Status over udviklingen i ligebehandling af handicappede

Statusberetning 2004 - center for ligebehandling af handicappede

Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse

I 2004 har Center for Ligebehandling af Handicappede gennemført et projekt om unge synshandicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. For unge synshandicappede er det særlig vigtigt, at der i overgangen fra folkeskolen tages hånd om de unge i form af vejledning, rådgivning, erhvervspraktik mv. Projektet om de unge synshandicappede er led i et mere omfattende projekt, som centret har sat i gang - netop om unge handicappedes overgangsproblemer i forbindelse med overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet. I beretningen for 2002 beskrev centret døves børns overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Målet med det overordnede projekt er at få større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen af unge med synshandicap viser, at mange unge med handicap er klædt dårligt fagligt og socialt på efter folkeskolen, savner bedre og mere relevant vejledning og rådgivning om uddannelse og beskæftigelsesmuligheder og i øvrigt har problemer med at få passende støtte og kompensation på ungdomsuddannelserne.

Centrets undersøgelse - unge med synshandicap

Centrets undersøgelse af unge med synshandicaps overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse, centret har gennemført i 2004 med unge synshandicappede.

Centrets spørgeskemaundersøgelse fokuserer på 18-25-årige synshandicappedes erfaringer med og vurderinger af deres egen overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Spørgeskemaet er sendt til unge synshandicappede mellem 18 og 25 år via de amtslige synskonsulenter, der har stillet deres kartoteker anonymt til rådighed. Respondentgruppen udgjorde i alt 175 unge, hvoraf 46 har besvaret spørgeskemaet (svarprocent 26,3). Konklusionerne fra den kvantitative del af undersøgelsen bygger således på en relativt lille datamængde, hvilket betyder, at den ikke er valid i ren statistisk forstand. Alligevel kan datamaterialet sammen med bl.a. de uddybende kommenterer i spørgeskemaerne og efterfølgende personlige interview med de unge samlet set anvendes til at indkredse en række relevante problemstillinger og udpege forslag til mulige løsninger.

Spørgeskemaet omhandler de unges alder, køn, grad af funktionsnedsættelse, nuværende beskæftigelsessituation, uddannelsesniveau samt en række evaluerende spørgsmål med fokus på temaer, der har betydning i overgangen fra folkeskolen:

• Skolegangens og erhvervs- og uddannelsesvejledningens rolle
• Adgang til relevant og tilstrækkelig kompensation og støtte
• Udvikling af faglige og sociale/personlige kompetencer
• Sociale relationer i forhold til familie, skolen og venner.

• næsten alle respondenter (98%) har gennemført folkeskoleuddannelsen
• lidt under 1/3 har gennemført en gymnasial uddannelse, hvilket er meget lavere end gymnasiefrekvensen for unge generelt (2001 = 58%)
• en større andel af de svagsynede respondenter er i gang med en gymnasial uddannelse
• et relativt højt antal respondenter (13%) er i gang med en videregående uddannelse over gymnasialt niveau. Disse 13% er alle fra gruppen af svagsynede. Der er ingen blinde i denne gruppe
• kun godt 10% af respondenterne har en erhvervsuddannelse eller social- og sundhedshjælperuddannelse.

Hele 44% af de unge synshandicappede i undersøgelsen har ikke aflagt prøve i alle fag fra folkeskolen (dvs. ud af de fag, der aflægges prøve i). Det er yderst problematisk, eftersom afgangsprøven er den nødvendige adgangsbillet til en række ungdomsuddannelser. Det er hyppigst faget fysik samt tysk og engelsk, der ikke er aflagt prøve i. For eksempel angiver en femtedel, at de ikke har aflagt prøve i faget fysik i folkeskolen.

• at vejledningen i folkeskolen har ikke været relevant for dem
• at der i vejledningen i folkeskolen ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til synsnedsættelsen
• at omfanget af kontakten og samtaler med studievejlederen på folkeskolen er utilfredsstillende
• at studievejledningen ikke gav tilstrækkelige oplysninger om uddannelsestilbud
• at samarbejdet mellem deres folkeskole og ungdomsuddannelse, var utilfredsstillende, da de begyndte på en ungdomsuddannelse.

Tre ud af fire har derfor heller ikke ændret ønsker til hverken uddannelse eller beskæftigelse som følge af den vejledning, de har modtaget i folkeskolen. 75% er til gengæld tilfredse med synskonsulenternes rådgivning og støtte til at få kompensation både i og efter folkeskolen.

Adgang til kompensation og støtte
At have adgang til relevant og tilstrækkelig kompensation og støtte er alfa og omega i forhold til trygt at kunne vælge en uddannelse efter folkeskolen. Det kan være en barrierefyldt oplevelse at skifte fra en uddannelsesinstitution eller forvaltningsafdeling til en anden, når støtten skal følge med i overgangen. De unge synshandicappede i undersøgelsen giver overvejende udtryk for, at de har fået den kompensation, de havde brug for på de uddannelsessteder, de har været/er på. Især i folkeskolen og på efterskolen har de unge fået den nødvendige kompensation i forhold til deres handicap.<><>

I forhold til de gymnasiale uddannelser svarer næsten 1/3, at de i ringe grad eller slet ikke har fået den kompensation de havde brug for, og i forhold til erhvervsuddannelser svarer halvdelen, at de i ringe grad eller slet ikke har få den kompensation, de havde brug for.

I overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse oplever flere at skulle udskifte de hjælpemidler, de havde i skolen, hvilket kan medføre en ringere hjælp. Eksempelvis mener en ung stærkt svagsynet mand at „…man bør kunne beholde de hjælpemidler, man fik i folkeskolen til brug i sin videre uddannelse. Jeg har den oplevelse, at man ikke har den samme medbestemmelse angående hjælpemidler på en ungdomsuddannelse som i folkeskolen."

Hvem støtter de unge i overgangen?
En lang række persongrupper og instanser er involveret i den unge handicappedes liv generelt og i overgangsfasen i særdeleshed. Men hvem oplever de unge selv at få støtte og vejledning fra, og hvem spiller ingen rolle?

Forældre og klasselæreren spiller ifølge centrets undersøgelse den største rolle i forhold til at støtte og vejlede de unge gennem selve skolegangen. Omkring halvdelen af de unge synshandicappede svarer samtidig, at det i ringe eller slet ingen grad er venner og skolekammerater, der har nogen positiv betydning på dette område.

I forhold til vejledning om de unges fremtid efter folkeskolen har forældrene og klasselæreren igen en positiv betydning. Det er ikke overraskende, da det også er tilfældet for andre grupper, fx unge ordblinde. Derudover har synskonsulenten i amtet i overvejende grad en positiv betydning. Derimod oplever mange, at fx studievejledningen på skolen, kommunens kurator eller støtteperson ikke har spillet nogen væsentlig rolle i forhold til at vejlede og rådgive om fremtiden.

En ung svagsynet mand uddyber sin oplevelse omkring støtte og rådgivning i overgangen således: "I folkeskolen fik jeg ingen rådgivning baseret på mit handicap og behov. Dette førte til, at jeg allerede et halvt år inde i min uddannelse på HTX måtte stoppe. Det endte sådan, fordi jeg var for dårligt forberedt, men også fordi, da jeg bad om hjælp, gik det for langsomt … det danske system er for dårlig til at tilbyde individuel hjælp, og det er umuligt at finde den rette hjælp, for hvor skal man henvende sig?"

Flere af de unge gør opmærksom på, at de oplever, at det er sværere at få støtte og kompensation via ungdomsuddannelsen end via folkeskolen, hvor der er blevet taget bedre hånd om kompensationen.

Faglig og social ballast
De unge i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de ved overgangen fra folkeskolen havde en god faglig og social ballast. Tre ud af fire mener i høj eller nogen grad, at de havde en god faglig ballast. Omvendt mener 35%, at de havde en ringe social og personlig ballast efter folkeskolen.

På den baggrund virker det ikke overraskende, at omkring seks ud af ti mener, at overgangen burde have været anderledes.

Uden den rette erhvervs- og uddannelsesvejledning og de erfaringer, andre unge gør sig via fritidsjob og praktik, bliver det sværere for handicappede unge at skabe en forestilling om dem selv på en uddannelse og en arbejdsplads. Flere unge uddyber problemer i overgangen med, at de generelt savner informationer om rettigheder og muligheder for støtte, fx Blindeinstituttets tilbud, kurser og vejledning, samt om økonomisk støtte og specialpædagogiske støttemuligheder.

Der er behov for en god afklaringsproces, så de unge selvstændigt kan træffe informerede valg om uddannelse og karriere - en afklaring som naturligvis fortsætter efter folkeskolen. Blandt voksne blinde i den erhvervsdygtige alder er arbejdsløsheden 90%. Det er en fremtidsudsigt, som en hensigtsmæssig overgang måske kan være med til at ændre på.

Det er væsentligt med en bedre kontakt og samarbejde mellem synskonsulent/kommune, folkeskolen og ungdomsuddannelsen. En ung, der havde en "ganske problemfri" overgang fra folkeskolen til gymnasium, forklarer hvorfor: "Da skoleåret tog sin begyndelse, arrangerede min synskonsulent en samtale med gymnasiet - rektor, mine kommende lærere, mine forældre og jeg selv var til stede. Dette møde var utvivlsomt medvirkende til at gøre star-ten og overgangen lettere. Både fra læreres og kammeraters side er der (…) blevet taget stort hensyn. Den samtale, vi arrangerede ved årets start, var guld værd".

Der bliver peget på, at det er vigtigt, at den unges næste uddannelsessted bliver ordentligt informeret om den unges handicap og eventuelle behov for støtte og kompensation, så uddannelsesstedet kan være med til at sikre en mere glidende overgang fra folkeskolen.

Fra august 2000 blev der indført regler om vejledningsforløb og udarbejdelse af uddannelsesplaner i folkeskolen. Kommunerne har pr. 1. august 2004 fået ansvaret for den vejledning, der retter sig mod unges valg af uddannelse og erhverv. Der er 46 fælleskommunale "Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre", som skal tilbyde personlig vejledning til elever i folkeskolens 6. - 10. klasse og til unge under 19 år, der er i en dårlig situation i forhold til vejledning, uddannelse og beskæftigelse. Centrene kan vejlede 19-25-årige, hvis de selv henvender sig. På 9. og 10. klassetrin skal centrene varetage vejledning i forbindelse med uddannelsesplanen, som indeholder elevens mål for uddannelse efter folkeskolen. Det er helt afgørende, at også unge med synshandicap får disse tilbud.

Fakta fra undersøgelsen om unge synshandicappedes skolegang

Centret anbefaler

På baggrund af centrets undersøgelse anbefaler centret:

• at det undersøges, hvorfor så forholdsmæssigt mange flere synshandicappede ikke indstiller sig til folkeskolens afgangsprøve i en række fag

• at hver ung person skal have et individuelt tilbud om efter folkeskolen at blive rådgivet, vejledt og tilknyttet en kontaktperson/tovholder i forhold til uddannelse, beskæftigelse og de behov for relevant støtte og kompensation, der måtte være i den forbindelse

• at en kontaktperson/tovholder bør koordinere overgangen fra folkeskolen ved fx at etablere et samarbejde og en udveksling af relevante informationer om fx støtte- og kompensationsbehov mellem den unge og ungdomsuddannelsen og andre involverede myndigheder

• at alle unge til brug i overgangsfasen skal have tilbud om at få udarbejdet en uddannelses- og karriereplan med ønsker og mål til uddannelse og beskæftigelse. Planen kan indeholde en profil med den unges interesser og forventninger samt en selvvurdering af styrker/svagheder, der angiver eventuelle behov for ekstra uddannelse, træning, kompetencer i forhold til den enkeltes perspektiver for beskæftigelse

• at de unge og deres forældre og lærere skal sikres en aktiv inddragelse i den afklaringsproces, der skal iværksættes i forbindelse med den unges overgang fra folkeskolen.