Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave

Bygningsreglement 1995 - Om tilgængelighedskravene

! opdateret i oktober 2001 med by- og boligministeriets nye tillæg 3 til bygningsreglement 1995

Udgiver

Center for Ligebehandling af Handicappede,

Bredgade 25, Sct. Annæ Passage,

Opg. F, 4. sal, 1260 København K.

Tlf. 33 11 10 44, teksttelefon 33 11 10 81

fax: 33 11 10 82

mail: clh@clh.dk

www.clh.dk

Redaktion

Dansk Handicap Forbund, Invalideorganisationernes Brugerservice, Hjælpemiddelinstituttet og Center for Ligebehandling af Handicappede.

Faglig koordination

Arkitekt M.A.A. Bjarne Kennig, Center for tilgængelighed og universel design.

Tegninger

Arkitekterne Bahn M.D.D.- M.A.A., Holbæk.

Tryk

Scanprint

Oplag

5.000 stk. Pjecen fås også på bånd og diskette ved henvendelse til Centret.

Pjecen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe med deltagelse fra:

De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Handicap Forbund, Gigtforeningen, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Videnscenter for Bevægelseshandicap, Hjælpemiddelinstituttet, Bygge- og Boligstyrelsen og Center for Ligebehandling af Handicappede.

Astma-Allergi Forbundets Indeklimaafdeling har bidraget med tekst til afsnittet om bygningsreglementets kapitel 11.

Pjecen har desuden været til høring hos:

- Danske Arkitekters Landsforbund

- Landskabsarkitekt Foreningen

- Bygningsinspektørforeningen

- Selskabet for Bygge- og Anlægsteknik, Ingeniørforeningen i Danmark - „IDA-BYG"

- Entreprenørforeningen

Alle de nævnte organisationer tilslutter sig helt intentionerne med pjecen.

Pjecen er udgivet i samråd med Bygge- og Boligstyrelsen, som har støttet udgivelsen økonomisk.

København, december 1996.

2. udgave (elektronisk), oktober 2001

Indholdsfortegnelse trykt udgave

Forord 4

Grundens udnyttelse

Oversigt over tilgængelighedskravene i bygningsreglementet 7

Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Parkeringsarealer 8

Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Adgangs- og tilkørselsarealer 10

 

Bygningers indretning

Adgangsforhold - Generelt om indretning 12

Adgangsforhold - Generelt om elevatorer 14

Adgangsforhold - Generelt om fælles adgangsveje 16

Adgangsforhold - Gange og ramper 18

Adgangsforhold - Trapper 20

Adgangsforhold - Værn og håndlister 22

Beboelsesbygninger - Beboelsesrum og køkkener 24

Beboelsesbygninger - Bade- og WC-rum 26

Beboelsesbygninger - Dørbredder og gangbredder 28

Andre bygninger - Generelt om WC-rum 30

Andre bygninger - Hoteller m.v. 32

 

Konstruktive bestemmelser

Handicaptilgængelig indretning af konstruktioner og anlæg 34

 

Brandforhold

Flugtveje - Døre i flugtveje 36

Plejeinstitutioner - Flugtveje 36

 

lydforhold

Generelt - Lydforhold 38

 

Indeklima

Generelt - Indeklima 40

Ventilation - Generelt 42

Ventilation - Beboelsesbygninger 44

Ventilation - Andre bygninger 46

 

Installationer

Installationer - generelt 48

Installationer - tekniske hjælpemidler for handicappede 50

 

Andet

Litteraturliste 51

Bilag - Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 54

 

Forord

Obs. 2001-note:

By- og Boligministeriet har udarbejdet tillæg 3 til Bygningsreglementet 1995. I tillægget er der flere bestemmelser, der har betydning for tilgængelighedskravene. Disse bestemmelser er indarbejdet i denne elektroniske udgave af "Bygningsreglement 95 - om tilgængelighedskravene". De nye bestemmelser trådte i kraft den 1. oktober 2001

Med virkning fra den 1. april 1995 fik vi et nyt og revideret bygningsreglement (BR 95). Det nye bygningsreglement ikke blot viderefører og skærper de krav, der stilles for at sikre handicappedes tilgængelighed til bygninger og tilstødende adgangsarealer, det tilføjer også nye krav.

Disse krav skal efterkommes ved nybyggeri, ombygninger og ved ændret brug af bygninger på samme måde som de krav, der stilles til f.eks. brandforhold, varmeisolering og installationer. Derved sikres tilgængeligheden for handicappede. Det vil sige, at handicappede sikres den samme ret og mulighed som andre for adgang til bygninger og anlæg.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de bestemmelser i bygningsreglementet, som der fokuseres på i denne pjece, ikke kun sikrer størst mulig tilgængelighed for handicappede. Bestemmelserne sikrer størst mulig tilgængelighed for alle.

Denne pjece udgives som supplement til BR 95 med det hovedformål at synliggøre og konkretisere de bestemmelser i bygningsreglementet, som sikrer tilgængelighed for handicappede.

Hensigten med pjecen er at give projekterende arkitekter, ingeniører, bygherrer, byggesagsbe-handlere og andre parter i et byggeprojekt en overskuelig fremstilling af bygningsreglementets tilgængelighedskrav kombineret med referencer til relevante supplerende krav.

Pjecen gennemgår område for område de bestemmelser i BR 95, som omhandler tilgængelighed for handicappede. I tillæg hertil anfører pjecen en række områder, hvor hensyntagen ud over bygningsreglementets krav er ønskelige, hvis byggeriet skal være reelt tilgængeligt for handicappede. Pjecen gør dog ikke krav på at være udtømmende i forhold til det absolut tilgængelige byggeri, idet der i visse byggerier kan stilles skærpede krav. Overskueligheden er søgt styrket gennem en række forklarende tegninger.

Pjecen er bygget op på den måde, at bygningsreglementets tekst er placeret på venstresiderne, mens beskrivelserne af de yderligere krav, det kan være ønskeligt at tage hensyn til, hvis byggeriet skal være reelt tilgængeligt, er placeret på højresiderne. Hvert enkelt område kan således overskues i et opslag, med lovtekst til venstre og kommentarer til højre.

Referencer til mere vidtgående tilgængelighedskrav eller præciseringer af bygningsreglementets tilgængelighedskrav bygger alle på kendte publikationer, først og fremmest DS-105 „Udearealer for alle". Det fremgår klart af pjecen, hvornår der refereres til bygningsreglementet, og hvornår der refereres til andre publikationer.

Som bilag er gengivet Cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede. Cirkulæret er stadig gældende og rummer en række anvisninger, som skal følges for statsligt byggeri og i de kommuner, hvor man ved politisk beslutning har tilsluttet sig cirkulæret.

Endelig afsluttes pjecen med en kommenteret litteraturliste, hvor man kan få råd og vejledning om, hvor yderligere relevant litteratur kan findes.

Brug pjecen - husk bygningsreglementets krav om tilgængelighed. For store grupper af mennesker kan det gøre forskellen mellem deltagelse og udelukkelse.

København, december 1996.

Oversigt over tilgængelighedskravene i bygningsreglementet

Kapitel 2.6.2, stk. 3 om parkeringsarealer.

Kapitel 2.6.3, stk. 2 om adgangsarealer og udearealer.

Kapitel 4.2.1, stk. 2 om adgangsforhold og indretning.

Kapitel 4.2.1, stk. 3 om elevator krav.

Kapitel 4.2.1, stk. 4 om elevator specifikation.

Kapitel 4.2.1, stk. 7 om døre og fælles adgangsveje.

Kapitel 4.2.2, stk. 1 om gange og ramper.

Kapitel 4.2.2, stk. 2 om gange og ramper.

Kapitel 4.2.2, stk. 3 om gange og ramper.

Kapitel 4.2.2, stk. 4 om gange og ramper.

Kapitel 4.2.2, stk. 5 om gange og ramper.

Kapitel 4.2.3, stk. 3 om trapper.

Kapitel 4.2.3, stk. 4 om trapper.

Kapitel 4.2.4, stk. 2 om værn og håndlister.

Kapitel 4.2.4, stk. 3 om værn og håndlister.

Kapitel 4.2.4, stk. 5 om værn og håndlister.

Kapitel 4.2.4, stk. 6 om værn og håndlister.

Kapitel 4.3.2, stk. 5 om køkkenindretning.

Kapitel 4.3.3, stk. 2 om bade- og wc-rum.

Kapitel 4.3.4, stk. 1 om dør- og gangbredder.

Kapitel 4.3.5, stk. 1 om dør- og gangbredder.

Kapitel 4.4.1, stk. 4 om wc-rum i offentlige bygninger.

Kapitel 4.4.4, stk. 5 om wc-rum i offentlige bygninger.

Kapitel 4.4.7, stk. 1 om hoteller og wc-rum.

Kapitel 4.4.7, stk. 2 om hoteller og altaner.

Kapitel 5.4, stk. 1 om konstruktive anlæg

Kapitel 5.4, stk. 2 om adgangsforhold til konstruktive anlæg

Kapitel 5.4, stk. 3 om højde på konstruktive anlæg

Kapitel 6.5.5, stk. 1 om brandforhold og døre i flugtveje.

Kapitel 6.5.5, stk. 2 om brandforhold og døre i flugtveje.

Kapitel 6.10.2, stk. 2 om brandforhold og plejeinstitutioner.

Kapitel 6.10.2, stk. 5 om brandforhold og plejeinstitutioner.

Kapitel 9.1, stk. 1 om lydforhold generelt.

Kapitel 11.1, stk. 1 om indeklima generelt.

Kapitel 11.2.1, stk. 1 om ventilation generelt.

Kapitel 11.2.1, stk. 3 om ventilation generelt.

Kapitel 11.2.2, stk. 3 om ventilation i beboelsesbygninger.

Kapitel 11.2.3, stk. 2 om ventilation i andre bygninger end beboelsesbygninger.

Kapitel 11.2.3, stk. 3 om ventilation i andre bygninger end beboelsesbygninger.

Kapitel 12.1, stk. 7 om tekniske hjælpemidler generelt.

Kaptiel 12.10, stk. 1 om teleslyngeanlæg.

Grundens udnyttelse

Bebyggelsesregulerende bestemmelser - Parkeringsarealer

Lovteksten:

Kapitel 2.6.2, stk. 3

Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.

Vejledning

(2.6.2, stk. 3) DS-publikationen „Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed.
Krav til parkeringsarealer fremgår af kapitel 1.2.11. Parkering.

Kommentarer til lovteksten:

For hver 25 parkeringspladser skal der være 1-2 markerede handicapparkeringspladser. Brugsarealet bør være min. 3,5 m bredt. Gangsti og lignende kan indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet. Adgangen fra parkeringsareal til andet areal må ikke have et niveauspring højere end 2,5 cm af hensyn til kørestolsbrugere og ikke mindre end 2,5 cm af hensyn til synshandicappedes mulighed for at registrere kantstenen ved hjælp af deres blindestok og førerhund. Kantsten og lignende udlignes med en max. stigning 1:10.

Den tiltagende brug af kassevogne med lift har øget behovet for plads i længderetningen ved parkering. Parkeringspladser med længden 7,5m dækker dette behov.

Handicapparkeringspladserne bør altid placeres så nær indgangen som muligt.

Litteratur:

DS Håndbog 105, „Udearealer for alle".

Illustrationer:

På denne side er der 3 tegninger.

.

Bebyggelses-regulerende bestemmelser - Adgangs- og tilkørselsarealer

Lovteksten:

Kapitel 2.6.3, stk. 2

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes passage- og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m.

Vejledende

(2.6.3, stk. 2)

DS-publikationen „Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger om udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed.

Krav til ramper fremgår af kap. 4.2.2 og 4.2.4.

Krav til reposer fremgår af kap. 4.2.1, stk. 2.

 

Kommentarer til lovteksten:

En jævn skridhæmmende belægning er af stor betydning for dårligt gående og kørestolsbrugere. Hensynet til synshandicappede sikres med ledelinier og taktil belægning, således som skitseret i DS Håndbog 105 „Udearealer for alle".

Cykel- og gangarealer bør adskilles tydeligt og taktilt af hensyn til personer, der ikke hurtigt kan registrere kommende cykler og dermed reagere hensigtsmæssigt.

Skiltning bør være velbelyst og let læselig og om muligt suppleres med letforståelige symboler.

Illustrationer:

På denne side er der to tegninger. Tekstbeskrivelse følger efter hver tegning.



Den første tegning viser et eksempel på en kombineret rampe- og trappeløsning. For enderne af rampen er vist en taktil belægning på min. 150 x 150 cm. Stigningen på rampen må max. være 1:20 (5%). På rampens sider er der to håndlister. Det ene opsat i en højde af 20 cm over grund det andet i en højde af 90 cm over grund. Med hensyn til udformningen af håndlister er der en henvisning til afsnittet om udformning af trapper, værn og håndlister. Ved trappen er opsat et gelænder.

 

Denne tegning viser et eksempel på en gangsti med ledelinier. Midt på gangstien er der placeret dobbelte ledelinier. For at markere en indgang er der midt på stien til indgangen placeret en enkelt ledelinie.

 

Bygningers indretning

Adgangsforhold - Generelt om indretning

Lovteksten:

Kapitel 4.2.1, stk. 2

Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. Umiddelbart uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau som gulv. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn reguleres i adgangsarealet eller ved rampe.

Vejledende

(4.2.1, stk. 2): Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen.

Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres efter kap. 4.2.2.

Illustrationer:

  

Kommentarer til lovteksten

Indgange bør være velbelyste og godt markerede med skiltning, farveforskel, lyssignal, ændret belægning eller lignende, så de er lette at finde for synshandicappede.

Skraberiste bør ikke have større åbninger end 15 mm x 30 mm.

Døre bør have tydeligt og letbetjente greb samt være lette at manøvrere af hensyn til mennesker med svage kræfter. Nødvendig tryk-/trækkraft bør ikke overstige 2,5 N.

Af hensyn til hørehæmmede og døve bør en eventuel porttelefon monteres med lyd- og lyssignal såvel oppe som nede. Med en billedtelefon kan døve endvidere se hvem der kommer, inden døren åbnes.

Litteratur

DS Håndbog 105, „Udearealer for alle".

Adgangsforhold - Generelt om elevatorer

Lovteksten:

Kapitel 4.2.1, stk. 3

I bygninger med 2 etager og derover (bygninger med 2 etager over stueplan) skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage.

Kapitel 4.2.1, stk. 4

I bygninger, hvor der installeres elevator, skal elevatoren udføres i overensstemmelse med DS 1125, Person-elevatorer, Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630 elevatorer.

Vejledende

(4.2.1, stk. 4): Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende regler for indretning af elevatorer m.v.

Opmærksomheden henledes på kap. 12.7 om installation af elevatoranlæg.

Illustrationer:

På denne side er der en tegning, der viser BR-krav til elevatorer. Elevatorstolen skal have en størrelse på 140 x 110 cm og døråbningen skal være min. 80 cm. Umiddelbart udenfor elevatoren skal være et vandret areal på 130 x 130 cm.

Kommentarer til lovteksten:

Bygningsreglementets størrelseskrav til elevatorstolen på 1,1 m (bredde) x 1,4 m (dybde) er ikke tilstrækkelige til at omfatte alle kørestole. For at sikre maksimal tilgængelighed bør der sikres en dybde af elevatorstolen på min. 1,7 m. Målene forudsætter, at man ikke skal dreje 90⁰ for at komme ind og ud af elevatoren. Gulv udføres med fast belægning.

Den effektive fri døråbning bør være min. 80 cm.

Betjeningsknapper bør placeres ca. 1 m over gulv på et vandret panel og min. 50 cm. fra hjørner. Endvidere bør tallene udføres som relief og etageknapperne skal adskille sig mærkbart fra de øvrige knapper. Der bør være akustisk etageangivelse.

Illustrationer:

 

 

Adgangsforhold - Generelt om fælles adgangsveje

Lovteksten:

Kapitel 4.2.1, stk. 7

Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde på min. 9 M, jf. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre. Åbner døren imod personen, skal der være min. 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højest være 25 mm.

Illustrationer:

 

 

 

Kommentarer til lovteksten:

Dørtrin bør minimeres og helst undgås, idet højden på blot 2,5 cm kan være problematisk for kørestolsbrugere. Nedsænkede bundstykker er en god løsning.

Ved valg af dørtype bør det sikres, at døren ved et opsving på 90⁰ har en fri passage på mindst 77 cm.

Hængslede døre vil som grundregel være at foretrække.

Illustrationer:

På denne side er der tre tegnigner.

 



 .

 

Adgangsforhold - Gange & ramper

Lovteksten:

Kapitel 4.2.2, stk. 1

Gange i fælles adgangsveje, herunder altangange, luftsluser og forrum og plads foran elevatorer samt ramper og reposer skal have en fri bredde på mindst 1,3 m.

Kapitel 4.2.2, stk. 2

I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35 m udlignes med ramper.

Kapitel 4.2.2, stk. 3

Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m. Ramper med en hældning på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.

Kapitel 4.2.2, stk. 4

Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20.

Kapitel 4.2.2, stk. 5

Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister.

Vejledende

(4.2.2, stk. 1): Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som f.eks. trucks.

(4.2.2, stk. 4): Ved valg af rampehældning bør der tages hensyn til de personer, der skal bruge ramperne.

(4.2.2, stk. 5): Der henvises til kap. 4.2.4.

Illustrationer:

 

Kommentarer til lovteksten

Begyndelse og slutning af ramper bør markeres med farveforskel, f.eks. kontrastfarver. Ovenfor og ved foden af ramper bør der være en vandret taktil belægning på ca. 1 m i længderetningen. Den taktile belægning bør af hensyn til kørestolsbrugere ikke have niveauforskelle større end 2,5 mm. Se i øvrigt DS Håndbog 105, „Udearealer for alle".

BR 95 kravet om den udvendige repos på 1,5 m x 1,5 m foran indgangsdøre bør også gennemføres indendøre (elevatorer og andre døre). Det samme gør sig gældende før og efter ramper.

Trappelifte og løfteplatforme er nødløsninger, der kun må anvendes, såfremt der ikke kan skabes mulighed for at indpasse ramper eller elevatorer. En situation der ikke bør opstå i nybyggeri.

I forbindelse med mindre ændringer ved eksisterende bygninger og anlæg, hvor stigning 1:20 ikke kan overholdes, kan der ved højdeforskelle mindre end 20 cm accepteres stejlere stigninger således 1: h, h = højdeforskellen i cm.

Kravene til de vandrette arealer før og efter rampen skal fortsat overholdes.

Illustrationer:

På denne side er der to tegninger.
 

Denne tegning viser en niveauforskel udlignet i terræn. Her må hældningen max. være 1:25. For begge ender af udligningen er der markeret en vandret flade på 150 x 150 cm med en taktil belægning. I midten er der en ledelinie.

 

Denne tegning viser eksempler på små niveauforskelle. Det første eksempel viser, at en niveauforskel på 7 cm jvf. regneeksemplet i teksten giver en rampelængde på 49 cm. Det andet eksempel viser, at en niveauforskel på 15 cm jvf. regneeksemplet i teksten giver en rampelængde på 225 cm. Det tredje eksempel viser, at en niveauforskel på 19 cm jvf. regneeksemplet i teksten giver en rampelængde på 361 cm.

Adgangsforhold - Trapper

Lovteksten:

Kapitel 4.2.3, stk. 3

Den fri højde over trapper skal være mindst 2,0 m. Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være sådan, at trappen er sikker at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm.

Kapitel 4.2.3, stk. 4

På ligeløbstrappe og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre end 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm.

Vejledende

(4.2.3, stk. 3): Begreberne fri højde, ganglinje, grund og stigning refererer til DS 1107 om terminologi for trapper. Højden måles over ganglinjen.

(4.2.3, stk.4): Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højest 0,5 m fra den indre håndliste.

 

Kommentarer til lovteksten:

Trapper bør bl.a. af hensyn til blinde og svagsynedes orienteringsevne udføres som ligeløbstrapper med hvilemulighed på reposerne.

Trapper udføres med stødtrin, hvor nederste kant er trukket ca. 3 cm tilbage i forhold til øverste kant.

Trinforkanter bør være uden fremspring og afrundede (radius ca. 1 cm). Trinforkanterne markeres på hvert trin med kontrastfarve på en sådan måde, at det kan ses både når man går op og når man går ned.

Litteratur:

DS Håndbog, „Udearealer for alle".

Illustrationer:

 

Denne tegning viser et eksempel på udformning af en trappe. Umiddelbart før og efter trappen skal der være et vandret areal på 100 cm i længden med taktil belægning. Håndlisten sættes op i en højde af ca. 90 cm over grund og den føres 40 cm ud over trappens begyndelse og slutning. Trappen udføres med stødtrin, hvor nederste kant er trukket ca. 3 cm tilbage i forhold til øverste kant.

 

Adgangsforhold - værn og håndlister

Lovteksten:

Kapitel 4.2.4, stk. 2

Ved trapper og ramper skal højden af værnet være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende.

Kapitel 4.2.4, stk. 3

Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en højde af mindst 0,8 m over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes.

Kapitel 4.2.4, stk. 5

Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højest 2,0 m afstand. I beboelsesbygninger kan trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m.

Kapitel 4.2.4, stk. 6

Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper og reposer.

Vejledende

(4.2.4, stk. 3): Der henvises til DS/INSTA 154, bygningsglas, sikkerhedsruder, modstandsklasser.

 

Kommentarer til lovteksten

Håndlister

Håndlister bør udføres med en diameter på ca. 50 mm og opsættes med en fri afstand til væg på ca. 40 mm.

Håndlisten kan suppleres med en ekstra håndliste, der opsættes i en højde af ca. 65 cm over trinforkant.

Håndlisten føres ca. 40 cm ud over trappens/rampens begyndelse/slutning.

Håndlisten bør udføres i en farve eller materiale, der tydeligt markerer sig imod omgivelserne.

Håndlister bør udføres af et materiale, der ikke er varmeledende eller kan fremkalde allergi. Træ er velegnet.

Ved trappeløb vil det være en fordel med lister i begge sider, da mennesker er forskellige med hensyn til stærkeste side (halvsidige lammelser m.v.).

Værn

Det er af stor betydning, at der tillige opsætttes et hjulværn i en højde af ca. 20 cm over grund.

Illustrationer:

 

Tegningen viser værn og håndlister. Øverste håndliste opsættes i en højde af 90 cm over grund. En supplerende håndliste opsættes i en højde af 65 cm. Der opsættes et hjulværn i en højde af 20 cm over grund.

 

 

Beboelsesbygninger - Beboelsesrum & køkkener

Lovteksten:

Kapitel 4.3.2, stk. 5

I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

Vejledende

(4.3.2, stk. 5): For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for bevægelseshæmmede.

 

Kommentarer til lovteksten

Ved indretning af køkkener er vinkel- og u-køkkener af funktionelle årsager at foretrække. Det er vigtigt, at der mellem komfur og vask er en arbejdsplads på 70 - 100 cm.

De målangivelser, som SBI-anvisning 146, „Køkkener for bevægelseshæmmede" angiver, er for små, til at en kørestol har mulighed for at vende i køkkenet. Der bør ud for arbejds- og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 140 cm. Dette giver mulighed for en vendediameter på 150 cm, hvis underskabene ved en senere indretning fjernes.

Vægge bør konstrueres, så de kan bære væghængte køkkener.

Litteratur

BMH's pjece, „Køkkener for alle".

Illustrationer:

   

Beboelsesbygninger - Bade & WC-rum

Lovteksten:

Kapitel 4.3.3, stk. 2

Kapitel 4.3.3, stk. 2

"Mindst et bade- og wc-rum skal have niveaufri adgang og der skal ud for håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m.

Vejledende

(4.3.3, stk. 2): For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle

(Center for Ligebehandling af handicappede mener, at denne henvisning nu (okt. 2002) er utidssvarende, og der bør istedet henvises til SBI anvisning 195, Boligers tilgængelighed.)

Kommentarer til lovteksten

Et bade- og wc-rum med minimums målene 2,9 m x 1,8 m hhv. 2,4 m x 2,0 m med indretninger som vist på tegningerne vil kunne anvendes af de fleste kørestolsbrugere. Praksis viser, at hjørneløsningen har langt større anvendelighed for de fleste.

Det er vigtigt, at der ved den ene side af wc'et er en fri afstand på min. 0,9 m for at få plads til en kørestol. Bruseplads kan indgå i det fri areal såfremt denne øges til min. 1,2 m for eventuel senere montering af opklappeligt brusesæde - vist som stiplet på tegningen. Skillevæg mellem wc og bruseplads bør være demonterbar.

Opkanter omkring bruseplads bør undgås, evt. kan brusepladsen forsænkes med et niveauspring på max. 0,5 - 1 cm.

Væggen bag wc'et bør dimensioneres til evt. opsætning af armstøtter, der kan bære en persons fulde vægt.

For bade- og wc-rum gælder, at anvisningerne i SBI-anvisning 98, 2. udgave, som på nuværende tidspunkt er under revision, samt SBI-anvisning 180 ikke opfylder handicappedes behov for selvhjulpenhed i bade- og wc-rum.

Illustrationer:

På denne side er der to tegninger.

 

Denne tegning viser et eksempel på et bade- og wc-rum med et sidestillet plan. Det vil sige, at der set fra den ene ende af væggen på 290 cm først er 45 cm's fri plads. Dernæst er håndvasken placeret, denne har en længe af 60 cm. Dernæst et mellemrum på 25 cm, hvorefter wc'et er placeret. Dette har en længde af 40 cm. Resten af denne væg er 120 cm, hvor brusepladsen er placeret med et opklappeligt brusesæde på den modstående væg - væggen på 180 cm. Døren er placeret på den korte væg i den ende af rummet, hvor håndvasken er. Der er en stiplet markering af en dør markeret på tegningen overfor håndvasken. Denne opstilling giver en fri venderadius på 150 cm og en fri afstand ud for wc'et til den modstående væg på 110 cm.

 

Tegningen viser et eksempel på et bade- og wc-rum med et vinkeltstillet plan. Det vil sige, at der set fra den ene ende af væggen på 240 cm først er 120 cm's fri plads. Her er der markeret en bruser, med et opklappeligt brusesæde på den modstående væg - væggen på 200 cm. Ved siden af brusepladsen er wc'er placeret, dette har en bredde af 40 cm. Dernæst er der markeret en fri afstand på 20 cm. Tegningen sluttes af med en fri afstand på 60 cm. Vinkelret ud fra den fri afstand på 20 cm er håndvasken placeret på den modstående væg - væggen på 200 cm. Håndvasken har en bredde af 60 cm. Til højre for håndvasken er markeret en fri afstand på 10 cm. Ud fra disse 10 cm er markeret en lodret stiplet linie ned til forkanten af wc'et. Døren er placeret på væggen på 240 cm lige overfor brusepladsen. Der er en stiplet markering af en dør på væggen på 200 cm til venstre for det opklappelige brusesæde. Denne opstilling giver en fri venderadius på 150 cm.

 

Beboelsesbygninger - Dørbredder og gangbredder

Lovteksten:

Kapitel 4.3.4, stk. 1

Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3, stk. 2, skal have en bredde på mindst 9M.

Kapitel 4.3.5, stk. 1

Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m. Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre kan udføres med en bredde på mindst 1,0 m.

Kommentarer til lovteksten

I tilgængeligt byggeri bør alle døre udføres med en fri passage på min. 77 cm ved 90^o opsving.

Det er vigtigt at sikre, at der foran døren er et friareal på 150 cm x 150 cm, der sikrer manøvreplads for kørestolsbrugere.

Illustrationer:

 
Denne tegning viser et gangareal foran dør. Pånær den fri afstand på 50 cm mellem væg og dørkarm modsat dørens hængselsside, er tegningen beskrevet i teksten.

 

Andre bygninger - Generelt om WC-rum

Lovteksten:

Kapitel 4.4.1, stk. 4

På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Kapitel 4.4.4, stk. 5

I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

 

Kommentarer til lovteksten:

Ved hver toiletgruppe bør som udgangspunkt indrettes minimum 1 handicapegnet toilet. Hvis toiletgrupperne er opdelt i herre- og dametoiletter bør der af hensyn til handicappede med hjælper af et andet køn, være et handicapegnet toilet, der har direkte adgang.

Indretningen bør være som vist på tegningen.

For at være anvendeligt for personer i kørestol bør der være en fri manøvreplads på 1,5 m i diameter fri af dørens opsving og inventargenstande. Åbner døren indad kræves således et større areal.

Håndvask og wc bør placeres så man siddende på wc'et har mulighed for at nå håndvaskens betjeningsgreb. Dette opnås ved at placere håndvask og wc på hver sin væg omkring et hjørne jf. tegning. Højde til overkant på wc-sæde bør være ca. 48 cm.

På den anden side af wc'et bør der være en fri afstand på min. 0,9 m med plads til en kørestol.

På væggen bag wc'et bør der på begge sider af wc'et opsættes armstøtter, der kan bære en persons fulde vægt.

Underkant og overkant af spejl bør være i en højde af ca. 0,9 m og 1,9 m. Håndvasken opsæt-tes i en højde af ca. 80 cm over gulv. Betjeningshøjden for diverse udstyr er max. 1,2 m over gulv.

Litteratur

DS Håndbog, „Udearealer for alle" og

Dansk Handicap Forbunds huskeliste for handicaptoilet.

Illustrationer:

På denne side er der to tegninger.

 

Denne tegning viser et handicaptoilet. Rummet har en størrelse på min. 200 x 190 cm. På væggen på 190 cm er der først en fri afstand på 90 cm, dernæst er wc'et placeret. Så er der markeret en fri afstand på 20 cm. Der er markeret en stiplet linie vinkelret ud fra de 20 cm. Denne linie rammer håndvasken, der er placeret til venstre for wc'et på væggen på min. 200 cm. På væggen med håndvasken er der over denne markeret en fri afstand på 10 cm. Ud fra disse 10 cm er markeret en stiplet vinkelret linie, der rammer forkanten at wc'et. På hver side af toilettet er placeret armstøtter. Døren er placeret på den modsatte væg af håndvasken. Der er stiplet en markering af en dør på væggen på 190 cm modsat wc'et. Denne opstilling giver en fri venderadius på 150.

 

Denne tegning viser et forslag til indretning af herretoilet, dametoilet og et handicaptoilet.

 

Andre Bygninger - Hoteller m.v.

Lovteksten:

Kapitel 4.4.7, stk. 1

Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal mindst 1/3 af værelsernes wc-rum være indrettet i overensstemmelse med 4.3.3, stk. 2.

Kapitel 4.4.7, stk. 2

Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk. 1 skal have en dybde på mindst 1,3 m og have gulv i samme niveau som gulv i værelse. Altandøre skal have en fri bredde på mindst 8M

Kommentarer til lovteksten:

For et fuldt tilgængeligt byggeri bør det sikres, at alle værelsers wc-rum opfylder betingelserne for bade- og wc-rum for kørestolsbrugere. Se beskrivelsen på side 31 i denne pjece. Opklappeligt brusesæde monteres i en højde af ca. 50 cm over gulv. Under bruseren monteres på væggen en håndliste i en højde af ca. 80 cm over gulv. Opklappelige armstøtter bør være permanent monteret på begge sider af wc.

Det et ligeledes vigtigt, at der foran døren til bade- og wc-rum er et frit areal på 1,5 m x 1,5 m, der gør det muligt for kørestolsbrugere at dreje ind i rummet. I hotelværelset bør der på den ene side af sengen være en fri plads på 90 cm og der bør være et frit vendeareal på min.150 x 150 cm.

Altanen bør udføres, så den giver mulighed for, at kørestolsbrugere kan vende på den. Altanen bør derfor have et areal på min 1,5 m x 1,5 m.

Adgangen til altanen skal udføres som min. 9M dør med en effektiv fri åbning på min. 77 cm. Døren bør være let at betjene også for personer med svage kræfter. Max. nødvendig tryk-/trækkraft bør ikke overstige 2,5 N.

Dørtrin bør undgås. Kan dette ikke lade sig gøre f.eks. ved opfyldelse af brand- og lydkrav må de ikke overstige en højde på 2,5 cm. De bør nedbygges i gulvkonstruktionen.

Illustrationer:

 

Konstruktive bestemmelser

Handicaptilgængelig indretning af konstruktioner og anlæg

Lovteksten:

Kapitel 5.4, stk. 1

Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat.

Vejledende

(5.4, stk. 1): De konstuktioner og anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelovens § 2, stk. 2 og 3 og undtagelsernes i kapitel 1.2.

Kapitel 5.4, stk. 2

Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes.

Vejledende

(5.4, stk. 2): Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 2.6.3, stk. 2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 2.6.3, stk. 2 omtalte ramper.

Kapitel 5.4, stk. 3

(5.4, stk. 3): De i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol.

Vejledende

(5.4, stk. 3): Funktionskravet åbner mulighed for, at kravet enten kan opfyldes ved, at konstruktionen placeres i en højde, så den kan nås af en person i kørestol, eller ved, at selve konstruktionen kan sænkes eller hæves.

 

Brandforhold

Flugtveje - Døre i flugtveje

Lovteksten:

Kapitel 6.5.5, stk. 1

Døre i flugtveje skal let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

Kapitel 6.5.5, stk. 2

To-fløjede døre skal forsynes med beslag, der åbner begge dørfløje ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde over gulv.

Vejledende

(6.5.5, stk. 2): Beslag som f.eks. et trykgreb eller vandrette stænger, der åbner begge dørfløje ved tryk mod døren, eller en paskvil, der enten betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller ved et almindeligt vandret dørhåndtag, er eksempler på beslag, der kan anvendes til to-fløjede døre.

Hvor døre i flugtveje samtidig er branddøre, der ifølge DS 170 skal være selvlukkende, skal anvendes beslag, som ikke sætter lukkefunktionen ud af drift, f.eks. selvlukkende paskvil.

 

Plejeinstitutioner - Flugtveje

Lovteksten:

Kapitel 6.10.2, stk. 2

Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m. og skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres, så de giver bekvem mulighed for båretransport.

Kapitel 6.10.2, stk. 5.

Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let kunne betjenes af enhver person i institutionen.

 

Kommentarer til lovteksten

Ved døre i flugtveje må dørtrin max. være 2,5 cm. Se tegning side 33.

Ved bekvem højde bør man her tage hensyn til, at dørene også kan betjenes af personer i kørestol, hvilket forudsætter, at beslaget opsættes i en højde af max. 120 cm over gulv. Man bør ligeledes tage hensyn til, at beslaget skal kunne betjenes af personer med nedsat hånd- og armfunktion.

Vedrørende gange i flugtveje på plejeinstitutioner henvises til Bygningsreglement 95 Kap. 6.10.2, stk. 2, jf. modstående side, samt side 23 i denne pjece. Brandalarmer/røgalarmer m.m. bør udføres, så de tager hensyn til døve, blinde og døvblinde.

 

Lydforhold

Generelt - lydforhold

Lovteksten:

Kapitel 9.1, stk. 1

Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.

Vejledende

(9.1, stk. 1): De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel, er luftlydisolation R'_w, trinlydniveau L'_n,w, efterklangstid T, støjniveau LA_eq,T og lydabsorptionsareal A. De er nærmere defineret i DS 2186 Akustisk. Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996 Akustikmåling. Beskrivelse af ekstern støj og DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, måleenheder og symboler Akustik.

Der henvises endvidere til SBI-anvisning 172, Bygningers lydisolering, nyere bygninger og SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre bygninger, hvori bl.a. er angivet eksempler på forskellige bygningsdeles lydisolation.

For arbejdsrum- og pladser gælder endvidere Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladser og Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1, december 1991 om akustik i arbejdsrum.

 

Kommentarer til lovteksten

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man i offentligt tilgængelige rum bør installere teleslynge.

For hørehæmmede gælder, at ikke alene efterklangstiden har betydning for hørehæmmedes mulighed for at høre. Også andre akustiske forhold spiller en afgørende rolle.

Litteratur

For yderligere oplysninger om de akustiske forhold henvises til den kommenterede litteraturliste.

 

Indeklima

Generelt - Indeklima

Lovteksten:

Kapitel 11.1, stk. 1.

Bygninger skal opføres, så der under normal brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.

Vejledende

(11.1, stk. 1): Den bygningsmæssige del af indeklimaet er først og fremmest fastlagt ud fra den anvendte ventilation og forureningerne indendørs, herunder fugtproduktionen. Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger. Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Der henvises til SBI-anvisning 182, Indeklimahåndbogen.

 

Kommentarer til lovteksten

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygningerne bør indrettes så også personer med allergi, luftvejs-og lungesygdomme samt personer med gigtsygdomme kan færdes og opholde sig i bygningerne.

Ventilation - Generelt

Lovteksten:

Kapitel 11.2.1, stk. 1.

Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de i benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der er anført i 11.2.2 eller 11. 2.3.

Kapitel 11.2.1, stk. 3.

Ved tilførsel af luft og ved bortskaffelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid, sikres, at der ikke i opvarmningssæsonen optræder træk i opholdszonen.

Vejledende

(11.2.1, stk. 1): Boligenheder anses normalt for at være benyttet døgnet rundt. For ventilation af rum med ildsteder henvises også til bestemmelserne i kapitel 10 samt til gasreglementet, afsnit A. Bestemmelserne om ventilation i arbejdsrum varetager alene de almene ventilationsbehov, mens eventuelle yderligere krav vedrørende ventilationsbehov forårsaget af selve arbejdets art og udførelse, herunder behov for procesventilation, stilles i medfør af arbejdsmiljølovgivningen.

Der henvises til DS 447, norm for ventilationsanlæg, DS/ISO 7730, Termisk miljø, moderate omgivelser vedrørende placering af luftindtag og -afkast, filtrering af luft, lufthastigheder i opholdszonen og forskel i vertikal lufttemperatur, og AT-meddelelse nr. 1.01.8 december 1993, Ventilation på faste arbejdssteder.

Ventilationsanlæg udføres i henhold til kap. 12.3.

(11.2.1, stk. 3): For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen højst være 0,15 m/s.

 

Kommentarer til lovteksten

Ventilationsanlægget skal yde de luftmængder, som er beskrevet i kapitel 11.2. Erfaringer viser, at anlægets volumenydelse reduceres med 20-30% efter 3-4 måneder på grund af tilsmudsning. For at bibeholde den oprindelige volumenmængde anbefales hyppig rensning af anlægget.

 

For at mindske trækgener fra udeluftventiler i fyringssæsonen bør udeluftventiler være tallerkenventiler, der så vidt muligt er placeret højt på væggen over en radiator. Denne type ventil og den høje placering giver færrest trækgener.

 

Ventilation - beboelsesbygninger

Lovteksten:

Kapitel 11.2.2, stk. 3

Kravene til ventilation i rum med normal rumhøjde anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres som angivet nedenfor. Størrelsen af udsugningen er angivet som en volumenstrøm i l/s.

Vejledende

(11.2.2, stk. 3): En udeluftventil bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør placeres, så den indkomne luft bliver mindst muligt forurenet. Udeluftventilen bør kunne reguleres, og den bør kunne betjenes fra gulv. Vedrørende træk se kap. 11.2.1, stk. 3. Vedrørende støjisolering se kap. 9.2.4, stk. 1. Der henvises iøvrigt til SBI-rapport 196, Udeluft-ventiler.

 

Kommentarer til lovteksten

For at få tilstrækkelig ventilation med frisk luft i boligens opholdsrum bør der tages hensyn til, at der skal være fri luftpassage gennem boligen, også når dørene er lukkede.

Alle rumtyper bør udstyres med oplukkelige vinduer.

 

Ventilation - Andre bygninger

Lovteksten:

Kapitel 11.2.3, stk. 2

Undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,4 l/s pr. m² gulv. Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som f.eks. større rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.

Kapitel 11.2.3, stk. 3

For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.

Vejledende

(11.2.3, stk. 2): Ventilationsraten for bygningen er under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap. 4.4.2, stk. 2.

(11.2.3, stk. 3): Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventilation i visse tilfælde kan dække behovet, i andre tilfælde bør der stilles krav om mekanisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation, kan f.eks. være kontorrum til én eller få personer, hotelværelser og visse typer forretningslokaler. Rum, der kan kræve mekanisk ventilation, kan f.eks. være kontorrum til mange personer, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter og rum på hospitaler. Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlægges på grundlag af DS 447, norm for ventilationsanlæg, afsnit 2.2. Vedrørende ventilation i affaldsrum og i elevatorer, se kap. 12.6 og 12.7. Vedrørende ventilation i garageanlæg, se kap. 6.17.4.

 

Kommentarer til lovteksten

Det kan ikke anbefales, at mekanisk ventilation fraviges. Der er ikke andre ventilationsprincipper, som kan tilføre undervisningslokalerne de nødvendige volumenmængder. Korrekt drift og vedligeholdelse er dog en forudsætning for, at et mekanisk ventilationsanlæg fungerer efter hensigten.

Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation, bør minimum have en udeluftventil og oplukkeligt vindue med forskellige åbningsmuligheder. Det er vigtigt, at brugeren har kombinationsmuligheder afhængig af behov.

Det er meget vigtigt, at der ikke forekommer uheldig varme- eller forureningspåvirkning, når rummet tilføres luft ved naturlig ventilation.

 

Installationer

Installationer - Generelt

Lovteksten:

Kapitel 12.1, stk. 7

Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der i bygningen muliggøres installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for handicappede.

Vejledende

Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer, så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for handicappede kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre.

 

Installationer - tekniske hjælpemidler for handicappede

Lovteksten:

Kapitel 12. 10, stk. 1

I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg.

Vejledende

De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biblioteker og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og f.eks. mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet.

 

Litteraturliste

„Udearealer for alle": Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden. DS-håndbog 105. Dansk Standard 1995. Tlf. 39 77 01 01.

Bygningsreglementet henviser til denne publikation.

Bogen er udarbejdet i samarbejde med myndighederne og mange handicaporganisationer og angiver dels generelle funktionskrav ved forskellige handicaps, og dels specifikke krav ved udformning af opholdsarealer, veje og stier, parker, gader, naturområder m.m. Den er veldokumenteret med tegninger og fotos.

 

„Egnet byggeri for ældre og handicappede": Ribe Amts Hjælpemiddelcentral 1993.

Tlf. 75 14 25 11.

Denne publikation angiver grundmål for ma-nuelle og el-kørestole med og uden hjælper samt for lift og senge. Den angiver indretningsanvisninger med forklaringer. Til bogen fås en lille checkliste til afkrydsning ved udarbejdelse af planer. Der er målskitser af alle forhold. Denne publikation er anvendelig ved plejeboliger.

 

„Boligbebyggelser for alle": SBI anvisning nr. 98, Statens Byggeforskningsinstitut, 1983. Tlf. 42 86 55 33.

Bygningsreglementet henviser til denne publikation, som dog er under revision.

Generelt er målanvisningerne i denne bog for små, idet der ikke er taget højde for, at handicappede nu til dags i større omfang bor alene og klarer sig selv, når blot boligen er indrettet til det. Især er afsnittet om toiletter (side 51) u-tidsvarende.

 

„Indretning af ældreboliger": Vejledning fra Boligstyrelsen nr. 98, 1987. Købes hos Statens Information, Nørre Farimagsgade 65, 1009 København K. Tlf. 33 37 92 00.

Denne vejledning gælder specielt ældrebo-liger. Den er afhængig af de bundne arealkrav ved denne boligtype. Denne publikation er anvendelig ved plejeboliger.

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.v.: Vejledning fra Bygge- og Boligstyrelsen, der fokuserer på plejeboliger, hvor både hensynet til omsorgspersonalets arbejdsmiljø, boligens brugskvalitet og den nødvendige brandsikkerhed er behandlet. Udkommer ca. marts 1997. Tlf. 33 92 61 00.

 

„Køkkener for bevægelseshæmmede": SBI- anvisning nr. 146, Statens Byggeforskningsinstitut, 1983. Tlf. 42 86 55 33.

Bygningsreglementet henviser til denne publikation.

Generelt er målanvisningerne i denne bog for små, idet der ikke er taget højde for, at handicappede nu til dags i større omfang bor alene og klarer sig selv, når blot boligen er indrettet til det.

 

Pjecer fra Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget (BMH), kan rekvireres hos Invalideorganisationernes Brugerservice: Tlf. 36 75 59 39:

„Anvendelse af internationalt symbol" om brug af handicapsymbolet.

„Boliger for alle" om handicapegnet boligplanlægning.

„Børneinstitutioner for alle" om handicapegnet planlægning af børneinstitutioner.

„Huskeliste for byggeri for alle" om handi-capegnet boligbyggeri.

„Køkkener for alle" om handicapegnet køk-kenretning.

„Rekreative områder" om handicapegnede udearealer.

 

„Idrætsanlæg for alle": En håndbog, Dansk Handicap-Idrætsforbund 1991. Tlf. 43 26 26 26.

Heri gennemgås alle dele af idrætslivets faciliteter lige fra telefonbokse, baderum, svømme- ride- og sportshaller m.h.t. handicapegnethed.

 

„Boligplan og brugsværdi": SBI-anvisning 168, Statens Byggeforskningsinstitut, 1991. Tlf. 42 86 55 33.

I denne bog findes et afsnit om boliger for ældre og bevægelseshæmmede. Men målene skal generelt gøres ca. 10 cm større, hvis alle handicappede, der vil leve selvstændigt, også skal kunne gøre det.

 

„Smart Home for ældre og handicappede", Hjælpemiddelinstituttet 1995. Tlf. 86 78 37 00.

Rapporten beskriver ved flere eksempler, hvordan ny computerteknik allerede fra start kan indbygges i boligen, og benyttes bl.a. til fjernbetjening, der kan give mange handicappede flere funktionsmuligheder f.eks. til betjening af døre, vinduer, belysning, musik- og edb-anlæg.

 

„Huskeliste for handicaptoilet": Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 29 35 55.

Et papir der i tekst og tegning angiver indretning af et alment handicaptoilet. Dette handi-captoilet er ikke beregnet for boligbyggeri og medtager derfor ikke regler for bad.

 

„Handicap, arkitektur og design": Christians Ejlers Forlag, Brolæggerstæde 4, 1018 København K. Tlf.: 33 12 21 14, fax: 33 12 28 84.

En CD-rom hvor der skildres dagligdags aktiviteter i og uden for boligen for en selvhjulpen kørestolsbruger ved hjælp af video, animation, tegninger og tale. CD-rom'en indeholder omkring 1000 sådanne sekvenser.

Akustiske forhold: DELTA Akustik og Vibration (Voetmann), Akademivej, 2800 Lyngby. Tlf. 45 93 12 11.

 

Bilag

Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972

Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede

§ 1. Formålet med dette cirkulære er at gøre det muligt for bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse - at benytte bygninger og anlæg, hvortil offentligheden har adgang, eller hvor der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges.

§ 2. Nye statslige bygge- og anlægsarbejder skal udføres under iagttagelse af retningslinierne i den vejledning, der er optrykt som bilag til dette cirkulære.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme for andre nye bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet iøvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Stk. 3. Boligbyggeri er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr. dog § 4, stk. 2.

§ 3. Ejendomme, som af staten købes, lejes eller ombygges i væsentlig grad, skal i det omfang, det kan ske uden urimelige omkostninger, udføres under iagttagelse af retningslinierne i vejledningen.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder det samme, når der til ejendommes køb, leje eller ombygning ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når finansieringen heraf sker helt eller delvis over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Stk. 3. Boligejendomme er ikke omfattet af dette cirkulæres bestemmelser, jfr. dog § 4, stk. 2.

§ 4. Boligministeriet henstiller, at cirkulærets bestemmelser følges for kommunale bygge- og anlægsarbejder, samt at bestemmelserne følges for alle sådanne bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, f.eks. pengeinstitutter, hoteller, restauranter, biblioteker, butikker, forlystelsesetablissementer, sportspladser, parker, gangbroer, veje og stier m.v.

Stk. 2. Boligministeriet henstiller endvidere, at fælles faciliteter, som udføres i tilslutning til boligbyggeri, såsom vaskerier, selskabs- og klublokaler, hobbyrum m.v., udføres i overensstemmelse med vejledningen i det omfang, dette er foreneligt med økonomisk projektering.

§ 5. For så vidt angår de i §§ 2 og 3 nævnte arbejder skal den byggende eller støtteydende styrelse påse, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med cirkulæret og vejledningen.

§ 6. Tilladelse til at fravige cirkulærets bestemmelser for de arbejder, der er nævnt i § 2, kan meddeles af boligministeriet, når opfyldelsen af bestemmelserne på grund af særlige forhold vil være urimelig byrdefuld.

Boligministeriet, den 23. marts 1972

Helge Nielsen / Einer Engberg

Boligmin. 3. kt. J.nr. 38.01. 28-11-76495

Bilag

Vejledningen om bygge- og anlægsarbejders udførelse med hensyntagen til bevægelseshæmmede

1. Nye bygge- og anlægsarbejder, hvortil offentligheden har adgang, eller hvori der findes arbejdslokaler, hvor bevægelseshæmmede vil kunne beskæftiges, skal i passende omfang udføres således, at de kan benyttes af bevægelseshæmmede - herunder kørestolsbrugere og personer med nedsat syn eller hørelse. Hertil vil det ikke altid være nødvendigt, at alle dele af institutionen opfylder de nedenstående krav, men blot at der findes tilstrækkelige lokaliteter, som er tilgængelige for og kan benyttes af bevægelseshæmmede, jfr. f.eks. pkt. 4, sidste stk.

2. Eksterne adgangsveje.

Til enhver bygning og ethvert anlæg skal anlægges mindst een tydeligt afmærket adgangsvej, der er så kort og regulær som mulig.

I umiddelbar nærhed af denne adgangsvej skal forefindes parkeringspladser til brug for bevægelseshæmmede.

Hvor adgangsvejen ikke kan anlægges uden niveauforskydning, må der indrettes rampe med supplerende trappe, udformet som anført under punkt 3 e. Hvor irregulært forløb af adgangsvejen ikke kan undgås, skal gangstien forsynes med håndledere, jfr. pkt. 3 e, sidste afsnit, fra fortov og parkeringspladser til bygningens indgang.

Belægningen på adgangsvejen må ikke være glat eller ujævn, og adgangsvejen, herunder især eventuelle ramper og trapper, skal, såfremt de ikke er udført overdækkede, udføres således, at arbejdet med at holde adgangsvejen fri for sne og is bliver lettest muligt.

3. Interne adgangsveje til brug for bevægelseshæmmede.

a. Adgang.

Fra bygningens indgang til de lokaler, hvortil bevægelseshæmmede kan have behov for at komme, skal der være adgang i plan med indgangsniveauet eller adgang ved hjælp af elevator eller rampe med supplerende trappe. Eventuelle dørtrin må ikke være højere end 25 mm.

b. Belægning

Interne adgangsveje skal udføres med belægning af skridsikkert materiale, og overfladen må ikke være tung eller vanskelig at gå eller køre på.

c. Gange.

Gange skal være tilstrækkeligt brede til den forventede anvendelse og mindst 1,4 m brede.

d. Døre.

For døre, herunder elevatordøre, fastsættes følgende bestemmelser: Til hvert lokale, hvor der ikke er automatisk virkende døre, skal der være mindst een dør, som kan åbnes på traditionel måde (almindelig sidehængt dør eller skydedør), selv om der desuden er adgang gennem karrusseldøre, svingdøre eller andre døre, som vanskeligt kan betjenes af bevægelseshæmmede. Dørene skal være lette at lokalisere og åbne og skal have en bredde mindst svarende til DS 1028.2, byggemål 9 M.

Dørhåndtag skal være lette at betjene f.eks. udført som ensidig vægtstangsarm. Dørhåndtag skal, hvor døren åbner imod den gående eller kørende, være anbragt mindst 50 cm fra nærmeste lodrette afgrænsning (tværgående væg).

Automatisk virkende døre, herunder elevatordøre, skal gives tilstrækkelig langvarigt åbningsinterval til, at bevægelseshæmmede uden besvær kan benytte dem.

Udføres døre som rammeløse glasdøre eller med glasfyldninger, skal dørene afmærkes tydeligt.

Døre (herfra undtaget døre i flugtveje) skal åbne ind i det rum, hvor der er bedst plads (ikke nødvendigvis det største rum).

Skraberiste m.v. skal udføres i henhold til dansk standard 1072 og bør fortrinsvis placeres i forbindelse med dør eller anden markeret adskillelse. Måtter skal være forsænkede eller skal være udført af tyndt og skridsikkert materiale.

e. Ramper og trapper.

Ved en rampe forstås i det efterfølgende et køre- eller gangplan med en hældning på mere end 1:25. En rampe må ikke udføres stejlere end 1:12 og bør så vidt muligt ikke udføres stejlere end 1:20. Ramper skal forsynes med håndliste i begge sider i en højde over rampen på ca. 90 cm, og hvor der ved den afgrænsning opstår niveauforskydning, skal den forsynes med rækværk. Rampens bredde skal være afpasset efter færdslen og må ikke være mindre end 1,4 m.

Brede ramper skal opdeles med en eller flere håndlister.

Ramper, der er længere end 10 m, skal mindst for hver 10 m forsynes med repos, der i gangliniens retning er mindst 1,4 m.

Ved en rampes begyndelse og afslutning skal der være afsat vendeplads for kørestole, mindst 1,4 m X 1,4 m.

Ramper skal suppleres med trapper.

Trapper skal udføres med en stigning på højst 15 cm og en grund på mindst 30 cm. Trapper skal forsynes med håndliste i begge sider anbragt 90 cm over trinforkant. Trinforkanter skal udføres plant med stødtrin. En trappes eller rampes begyndelse eller afslutning skal markeres på en måde, som let opfattes af en person med nedsat syn, f.eks. ved ændring af overfladebelægning og/eller kontrastfarve.

Håndlister skal være lette at gribe fat om og finde støtte ved og skal udføres med et cirkulært tværsnit, diameter 30-35 mm, eller som afrundede flade lister med længste akse i det horisontale tværsnit og med perimeter højst 120 mm. Ved valg af overfladematerialet skal meget glatte materialer undgås; ved udendørs anlæg skal materiale, der er særlig påvirkeligt fr varme og kulde, undgås. Håndlister skal i gangliniens retning føres 50 cm foran ramper og 30 cm foran trappers udgangspunkt.

En håndlistes forløb skal være jævnt og må ikke afbrydes ved niveau- eller retningsændringer.

f. Elevatorer.

Elevatorer skal udformes på en sådan måde, at en kørestolsbruger kan betjene og anvende dem uden hjælp fra anden person. Der skal foruden plads til kørestol også være plads til ledsager.

Elevatorens igangsætning og standsning skal foregå i jævn og blød bevægelse. Eventuelle fotoceller skal placeres således, at elevatoren aktiveres ved passage af kørestole.

Betjeningsknapper må ikke anbringes lavere end 90 cm eller højere end 120 cm over gulv.

Der må være tilstrækkelig tid til, at en bevægelseshæmmet person kan betjene elevatoren.

4. Toiletrum og garderoberum.

Følgende krav skal opfyldes for toiletter og garderober for bevægelseshæmmede: En kørestolsbruger skal kunne anvende rummene og uden hjælp benytte håndvask, w.c., spejl, håndklæde m.v. Dette indebærer bl.a., at rummene må udformes uden dørtrin, og at der i eventuelt forrum må være en fri afstand på 1,3 m, således at en kørestol uhindret kan passere gennem dette.

I toiletrum skal der være en fri afstand fra w.c.-sædets og håndvaskens forkant på 1,1 m og en fri afstand på 1,3 m, således at en kørestol uhindret kan passere gennem dette.

I toiletrum skal der være en fri afstand fra w.c.-sædets og håndvaskens forkant på 1,1 m og en fri afstand fra w.c.-sædets ene side på 0,80 m. På den anden side af w.c.et skal der være anbragt en håndvask, således at den, der benytter w.c.et, kan nå håndvasken, haner, sæbe og håndklæder. Skylleanordninger og toiletpapir skal ligeledes være anbragt inde for rækkevidde.

W.c.-sædets overkant skal anbringes 48-50 cm over gulv.

Håndvask skal anbringes 78-80 cm over gulv. Ved w.c.et og håndvasken skal være anbragt vandrette og lodrette håndgreb på væg til brug for kørestolsbrugere og personer med nedsat bevægelighed.

Dør til w.c.-rum og til eventuelt forrum skal kunne åbnes udefra med nøgle, selv om rummet angives at være optaget.

I garderoberum skal der være tilstrækkelig plads til, at en kørestolsbruger kan vende kørestolen og kan åbne eventelle døre til garderobeskabe. Garderobeinventaret skal udformes således, at en kørestolsbruger kan benytte det uden hjælp fra andre.

Såfremt bygningen, når denne tages i brug, ikke for tiden påregnes anvendt af bevægelseshæmmede personer, skal dog mindst 1 toilet og mindst 1 garderoberum udformes således, at det kan gøres egnet til brug for bevægelseshæmmede, som eventuelt senere vil søge beskæftigelse i bygningen.

5. Installation.

Primære el-afbrydere skal anbringes let tilgængeligt, 90-120 cm over gulv. Lyskontakter af sekundær betydning, kontrolgreb for varme, ventilation m.v. skal anbringes let tilgængeligt 40-120 cm over gulv.

Elevatorknapper og primære el-afbrydere skal være selvlysende eller på anden måde lette at lokalisere.

Hvor der opsættes en mønttelefon, nødtelefon, brevkasse, billetautomat m.v., skal den placeres på en sådan måde, at den kan anvendes af bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere.

Opsættes flere af de nævnte installationer, skal mindst 1 installation placeres som foran nævnt.

Også ved opsætning af parkometeranlæg må det sikres, at disse i rimeligt omfang er tilgængelige for bevægelseshæmmede.

I større forsamlings- og mødelokaler samt ventesale skal opsætning af teleslyngeanlæg forberedes.

Det skal overvejes, hvorvidt anvisninger og signaler bør indrettes både visuelt og auditivt. Dette gælder især eventuelle alarmsignaler.