Indhold ? Forord ? Kommunale handicaprd - de kommende rs vigtigste ligebehandlingsarena ? Uddannelse ? Handicappedes tilknytning og vilkr i de videregende uddannelser ? Kollegie- og ungdomsboliger - Ikke for personer i krestol ? Viden om og holdninger til handicappede ? Brn med funktionsnedsttelser ? Brns rettigheder i enkeltsager ? Brns demokratiske indflydelse ? Fritidstilbud til unge med handicap ? Informationsaktiviteter ? Bestyrelsen pr. 31.12.2006 ? Medarbejdere pr. 31.12.2006 Forord At handicappede udsttes for omfattende og massiv forskelsbehandling, er der vist ingen, der vil forsge at bengte. De, der mtte vre i tvivl, kan henvises til nrvrende rsberetning samt de 12 forudgende. Mange ligebehandlingsproblemer er heldigvis blevet adresseret og lst undervejs, men det ndrer ikke ved, at der stadig er lang vej tilbage, fr vi med blot nogen rimelighed kan tale om lige muligheder for handicappede. Flgende facts illustrerer nogle af problemerne: ? Under halvdelen af dve i den erhvervsdygtige alder er i beskftigelse ? Kun 10-15% af voksne blinde i den samme aldersgruppe er i job ? 40-50% af handicappede brn med "normalt indlringspotentiale" kommer ud af folkeskolen uden at aflgge fuld afgangsprve ? Mellem 60 og 75% af samtlige sundhedsklinikker lever ikke op til selv de mest basale tilgngelighedskrav, som adgangs- og toiletforhold ? Sindslidende tilbydes stadig "en varig bolig" efter servicelovens 92 i institu tionsghettoer med 150-200 boenheder p samme matrikel og med flles bad og toilet ? Vi accepterer stadig, at svrt handicappede brn har transporttider p op til 1 time hver vej til og fra brnehave. Det mest bekymrende er i virkeligheden, at de nvnte eksempler mske blot er udtryk for de mest ijnefaldende udposninger p systemet. Frygten er i virkeligheden, at disse udposninger blot er symptomer p, at vi i alt for ringe grad har vret i stand til at formulere en systematisk og sammenhngende handicappolitik, som - sektor for sektor - lgger en plan for, hvordan handicapperspektivet kan inddrages i den almene politiske praksis. I dansk handicappolitik har vi forpligtet os p sektoransvarlighedsprincippet. Men det kniber med at fastholde det i praksis. S i dag m vi konstatere, at sektoransvaret fortsat er en temmelig udvendig applikation, som vi lgger uden p den almindelige praksis - ikke ind i den almindelige praksis. Vi er desvrre endnu ikke net til, at vi er i stand til systematisk at forebygge uligebehandling og diskrimination ved at integrere handicappedes behov og forhold i den helt almindelige tnkning - det vil sige i al politik og planlgning. Alt for ofte oplever vi ligebehandlingsbrandslukning frem for forebyggelse af uligebehandling og diskrimination gennem planlgning og omtanke. Dette er ikke udtryk for sektoransvarligheds- eller mainstreamprincippets fallit, men snarere udtryk for, at vi har undervurderet, hvilket kolossalt bevidsthedsmssigt "turnaround" det er at omskrive handicaphistorien fra srforsorg til mainstream. Erfaringerne fra knsligestillingen taler deres eget tydelige sprog. Til trods for at kvinderne udgr halvdelen af befolkningen og dermed principielt har halvdelen af befolkningen som advokater for ligestillings- og mainstreamtnkningen, er det stadig ikke lykkedes fuldt ud. Handicappede udgr kun 8-10% af befolkningen - og mange er ikke i stand til at tale egen sag. Selvom det er helt ndvendigt at forst, hvilken omfattende pdagogisk udfordring moderne handicappolitik str over for, har tlmodigheden naturligvis sine grnser. Man br kunne forvente, at "systemet" af sig selv mestrer at reproducere den rigtige tnkning - s vi ikke skal begynde helt forfra, hver gang der kommer en ny fuldmgtig. Antidiskriminationslovgivning og sektoransvar Derfor er det ogs svrt at have andet end forstelse for DSI's nye udspil om antidiskriminationslovgivning. Det er nppe helt forkert at forst dette udspil som udtryk for, at brugerorganisationerne har tabt tlmodigheden med det, Holger Kallehauge har kaldt "den velvillige planlshed". Tanken er ikke, at lovgivningen skal erstatte eller gre op med sektoransvarlighedsprincippet. Et diskriminationsforbud kan derimod bruges til at f bde myndigheder og private virksomheder til at efterleve sektoransvarlighedsprincippet. Hvis en sektor ikke lever op til sit handicappolitiske ansvar, vil sektoren kun-ne stilles for retten med pstand om, at den gr sig skyldig i diskrimination. Et lovhjemlet forbud mod diskrimination vil med andre ord kunne fungere som et juridisk instrument til at realisere sektoransvaret. En lovhjemmel vil give den enkelte person, der fler sig krnket i en konkret situation, mulighed for at g til domstolen (eller klageorganet) med pstand om at vre blevet diskrimineret - fx ved at vre blevet afvist ved en restaurant med henvisning til, at restaurationen ikke nsker handicappede ind. Endvidere kan man forvente, at risikoen for at blive anklaget og dmt for diskrimination vil resultere i en mere omhyggelig og gennemtnkt planlgning i den enkelte sektor. Dermed styrkes sektoransvaret. Diskriminationsforbuddet vil sledes kunne fremme forebyggelsesarbejdet gennem bedre planlgning. Et forbud mod diskrimination kan dermed f en betydelig prventiv effekt. Regeringen nedstter udredningsgruppe Som svar p DSI's nye strategiudspil meddelte regeringens handicappolitiske koordinator, konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at regeringen i lbet af kort tid vil nedstte en arbejdsgruppe, som skal vurdere behovet for og konsekvenserne af et eventuelt diskriminationsforbud. Regeringen har sledes ikke taget stilling til et diskriminationsforbud, men har accepteret at analysere og vurdere effekten og konsekvenserne af et sdant. At regeringen har taget s relativt positivt imod forslaget, skyldes mske, at der ogs internationalt blser vinde i samme retning. FN's konvention om handicappedes rettigheder Det er sledes forventningen, at FN's generalforsamling allerede sidst p efterret vil vedtage en ny konvention om handicappedes rettigheder. I jeblikket lgger FN-systemets jurister sidste hnd p det udkast, som en ad hoc-arbejdsgruppe opnede enighed om i august med det forml at gre en endelig og egentlig konventionstekst klar til vedtagelse sidst p ret. Selvom konventionen ikke direkte vil plgge landene at vedtage et diskriminationsforbud, s vil konventionen dog komme til at indeholde s kraftige betoninger af behovet for et effektivt juridisk vrn mod forskelsbehandling, at et diskriminationsforbud under en eller anden form er nrliggende. Diskriminationsforbud - et tvegget svrd Selvom der internationalt er meget fokus p antidiskriminationslovgivning, er det bestemt ikke et uproblematisk instrument. Der er ogs meget, som taler imod instrumentet. Handicapgrupper vil ikke vre ens stillede. Antidiskriminationslovgivning og de systemer, der skal hndhve lovgivningen, har alt andet lige lettere ved at forholde sig til simple og sort/hvide problemstillinger, mens mere komplekse problemer er langt svrere at hndtere. Derfor er risikoen, at de strke og selvhjulpne grupper med en let forstelig funktionsnedsttelse vil f endnu et instrument, mens de svage grupper med multiple funktionsnedsttelser risikerer at blive ladt i stikken. Ser vi p de "nye" handicapgrupper, ADHD, autisme, asperger og flere andre, er det karakteristisk, at de reprsenterer problemstillinger af en sdan kompleksitet og flertydighed, at de ikke uden videre lader sig hndtere i et system, som befinder sig bedst med sort/hvidt. Med en eventuel introduktion af antidiskriminationslovgivning vil der tillige ske en betydelig forskydning fra de traditionelle folkelige bruger- og interesseorganisationer til mere professionelle juridiske miljer. Ved at introducere dette stringente juridiske instrument spilles bolden ud af den handicappolitiske bane og over p den juridiske, som er befolket med spillere, som benytter helt andre regler end dem, vi er vant til. De ved lidet om handicapfaglige forhold, om handicappolitik eller handicaphistorie - og de har ikke behov for denne viden. Anklagere, forsvarere og dommere forholder sig til juraen - ikke til noget som helst andet. Derfor kan man ud fra en handicappolitisk betragtning frygte, at det vil vre fuldstndig uforudsigeligt, hvad der kan komme ud af domstolsafgrelser. Det viser en dom fra byretten i rhus tydeligt. Her nr dommeren frem til, at en kvinde med sclerose, der er visiteret til et fleksjob med 2/3 lntilskud, ikke er handicappet! Endelig er det vel nppe sandsynligt, at regering og myndigheder vil acceptere ny lovgivning, som med et slag hver kompensations- og sttteniveauet for mennesker med handicap betragteligt. Der er derfor bde risiko og sandsynlighed for, at vi i givet fald fr en lovgivning s fuld af forbehold og undtagelser, at de reelle forandringer vil vre til at overse. Nr brugerorganisationerne og DSI spiller ud som gjort, giver det naturligvis anledning til revurdering. Sdan skal det selvflgelig vre. Hvad vej, man skal vlge, afhnger som bekendt af, hvor man vil hen. Men uanset hvilken vej, der vlges, str vi os nok bedst ved ikke at overslge instrumentet. Det kan risikere at blive en kilde til frustration blandt de mange, som har s stor brug for sttte. Som samfundsmssig minoritet er mennesker med en funktionsnedsttelse altid og i sidste ende helt afhngige af de alliancer, der kan indgs med majoriteten af ikkehandicappede. Ester Larsen, Bestyrelsesformand Mogens Wiederholt, Centerleder Kommunale handicaprd - de kommende rs vigtigste ligebehandlingsarena De nste mange rs ligebehandlingsgevinst skal hstes i kommunerne og i implementeringen af kommunalreformen. Derfor er de nye kommunale handicaprd, som blev obligatoriske i alle kommuner fra den 1. april 2006, en helt afgrende brik i udviklingen af fremtidens handicappolitik. Det forhold, at de kommunale handicaprd sammensttes som netvrk mellem myndighederne og handicaporganisationerne, betyder, at der her dannes et forum, hvor viden fra den kommunale verden kan bringes i spil med viden og erfaringer fra handicappedes hverdag. Erfaringerne fra Det Centrale Handicaprd er, at denne netvrkskonstruktion har vret afgrende for, at rdet har kunnet fremme en udvikling, hvor de forskellige sektorer inddrages i og tager et medansvar for den handicappolitiske udvikling. Denne formaliserede samspilsrelation mellem de involverede parter er blevet betegnet som "netvrksstyre". Det betyder, at der fra et centralt udvekslingspunkt - via netvrkets medlemmer - trkkes viden og holdninger med ud i de omrder, virksomheder og organisationer, som de enkelte medlemmer af netvrket reprsenterer. Med de kommunale handicaprd er der dannet grundlag for, at dette netvrksstyre kan udvikle sig p kommunalt niveau. Strukturreformen og handicapomrdet De kommunale handicaprd har vret obligatoriske siden april 2006. Som konsekvens af det har vi i lbet af 2006 set en proces blive gennemspillet, hvor en rkke nye brikker til fremtidens handicappolitiske udvikling er lagt p plads. Konsekvensen af strukturreformen er, at kommuner ved udgangen af 2006 str som eneansvarlig myndighed og hovedleverandr af de handicaprelaterede ydelser. Det betyder, at den handicappolitiske udvikling er strkt pvirket af, i hvilket omfang kommunerne tager opgaven p sig, og hvorvidt de videreudvikler omrdet i en retning, der fremmer ligebehandlingen. De kommunale handicaprds rolle i den proces er helt afgrende, og det er derfor vigtigt, at de kommer godt fra start. Det lokale talerr Forudstningen for at hste den ligebehand-lingsgevinst, som kommunalreformen bner mulighed for, er i meget hj grad, at handicaprdene kommer til at fungere som handicappede borgeres lokale talerr. Et talerr, der gennem et pres nedefra kan skabe opmrksomhed om handicappedes behov og kvalificere handicaprdenes rdgivning. For at have legitimitet i den proces krves det, at handicaporganisationerne er forankret lokalt og har viden og kendskab til de lokale forhold for handicappede i kommunerne. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har derfor - ligesom flere af handicaporganisationerne - valgt at omlgge deres struktur, s de matcher den nye kommunale struktur. DSI har sledes i 2006 oprettet kommunale afdelinger i alle kommuner. Det giver et langt strkere grundlag for at udvikle en lokalt forankret handicappolitik i overensstemmelse med de traditioner, der er for dialog og samarbejde mellem de offentlige myndigheder og handicaporganisationerne. Langt flere mennesker er i dag engageret og aktive i arbejdet for at fremme den handicappolitiske udvikling, end vi nogensinde har set fr. Hermed er en rkke af de grundlggede brikker lagt p plads i forhold til en udvikling, som i langt hjere grad vil fokusere p den kommunale politik og praksis. Centret flger udviklingen Der er mange og store forventninger til de nye kommunale handicaprd. Centret har, som overvger af udviklingen i ligebehandlingen og som sekretariat for Det Centrale Handicaprd, derfor ogs valgt at flge udviklingen tt - og hvor det er muligt og relevant, at st til rdighed med rdgivning og information til disse nye samarbejdspartnere. Centret har i lbet af ret gennemfrt flere initiativer, som handler om de kommunale handicaprd. Nu ved indgangen til 2007 kan vi sledes konstatere, at der er blevet oprettet handicaprd i alle kommuner, selvom processen nogle steder har vret mere langtrukket end forventet. Iflge lovgivningen skulle handicaprdene som nvnt vre etableret per 1. april 2006, men i nogle kommuner er den endelige udpegning af medlemmer til handicaprdet frst faldet p plads i september/oktober. Begrundelsen for, at handicaprdene skulle vre nedsat fr selve strukturreformens ikrafttrdelse 1. januar 2007, var, at handicaprdene dermed kunne rdgive de nye kommuner om, hvordan de bedst muligt kommer i gang med den nye tid, hvor kommunerne overtager eneansvaret for handicapomrdet - herunder de handicaprelaterede opgaver fraamterne og opgaven med at skabe et ensartet serviceniveau ved fusionen af flere kommuner til n ny kommune. Hvorvidt rdene reelt har kunnet n at rdgive sammenlgningsudvalgene om disse forhold er dog uvist, ikke mindst fordi opstartsfasen har taget lngere tid end forventet. Centrets frste prliminre analyse (oktober 2006) af, hvordan rdene er kommet fra start, viser, at rdene er kom-met p plads og er pbegyndt deres arbejde. Men centret mangler fortsat viden om, hvad rdene mere konkret vil beskftiger sig med. Centret vil derfor lbende flge udviklingen og planlgger en undersgelse, der gr tttere p at afdkke selve arbejdet i handicaprdene. Handicaprdenes sammenstning De lovgivningsmssige rammer for de kommunale handicaprd er skrevet ind i lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde og de dertil hrende bekendtgrelser. Loven stter rammen, hvorefter det er op til kommunerne at fylde indhold i. Centrets undersgelse er koncentreret om at afdkke, hvordan kommunerne har valgt at sammenstte rdene, og hvordan valget af formand og nstformand er faldet ud. Centret vil i vinteren 2006/2007 flge op med en ny undersgelse, der kan give et bedre indblik i rdenes arbejde, prioriteringen af opgaver, og hvilke temaer eller sager rdene beskftiger sig med. Iflge retssikkerhedsloven skal handicaprdet sammensttes af tre til syv medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra DSI og tre til syv medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Centrets undersgelse viser, at hovedparten af kommunerne har valgt at sammenstte et rd med ti medlemmer. Tendensen er, at jo strre kommune, jo flere medlemmer er der i handicaprdet. Fordelingen ser sledes ud: Antal medlemmer Antal kommuner 6 9 8 18 10 40 12 6 14 22 I alt 95 De kommunale reprsentanter 35 kommuner har valgt at sammenstte handicaprdet sdan, at de kommunale reprsentanter alene bestr af politikere, mens 59 kommuner har valgt en sammenstning, hvor kommunen ogs er reprsenteret ved embedsmnd. I hovedparten af kommunerne er det politiske niveau reprsenteret med minimum tre medlemmer. Det er kun 25 kommuner, som blot har en til to politikere med i rdet. Kommunerne har med andre ord prioriteret en relativ strk reprsentation fra det politiske niveau i handicaprdene. Iflge bekendtgrelsen 50, stk. 4 skal handicaprdet sammensttes, s forskellige sektorer i kommunen er reprsenteret. Der-for har centret gennem undersgelsen sgt at f et overblik over, i hvilket omfang de kommunale myndighedsreprsentanter afspejler denne bredde. Det er kun muligt at opgre oplysningerne sknsmssigt, idet kommunerne har forskellige politiske udvalgs- og forvaltningsstrukturer, ligesom de politiske reprsentanter kan vre medlemmer af flere politiske udvalg. Undersgelsen viser dog, at isr politikere med tilknytning til det tekniske udvalg, social- og sundhedsudvalget og brn- og ungeudvalget er medlemmer af handicaprdet. Samme tendens gr igen for de embedsmnd, der er medlemmer af rdene. Derimod synes der at vre relativt f politikere og embedsmnd med tilknytning til beskftigelsesudvalget eller den tilknyttede forvaltning med i handicaprdene. Det kan formentlig forklares med, at der parallelt med handicaprdene fin-des lokale beskftigelsesrd med DSI-repr-sentation, som rdgiver kommunen om den beskftigelsesmssige indsats - ogs for mennesker med handicap. Reprsentanter fra organisationerne Iflge bekendtgrelsen skal reprsentanter fra handicaporganisationerne udgre samme an-tal som medlemmer, der reprsenterer kommunalbestyrelsen ( 51, stk. 1). Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DSI skal vre reprsenteret i handicaprdet. Dis-se kan dog ikke overstige antallet af medlemmer, udpeget efter indstilling fra DSI ( 50, stk. 6). Centrets undersgelse viser, at flertallet af kommuner alene har tildelt DSI reprsentation i handicaprdene. 30 kommuner har imidlertid valgt at tildele lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for DSI med-lemskab af rdet. 24 af disse har tildelt en or-ganisation/gruppering medlemskab, og de resterende seks har tildelt to pladser til organi-sationer/grupperinger uden for DSI. Blandt disse organisationer/grupperinger er bl.a. lokale handicapidrtsforeninger, lokale forldreforeninger, lokalafdelinger af Foreningen Ligevrd og Sjldne Diagnoser. Iflge bekendtgrelsen skal handicaprdet sammensttes sdan, at medlemmerne reprsenterer forskellige handicapgrupper, herunder bde voksne og brn med handicap ( 50, stk. 4). I denne forbindelse kan det vre relevant at se nrmere p, hvilke medlemsorganisationer fra DSI der er reprsenteret i handicaprdene. 69 kommuner har angivet, hvilke medlemsorganisationer DSI's reprsentanterne er tilknyttet. Generelt tegner der sig et billede af, at DSI's pladser er fordelt mellem forskellige handicapgrupper. Blandt DSI's medlemsorganisationer er der flere, som har opnet en strk reprsentation i de kommunale handicaprd. LEV er sledes reprsenteret i 46 rd, Dansk Blindesamfund i 46 rd, Dansk Handicap Forbund i 32 rd og PTU i 28 rd. Derudover er Gigtforeningen, Diabetesforeningen og SIND reprsenteret i 18-21 rd. Formand, nstformand og tilknytning Iflge bekendtgrelsen udpeger handicaprdet selv sin formand ( 53,stk. 1). Det er der-for interessant at se, hvordan dette valg er faldet ud: Er det en kommunal reprsentant eller en DSI-reprsentant, der kommer til at lede handicaprdet og dermed ogs fungere som handicaprdets ansigt udadtil? I hovedparten af handicaprdene er val-get af formand og nstformand faldet ud sledes at formand/nstformand enten er politiker eller DSI-reprsentant. Det vidner om, at handicaprdene har sgt at balancere forholdet mellem den kommunale verden og organisationsverdenen i valget af formand og nstformand, s formandskabet reprsenterer begge parter. I 42 handicaprd er det en DSI- reprsentant, der er valgt til formand, og i 39 handicaprd er formanden politiker. I 42 handicaprd er en DSI-reprsentant valgt som nstformand, og i 35 handicaprd er nstformanden politiker. Kommunen skal yde sekretariatsmssig bistand til handicaprdet ( 54). Centret har bedt kommunerne oplyse, hvor i den kommunale forvaltning sekretariatet er placeret for herigennem at f en pejling p, hvorvidt det er en tvrgende enhed eller en fagforvaltning, der betjener handicaprdet. Hovedtendensen er, at sekretariatsbetjeningen er blevet placeret i en fagforvaltning. I 24 kommuner betjenes handicaprdet af et sekretariat placeret i tilknytning til socialforvaltningen, og i 15 kommuner er sekretariatet tilknyttet en ldre- og handicapsektion. I syv kommuner er sekretariatet placeret i andre forvaltningsgrene. 36 kommuner har derimod placeret sekretariatsbetjeningen for handicaprdet i sammenlgningsudvalgets sekretariat eller byrdssekretariatet og dermed i en tvrgende enhed. De lokale rammer for rdenes arbejde Lovgivningen stter som sagt rammen for rdenes sammenstning og opgaver. Herefter er det op til kommunerne at udfylde disse rammer. Her kan det vre relevant at faststte nogle lokale spilleregler for handicaprdenes arbejde, fx igennem vedtgter og forretningsorden for handicaprdet. Iflge lovgivningen faststter handicaprdet selv sin forretningsorden. Centrets undersgelser viser, at 26 kommuner bde har udarbejdet vedtgter og forretningsorden for handicaprdet. 15 kommuner har alene udarbejdet vedtgter for rdet, og 11 kommuner har alene udarbejdet en forretningsorden. I de resterende kommuner er vedtgter/forretningsordning stadig under udarbejdelse. De lokale regler for handicaprdenes virksomhed er sledes ved at vre p plads, men enkelte kommuner arbejder p undersgelsestidspunktet fortsat p at f udarbejdet disse dokumenter. Vedtgter og forretningsorden siger no-get om de formelle retningslinjer for handicaprdets arbejde, men ikke s meget om, hvad rdene konkret vil beskftige sig med, og hvordan de vil gribe det handicappolitiske arbejde an i praksis. Vil rdene fokusere deres indsats p de aktuelle sager og hringer, eller vil rdene arbejde mere langsigtet med udviklingen af kommunens handicappolitiske indsats? I den forbindelse er det interessant at flge, hvorvidt kommunerne vlger at udarbejde deres egen handicappolitik. En handicappolitik kan netop fungere som et politisk grundlag for arbejdet i handicaprdet, ved at politikken udstikker de overordnede retningslinjer og kommunale prioriteringer. Centret har derfor spurgt, om kommunerne har en kommunal handicappolitik. 18 kommuner svarer, at de allerede har en handicappolitik, og hele 28 kommuner oplyser, at sprgsmlet om en skriftlig kommunal handicappolitik er p handicaprdets dagsorden, og at det er besluttet at udarbejde en sdan. I flere af dis-se kommuner er handicappolitikken p.t. under udarbejdelse. Det viser, at oprettelsen af de kommunale handicaprd vil fre til, at flere kommuner beslutter en egen handicappolitik. Faktaboks: Centers undersgelse er udarbejdet p baggrund af en rundsprge til kommunerne om rdenes oprettelse og sammenstning. Informationerne er indsamlet som led i, at der p hjemmesiden www.kommunalehandicapraad.dk er udarbejdet en oversigt med adresser, kontaktpersoner og link til handicaprdet i hver kommune. Datagrundlaget for denne artikel er baseret p en opgrelse fra oktober 2006. En palet af informationsaktiviteter Som nvnt tillgger bde centret og Det Centrale Handicaprd de kommunale handicaprd stor betydning i det handicappolitiske landskab, som tegner sig efter strukturreformen. Centret har derfor i rets lb ivrksat en lang rkke informationsaktiviteter over for de kommunale handicaprd. Formlet er at rdgive og stille centrets viden om handicaprd og handicappolitik til rdighed samt at skabe platforme, hvor handicaprdene kan sge informationer, udveksle erfaringer og skabe kontakter handicaprdene imellem. Kommunal hjemmeside Som det frste skridt lancerede centret i forret 2006 en ny hjemmeside mlrettet de kommunale handicaprd. Hjemmesiden www.kommunalehandicapraad.dk giver en indgang til de vsentligste dokumenter om handicaprd og handicappolitik og fungerer som et webbaseret mdested, hvor rdene kan stille sprgsml, f svar og udveksle erfaringer med andre kommunale handicaprd. En central del af hjemmesiden er den lbende strm af nyheder, som formidles via et elektronisk nyhedsbrev og p hjemmesiden. Nyheder, som centret vurderer er relevante for medlemmerne af de kommunale handicaprd og for andre interesserede i den kommunale verden. Nyhederne indsamles bl.a. via de nyhedsklip, centret abonnerer p, og hvor vi ser det som vores opgave at samle og videreformidle informationer om de relevante begivenheder, der kommer ind herfra via ny-hedstjenesten. De kommunale handicaprd og andre interesserede har herved lbende kun-ne holde sig orienteret om, hvordan oprettelsen af de kommunale handicaprd er forlbet rundt om i landet, og i dag videreformidler nyhedstjenesten oplysninger om nye politiske tiltag, undersgelser, principielle afgrelser eller andre forhold, det kan vre relevant for handicaprdene at vre orienteret om. Kurser og "startpakke" Det Centrale Handicaprd har besluttet at gennemfre en lang rkke initiativer over for de kommunale handicaprd. En del af centrets initiativer er derfor sat i gang som et led i udmntningen af Det Centrale Handicaprds nsker og i et samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Kommunernes Landsforening (KL). Det Centrale Handicaprd, KL og DSI var i forret vrt ved fem regionale kurser for de kommunale handicaprd. Formlet med kurserne var at give medlemmerne af de nye handicaprd et flles billede af intentionen med handicaprdene og inspiration til, hvordan arbejdet kan gribes an. Centret havde til den lejlighed udarbejdet og samlet baggrundsmateriale i en "startpakke" indeholdende pjecer om handicappolitikkens grundprincipper, FN's standardregler om lige muligheder for handicappede og en ny handicappolitisk guide over de vigtigste nationale aktrer p handicapomrdet. Derudover havde centret udarbejdet et nyt inspirationshfte om samarbejdet mellem de kommunale handicaprd og kommunen og revideret centrets pjece "Fra papir til praksis" med gode eksempler og ideer til en kommunal handicappolitik. Som et led i centrets informationsvirksomhed tilbyder vi at holde oplg og kurser for de kommunale handicaprd. Kursustilbuddet er rettet mod tre af centrets kernekompetencer, nemlig: ? at give handicaprdene en indsigt i de handicappolitiske principper, og hvordan disse principper vedrrer det arbejde og de opgaver, kommunerne er ansvarlige for ? at introducere rdene for FN's Standard regler, og hvordan de kan arbejde med reglerne i praksis ? at give handicaprdene indsigt i erfaringerne med skriftlige kommunale handicappolitikker, og hvordan de kan arbejde med at sikre, at handicappolitikken gennemfres. En rkke handicaprd har allerede taget imod dette tilbud, og centret tilrettelgger gerne kurserne, s de imdekommer de behov og forventninger, der er lokalt. Uddannelse Uddannelsessystemet er frem for noget hoveddren til tilvrelsen. Sdan har det i stigende grad vret siden fremvksten af industrisamfundet - og sdan vil det i endnu mere udprget grad vre i det globaliserede og strkt arbejdsdelte videnssamfund, vi str p trsklen til. Fra den dag vi trder ind over drtrsklen til skolen, er hvert skridt, vi tager eller undlader at tage, med til at bestemme de muligheder, vi fr senere i tilvrelsen. Uddannelse er nglen til individuel udvikling. Og uddannelse er frem for alt det obligatoriske password til arbejdsmarkedet. Jo mere og jo bedre uddannelse, desto strre er chancen for at f del i det sjove, det udviklende og interessante arbejde. Derfor er uddannelse ogs mere end noget andet den forudstning, der skal vre p plads, hvis det handicappolitiske projekt om lige muligheder og inklusion skal realiseres. Centret har p den baggrund gennem de seneste tre til fire r fokuseret ganske massivt p problemstillinger, som relaterer sig til handicappedes vilkr og muligheder i uddannelsessystemet. Det har vi gjort gennem en rkke analyser af overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet ved at se p folkeskolens rummelighed, p vejledningssystemet og ved at stte fokus p magtanvendelse i specialskolerne for blot at nvne nogle temaer. Positive initiativer I forlngelse af det er det gldeligt, at Undervisningsministeriet har taget bolden op ved bl.a. at ivrkstte en omfattende analyse af unge handicappedes vej gennem folkeskolesystemet: Hvad fremmer og hvad hmmer et vellykket karriereforlb i folkeskolen for de elever, som har en funktionsnedsttelse? Tilsvarende har ministeriet ogs bidraget til et get fokus p de elever, der har srlige behov i vejledningssystemet. Og hvad der mske er allermest oplftende, s har Folketinget med vedtagelsen af B51 om etablering af et trerigt ungdomsuddannelsestilbud til udviklingshmmede og andre unge med srlige behov endelig opfyldt et lnge nret nske om en uddannelsesmssig ligestilling af den gruppe unge. Hvil ikke p laurbrrene Selvom der sledes er grund til at kvittere for en rkke positive initiativer, er der fortsat behov for en meget massiv indsats p uddannelsesomrdet. Centret har i 2006 gennemfrt fire projekter, som ud fra hver sin synsvinkel lgger ny viden til vores forstelse af de meget omfattende og komplekse problemstillinger, som hver for sig spiller ind p handicappedes samlede muligheder og vilkr i uddannelsessystemet. Centret har i det frste projekt - oven p analyserne af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - forsgt at f et skarpere billede af handicappedes tilknytning til og vilkr i de videregende uddannelser. Bde vurderinger fra Kbenhavns Universitet og tal fra Norge tyder p, at handicappede er strkt underreprsenteret p i hvert fald de lange videregende uddannelser. Det er vigtigt at holde fast i, at handicap-pedes adgang til uddannelse ikke alene handler om de snvert uddannelsesrelaterede temaer som undervisningsmaterialer, tolkebistand og tilgngelighed til uddannelsesinstitutionerne. Disse temaer er vigtige, men de indgr i et kompliceret samspil med en lang rkke andre faktorer som bl.a. forsrgelse, transport og boligforhold. I centrets andet projekt har centret derfor set nrmere p tilgngeligheden til kollegier og ungdomsboliger. Projektet er gennemfrt som et stikprveprojekt p kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. Og resultatet er ikke oplftende. De to vrige projekter fokuserer p folkeskolen. Mange lrere og i vrigt ogs elever i de ldste klasser giver udtryk for, at de gerne vil sikre, at temaet handicap indgr i undervisningen. Det har imidlertid vist sig svrt at finde frem til opdateret og relevant undervisningsmateriale. Det tredje projekt er sledes mundet ud i, at der er udarbejdet en materialeliste, som lrer og ldre elever kan botanisere i, hvis de nsker at tilrettelgge undervisning i emnet handicap. Det fjerde projekt fokuserer p handicap-pedes placering i det virkelighedsbillede, som tegnes for brn i 3., 4. og 5. klasse gennem de skolebger, der benyttes p disse klassetrin. Hvor ofte og p hvilken mde er handicappede reprsenteret i skolebogsmaterialet? Skal man tro det virkelighedsbillede, materialet tegner, s findes handicappede ikke - og hvis de endelig gr, s er det netop som handicappede - aldrig som almindelige mennesker med almindelige greml i helt almindelige situationer. Handicappedes tilknytning og vilkr i de videregende uddannelser Den danske befolkning bliver til stadighed bedre og bedre uddannet. Adgangen til hjere uddannelse er ikke lngere noget, som er forbeholdt privilegerede grupper i samfundet, men en mulighed for alle. Konsekvensen er, at der aldrig tidligere har vret s mange studerende p de videregende uddannelser. Alene antallet af studerende p de lange videregende uddannelser har vret stt stigende og er de sidste 50 r steget fra ca. 13.000 i 1952 til langt over 100.000 i 2004. Andelen af en ungdomsrgang, der gennemfrer en kort, mellemlang eller lang videregende uddannelse, er iflge Undervisningsministeriet steget fra 5,5% i 1980 til 14,9% i 2003. Den danske befolkning er som helhed blevet bedre uddannet. Der burde sledes vre alt mulig grund til at nske hinanden tillykke med de seneste 50 rs uddannelsespolitiske succes. Men der er som bekendt altid en slange i Paradis. En undersgelse af handicappedes livsvilkr fra 1962 og igen fra 1997 gennemfrt i SFI-regi viser, at uddannelsesklften mellem handicappede og ikke-handicappede ikke er snvret ind i lbet af denne 35-rs-periode. Men analysen fra 1997 viser dog, at de, som gerne vil uddanne sig, har fet langt bedre vilkr end i 1962. De uddannelsespolitiske bestrbelser, der er gjort siden 1962 for at sikre handicap-pede uddannelse p lige vilkr med andre, har med andre ord kun akkurat lige vre nok til at opretholde status quo. Handicappedes uddannelsesniveau sknnes iflge Erhvervs- og Byggestyrelsen at ligge mellem 10 og 15% under uddannelsesniveauet for den vrige del af befolkningen. Vi mangler viden Det er en tankevkkende udvikling, som m affde det grundlggende sprgsml, om mennesker med en funktionsnedsttelse re-elt har mulighed for at uddanne sig i overensstemmelse med de potentialer, de har - eller om der er faktorer i uddannelsessystemet, der har afgrende og negativ indflydelse p handicappedes valg af uddannelse? Der er udarbejdet en mngde generelle analyser af sammenhngen mellem unges valg af uddannelse, opvkst, sociale arv og social ulighed, men nr det glder specifikke undersgelser af handicappedes uddannelsesvilkr, s er der en grundlggende mangel p viden om, hvad der reelt fremmer og hmmer handicappedes valg af videregende uddannelse. Handicappedes uddannelsesvilkr er et generelt ubeskrevet blad. Centret har i 2006 forsgt at gennemfre en undersgelse af handicappedes valg og fravalg af videregende uddannelse. Men centret har desvrre mttet indstille projektet, da det ikke har vret muligt at opn kontakt til en tilstrkkelig stor gruppe af unge med en funktionsnedsttelse, til at de kunne udgre grundlaget for en plidelig undersgelse. At der er behov for at se nrmere p overgangen fra ungdomsuddannelse til videregende uddannelse, blev illustreret i centrets undersgelse (2005) om unge bevgehandicappedes valg og veje i ungdomsuddannelserne. Flertallet af de unge, som havde gennemfrt en ungdomsuddannelse, var ikke fortsat med en videregende uddannelse, men i stedet kommet i job med lntilskud. Der vil altid vre mennesker med en funktionsnedsttelse, for hvem et job med lntilskud er eneste mulighed, fordi de har enten fysiske eller psykiske problemer, som gr, at de ikke er i stand til eller afstr fra at tage en videregende uddannelse ud over ungdomsuddannelsen. Nr det forbehold er taget, s m man ogs notere sig, at en stor gruppe unge med en funktionsnedsttelse har gennemfrt en ungdomsuddannelse og dermed potentielt burde kunne fortstte med en videregende uddannelse. Det m give anledning til at overveje, om uddannelsessystemet er tilstrkkeligt fleksibelt eller i sig selv producerer barrierer, som ekskluderer unge med en funktionelnedsttelse. Der er implicit i uddannelsessystemet og det tilhrende forsrgelsessystem indbygget en forventning om, at de studerende gennemfrer uddannelsen p normeret tid. Men nr de unge vlger et job med lntilskud frem for en videregende uddannelse, s er det mske en indikation p, at arbejdsmarkedets kompensationsordninger er bedre, mere fleksible og mangfoldige i sit design end dem, vi kender fra uddannelsessystemet? Sprgsmlene er mange, men svarene f. Udviklingen i handicappedes uddannelsesniveau tvinger os imidlertid til at overveje, om alle de rigtige instrumenter er i anvendelse, eller om vi i virkeligheden str over for en situation, hvor vi m genoverveje de kendte vrktjer og reformulere de hidtidige metoder i vores bestrbelser p at sikre alle lige muligheder for en videregende uddannelse. De fleste er enige om, at den primre handicappolitiske mlstning m vre og fortsat er fjernelse af barrierer, s studerende med handicap kan gennemfre en videregende uddannelse. En lang rkke gode initiativer er ogs ivrksat (fx handicaptillg til SU og specialpdagogisk sttte), men vi savner viden om deres effekt, og hvorvidt vrktjerne er tilstrkkelige. Norsk perspektiv Danmark er ikke alene om at have problemer med rekrutteringen af unge med en funktionsnedsttelse til ungdomsuddannelserne og til det videregende uddannelsessystem. Specielt i Norge har sprgsmlet om handicappedes mangel p uddannelse pkaldt sig opmrksomhed. Et eksempel er den norske udredning "fra bruker til borger" (NOU, 2001), der peger p en rkke barrierer, som medfrer, at handicappede ikke har lige adgang til hjere uddannelse: ? Manglende information om mulighederne for speciel tilrettelggelse ved studieoptagelse ? Manglende helhedsorienteret rdgivning forud for studiestart ? Manglende fysisk tilgngelighed til bygningsfaciliteter ? Manglende bolig- og transportmuligheder ? Manglende adgang til specialtilrettelagt studielitteratur ? Svagheder i den pdagogiske tilrettelggelse. De primre barrierer for handicappedes integration i uddannelsessystemet berrer organisering af undervisning samt handicappedes mulighed for at beg sig i forhold til det sociale fllesskab. Studerende med nedsat funktionsevne konfronteres i hj grad med nogle af de samme problemstillinger, som mennesker med en funktionsnedsttelse mder i arbejdslivet. En anden norsk undersgelse "Hyere utdanning - tilgjengelig for alle" (NIFU, 2005) peger i samme retning: ? Manglende tilgngelighed til uddannelsesinstitutionerne ? Manglende inddragelse i vejledning og uddannelsesplanlgning forud for studiestart ? Manglende strategi for inkludering af studerende med handicap i uddannelsen. Om det er de samme problemstillinger der gr sig gldende i Danmark, ved vi ikke. Men resultaterne m ogs i en dansk sammenhng give anledning til en grundlggende analyse af, hvorvidt det danske uddannelsessystem er indrettet handicapinkluderende nok, eller om vi ogs i Danmark har nogle af de samme indbyggede barrierer, som dem nordmndene har kunnet konstatere. Srdeles interessant er den problemstilling, som den norske undersgelse rejser om uddannelsesinstitutionernes manglende strategi for inkludering af handicappede i uddannelse. Unge med en funktionsnedsttelses uddannelsesvilkr er mske i virkeligheden - ogs i Danmark - overvejende blevet defineret som et sprgsml om at integrere frem for at inkludere handicappede i uddannelsessystemet. Store dele af problemerne skyldes mske i virkeligheden, at vi forsger at f den enkelte handicappede til at passe ind i uddannelsessystemet ved hjlp af forskellige former for kompenserende foranstaltninger frem for grundlggende at stille krav til uddannelsessystemet rummelighed. Nglen er uddannelse Det bliver svrere og svrere for folk med ringe eller ingen uddannelse at f arbejde. Uden eller med kun sparsomme kvalifikationer risikerer man i fremtiden at komme til at st i en meget svag position p arbejdsmarkedet. Inklusion af unge med en funktionsnedsttelse i uddannelsessystemet er et helt afgrende tema i forhold til indsatsen for mere generelt at sikre handicappedes sociale og samfundsmssige inklusion. I den sammenhng er det vigtigt at undersge, hvilke omstndigheder der gr det muligt at fremme handicappedes muligheder for en videregende uddannelse, s ogs mennesker med handicap str langt friere i deres valg af uddannelse uafhngigt af funktionsnedsttelse. Hvis ikke mennesker med en funktionsnedsttelse bliver uddannelsesmssigt bedre stillet, risikerer vi at fastlse mennesker med handicap i en negativ forventning til deres uddannelses- og erhvervsaktive muligheder - og dermed i sidste instans for at blive accepteret som ligevrdige og ydende medlemmer. Der er sledes behov for - ikke bare teoretisk, men ogs p det empiriske niveau - at undersge, om de videregende uddannelsers nuvrende indhold, form og organisering er i stand til at tilgodese handicappedes behov, eller om der er behov for at g alternative veje i bestrbelsen p at sikre handicappede lige adgang til uddannelse. Med andre ord, m der mere viden og indsigt i, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Uddannelsesindsatsen skal styrkes, hvis vi skal undg, handicapped bliver udstdt i de kommende r. Centret har desvrre mttet konstatere, at vores ressourcer ikke rkker til at gennemfre et undersgelsesdesign, som er omfattende nok til at favne disse problemstillinger. Centret skal derfor anbefale: ? At der gennemfres en dybtgende undersgelse af unge med en funktionsnedsttelses tilknytning til og vilkr i de videregende uddannelser, dvs. om uddannelsernes nuvrende form, indhold og organisering er i stand til at imdekomme handicappedes behov. Kollegie- og ungdomsboliger - Ikke for personer i krestol Hvor vi tidligere havde en formodning, har vi nu fet vished. Tilgngeligheden for krestolsbrugere til kollegie- og ungdomsboliger er ikke god. En undersgelse blandt 923 kollegieog ungdomsboliger i rhus viser, at ikke n bolig er fuldt ud tilgngelig for krestolsbrugere. Hvorfor kollegie- og ungdomsboliger? Som beskrevet i afsnittet om unge handicappedes tilknytning til de videregende uddannelser, s er uddannelsesniveauet blandt personer med en funktionsnedsttelse lavere end i befolkningen som helhed. Skal vi ndre p det, er det ndvendigt, at vi tnker bredt og helhedsorienteret. Centrets tidligere undersgelser af uddannelsesproblemstillingen tyder p, at vi ofte tnker for traditionalistisk og snvert og der-med overser helheden, nr personer med en funktionsnedsttelse skal rdgives og vejledes i forhold til uddannelse og efterflgende jobmuligheder. Den gode rdgivning og vejledning ved, at de barrierer, man mder som uddannelsessgende med en funktionsnedsttelse, ikke alene er et sprgsml om et tilstrkkeligt fagligt niveau eller den snvert undervisningsrelaterede kompensation. Det er snesevis af problemstillinger, som ligger rundt om og forud for, som ogs skal tages i ed. For at det overhovedet er muligt at gennemfre en uddannelse, er det ogs ndvendigt, at vi medtnker mulighederne for forsrgelse, bolig, transport og praktisk hjlp. Som en af flere undersgelse inden for undervisningsomrdet har centret derfor valgt at se nrmere p tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger. Undersgelsens opbygning Der er ikke tale om en totalanalyse af samtlige kollegie- og ungdomsboliger i Danmark. Der er alene tale om en stikprveundersgelse, som har til forml at illustrere og synliggre tilgngelighedsproblemstillingen. Ud fra en antagelse om at de store universitetsbyer som rhus, Odense og Kbenhavn er de kommuner, hvor der er flest kollegie- og ungdomsboliger med et bredt spektrum af nye som ldre bygninger, har centret valgt at se nrmere p tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. I rhus Kommune er der i alt 4.458 almene kollegie- og ungdomsboliger. Undersgelsen omfatter 923 af disse boliger, hvilket svarer til 21% af samtlige almene kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. Der er taget udgangspunkt i de kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune, som LandsbyggeFonden har registreret i deres database "Handicapbolig.dk". Disse 923 kollegie- og ungdomsboliger er fordelt p 28 forskellige kollegier og boligforeninger. Hvad er en tilgngelig bolig? En bolig er tilgngelig, nr en person med en funktionsnedsttelse eller det, vi i daglig tale kalder handicap, kan frdes i boligen p sam-me vilkr som en person uden handicap. Udgangspunktet for undersgelsens definition af handicap er FN's standardregler om lige muligheder for handicappedes definition. Her defineres handicap som et tab eller begrnsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p lige fod med andre. Definitionen kan virke abstrakt, men kan i alt korthed beskrives p flgende mde: Funktionsnedsttelse + barrierer = handicap. Funktionsnedsttelsen kan vre af fysisk, psykisk eller af social karakter. Anvendes denne definition, er eksemplet p en ikke-tilgngelig bolig, at en person, der er krestolsbruger (funktionsnedsttelsen), tilbydes en bolig p 2. sal, hvor adgang til boligen kun kan fs via trappe (barrieren). Havde adgangen via trappe vret suppleret eller erstattet med en elevator, ville personen ikke have haft et handicap i forhold til adgang til boligen p 2. sal, og boligen ville, selvom den er placeret p 2. sal, have vret tilgngelig for krestolsbrugere. Hvorfor tilgngelighed for krestolsbrugere? Nr vi har valgt det relativt snvre perspektiv - nemlig krestolsbrugens, skyldes det, atsamtlige henvendelser til centret om manglende tilgngelighed til boliger er fra krestolsbrugere eller andre personer med bevgelseshandicap. Det giver os baggrund for at antage, at det netop er denne persongruppe, der har det strste problem med at finde en tilgngelig bolig. Faktaboks: I lov om social service er der muligheder for at yde konomisk hjlp til "finindretningen" af boligen, s den bliver 100% tilgngelig for den enkelte krestolsbruger. Det kan fx vre opstning af armsttter ved toilettet eller snkning af kkkenbord. Men der vil normalt ikke vre mulighed for at yde hjlp til installation af en elevator til 5. sal eller sammenlgning af to boliger, s krestolsbrugeren kan opn den rette manvreplads. P tilsvarende vis vil der vre hjlp at hente i lov om social service for andre personer med handicap til "finindretningen" af boligen, s deres srlige behov tilgodeses, det kan fx vre en visuel drklokke for personer, der er dve. Lovgivningen om byggeri af kollegie- og ungdomsboliger Lovgivningsmssigt hrer kollegie- og ungdomsboliger ind under samlebetegnelsen "ungdomsboliger". En ungdomsbolig er et vidt begreb, der spnder fra en lejlighed med eget bad og kkken til et vrelse p kollegium med fx flles kkken. Man kan opdele de stttede ungdomsboligerne i to kategorier: almene ungdomsboliger og private ungdomsboliger. Byggelovgivningen Det er den samme byggelovgivning, der ligger til grund for offentlige svel som private kollegie- og ungdomsboliger. Siden 1977 har der i byggelovgivningen vret krav til byggeriet om at tilgodese isr krestolsbrugeres og andre bevgehandicappedes srlige behov. Faktaboks: Almene ungdomsboliger De fleste ungdomsboliger er opfrt med offentlig sttte - enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Indretningsmssigt stilles der ikke i lov om almene boliger srlige krav til de almene ungdomsboliger i forhold til tilgngelighed for personer med handicap. Der stilles krav om, at en ungdomsboligs bruttoetageareal ikke m vre strre end 50 m2. Boligerne skal anvises unge uddannelsessgende og andre unge med et srligt behov derfor. Endvidere kan kommunen udnytte sin anvisningsret til p op til 25% af boligerne at lse unges boligsociale behov i kommunen. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan andre boligsgende tilbydes boligen. Bestemmelserne i bygningsreglementet er funktionsbestemte, hvilket i praksis har vist sig uhensigtsmssigt. Mange har svrt ved at definere, hvordan bestemmelsen skal forsts, og i de bestemmelser, hvor der er mlfaste krav, er disse ofte ikke i overensstemmelse med reel tilgngelighed. Resultatet er derfor, at man ikke per definition kan sige, at byggeri, opfrt efter den nuvrende lovgivning, fuldt ud sikrer tilgngeligheden. Centrets undersgelse af tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger tager derfor udgangspunkt i DS 3028 Tilgngelighed for alle, der er en vejledning om tilgngeligt byggeri og indeholder krav til byggeri, der sikrer fuld tilgngelighed. Der er flere steder i bygningsreglementets vejledende tekst henvist til DS 3028 eller til andre vejledninger omkring tilgngelighed for handicappede. Niveaufri afgang til boligen Som betingelse for, at der er niveaufri adgang til og i boligen, krves, at der ikke er trapper eller trin umiddelbart uden for og inde i selve boligen. Hvis der er trapper og trin, krves det, at der er installeret elevator, som giver adgang til boligen. Det betyder, at 231 af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger har niveaufri adgang til selve boligen og er i en etage, hvis elevatorens strrelse skal vre i overensstemmelse med DS 3028 krav til elevatorstrrelse. Derimod har 408 af kollegieog ungdomsboligerne niveaufri adgang til selve boligen og er i en etage, hvis elevatoren kun skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser om elevatorstrrelse. Det er ikke overraskende, at antallet af boliger er strre, nr vi mler ud fra bygningsreglementets krav til elevatorstrrelse. Men desvrre er en elevator, der overholder bygningsreglements krav, ikke altid tilstrkkelig stor til at sikre tilgngeligheden. Faktaboks: Private stttede ungdomsboliger Regeringen afsatte i 2002 en milliard kroner til opfrelse af private stttede ungdomsboliger. Pengene skulle gives som tilskud med 100 mio. kr. i 2003 og 225 mio. kr. i hvert af rene 2004-2007. Disse boliger skal udlejes til unge uddannelsessgende, og mindst 10% af boligerne udlejes med fortrinsret til udenlandske udvekslingsstuderende. Endvidere har husstande p mere end 1 person fortrinsret til 2- rumsboliger. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan boligen udlejes til andre boligsgende. En ud af 20 boliger skal vre egnede for selvhjulpne krestolsbrugere, og da byggerierne ikke m vre p mindre end 20 boliger, vil alts mindst en bolig altid vre egnet for krestolsbrugere. Det tilfjes i tilknytning hertil, at standarden DS 3028 Tilgngelighed for alle kan anvendes som inspirationskilde herfor. Tilgngeligt toilet En vsentlig forudstning for, at man som krestolsbruger kan betegne boligen som tilgngelig, er, at man kan anvende boligens bad og toilet. Hvis vi forudstter, at de 231 boliger, som har niveaufri adgang ind i boligen, er i en etage, og hvor elevatorstrrelsen over-holder kravet i DS 3028, ogs skal have et toilet, der opfylder betingelsen i DS 3028 om et frit manvreareal p 150 x 150 cm, kan vi desvrre konstatere, at ikke en eneste af de boliger, der indgr i undersgelsen, opfylder denne betingelse. Nr vi taler om DS 3028's krav til et tilgngeligt toilet, indgr der mange forskellige faktorer som fx manvreareal, toilettets hjde og krav om fri bredde p 77 cm ved dren. Den eneste faktor, vi har mlt p her, er kravet om et frit manvreareal p 150 x 150 cm, hvilket er det kriterium, som efterflgende er svrt at ndre under en evt. "finindretning" til den enkelte krestolsbruger. Ser vi nrmere p de 408 boliger, der har niveaufri adgang til selve boligen, er i en eta-ge, og hvor elevatoren opfylder bygningsreglementets bestemmelser om elevatorstolens strrelse, er der kun 187 af disse boliger, der ogs opfylder bygningsreglementets krav om, at "i mindst et bade- og wc-rum skal der ud for hndvask, wc og badekar, brusebad og bidet vre en fri afstand p mindst 1,1 m". Det er uheldigt at erfare, at s f af kollegie- og ungdomsboligerne overholder bygningsreglementets krav til bade- og wc- rum. At kunne komme ind ad dren til toilettet krver iflge DS 3028, at der er en fri bredde ved dren til toilettet p 77 cm. Ud af ovenstende 187 boliger er der kun 12 boliger, der har en fri bredde ved dr til toilet p 77 cm, de resterende 175 boliger har kun en fri bred-de af dr ved toilet p 75 cm. Hjden af drtrin ved toilet m iflge DS 3028 maksimalt vre 2,5 cm. Dette krav opfyldes i 162 af boligerne, blandt andet de 12 boliger, hvor dren ogs har en bredde p over 77 cm. Reserverede parkeringspladser For mange krestolsbrugere er muligheden for at kunne parkere tt p boligen en forudstning for at kunne komme omkring. Ud fra vores materialet har cenret ikke mulighed for at se, hvor mange kollegie- og ungdomsboliger, der generelt har en parkeringsplads, men kun to kollegier oplyser, at de har reserverede parkeringspladser. For begge kollegiers vedkommende er de reserverede pladsers bredde i overensstemmelse med DS 3028's krav. P sprgsmlet om en evt. kantsten fra parkeringsplads er udlignet med en rampe eller nedsnket, er det kun det ene kollegium, som kan bekrfte dette. Begge kollegier oplyser, at der er en jvn, fast og skridhmmende belgning p parkeringspladsen. Hvordan lses problemet? Centrets formodning om problemer med tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger er desvrre blevet bekrftet. Ikke n ud af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger er fuldt ud tilgngelig for krestolsbrugere, hvis vi mler ud fra kravene til tilgngelighed i DS 3028. En forudstning for at kunne bo i boligen er selve adgangen til boligen. Her viser undersgelsen tydeligt, at der er problemer. Men det strste problem ligger i designet af badeog toiletrum, idet de ikke giver krestolsbrugere tilstrkkelig med manvreplads. Centret m derfor konkludere, at der er tale om et problem i forhold til ligebehandlingen af unge med en funktionsnedsttelse, nr der i lov om almene boliger stilles krav om, at ungdomsboliger ikke m overstige et bruttoetageareal p 50 m2. I samme lov stilles krav om, at ldreboliger skal indrettes med srligt henblik p ldre og personer med handicap, herunder krestolsbrugere. Det fremgr af lov om almene boliger, at familieboliger maksimalt m vre 110 m2. Men hvis de tilbydes til husstande med mindst fire medlemmer, hvoraf den ene skal vre strkt bevgelseshmmet, kan man se bort fra denne maksimumgrnse. Der er sledes i lov om almene boliger mulighed for at tage hjde for, at personer med handicap kan have srlige behov, denne mulighed findes blot ikke, nr vi taler om ungdomsboliger. Undersgelsen omfatter ikke private stttede ungdomsboliger. I betingelserne for tilkendelse af sttte er der en opfordring til at flge DS 3028 som inspirationskilde. Men p baggrund af andre undersgelser af tilgngelighed for handicappede kan der vre grund til at frygte, at en opfordring til at flge DS 3028 ikke er tilstrkkelig for at sikre reel tilgngelighed. P baggrund af undersgelsen skal centret derfor anbefale: ? At lov om almene boliger ndres, s der gives mulighed for, at en vis procentdel af ungdomsboligerne kan bygges med et bruttoetageareal, der er strre end 50 m2 . ? At bekendtgrelsen om stttede private ungdomsboliger stilles krav om, at en ud af 20 boliger skal opfres efter reglerne i DS 3028 Tilgngelighed for alle. Viden om og holdninger til handicappede - Hvad du i barndommen nemmer, du ej i alderdommen glemmer Vi ved fra bl.a. Socialforskningsinstituttets analyse af danskernes holdninger til mennesker med en funktionsnedsttelse, at de oplevelser og erfaringer, vi gr os med handicap i skolen, i meget hj grad konstituerer de holdninger, vi brer med os ind i voksenlivet. Kampagner for millioner og vognls af pjecer har ikke tilnrmelsesvist den positive effekt p vores holdninger, som mdet med handicap i skolen. Derfor er det meget vigtigt for det store langsigtede ligebehandlingsprojekt, at brn mder handicappede i skolen - bde som klassekammerater, lrere, som undervisningstema og i undervisningsmaterialet. Centret har derfor i 2006 gennemfrt to projekter, som fokuserer p den viden, de fortllinger og dermed de holdninger, der skabes til handicappede i skolen. I det frste projekt fokuserer vi p, om og hvordan handicap reprsenteres i det materiale, der helt generelt bruges i skolen. Skolebgerne er gennem deres fortllinger og billeder med til at prge den virkelighedsopfattelse, som bliver brnenes. Sprgsmlet er blot, om der overhovedet findes mennesker med et handicap i den virkelighed skolebgerne formidler? Og hvis svaret er ja, hvordan er de s til stede i materialet? Det andet projekt fokuserer p lrernes mulighed for at undervise i temaet handicap. Centret bliver jvnligt kontaktet af bde undervisere og ldre elever, som eftersprger viden, undervisningsideer og materiale om handicap, som kan bruges i undervisningen. Projektet har derfor til forml at udarbejde et inspirationsmateriale og en oversigt over materiale, som kan bruges til at undervise i temaet handicap i folkeskolen. Med i fortllingen? - Reprsentation af mennesker med funktionsnedsttelser i skolebogsmateriale Vi oplever og tilegner os verden gennem fortllinger: De fortllinger vi lser i avisen om morgenen, hrer ved frokostboret p jobbet eller ser i fjernsynet om aftenen. Fortllinger er ikke bare gode eller drlige historier. Fortllingen er et organiseringsprincip, som vi bruger til at forst og skabe orden i vores tilegnelse af verden og virkeligheden. Det er gennem fortllingen, vi skaber forlb og sammenhng. Det er sdan, vi definerer helte og skurke, hvem der har hovedroller, og hvem der har biroller. Alle de fortllinger, vi mder, er med til at forme vores opfattelse og vores forstelse af den virkelighed, vi lever i. Vi spejler os selv i fortllingen, og vi bruger fortllingerne til at definere, det vi opfatter som anderledes. Og dem der ikke er med i fortllingerne, de findes ikke. Sprgsmlet for centret har derfor vret: Hvilken rolle spiller mennesker med et handicap i fortllingerne, nrmere betegnet i de fortllinger, der fortlles i skolens bger? Skolebger Indholdet i skolebger udvlges i et vist om-fang i relation til, hvilke fortllinger om samfundet vi synes, brn skal lre at kende, og fortllingerne vil i hj grad afspejle et sam-funds vrdier. I Sren og Mette lsebgerne fra 1954 fr far en ny bil, da bogen genoptrykkes i 1971 er det blevet til fars og mors nye bil. Centret har derfor i 2006 set p, hvad det er for en historie, der fortlles om funktionsnedsttelser i skolebger. Vi har gennemget grundbogsmateriale for fagene dansk, engelsk, historie, matematik og natur og teknik p 3., 4., 5. klassetrin. En liste over det gennemgede materiale findes i projektets afrapportering, som kan lses p centrets hjemmeside www.clh.dk Reprsentation i skolebger? Den skolepdagogiske debat har gennem de sidste r vret prget af begreberne rummelighed og inklusion. Der har vret meget fokus p, at frre brn skal udskilles fra den almene folkeskole, og p at gre plads til mangfoldighed og forskellighed. Man kunne derfor godt forestille sig, at denne virkelighed afspejlede sig i skolebogsmaterialet, sdan at dette fremviste en mangfoldig brnegruppe. Det er dog langt fra det indtryk, det materiale, centret har kigget igennem, efterlader. I meget af det gennemsete materialer virker det ikke som om, diversitet har vret indtnkt i sammenstningen af materialet. Det ser ud som om, at diversitet hovedsaligt er indtnkt i materialet, nr emnet i srlig grad har fokus p diversitet eller forskellighed for eksempel i forbindelse med emnerne indvandring, mobning eller andre lande. Ellers er diversitet hovedsageligt illustreret ved forskelle p hr- og jenfarver og i visse tilflde ogs briller. I noget af materia-let finder man brn med forskellige hudfarver, men heller ikke dette er et gennemgende trk. Brn og voksne med funktionsnedsttelser er meget sjldent forekommende i materialet. I det materiale, centret har gennemget, fandt vi funktionsnedsttelser som et element i billeder eller historier i alt 24 gange. Heri medregnes ikke billeder af brn og voksne med briller. I fem af disse tilflde er der tale om historiske fortllinger og billeder. For eksempel et trsnit fra middelalderen og en historie om brnelammelse i 1950'erne. I to tilflde er der tale om aldersbetingede funktionsnedsttelser. I syv tilflde er handicap temaet, og formlet er, at eleverne lrer noget om, hvad det vil sige at have en funktionsnedsttelse. I et af disse tilflde er der tale om en hel bog, der har handicap som tema. I et enkelt tilflde nvnes handicap i forbindelse med et emne om mobning. Kun i ni tilflde i det materiale, centret har gennemset, er en person med funktionsnedsttelse hovedeller biperson i en historie, der ikke har handicap eller personens funktionsnedsttelsen som hovedtema. Med eller uden fokus p funktionsnedsttelser Der er som udgangspunkt ikke noget galt i at have temaer, der srligt behandler emnet handicap, for dermed at lre brn, hvad det vil sige at have en funktionsnedsttelse. Det er ogs en del af den mangfoldige skole, at eleverne lrer noget om hinandens forskelligheder og om at have respekt for disse. Det kan for eksempel vre i temaer om etnicitet, seksualitet, alder eller handicap. Men stifter eleverne kun bekendtskab med for eksempel funktionsnedsttelse som et led i en tematisering af diversitet, risikerer det at komme til at virke som en understregning af forskellighed. Det er derfor ndvendigt, at der ogs er historier, der indeholder hoved- og bipersoner med funktionsnedsttelser, som fremstilles frst og fremmest for noget andet end de-res funktionsnedsttelse, fx haveelsker, sur, p vej til toget eller glad for dyr. Et godt eksempel i det materiale, centret har gennemset, er en historie fra en engelskbog om en advokat, der lser en krimigde. Hovedpersonen er udover at vre advokat og krimigdelser ogs blind. Dette nvnes, men det er ikke i fokus i historien. Der er stor forskel p, om en historie handler om at vre et handicappet menneske, eller om den handler om at vre et menneske, der ud over alt muligt andet ogs har en funktionsnedsttelse. Sociale barrierer skaber ogs handicap I det relationelle handicapbegreb opst handicappet i mdet mellem et mennesker med funktionsnedsttelse og samfundet frst, hvis samfundet opstiller barrierer, der begrnser den, der har en funktionsnedsttelse. Det klassiske eksempel er, at en krestolsbruger bliver handicappet i det jeblik, en alt for hj kantsten begrnser dennes frden. Det er of-te de fysiske barrierer, der fokuseres p, de er nemme at f je p og ogs ofte relativt nemme eller i hvert fald mulige at gre noget ved. Men holdninger kan ogs skabe barrierer, og de barrierer kan det vre langt svrere at gre noget ved. Den tidligere nvnte undersgelse fra Socialforskningsinstituttet om voksnes holdninger til mennesker med funktionsnedsttelser viser ogs, at hndgribelige erfaringer og samvr med mennesker med funktionsnedsttelser i almindelighed er fremmende for positive holdninger. Derimod frer det "fjerne" og "ukendte" til mere kritiske holdninger, der kan vre med til at skabe fordomme. Samtidig viste undersgelsen, at srligt barndomserfaringer og i barndommen lste bger og sete film kunne medvirke til at skabe positive holdninger. Det er derfor ikke uvsentligt, hvilke fortllinger vi vlger at prsentere skoleeleverne for. Med i billedet En engelsk undersgelse vedrrende brnebger viser, at brn med funktionsnedsttelser oplever det som meget frustrerende, at det er svrt at finde sig selv reprsenteret i fortllingerne. Brnene forklarer, at de synes, at det sender et signal om, at de er mrkelige og anderledes, nr historierne for brn nsten aldrig handler om brn med funktionsnedsttelser. De fr dem til at fle sig isolerede og ekskluderede, fortller de. Den engelske undersgelse er en del af et projekt ssat af en engelsk handicaporganisation. Projektets forml er at arbejde p, at brn med funktionsnedsttelser i langt hjere grad bliver reprsenterede i brnebilledbger. Skurken, overkommeren og offeret De undersgelser, der er lavet vedrrende reprsentation af handicap i for eksempel film og tv, viser, at mennesker med funktionsnedsttelser generelt er voldsomt underreprsenterede. Undersgelserne viser ogs, at nr mennesker med funktionsnedsttelser en sjlden gang er synlige i mediebilledet, er de som regel reprsenterede stereotypt som bitre skurke, magteslse ofre eller som bemrkelsesvrdige overkommere, der p egen hnd og imod alle odds klarer sig p trods. Som re-gel er funktionsnedsttelsen i fokus, enten fordi temaet for reprsentationen er funktionsnedsttelsen i sig selv, eller fordi funktionsnedsttelsen anvendes til at beskrive og forklare personens karakteristika. Det er alts ikke kun i danske skolebger, mennesker med funktionsnedsttelser sjldent portrtteres for andet og mere end funktionsnedsttelsen. At mennesker med funktionsnedsttelser ligesom alle andre ogs er brdre, mdre, kammerater, arbejdstagere, hobbyentusiaster, dyreelskere og alverdens andre ting, er alts i det hele taget ikke en del af de historier, vi mder i det daglige. At der kan gres noget for at ndre dette billede, har den engelske regering vist. De har ssat et initiativ, der skal sikre, at mennesker med funktionsnedsttelser reprsenteres i publikationer, oplysningskampagner og andet materiale, der produceres af regeringen. Undervisningsmateriale om emnet handicap Centret har flere gange fet henvendelser fra blandt andet folkeskolelrere, der har efterspurgt egnet undervisningsmateriale om handicap. P denne baggrund har centret i samarbejde med Amtscentret for Undervisning i Kbenhavns Amt lavet en liste over eksisterende undervisningsmateriale. Materialet skal give inspiration til lrere og andre fagfolk, der arbejder med brn i skolealderen, og som nsker at stte fokus p emnet handicap. Undervisningsmateriale, film, sknlitteratur mv. Materialelisten indeholder frst og fremmest decideret undervisningsmateriale, der er la-vet til brug i folkeskolen. Dette materiale om-fatter bde elevbger og lrerbger, og i et enkelt tilflde er der ogs lavet en forldrevejledning. For eksempel har forlaget Alinea i samarbejde med centret lavet undervisningsmaterialet "Handicappet og hva s?", der er beregnet til brug i danskundervisningen i folkeskolens 4.-5. klasser. Endvidere eksisterer der et internetbaseret undervisningsmateriale lavet af Dansk Handicap Forbund, som hedder "styr lige dit handicap". Landsforeningen for Bedre Hrelse har lavet en mere aktiv form for undervisningsmateriale i form af en "stjkasse", der indeholder stjmlere, hrevrn, cd med lydeksempler og informationsmateriale. Materialet omfatter sledes aktiviteter, som eleverne selv kan gennemfre, og som skal vre med til at f eleverne til at forst, at stj delgger hrelsen og derfor skal undgs. Det er ret begrnset, hvor meget undervisningsmateriale der findes om handicap. Derfor indeholder listen ogs titler p egnede film og sknlitteratur, som kan bruges i undervisningen. Desuden har vi medtaget et udvalg af faglitteratur til lrere, som kan give et overordnet indblik i emnet handicap. Informatrkorps Som et led i et undervisningstema om handicap kan det ofte vre en god ide at f besg i klassen af personer, som har berring med emnet. For at kunne give inspiration til dette har centret henvist til relevante handicaporganisationer, som kan give yderligere information om specifikke handicap. Flere af organisationerne formidler kontakt til personer med handicap, som tager ud til blandt andet folkeskoler for at fortlle eleverne om deres handicap. For eksempel har Spastikerforeningen uddannet et informatrkorps, der bestr af unge spastikere mellem 18 og 40 r, der med udgangspunkt i deres egen situation informerer om, hvad det vil sige at leve et liv som spastiker. Fokus p handicap Materialelisten skal formidles til folkeskoler, amtscentre/centre for undervisningsformidling, handicaporganisationer og til andre med interesse p omrdet. Vi hber, at materialelisten kan vre med til at stte strre fokus p emnet handicap, s det bliver en naturlig og integreret del af undervisningen i folkeskolen. Ud over at vre inspiration til en temauge om handicap, kan materialet indg i den almindelige undervisning eller bruges, hvis en elev i klassen eller nrmeste familie har et handicap. Det er vigtigt, at der allerede i folkeskolen er opmrksomhed omkring handicap, s eleverne kan f forstelse for, hvad det vil sige at have et handicap, hvordan det opleves, og at personer med handicap er en naturlig del af vores samfund. P baggrund af undersgelsen af mennesker med funktionsnedsttelsers reprsentation i skolebogsmateriale anbefaler centret: ? At der i langt hjere grad fokuseres p diversitet, nr der produceres nyt skolebogsmateriale. ? At de historier, der fortlles om brn og voksne med funktionsnedsttelser i skolebogsmaterialet, ikke kun er historier om handicap, men historier om mennesker. ? At lrere har fokus p diversitet, nr de udvlger undervisningsmateriale. ? At der generelt sttes fokus p den usynlighed og underreprsentation, mennesker med funktionsnedsttelser oplever i medielandskabet, og at der tages initiativer til at ndre dette. Der kunne for eksempel ivrksttes et projekt p linje med det, den engelske regering har startet. Centrets afrapportering af undersgelsen af skolebogsmateriale kan lses p www.clh.dk Man kan lse mere om brnebogsprojektet fra England og den dertilhrende undersgelse p www.childreninthepicture.org.uk Man kan lse mere om den engelske regerings projekt Images of Disability p: www.imagesofdisability.gov.uk Brn med funktionsnedsttelser - Indflydelse og deltagelse i beslutninger om eget liv Brnekonventionens artikel 12 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrrer barnet; barnets synspunkter skal tillgges passende vgt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. 2. Med henblik herp skal barnet isr gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dmmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrrer barnet, enten direkte eller gennem en reprsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmder. I lbet af de sidste 10-20 r er der kommet et get fokus p inddragelse af brns holdninger og perspektiver. Ikke mindst efter Brnekonventionens tilblivelse er brns deltagelsesret kommet p dagsordenen. Med udgangspunkt i Brnekonventionen har centret i r valgt at se nrmere p, om brn med funktionsnedsttelser har de samme muligheder for at komme til orde og dermed f indflydelse p deres eget liv, som brn uden funktionsnedsttelser. Centrets analyse er delt op i to delanalyser. En, der vedrrer brn med funktionsnedsttelsers deltagelse i enkeltsager vedrrende dem selv, og en, der vedrrer adgangen til demokratisk medindflydelse for brn med funktionsnedsttels Brnekonventionen Brnekonventionen blev til i 1989 efter ti rs forberedende arbejde. Danmark ratificerede konventionen i 1991. Det indebrer, at de nationale retsregler og den administrative praksis skal indrettes sledes, at konventionens krav opfyldes. Brnekonventionen understreger barnets selvstndige stilling og stter dets deltagelsesret p dagsordenen. For frste gang nogensinde i et internationalt dokument kodificeres - med konventionens artikel 12 - barnets ret til at komme til orde og til at blive hrt. Udviklingsperspektiv Artikel 12 i Brnekonventionen giver ikke barnet en selvbestemmelsesret, men alene retten til at komme til orde. Barnets mening skal ikke ndvendigvis vre udslagsgivende. Barnets mening skal derimod tillgges passende vgt i takt med barnets alder og modenhed. Brnekonventionen knytter sledes bar-nets ret til at blive inddraget til et udviklingsperspektiv. Der opstilles for det frste et objektivt alderskriterium. Heri ligger der en antagelse af, at et strre barn i hjere grad vil vre i stand til at udforme egne synspunkter og give udtryk for disse. For det andet opstilles der et mere subjektivt modenhedskriterium, som betyder, at der ogs tages udgangspunkt i det enkelte barns modenhed. Heri ligger der en antagelse af, at nogle brn i hjere grad end andre brn vil vre i stand til at udforme egne synspunkter og give udtryk for disse p tvrs af alder. Endelig opstilles der i artikel 12 det kriterium, at barnet skal vre i stand til at udtrykke sine egne synspunkter. Brns rettigheder i enkeltsager Dansk lovgivning indeholder ikke en generel forpligtelse til at inddrage brn i alle sager, der vedrrer dem. Derimod er der i mange love p forskellige omrder vedrrende enkeltsagsbehandling indskrevet regler, der forpligter myndighederne til at gennemfre en sam-tale med det eller de brn, der er involveret i sagen, inden der trffes afgrelse. Brn med funktionsnedsttelser er ofte i langt hjere grad end andre brn i kontakt med myndighederne. Det vre sig det sociale system svel som sundheds- og uddannelsessystemet. De skal mske have hjlpemidler, eller familien skal have dkket de merudgifter, der er en flge af barnets funktionsnedsttelse. Der kan vre tale om socialpdagogisk sttte, eller at barnet skal visiteres til en specialskole. Centret har derfor valgt at koncentrere en del af sin analyse om at undersge, om lovgivningen p de steder, hvor den er srligt relevant for brn med funktionsnedsttelser, indeholder en forpligtelse for myndighederne til at inddrage barnets perspektiv som en del af sagsbehandlingen. I overensstemmelse med Brnekonventionen er udviklingsperspektivet ofte skrevet ind i lovgivningen, sdan at det fremgr, at brn skal hres i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Centret har derfor ogs haft fokus p, om et barns funktionsnedsttelse risikerer at indvirke p myndighedernes modenhedsvurdering. Herudover har centret haft fokus p, hvordan Brnekonventionens krav om, at barnet skal vre i stand til at udforme sine egne synspunkter, fortolkes i dansk lovgivning. Nogle brn med funktionsnedsttelser har ikke talesprog, men udtrykker sig p andre mder. Det er derfor vsentligt, at der ikke sttes lighedstegn imellem talesprog og evnen til at kunne udtrykke sine synspunkter. Centret har koncentreret denne del af analysen om fire myndighedsomrder, der kan vre vsentlige for brn med funktionsnedsttelser: socialomrdet, skoleomrdet, familieomrdet og sundhedsomrdet. Brns deltagelsesret i enkeltsager Det er frst og fremmest vsentligt, at brns ret til at blive hrt og inddraget er sikret i lovgivningen alle de steder, hvor det er relevant. Centret har kigget p lovgivningen p de fire udvalgte enkeltomrder. Omrderne er alle karakteriseret ved, at lovgivningerne indeholder bestemmelser, der i varierende omfang forpligter myndighederne til at inddrage brn i enkeltsager vedrrende dem. P socialomrdet har forpligtelsen dog i srlig grad fokus p foranstaltninger, der foretages uden samtykke fra forldrene, og foranstaltninger, der i srlig grad griber ind i familielivet. Derimod er der ingen samtaleforpligtelse i relation til en rkke bestemmelser vedrrende handicapkompensation, fx bevilling af hjlpemidler og tabt arbejdsfortjeneste. Udviklingsperspektivet og evnen til at udtrykke egne synspunkter P familie-, social-, og sundhedsomrdet er udviklingsperspektivet skrevet ind i reglerne, sledes at der skal foretages en vurdering af barnets modenhed eller evne til at overskue konsekvenserne af sin stillingtagen forud for en samtale. Vurderes det, at barnet ikke har den tilstrkkelige modenhed, kan en samtale undlades. Det fremgr ikke af nogle af de relevante love, hvilke kriterier der kan inddrages i en sdan modenhedsvurdering. Det er meget begrnset, i hvilket omfang der kan hentes yderligere anvisninger vedrrende den-ne vurdering i vejledningerne til de enkelte love. Som udgangspunkt gentages lovgivningens ordlyd om modenhed eller evne til at overskue konsekvenser i vejledningsteksten, men uden at der opstilles nogle kriterier til at anlgge en sdan vurdering. I vejledningen vedrrende behandling af samvrssager nvnes ud over alder, modenhed og evnen til at overskue konsekvenserne af sin stillingtagen ogs evnen til at danne og udtrykke sine egne synspunkter. Bortset fra alder er der tale om svrt mlbare forhold, der lgger op til en hj grad af subjektiv vurdering. Det kan stille store krav til viden i relation til enkelte funktionsnedsttelser at fortage en sdan vurdering i relation til brn med for eksempel udviklingshandicap eller kommunikationshandicap. Samtidig stiller det krav til viden efterflgende at tilrettelgge en samtale, der kompenserer barnet for funktionsnedsttelsen i en sdan grad, at samtalen kan gennemfres p samme niveau som samtaler med andre brn. Kun vejledningen til serviceloven forsger at tage hjde for denne problemstilling, idet det fremgr, at det i relation til samtalen med brn med vsentlige fysiske eller psykiske funktionsnedsttelser kan vre ndvendigt at tage srlige hensyn eller anvende srlige fremgangsmder for at sikre inddragelsen af disse brn og unge. P skoleomrdet fremgr det af bekendtgrelsen om specialundervisning, at barnet skal tages med i samrd vedrrende en rkke foranstaltninger. Der opstilles ikke i bekendtgrelsen nogle kriterier for denne deltagelse. Elevens muligheder for selv at deltage uddybes ikke i vejledningen til bekendtgrelsen, men derimod beskrives det, hvordan forldrene skal inddrages. Manglende praksis Man bliver ikke meget klogere af at sge praksis p omrdet for der at finde frem til, hvilke kriterier der lgges til grund i en modenhedsvurdering. Det er gennemgende meget svrt at finde praksis vedrrende samtaler med brn med funktionsnedsttelser. Alle fire omrder er kendetegnet ved, at der enten slet ikke fin-des praksis p omrdet, eller at den praksis, der eventuelt er, ikke er offentliggjort. Sundhedsvsenets Patientklagenvn og Klagenvnet for Specialundervisning har ingen offentliggjort praksis, der vedrrer manglende inddragelse af brn med funktionsnedsttelser. Centret har derfor rettet henvendelse til disse instanser for at sprge til eventuel ikke offentliggjort praksis. Klagenvnet for Specialundervisning oplyser i den forbindelse, at man ikke har afgjort sager, hvor der er tagets stilling til inddragelse af brn. Sundhedsvsenets Patientklagenvn oplyser, at man ikke husker at have afgjort sager, der vedrrer brn med funktionsnedsttelser. Ankestyrelsen har behandlet flere sager vedrrende manglende samtaler med et barn, men kun f af disse har drejet sig om et barn med funktionsnedsttelse. Kommunerne har formentlig behandlet mange sager, der involverede brn med funktionsnedsttelser, men en del af de sager vil have vedrrt omrder, hvor der ikke er en samtaleforpligtelse. Der vil formentlig ogs have vret en del brn med funktionsnedsttelser involveret i de sager, hvor kommunen er forpligtet til at tale med barnet, men centret har ikke kunnet finde undersgelser af, hvordan kommunerne forvalter dette. Der er lavet flere undersgelser, der behandler, i hvilket omfang kommunerne overholder reglen om at inddrage barnet, men disse undersgelser har ikke fokus p brn med funktionsnedsttelser. Familiestyrelsen frer rlig statistik p, i hvor mange sager der gennemfres en brnesamtale, men denne statistik viser intet om de brn, der ikke tales med, og kan alts ikke opklare, hvilke begrundelser der er givet for at undlade at tale med et barn. Statsamternes samtaler med brn med funktionsnedsttelser For at f mere viden om, hvilke erfaringer man har i praksis, har centret telefonisk kontaktet statsamterne og spurgt til, hvilken erfaring de ansatte har vedrrende brnesamtaler i relation til brn med funktionsnedsttelser. Statsamterne oplyser generelt, at man kun har f sager, der vedrrer brn med funktionsnedsttelser. Statsamterne oplyser endvidere generelt, at det vil vre en konkret vurdering i hvert enkelt tilflde, om man vil undlade at hre et barn. Mange statsamter fortller, at de til brug for en sdan vurdering vil tale med forldrene og indhente udtalelser fra personer, der i vrigt kender barnet, som fx ansatte i brnehave, skole eller dgninstitution. Der er generel enighed om, at et fysisk handicap hos et barn ikke i sig selv vil vre noget problem i forhold til at afholde en samtale med barnet. Derimod vil udviklingshandicap formentlig i visse tilflde kunne fre til, at der ikke gennemfres en samtale. Her nvnes det, at det skal vre meningsfuldt at holde en sam-tale med barnet, fordi barnet skal kunne tage stilling til den relevante problemstilling. Nogle nvner, at man i et tilflde, hvor man undlader at tale med barnet, eventuelt vil forsge at f kendskab til barnets nsker og behov p anden mde, fx gennem overvget samvr eller ved en brnesagkyndig undersgelse. Der er ikke mange statsamter, der har erfaringer vedrrende kommunikationshandicap. Nogle nvner dog, at det ikke vil vre et problem at afholde en samtale med et barn med hrehandicap. Et statsamt foreslr, at man i en sag, hvor barnet ikke har talesprog, kunne vlge at lade en, der kender barnet og er vant til at kommunikere med det, gennemfre samtalen, det kunne fx vre en ansat p barnets daginstitution. Der er alts generelt en hj grad af velvilje hos statsamterne, men ikke mange praksiserfaringer. P baggrund af lovgivningsanalysen har centret flgende anbefalinger: ? Brn med funktionsnedsttelser skal ligesom alle andre brn inddrages i alle sager, der vedrrer dem. Der skal derfor foretages et gennemsyn af de love, der indeholder bestemmelser, der vedrrer brneliv, for at sikre, at brn med funktionsnedsttelser bliver ind-draget i alle sager, der vedrrer dem. Serviceloven skal fx tilfjes en inddragelsesbestemmelse, der knytter sig til sager vedrrende handicapkompensation til brn. ? Der skal foretages et gennemsyn af de vejledninger, der knytter sig til de lovgivninger, hvor brn tildeles inddragelsesrettigheder. Det br fremg af alle vejledningerne, at inddragelse af brn med funktionsnedsttelser i sagsbehandlingen kan stille srlige krav til forudstninger hos sagsbehandleren og metoder for kommunikation. Det br ogs fremg af vejledningerne, hvor man kan finde hjlp og inspiration til at inddrage brn med funktionsnedsttelser. Det br endvidere understreges, at man br inddrage kvalificeret viden og erfaring i vurderingen af, om et barn med funktionsnedsttelser har den tilstrkkelige modenhed til, at der skal gennemfres en samtale. ? VISO skal have ekspertise i samtaler med brn med funktionsnedsttelser, isr hvis funktionsnedsttelsen kan stille srlige krav til samtalens gennemfrelse, fx i relation til brn uden talesprog og brn med udviklingsforstyrrelser. Domstole, hospitaler, statsforvaltninger og andre myndigheder, der afholder samtaler med brn, br ogs kunne trkke p denne eller en tilsvarende ekspertise. ? Der br gennemfres dansk forskning om medinddragelse af brn med funktionsnedsttelsers egen indflydelse i enkeltsager vedrrende dem. Brns demokratiske indflydelse Demokratisk indflydelse er muligheden for at gre sin holdning gldende i de fora, der er relevante for ens liv. Vi ved ikke ret meget om, hvad danske brn med funktionsnedsttelser selv mener om deres adgang til indflydelse. Det er et omrde, hvor der mangler at blive genereret meget mere viden. I England er der forsket p omrdet, og resultaterne af denne forskning viser, at de strste barrierer for deltagelse iflge brnene er drlig tilgngelighed og holdninger hos andre brn og voksne. De problemstillinger kender vi ogs i Danmark. Det er en grundlggende barriere, at mennesker med funktionsnedsttelser meget ofte ikke har den samme adgang til samfundslivet, som mennesker uden funktionsnedsttelser. Manglende fysisk tilgngelighed kan for eksempel betyde, at brn med funktionsnedsttelser ikke altid kan deltage i kulturelle arrangementer p det lokale bibliotek eller den lokale skole. Ogs manglende informationstilgngelighed er et problem. FN's Brnekomit har sagt, at Brnekonventionens artikel 12 skal ses i nr sammenhng med artikel 13, som handler om retten til at modtage og afgive information. For nogle brn med funktionsnedsttelser kompliceres ogs dette af manglende tilgngelighed. Brne- og ungdomsudsendelser og nyhedsudsendelser i tv og p internettet er for eksempel ikke tolket for dve. Inddrargelse i beslutningsprocesser Skolen er et af de steder, hvor brn opholder sig mest. Skolen skal iflge folkeskolelovens formlsparagraf blandt andet forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Ogs Brnekomiten har haft fokus p skolen og dens vsentlige rolle i relation til at formidle forstelse for demokrati og rettigheder hos brn. Centret har derfor koncentreret en del af undersgelsen om brns demokratiske deltagelse i skolelivet. Politiske beslutningsprocesser er et andet omrde, Brnekomiten ofte har fremhvet som vsentligt i relation til inddragelse af brn. Komiteen anbefaler, at brn systematisk inddrages heri. Centret har derfor under-sgt, om kommunerne inddrager brn med funktionsnedsttelser i de politiske beslutningsprocesser. Sprgeskemaundersgelse For at se nrmere p om elever med funktionsnedsttelser fr mulighed for at udnytte deres demokratiske deltagelsesret i folkeskolesammenhng, har centret sendt et sprgeskema til samtlige kommunale folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt amtslige specialskoler, hvor der gives undervisning efter folkeskoleloven. Elevrd Iflge folkeskoleloven har eleverne ret til at danne et elevrd, og skolelederen har pligt til at opfordre eleverne til det, hvis de ikke selv har taget initiativ til det. Centret har derfor i undersgelsen spurgt skolerne, om de har elevrd. Undersgelsen viser, at 93,3% af de folke- og friskoler samt 60,7% af de specialskoler, der har besvaret sprgsmlet om eksistens af elevrd i skoleret 2005/06, har svaret bekrftende p sprgsmlet. Bemrkelsesvrdigt er det, at specialskolerne ligger s forholdsvist lavt i antal elevrd. Skolerne forklarer selv forholdet med, at elevernes funktionsnedsttelser kan betyde, at de ikke kan indg i elevrdsarbejde, hvorfor nogle skoler i stedet forsger at inddrage eleverne p anden vis. Nogle skoler angiver ogs et lavt elevantal som begrundelse. Godt 18% af de folke- og friskoler, der oplyser at have elever med funktionsnedsttelser p skolen, angiver, at de har elever med funktionsnedsttelser reprsenteret i elevrdet. At knap en femtedel af disse skoler har elever med funktionsnedsttelser reprsenteret i elevrdet m siges at vre positivt. Ud fra undersgelsen kan centret dog ikke sige, om der isr er tale om skoler med centerklasser, der har denne reprsentation i elevrdet. Undervisningsmiljvurderinger Centret har suppleret spgeskemaundersgelsen med sprgsml til skolerne om udarbejdelsen af undervisningsmiljvurdering. Et godt undervisningsmilj er, ogs for elever med funktionsnedsttelser, en vigtig forudstning for, at undervisningen og livet p skolen bliver s godt som muligt og dermed kan vre med til, at eleverne fr mulighed for at delta-ge bedst muligt i undervisningen og i det sociale og opdragende liv p skolen. Iflge undervisningsmiljloven skal alle skoler udarbejde en undervisningsmiljvurdering mindst hvert tredje r. Eleverne skal deltage i hele processen med at udarbejde skolens undervisningsmiljvurdering. Centrets undersgelse burde derfor vise, at samtlige skoler har en undervisningsmiljvurdering, og at eleverne havde vret med i udarbejdelsen af den. Men det er ikke tilfldet, idet kun 88,7% af skolerne har en undervisningsmiljvurdering, og 90,5% af skolerne samlet set oplyser, at de har haft eleverne med i udarbejdelsen af undervisningsmiljvurderingen. Kommunale folkeskoler bedst til vurderinger Der er frre specialskoler end kommunale folkeskoler og frie grundskoler, der har udarbejdet en undervisningsmiljvurdering. Andelen af specialskoler, der har elever med i udarbejdelsen af undervisningsmiljvurderingen er ogs mindre end folkeskoler og frie grundskoler. Nogle af specialskolerne har angivet elevernes funktionsnedsttelser som rsag til, at de ikke har haft eleverne med i udarbejdelsen af undervisningsmiljvurderingen. Men der er desvrre kun f skoler, der har besvaret sprgsmlet om, hvorfor eleverne ikke har vret med i udarbejdelsen af undervisningsmiljvurderingen, hvilket betyder, at der ikke kan drages nogle sikre konklusioner. P sprgsmlet om, p hvilken mde eleverne har vret med i udarbejdelsen af undervisningsmiljvurderingen, er der stort set ikke forskel i besvarelserne fra de kommunale folkeskoler, de frie grundskoler og specialskolerne. De fleste svar relaterer sig til flgende: Brug af sprgeskemaer, Dansk Center for Undervisningsmiljs skabelon, gruppearbejde i klasserne, diskussion i elevrdet, undervisningsmiljdage, og endelig er der ogs skoler, som svarer, at der er elevreprsentanter i sikkerhedsgrupperne. Tages der hjde for srlige behov? Det kan stille srlige krav til undervisningsmiljet at inkludere elever med funktionsnedsttelser. Det kan vre krav til den fysiske indretning af skolen. Det kan vre krav til legeredskabers tilgngelighed. Det kan ogs vre krav til det psykiske milj, fx i form af en indsats i forhold til elevernes sociale kompetencer og evner til at rumme forskellighed. Centret har derfor spurgt skolerne, om der er elementer i deres undervisningsmiljvurdering, der tager hjde for elever med funktionsnedsttelsers srlige behov. 20,8% af folkeskolerne og de frie grundskoler svarer ja til dette sprgsml. Der er meget f af skolerne, der uddyber, p hvilken mde der er taget hensyn. De, der gr, fokuserer i hj grad p det fysiske undervisningsmilj ssom ramper, drbnere, toiletforhold, akustik, belysning og elevatorer. Enkelte skoler nvner dog ogs som kommentar til sprgeskemaet, at man p skolen har arbejdet med, at der ogs skal vre plads til og respekt for andre elever end brn i normalundervisningen. 74,4% af specialskolerne svarer ja til, at der indgr elementer i undervisningsmiljvurderingen, der srligt tager hjde for elever med funktionsnedsttelsers srlige problemer. Ogs specialskolerne har srlig fokus p den fysiske tilgngelighed til skolerne. Inddraget i politiske beslutningsprocesser Til belysning af brns inddragelse i de politiske beslutningsprocesser p lokalt niveau har centret set nrmere p brns deltagelse i lokalt forankrede brnepaneler og kommunalt udarbejdede brnepolitikker. Kommunerne skal iflge serviceloven se-nest den 1. januar 2007 have en sammenhngende brnepolitik. Centret har derfor spurgt kommunerne, om de har udarbejdet en brnepolitik, og i givet fald om brn - herunder srligt brn med funktionsnedsttelser - har vret medinddraget ved udformningen af politikken. Da lokale brnepaneler er et godt og effektivt redskab til at lade brn komme til or-de, har centret ogs valgt at undersge omfanget af brnepaneler. I den forbindelse har der vret et srligt fokus p brn med funktionsnedsttelsers deltagelse i panelerne. Centret sendte sprgeskemaet ud til de nuvrende 271 kommuner med henblik p at f et aktuelt billede af situationen. Dette blev forklaret kommunerne i et flgebrev. Der er 129 kommuner, der har svaret, hvilket er 47,6% af landets kommuner. Brnepolitikker 67 kommuner svarer, at de har en vedtaget brnepolitik. Hertil kommer 20 kommuner, der svarer nej til sprgsmlet, men angiver at vre i gang med at udarbejde politikken i regi af de kommende nye sammenlagte kommuner. Med til billedet hrer, at der blandt de nej-svarende kommuner m formodes at vre flere, der har undladt at oplyse om sammenlgningssekretariatets eventuelle arbejde med en brnepolitik. Kommunerne er sledes og har vret godt p vej med en brnepolitik, og pr. 1. januar 2007 br vi kunne forvente 98 sammenhngende politikker - en i hver ny kommune. 31 kommuner angiver, at de i politikken lader brn med funktionsnedsttelser omfatte af srlige afsnit eller i et afsnit om brn med srlige behov. De kommuner, der ikke har srskilt fokus p brn med funktionsnedsttelser i brnepolitikken, forklarer blandt andet, at det er fordi brnepolitikkerne i vid udstrkning bliver udformet generelt og med fokus p overordnede principper og vrdier, og at der derfor ikke gres noget ud af konkrete mlgrupper eller behov. Kun 14 kommuner har inddraget brn i politikarbejdet, hvoraf otte svarer bekrftende p, at brn med funktionsnedsttelser har vret inddraget i udarbejdelsen af brnepolitikken. Undertiden vil det krve kompenserende foranstaltninger at bringe brn med funktionsnedsttelser i stand til at udve deres demokratiske indflydelse. Det kan dreje sig om udfrdigelse af det relevante materiale i tilgngeligt format eller "oversttelse" af materialet til en for brn med udviklingshmning forstelig udgave. Det giver derfor anledning til undren, nr en kommune i sin besvarelse udtaler, at brn med funktionsnedsttelser p srlige institutioner er der, fordi de er for drlige til at vre en del af de almindelige institutioner og derfor for drlige til at medvirke ved udarbejdelsen af brnepolitikken. Den rette kompensation kunne mske have gjort brnene i stand til at udnytte deres deltagelsesret. Brnepaneler En af de metoder, kommunerne har til at medinddrage brn direkte, er brnepaneler. Strukturen og kommissoriet for det kan vre me-get varierende, afhngig af mlgruppe og forml. For centret er valg af metode dog ikke det afgrende, men at brn med funktionsnedsttelser uanset metodevalg inddrages. Vores undersgelse viste, at kun 11 kommuner har eller har haft et brnepanel. Ser man p, hvilke strukturer de pgldende brnepaneler har, er der et flertal af kommuner, hvor der er nedsat et formelt hringsorgan, der mdes jvnligt og rdgiver politikerne. Undertiden fr rdene ogs stillet penge til rdighed, som de kan fordele til brnekulturelle forml. Der er typisk tale om strre brn (fra 8. klasse og op), der deltager. Det fremgr af besvarelserne, at brn med funktionsnedsttelser kun er reprsenterede i to tilflde og i begge tilflde af voksne. De fleste kommuner begrunder det med, at deltagerne typisk vlges af eleverne selv p skolerne og i elevrd. Der stilles ingen krav om bred reprsentation hverken fra skolelederens eller politikernes side, og nr ingen brn med funktionsnedsttelser melder sig, kom-mer ingen med. P baggrund af undersgelsen vedrrende brns demokratiske indflydelse anbefaler centret: ? Det skal sikres, at eleverne p specialskolerne har adgang til indflydelse p deres skoleliv. ? Undervisningsmiljet og evnen til at inkludere er nrt sammenhngende. Undervisningsmiljvurderingerne br derfor indeholde beskrivelser af, hvordan undervisningsmiljet tager hjde for de srlige behov, elever med funktionsnedsttelser kan have til det. ? Det skal sikres, at der i de kommunale brnepolitikker ogs er fokus p brn med funktionsnedsttelser, og at brn med funktionsnedsttelser ogs inddrages i udformningen af dem. Kommunerne br i det hele taget have fokus p at inddrage brn med funktionsnedsttelser i den politiske beslutningsproces. ? Lovgivningen br indrettes sdan, at der indfres hringsbestemmelser i forhold til svel mlgrupper som temaer. Herved kan tilfldige lokale prioriteringer og interesser forebygges. ? Der br laves dansk forskning med udgangspunkt i brn med funktionsnedsttelsers trivsel, nsker etc., fx en levekrsundersgelse. Undersgelsen skal inddrage brnene som aktive forskningssubjekter. Der er i forbindelse med projektets afslutning udarbejdet en rapport, som kan lses p www.clh.dk Fritidstilbud til unge med handicap Ikke alt i denne verden handler om uddannelse, arbejde, bolig og forsrgelse. Mennesker med en funktionsnedsttelse har ogs fri og en fritid, som man alt efter temperament har lyst til at bruge eller spilde ligesom alle andre mennesker. Men i modstning til folk flest er mulighederne og vilkrene ikke de samme for den, der har en funktionsnedsttelse. Det ndrer imidlertid ikke ved, at mlstningen m vre, at alle uanset deres funktionsnedsttelse har samme ret til en aktiv og meningsfuld fritid. Et vsentligt ml m der-for vre at skabe grundlag og forudstninger for, at flest muligt unge og voksne - ogs selvom de har en funktionsnedsttelse - kan f nytte og glde af de mange tilbud og fllesskaber, der findes overalt i landet i det almindelige forenings- og fritidsliv. Vi siger ofte og gerne med et anstrg af stolthed, at Danmark er og bliver et foreningsland. Men det er en sandhed, som glder mere for nogle end andre. Har du en funktionsnedsttelse, s er det almindelige foreningsliv typisk lukket land. Uden for fllesskabet En undersgelser fra Socialforskningsinstituttet af befolkningens kultur- og fritidsaktiviteter viser, at ca. halvdelen af befolkningen gr til faste fritidsaktiviteter i lbet af ugen. De fleste unge og voksne har et aktivt foreningsog fritidsliv, hvor de indgr i et eller flere fllesskaber omkring de aktiviteter, de dyrker. En mindre gruppe af unge/voksne befinder sig imidlertid af forskellige grunde uden for og fr ikke umiddelbart del i de mange muligheder, tilbud og fllesskaber med risiko for at blive marginaliseret og udstdt. Flere undersgelser viser samstemmende, at mennesker med en funktionsnedsttelse generelt er underreprsenteret i forenings- og fritidslivet. Srligt de kommunikative, sociale og holdningsmssige forhold synes at udgre en barriere for, at mennesker med kommunikative og psykiske funktionsnedsttelser kan deltage p lige vilkr i forenings- og fritidslivet. De frivillige foreninger skaber uden tvivl en rkke muligheder, men de skaber ogs en lang rkke barrierer for handicappedes deltagelse. Bestemte handicapgrupper synes at vre srligt udsatte for social isolation og vil sandsynligvis opleve manglende rummelighed i de frivillige forenings- og fritidstilbud. Centret modtager jvnligt henvendelser fra borgere og fagfolk, der alle sidder med en oplevelse af, at der mangler tilbud mlrettet unge handicappede, og at de unge, der mske har brug for et srligt tilbud, ofte bliver visiteret til et tilbud, hvor hovedparten af deltagerne ikke er andre unge, men mennesker som er betydeligt ldre end dem selv. De savner foreninger og fritidsaktiviteter, hvor de kan mde andre unge og tale om deres erfaringer og oplevelser om det at vre ung og handicappet, samtidig med en lyst til at deltage i de skaldt almene fritidstilbud, hvor det er aktiviteten, der er i centrum, og ikke det at have et handicap, som danner rammen om fllesskabet. Undersgelsens metode For at indkredse omrdet nrmere har centret gennemfrt en forundersgelse af behovet for fritidstilbud til unge handicappede. Centret rettede henvendelse til en rkke videnscentre og handicaporganisationer med henblik p at f deres vurdering af behovet for fritidstilbud i offentligt regi for unge voksne handicappede. Centret definerer gruppen af unge voksne som aldersgruppen 18-30 r. 24 foreninger/videnscentre blev alle valgt, s de reprsenterede viden om et bredt spektrum af forskellige grupper af mennesker med funktionsnedsttelse: dve, hrehmmede, blinde, dvblinde, bevgehandicappede, spastikere, hjerneskadede, psykisk udviklingshmmede, autister, ADHD og sindslidende. Centret har fet svar fra 16 af disse forenin-ger/centre. I forundersgelsen blev de adspurgte bedt om at give deres svar p sprgsml om: ? Hvorvidt mangler der fritidstilbud mlrettet unge voksne? ? Er der brug for srlige fritidstilbud i offentligt regi til unge med den pgldende funktionsnedsttelse? ? Er almenfritidstilbuddene "rummelige nok" til at vre til glde for unge med den p gldende funktionsnedsttelse? ? Kender i til problemstillingen omkring manglende tilbud til unge voksne fra andre omrder end fritidstilbudsomrdet? Ud fra svarene af forundersgelsen tegnede der sig et billede af, at behovet for fritidstilbud varierer afhngig af, hvilken handicapgruppe der var tale om. Svarene faldt i to grupperinger, alt efter om vurderingen var negativ eller positiv. Mangler ikke fritidstilbud Grupperne af dve, blinde og bevgelseshmmede oplever ikke, at der mangler fritidstilbud til unge voksne. Fritidslivet eksisterer bde inden for offentligt og privat regi. Gruppen af bevgelseshmmede nsker at bruge de almene tilbud, hvor det strste problem for deltagelsen er de problemer, der kan vre omkring manglende fysisk tilgngelighed og tilgngelighed til information. Vurderingen fra de adspurgte dve, blinde og bevgelseshmmede er, at de almene fritidstilbud signalerer benhed og rummelighed over for gruppen, men at fx unge bevgelseshmmede kan risikere at opleve isolation, fordi interaktionen med de andre unge, som deltager, ikke altid fungerer i praksis. Den overvejende konklusion er, at der ikke mangler fritidstilbud til unge voksne, men at der kan vre problemer, som er relateret til den manglende fysiske tilgngelighed og sociale tilgngelighed. Mangler fritidstilbud Den anden gruppe af foreninger/videnscen-tre svarer derimod bekrftende p sprgsmlet, om der mangler fritidstilbud til unge voksne med funktionsnedsttelse. Blandt de adspurgte finder vi foreninger/videnscentre for personer med psykiske og kognitive funktions-nedsttelser. Det generelle indtryk er, at der blandt disse grupper af unge med funktionsnedsttelse er personer, som vil kunne have glde af at deltage i de almene tilbud, men at de her oplever social isolation. Flere giver udtryk for, at der er behov for at arbejde for en strre rummelighed i de almene tilbud. Den overvejende vurdering er, at der en-ten ikke eksisterer tilbud, eller at tilbuddene kun findes i de strre byer/store kommuner, eller at der er f tilbud, der er oprettet p privat initiativ med sttte fra kommunerne. Forundersgelsen pegede i retning af, at det srligt er blandt unge med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser, at der eksisterer et udtalt behov for at udvikle mulighederne for deltagelse i fritidstilbuddene. I den nuvrende situation befinder gruppen af un-ge voksne sig i en ekskluderet position i for-hold til at deltage i et aktivt fritidsliv og risikerer dermed at vre eller blive socialt isole-ret. Den unge/voksne har ofte vanskeligheder med at tage initiativ til at bryde isolationen og er ikke i stand til at genoptage enten gam-le eller nye interesser. Derfor kan det vre ndvendigt med en professionel sttte- og kontaktperson, der kan sttte den unge/voksnes vej til et aktivt fritidsliv. Centret valgte p den baggrund at fokusere p gruppen af unge voksne med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser, deres be-hov for fritidstilbud og mulige lsninger p, hvordan behovet kan imdekommes. Undersgelsen blev gennemfrt som en interviewundersgelse blandt videnspersoner, alle med kendskab til unge/voksne med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser. Der blev sledes taget kontakt til ni foreninger og videnscentre: ADHD foreningen, Landsforeningen Ligevrd, SIND, Foreningen Hovedtropperne, Videnscenter for Socialpsykiatri, Videnscenter for Hjerneskade, Landsforeningen for Autisme, Videnscenter for Autisme og Unge med asperger. Undersgelsen blev gennemfrt som telefoninterview med nglepersoner inden for omrdet. Der er ikke tale om et videnskabeligt dokument, og de konklusioner, der drages, drages ud fra andre undersgelser og de ni interview med foreninger/videnscentre. Det er deres oplevelser og erfaringer, der ligger til grund for centrets anbefalinger. Undersgelsens konklusioner Det har vret undersgelsens opgave at beskrive og kortlgge de specielle problemstillinger, der vedrrer forenings- og fritidslivet for unge/voksne mellem 18 - 30 r, som har en psykisk og kognitiv funktionsnedsttelse. Tilkendegivelserne fra de ni foreninger og videnscenter tyder alle p, at der eksisterer et udtalt behov for at udvikle mulighederne for deltagelse i fritidstilbud enten i det almene eller som srlige tilbud. P den ene side peges p et behov for, at de almene tilbud bliver bedre til at rumme unge/voksne med forskellige behov. P den anden side peges p behovet for at udvikle srlige fritids- og aktivitetstilbud, der kan imdekomme de betingelser, som gr sig gldende for mennesker med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser. Enkelte fritidstilbud er ivrksat, primrt i de strre byer, men hovedreglen er, at tilbuddene ikke findes i tilstrkkeligt omfang den dag i dag. Som situationen er for nuvrende, er det svrt for mange af de unge/voks-ne at gre aktivt brug af de almene tilbud, der eksisterer i kommunerne. Foreningerne og videnscentre peger derfor alle p, at det ville vre godt med fx en sttteperson, som - i lighed med de ordninger der kendes fra arbejdsmarkedet - kan sttte og bane vejen ind i forenings- og fritidslivet. For at fastholde og indg aktivt i en forening og fritidsbeskftigelse er ressourcekrvende, og mennesker med kognitive og psykiske handicap har ofte vanskeligt ved at tage initiativ til en aktiv og selvstndig fritidsbeskftigelse. En professionel sttteordning vil derfor ikke alene kunne sttte den unge/voksne i forenings- og fritidslivet, men ogs fungere som inspiration til at udvikle og opretholde et socialt netvrk. Fritidslivet kan fungere som beskyttelsesfaktor for mennesker med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser i forhold til deres trivsel p svel kort som lngere sigt, bl.a. for-di fritidslivet giver adgang til netvrk og deltagelse i almindelige fllesskaber. Derfor m der vre den ndvendige individuelle sttte til, at de, som ikke selv er i stand til at benytte tilbuddene, reelt fr en chance for at skabe en aktiv og selvstndig fritidsbeskftigelse p linje med den vrige del af befolkningen. Forenings- og fritidspolitikken m i sin mangfoldighed sikre, at mennesker med psykiske og kognitive funktionsnedsttelser ogs kan f lov til at udfolde sig individuelt og i samspil med andre. Det vre svel lokalt som p landsplan. Det er derfor undersgelsens anbefalinger: ? At der oprettes flere srlige fritids- og aktivitetstilbud til unge voksne med kognitive og psykiske funktionsnedsttelser med henblik p udveksling af erfaringer med andre i lignende situation. ? At der p forsgsbasis etableres sttteordning, der kan "bane vejen" ind i det almene forenings- og fritidsmilj i kommunerne. ? At der ydes sttte til flere private fritids- og aktivitetstilbud i kommunerne. Informationsaktiviteter Centrets arbejdsgrundlag er folketingsbeslutning B43 om ligestilling og ligebehandling mellem handicappede og ikke-handicappede. Det fremgr af folketingsbeslutningen, at centret har to hovedopgaver: at dokumentere og informere. Det betyder, at centret skal vre opmrksom p omrder og situationer, hvor handicappede diskrimineres, s centret kan dokumentere det over for Det Centrale Handicaprd. Samtidig skal centret ogs indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise om handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap. Dokumentationsaktiviteter er en vigtig og central del af centrets arbejde og optager mange af centrets samlede ressourcer. Dokumentations- og analyseaktiviteterne for 2006 er beskrevet i det foregende. Men centrets informations- og rdgivningsaktiviteter er ogs en vigtig del af centrets aktiviteter og beslaglgger en ikke uvsentlig andel af centrets samlede tid. Centrets informations- og rdgivningsaktiviteter bestr blandt andet i at udgive pjecer og nyhedsbreve, srge for pressekontakt, producere og vedligeholde hjemmesider, foretage lovovervgning, give telefonrdgivning, afgive hringssvar og foredrag. Centrets informationsaktiviteter i 2006 er beskrevet her. Pjecer og publikationer Centret udgiver egne publikationer, men udarbejder som sekretariat for Det Centrale Handicaprd ogs rdets udgivelser. Det skal man vre opmrksom p, nr man ser p omfanget af centrets udgivelser og publikationer. rsberetninger: Centrets rsberetning udkommer hvert r i januar og er centrets vigtigste publikation. Centret afgiver beretningen til Det Centrale Handicaprd, som overgiver den til socialministeren. Socialministeren skal p baggrund af beretningen give en redegrelse til Folketinget. Beretningen sendes desuden til ministre, samtlige folketingsmedlemmer, borgmestre i regioner og kommuner, organisationer og andre beslutningstagere og interessenter. Centret udarbejder, som sekretariat for Det Centrale Handicaprd, ogs rdets rsberetning, som udkommer i marts. Nyhedsbrev: Centrets nyhedsbrev Lighedstegn udkommer fire gange om ret. Det er centrets medarbejdere, der skriver Lighedstegn, og centrets informationsafdeling str for redigering og layout. Lighedstegn bringer artikler om de projekter og aktiviteter, centret og rdet er involveret i, og rapporterer om andre relevante ligebehandlingsaktiviteter. Lighedstegn har et oplag p 2.400, som distribueres til abonnenter i amter, kommuner og blandt organisationer, privatpersoner m.fl. Lighedstegn bliver desuden sendt i elektronisk form til de cirka 500 personer, der abonnerer p centrets elektroniske nyhedsbrev. Lighedstegn distribueres desuden til samtlige abonnenter p Nyhedsbrev fra Handicapog ldresektoren, som udgives af forlaget JuraInformation. Rapporter: Centret udgiver hvert r flere rapporter og notater med dokumentation for centrets undersgelser og analyser. I 2006 har centret udgivet disse rapporter og notater: ? Frit valg af generelle serviceydelser i relation til mennesker med funktionsnedsttelser ? Sene provokerede aborter ? Kommunernes hjlp til voksne med ADHD ? Specialbrnehaver - en undersgelse af transporttider, forhold under transporten og bningstider i de amtskommunale specialbrnehaver ? Boligndringer i leje-, andels- og ejerboliger ? Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - bevgehandicappede ? Brns rettigheder ? Fritidstilbud til unge handicappede ? Reprsentation af brn med funktionsnedsttelser i skolebogsmateriale ? Tilgngelighed til kollegier ? Undervisningsmateriale til folkeskolen ? Muligheden for at tage sundhedsydelser med til udlandet (notat) ? Handicappedes tilknytning og vilkr i de videregende uddannelser (notat) ? Notat om de nye fleksjobregler Alle rapporter og notater ligger p centrets hjemmeside www.clh.dk Publikationer: I 2006 har centret ud over rapporterne ogs udgivet fire nye publikationer og genudgivet og opdateret to gamle. Samarbejdet mellem det kommunale handicaprd og kommunen - inspirationshfte I forbindelse med de nye kommunale handicaprd er der lagt op til, at handicaprdet skal fungere som samarbejds- og dialogforum omkring rdgivning af kommunen p handicapomrdet. Men hvordan gr man det, og hvordan ruster rdet sig til opgaven? Det besluttede centret og De Samvirkende Invalideorganisationer at stte fokus p med to dialogseminarer allerede i 2005. Inspirationshftet samler op p de to seminarers oplg for at videregive inspirationen til de nye handicaprds arbejde. Handicappolitisk guide - Hvem, hvad, hvor? Mange af de personer, der per 1. april 2006 er indtrdt som medlemmer i de nye kommunale handicaprd, er nye i handicappolitik og derfor ikke fortrolige med de mange aktrer p omrdet. Med udgangspunkt i den forventning har Det Centrale Handicaprd bedt centret udarbejde en guide over handicappolitikkens vigtigste nationale aktrer. Guiden beskriver gennem nogle f centrale ngleord de enkelte institutioner og skal fungere som grundlag for, at lseren selv kan g videre ved hjlp af guidens kontaktdata. The Principles of Danish Disability Policy (Engelsk udgave af Dansk handicappolitiks grundprincipper) Myndigheder og brugerorganisationerne er enige om, at dansk handicappolitik bygger p nogle f, men centrale principper - kompensations-, sektoransvars-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet. Disse principper bliver i pjecen introduceret og sat ind i deres handicappolitiske kontekst for at give mennesker med interesse for dansk handicappolitik et grundlggende kendskab til dens grundprincipper. Da denne interesse ogs rkker ud over Danmarks grnser, er pjecen nu oversat til engelsk. Inspiration til vedtgter og forretningsorden Det Centrale Handicaprd, De Samvirkende Invalideorganisationer og Kommunernes Landsforening har i fllesskab lavet et inspirationsmateriale til udarbejdelse af vedtgter og forretningsorden for de kommunale handicaprd. Materialet kan bruges af landets kommuner i forbindelse med opstarten af de nye handicaprd den 1. april 2006. Fra papir til praksis (2. udgave) Centret har i forbindelse med en velkomstpakke til de nye kommunale handicaprd valgt at genudgive en ny og opdateret udgave af pjecen "Fra papir til praksis". Gennem nye eksempler fra kommuner giver pjece konkrete ideer og inspiration til at udforme, gennemfre og udvikle handicappolitik i praksis. Pjecen kaster lys over tre centrale sprgsml, som m besvares, nr en kommune udarbejder handicappolitik: Hvad skal indholdet i handicappolitikken vre, hvordan gennemfres handicappolitikken, og hvilken effekt skal en handicappolitik have? Fleksjob (genudgivelse) Centret har ogs i 2006 genudgivet pjecen om fleksjob, der samtidig er blevet opdateret med de seneste regler fra 1. juli 2006. Det er 16. udgave af pjecen, der nu har et samlet oplag p 610.000. Alle publikationer ligger p centrets hjemmeside www.clh.dk Hjemmesider Centret driver ud over sin egen hjemmeside ogs Det Centrale Handicaprds hjemmeside og en hjemmeside om handicaprd og handicappolitik i kommunerne. P bde www.clh.dk og www.kommunalehandicapraad.dk kan man abonnere p et elektronisk nyhedsbrev med nyheder og for kommunalehandicapraad.dk's vedkommende presseklip. Tilmeldingen til begge nyhedsbreve er stt stigende, men ligger omkring 500 abonnenter for begge hjemmesiders vedkommende. www.clh.dk: Siden er i 2006 blevet redesignet og har fet nyt layout, ny navigationsstruktur og mange nye informations- og anvendelsesmuligheder. Der er nu bl.a. mulighed for at orientere sig om, hvad centret beskftiger sig med p forskellige temaomrder, og hvilke projekter centret aktuelt er i gang med.www.dch.dk: Der er ikke sket vsentlige strukturelle eller layoutmssige ndringer p Det Centrale Handicaprds hjemmesider i 2006. Siden er dog ved at bliver redesignet med nyt layout, ny navigationsstruktur og en rkke nye anvendelsesmuligheder. www.kommunalehandicapraad.dk: Siden er mlrettet de kommunale handicaprd. Den giver viden om og hjlp til at drive et handicaprd og arbejde med handicappolitik. Samtidig informerer siden om ny lovgivning og srlige kommunale problemstillinger i relation til ligebehandling af handicappede. P siden kan man finde aktuelle nyheder om handicappolitik og kommunale handicaprd, presseklip med lokale historier om handicappolitik og handicaprd samt et erfaringsudvekslings- og debatforum med mulighed for at udveksle erfaringer og stille sprgsml til centret og andre brugere af hjemmesiden. Hjemmesiden indeholder ogs en oversigt over information om kommunernes handicaprd og bearbejdede referater fra Det Centrale Handicaprds kvartalsvise mde Foredrag Som en naturlig del af centrets informationsaktiviteter holder centrets medarbejdere lbende foredrag og oplg. Centrets medarbejdere har i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 holdt 53 foredrag og oplg. Centret har i perioden haft besg af otte udenlandske delegationer fra henholdsvis Ghana, Uganda, Nepal, Filippinerne, Norge og Japan. Konferencer I lbet af 2006 har centret holdt to konferencer. Skolehistorier Den 30. maj 2006 arrangerede Undervisningsministeriet, De Samvirkende Invalideorganisationer og centret i samarbejde en konference om folkeskolens arbejde med brn og unge med handicap. Konferencen gav eksempler p, hvad man som skole og lrer kan gre for, at elever med srlige behov i folkeskolen tilbydes en undervisning, s de i hjere grad, end tilfldet er i dag, udvikler forudstninger for at aflgge prve ved afslutningen af 9. klasse. Samtidig blev der prsenteret en rkke faglige oplg med konkrete lsningsforslag til pdagogiske problemer i forhold til elever med bestemte former for handicap. Der blev ligeledes holdt oplg om de generelle redskaber, man har som lrer og skole, ssom individuelle undervisningsplaner og specialpdagogisk indsats. Regionale kurser for kommunale handicaprd Kommunernes Landsforening, De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicaprd arrangerede i perioden fra 20. marts til 5. april 2006 fem regionale kurser i henholdsvis Vejle, Viborg, Aalborg, Hillerd og Sor. Formlet med kurserne var at give medlemmerne af de nye kommunale handicaprd og sekretariatet et flles billede af intensionen med rdene og inspiration til, hvordan man kan gribe arbejdet i rdene an. P hvert kursus fortalte henholdsvis en kommunal reprsentant og en DSI- reprsentant om forventningerne til arbejdet og samarbejdet i handicaprdene. Afslutningsvis blev deltagerne bedt om i grupper at diskutere og komme med ider til, hvad de vigtigste udfordringer er for de nye handicaprd. Presseomtale Det er en del af centrets informationsarbejde at informere om centrets arbejde og at stte fokus p handicappedes ligestilling gennem medierne. Centret har i perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 vret omtalt 125 gan-ge i diverse medier: dagspresse, radio, magasiner og handicapblade. Mngden af presseomtale er stigende i forhold til sidste r, isr i de elektroniske medier. Omtalen fordeler sig sdan: ? Magasiner (handicapblade, fagblade og tidsskrifter): 73 ? Dagspresse (landsdkkende og regionale dagblade): 29 ? Elektroniske medier (landsdkkende og regionale tv- og radiostationer): 23 Hringssvar Det Centrale Handicaprd er det rdgivende organ for regeringen og Folketinget i handicappolitiske sprgsml. Derfor har rdet en omfattende hringsvirksomhed med at afgive kommentarer og synspunkter p relevant lovgivning. Som sekretariat for rdet varetager centret denne funktion. Ogs centret fr relevant lovgivning til hring. Gennem rene er denne virksomhed steget stt, og centret har derfor vret ndt til at prioritere, hvilke hringssvar der er mest presserende at afgive svar p. Antallet af afgivne hringssvar er derfor faldet fra 2005 til 2006, eftersom centret og Det Centrale Handicaprd i alt modtog 160 hringer i 2006 og derudaf valgte kun af afgive svar p 95. Hringssvar pr. r (1/10-05 til 30/9-06): 2006: 95 2005: 103 2004: 105 2003: 75 2002: 56 Henvendelser til centret Centret behandler ikke enkeltsager. Alligevel fr centret hvert r et stort antal henvendelser via telefon og e-mail. Henvendelserne kom-mer primrt fra privatpersoner, men ogs organisationer og myndigheder sger rd og vejledning i konkrete sager. Telefon: Centret registrerer telefoniske henvendelser fra enkeltpersoner, organisationer eller myndigheder i konkrete sager, som ikke relaterer sig til igangvrende projekter, samarbejdsrelationer i vrigt eller lignende. Registreringen omfatter ikke simple foresprgsler eller bestillinger af materiale. Centret har i 2006 (1/10-2005 til 30/9-2006) registreret 432 henvendelser i konkrete sager. Fra i en rrkke at have vret kraftigt stigende har antallet af henvendelser gennem de sidste fem r lagt sig stabilt p omkring 500-600 pr. r. Antallet af henvendelser i 2005 var 608. Nr antallet af henvendelser skal vurderes, s br de 179 henvendelser centret i samme periode har fet pr. e-mail og brev medregnes. Det samlede antal henvendelser er sledes 611. 63% af henvendelserne kommer fra privatpersoner, 12% fra amter og kommuner, 2% fra brugerorganisationer og endelig kommer de sidste 23% fra "andre", som blandt andet er ministerier, arbejdsgiver- og lnmodtagerorganisationer m.fl. Telefon: hvad henvender de sig om? Arbejdsmarkedet (fleksjob, job med lntilskud til frtidspensionister m.m.): 70% Det sociale omrde: 17% Tilgngelighed: 4% Uddannelse: 3% Andet (fritid, sundhed, boliglovgivning, forsikring m.m.): 6% E-mail: Centret modtager i stigende grad henvendelser via e-mails. Henvendelserne bliver registreret under de sagsomrder, hvor de hrer til. I perioden 1/10-2005 til 30/9-2006 har centret modtaget 179 e-mails (og et lille antal breve) med konkrete sprgsml. E-mail: hvad henvender de sig om? Arbejdsmarkedet (fleksjob, job med lntilskud til frtidspensionister m.m.): 39% Det sociale omrde: 18% Tilgngelighed: 6% Uddannelse: 6% Samfundsliv (familie, fritid, kultur og sport m.m.): 12% Handicappolitik og handicaprd: 4% Henvendelser fra udlandet: 10% Henvendelser fra studerende: 5% Hvad gr vi ved henvendelserne? Centret behandler som sagt ikke enkeltsager. Det betyder, at centret nsten aldrig kan g ind i den konkrete sag som for eksempel bisidder eller gennem henvendelse til en kommune eller andet. Men alle, der henvender sig til centret, fr en grundig og omfattende vejledning i og rdgivning om, hvad deres rettigheder og pligter er. Vi orienterer om gldende regler, og vi giver oplysninger om, til hvem og hvor i systemet de skal g med deres sag for at komme rigtigt ind i systemet. Ofte vil en henvendelse fre til mere end en kontakt, fordi der kan vre behov for at undersge og udrede forhold, fr rdgivningen kan afsluttes. Mange henvendelser resulterer i en henvisning til Den Uvildige Konsulentordning p Handicapomrdet (DUKH). Ud over den konkrete rdgivning og vejledning er henvendelserne ofte det "rstof", centret bruger i vurderingen af, hvor der kan optrde ligebehandlingsproblemer. Flere gange har konkrete enkelthenvendelser frt til egentlige projekter i centret. De mange henvendelser, centret fr om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister, giver samtidig vigtige informationer om reglernes svagheder, og hvilke sprgsml det er vigtigt, vores pjecer om ordningerne skal kunne besvare. De mange sprgsml og den systematiske opsamling af disse sprgsml er uden tvivl en vigtig forklaring p den store succes, de to pjecer om fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister har fet. Bestyrelsen pr. 31.12.2006 ? Fhv. sundhedsminister Ester Larsen (formand) ? Sren Eriksen, formand for undervisnings- og kulturudvalget i Amtsrdsforeningen (nstformand) ? Karin Ingemann, kontorchef i Socialministeriet ? Knud Sndergaard, tidligere landsformand i Danske Dves Landsforbund ? Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer ? Finn Christensen, kontorchef i Undervisningsmministeriet ? Camilla Jydebjerg, jurist i Center for Ligebehandling af Handicappede Medarbejdere pr. 31.12.2006 ? Mogens Wiederholt, Centerleder ? Ane Esbensen, sekretariatskoordinator ? Birgit Larsen, sekretariatsmedarbejder ? Camilla Jydebjerg, jurist ? Christine Bendixen, informationsmedarbejder ? Frans Storr-Hansen, informationssystematiker ? Inge Storgaard Bonfils, akademisk medarbejder ? Inger Hindhede Kjr, informationsmedarbejder ? Janus Tarp, jurist ? Kasper Egeberg, informationsmedarbejder ? Kira Hallberg, jurist ? Lasse Michaelsen, akademisk medarbejder ? Lene Maj Pedersen, konsulent ? Lissi Berthelsen, sekretariatsmedarbejder ? Mette Dankelev, sekretariatsmedarbejder ? Pernille Steen Lenzner, ph.d.-studerende