Bygningsreglement 1995 - om tilgængelighedskravene
Grundens udnyttelse
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.
(2.6.2, stk. 3)
DS-publikationen
„Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og
indretning med henblik på handicappedes færden"
indeholder anvisninger på udformning af det fysiske
miljø med henblik på at give handicappede
større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -
sikkerhed.
Krav til parkeringsarealer fremgår af kapitel 1.2.11.
Parkering.
For hver 25 parkeringspladser skal der være 1-2 markerede handicapparkeringspladser. Brugsarealet bør være min. 3,5 m bredt. Gangsti og lignende kan indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet. Adgangen fra parkeringsareal til andet areal må ikke have et niveauspring højere end 2,5 cm af hensyn til kørestolsbrugere og ikke mindre end 2,5 cm af hensyn til synshandicappedes mulighed for at registrere kantstenen ved hjælp af deres blindestok og førerhund. Kantsten og lignende udlignes med en max. stigning 1:10.
Den tiltagende brug af kassevogne med lift har øget behovet for plads i længderetningen ved parkering. Parkeringspladser med længden 7,5m dækker dette behov.
Handicapparkeringspladserne bør altid placeres så nær indgangen som muligt.
DS Håndbog 105, „Udearealer for alle".
På denne side er der 3 tegninger.
.
Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes passage- og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m.
(2.6.3, stk. 2)
DS-publikationen „Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger om udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.
Krav til ramper fremgår af kap. 4.2.2 og 4.2.4.
Krav til reposer fremgår af kap. 4.2.1, stk. 2.
En jævn skridhæmmende belægning er af stor betydning for dårligt gående og kørestolsbrugere. Hensynet til synshandicappede sikres med ledelinier og taktil belægning, således som skitseret i DS Håndbog 105 „Udearealer for alle".
Cykel- og gangarealer bør adskilles tydeligt og taktilt af hensyn til personer, der ikke hurtigt kan registrere kommende cykler og dermed reagere hensigtsmæssigt.
Skiltning bør være velbelyst og let læselig og om muligt suppleres med letforståelige symboler.
På denne side er der to tegninger. Tekstbeskrivelse
følger efter hver tegning.
Den første tegning viser et eksempel på en
kombineret rampe- og trappeløsning. For enderne af rampen
er vist en taktil belægning på min. 150 x 150 cm.
Stigningen på rampen må max. være 1:20 (5%).
På rampens sider er der to håndlister. Det ene opsat
i en højde af 20 cm over grund det andet i en højde
af 90 cm over grund. Med hensyn til udformningen af
håndlister er der en henvisning til afsnittet om udformning af trapper, værn og håndlister. Ved
trappen er opsat et gelænder.
Denne tegning viser et eksempel på en gangsti med
ledelinier. Midt på gangstien er der placeret dobbelte
ledelinier. For at markere en indgang er der midt på stien
til indgangen placeret en enkelt ledelinie.