Bygningsreglement 1995 - om tilgængelighedskravene

Bilag

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige

Bilag

Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972

Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede

§ 1. Formålet med dette cirkulære er at gøre det muligt for bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse - at benytte bygninger og anlæg, hvortil offentligheden har adgang, eller hvor der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges.

§ 2. Nye statslige bygge- og anlægsarbejder skal udføres under iagttagelse af retningslinierne i den vejledning, der er optrykt som bilag til dette cirkulære.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme for andre nye bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet iøvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Stk. 3. Boligbyggeri er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr. dog § 4, stk. 2.

§ 3. Ejendomme, som af staten købes, lejes eller ombygges i væsentlig grad, skal i det omfang, det kan ske uden urimelige omkostninger, udføres under iagttagelse af retningslinierne i vejledningen.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme, når der til ejendommes køb, leje eller ombygning ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når finansieringen heraf sker helt eller delvis over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Stk. 3. Boligejendomme er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr. dog § 4, stk. 2.

§ 4. Boligministeriet henstiller, at cirkulærets bestemmelser følges for kommunale bygge- og anlægsarbejder, samt at bestemmelserne følges for alle sådanne bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, f.eks. pengeinstitutter, hoteller, restauranter, biblioteker, butikker, forlystelsesetablissementer, sportspladser, parker, gangbroer, veje og stier m.v.

Stk. 2. Boligministeriet henstiller endvidere, at fælles faciliteter, som udføres i tilslutning til boligbyggeri, såsom vaskerier, selskabs- og klublokaler, hobbyrum m.v., udføres i overensstemmelse med vejledningen i det omfang, dette er foreneligt med økonomisk projektering.

§ 5. For så vidt angår de i §§ 2 og 3 nævnte arbejder skal den byggende eller støtteydende styrelse påse, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med cirkulæret og vejledningen.

§ 6. Tilladelse til at fravige cirkulærets bestemmelser for de arbejder, der er nævnt i § 2, kan meddeles af boligministeriet, når opfyldelsen af bestemmelserne på grund af særlige forhold vil være urimelig byrdefuld.

Boligministeriet, den 23. marts 1972

Helge Nielsen / Einer Engberg

Boligmin. 3. kt. J.nr. 38.01. 28-11-76495

Bilag

Vejledningen om bygge- og anlægsarbejders udførelse med hensyntagen til bevægelseshæmmede

1. Nye bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, eller hvori der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges, skal i passende omfang udføres således, at de kan benyttes af bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse. Hertil vil det ikke altid være nødvendigt, at alle dele af institutionen opfylder de nedenstående krav, men blot at der findes tilstrækkelige lokaliteter, som er tilgængelige for og kan benyttes af bevægelseshæmmede, jfr. f.eks. pkt. 4, sidste stk.

2. Eksterne adgangsveje.

Til enhver bygning og ethvert anlæg skal anlægges mindst een tydeligt afmærket adgangsvej, der er så kort og regulær som mulig.

I umiddelbar nærhed af denne adgangsvej skal forefindes parkeringspladser til brug for bevægelseshæmmede.

Hvor adgangsvejen ikke kan anlægges uden niveauforskydning, må der indrettes rampe med supplerende trappe, udformet som anført under punkt 3 e. Hvor irregulært forløb af adgangsvejen ikke kan undgås, skal gangstien forsynes med håndledere, jfr. pkt. 3 e, sidste afsnit, fra fortov og parkeringspladser til bygningens indgang.

Belægningen på adgangsvejen må ikke være glat eller ujævn, og adgangsvejen, herunder især eventuelle ramper og trapper, skal, såfremt de ikke er udført overdækkede, udføres således, at arbejdet med at holde adgangsvejen fri for sne og is bliver lettest muligt.

3. Interne adgangsveje til brug for bevægelseshæmmede.

a. Adgang.

Fra bygningens indgang til de lokaler, hvortil bevægelseshæmmede kan have behov for at komme, skal der være adgang i plan med indgangsniveauet eller adgang ved hjælp af elevator eller rampe med supplerende trappe. Eventuelle dørtrin må ikke være højere end 25 mm.

b. Belægning

Interne adgangsveje skal udføres med belægning af skridsikkert materiale, og overfladen må ikke være tung eller vanskelig at gå eller køre på.

c. Gange.

Gange skal være tilstrækkeligt brede til den forventede anvendelse og mindst 1,4 m brede.

d. Døre.

For døre, herunder elevatordøre, fastsættes følgende bestemmelser: Til hvert lokale, hvor der ikke er automatisk virkende døre, skal der være mindst een dør, som kan åbnes på traditionel måde (almindelig sidehængt dør eller skydedør), selv om der desuden er adgang gennem karrusseldøre, svingdøre eller andre døre, som vanskeligt kan betjenes af bevægelseshæmmede. Dørene skal være lette at lokalisere og åbne og skal have en bredde mindst svarende til DS 1028.2, byggemål 9 M.

Dørhåndtag skal være lette at betjene f.eks. udført som ensidig vægtstangsarm. Dørhåndtag skal, hvor døren åbner imod den gående eller kørende, være anbragt mindst 50 cm fra nærmeste lodrette afgrænsning (tværgående væg).

Automatisk virkende døre, herunder elevatordøre, skal gives tilstrækkelig langvarigt åbningsinterval til, at bevægelseshæmmede uden besvær kan benytte dem.

Udføres døre som rammeløse glasdøre eller med glasfyldninger, skal dørene afmærkes tydeligt.

Døre (herfra undtaget døre i flugtveje) skal åbne ind i det rum, hvor der er bedst plads (ikke nødvendigvis det største rum).

Skraberiste m.v. skal udføres i henhold til dansk standard 1072 og bør fortrinsvis placeres i forbindelse med dør eller anden markeret adskillelse. Måtter skal være forsænkede eller skal være udført af tyndt og skridsikkert materiale.

e. Ramper og trapper.

Ved en rampe forstås i det efterfølgende et køre- eller gangplan med en hældning på mere end 1:25. En rampe må ikke udføres stejlere end 1:12 og bør så vidt muligt ikke udføres stejlere end 1:20. Ramper skal forsynes med håndliste i begge sider i en højde over rampen på ca. 90 cm, og hvor der ved den afgrænsning opstår niveauforskydning, skal den forsynes med rækværk. Rampens bredde skal være afpasset efter færdslen og må ikke være mindre end 1,4 m.

Brede ramper skal opdeles med en eller flere håndlister.

Ramper, der er længere end 10 m, skal mindst for hver 10 m forsynes med repos, der i gangliniens retning er mindst 1,4 m.

Ved en rampes begyndelse og afslutning skal der være afsat vendeplads for kørestole, mindst 1,4 m X 1,4 m.

Ramper skal suppleres med trapper.

Trapper skal udføres med en stigning på højst 15 cm og en grund på mindst 30 cm. Trapper skal forsynes med håndliste i begge sider anbragt 90 cm over trinforkant. Trinforkanter skal udføres plant med stødtrin. En trappes eller rampes begyndelse eller afslutning skal markeres på en måde, som let opfattes af en person med nedsat syn, f.eks. ved ændring af overfladebelægning og/eller kontrastfarve.

Håndlister skal være lette at gribe fat om og finde støtte ved og skal udføres med et cirkulært tværsnit, diameter 30-35 mm, eller som afrundede flade lister med længste akse i det horisontale tværsnit og med perimeter højst 120 mm. Ved valg af overfladematerialet skal meget glatte materialer undgås; ved udendørs anlæg skal materiale, der er særlig påvirkeligt fr varme og kulde, undgås. Håndlister skal i gangliniens retning føres 50 cm foran ramper og 30 cm foran trappers udgangspunkt.

En håndlistes forløb skal være jævnt og må ikke afbrydes ved niveau- eller retningsændringer.

f. Elevatorer.

Elevatorer skal udformes på en sådan måde, at en kørestolsbruger kan betjene og anvende dem uden hjælp fra anden person. Der skal foruden plads til kørestol også være plads til ledsager.

Elevatorens igangsætning og standsning skal foregå i jævn og blød bevægelse. Eventuelle fotoceller skal placeres således, at elevatoren aktiveres ved passage af kørestole.

Betjeningsknapper må ikke anbringes lavere end 90 cm eller højere end 120 cm over gulv.

Der må være tilstrækkelig tid til, at en bevægelseshæmmet person kan betjene elevatoren.

4. Toiletrum og garderoberum.

Følgende krav skal opfyldes for toiletter og garderober for bevægelseshæmmede: En kørestolsbruger skal kunne anvende rummene og uden hjælp benytte håndvask, w.c., spejl, håndklæde m.v. Dette indebærer bl.a., at rummene må udformes uden dørtrin, og at der i eventuelt forrum må være en fri afstand på 1,3 m, således at en kørestol uhindret kan passere gennem dette.

I toiletrum skal der være en fri afstand fra w.c.-sædets og håndvaskens forkant på 1,1 m og en fri afstand på 1,3 m, således at en kørestol uhindret kan passere gennem dette.

I toiletrum skal der være en fri afstand fra w.c.-sædets og håndvaskens forkant på 1,1 m og en fri afstand fra w.c.-sædets ene side på 0,80 m. På den anden side af w.c.et skal der være anbragt en håndvask, således at den, der benytter w.c.et, kan nå håndvasken, haner, sæbe og håndklæder. Skylleanordninger og toiletpapir skal ligeledes være anbragt inde for rækkevidde.

W.c.-sædets overkant skal anbringes 48-50 cm over gulv.

Håndvask skal anbringes 78-80 cm over gulv. Ved w.c.et og håndvasken skal være anbragt vandrette og lodrette håndgreb på væg til brug for kørestolsbrugere og personer med nedsat bevægelighed.

Dør til w.c.-rum og til eventuelt forrum skal kunne åbnes udefra med nøgle, selv om rummet angives at være optaget.

I garderoberum skal der være tilstrækkelig plads til, at en kørestolsbruger kan vende kørestolen og kan åbne eventelle døre til garderobeskabe. Garderobeinventaret skal udformes således, at en kørestolsbruger kan benytte det uden hjælp fra andre.

Såfremt bygningen, når denne tages i brug, ikke for tiden påregnes anvendt af bevægelseshæmmede personer, skal dog mindst 1 toilet og mindst 1 garderoberum udformes således, at det kan gøres egnet til brug for bevægelseshæmmede, som eventuelt senere vil søge beskæftigelse i bygningen.

5. Installation.

Primære el-afbrydere skal anbringes let tilgængeligt, 90-120 cm over gulv. Lyskontakter af sekundær betydning, kontrolgreb for varme, ventilation m.v. skal anbringes let tilgængeligt 40-120 cm over gulv.

Elevatorknapper og primære el-afbrydere skal være selvlysende eller på anden måde lette at lokalisere.

Hvor der opsættes en mønttelefon, nødtelefon, brevkasse, billetautomat m.v., skal den placeres på en sådan måde, at den kan anvendes af bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere.

Opsættes flere af de nævnte installationer, skal mindst 1 installation placeres som foran nævnt.

Også ved opsætning af parkometeranlæg må det sikres, at disse i rimeligt omfang er tilgængelige for bevægelseshæmmede.

I større forsamlings- og mødelokaler samt ventesale skal opsætning af teleslyngeanlæg forberedes.

Det skal overvejes, hvorvidt anvisninger og signaler bør indrettes både visuelt og auditivt. Dette gælder især eventuelle alarmsignaler.