedersen, jurist ? Lissi Berthelsen, sekretariatsmedarbejder ? Mette Dissing Sandahl, kommunikationsmedarbejder ? Pernille Steen Lenzner, ph.d.-studerende ? Signe Stensgaard, akademisk medarbejder ? Tina Mou Jakobsen, akademisk medarbejder