Kommunernes viden om voksne med DAMP/ADHD og lignende

Gennem de se seneste mange år er en række nye diagnoser og funktionsnedsættelser dukket op i den handicapfaglige debat. Debattens fokus har ofte været "systemets" besvær med at håndtere disse nye grupper. De optræder under mystiske og svært forståelige bogstavkombinationer, og de ligner ikke de traditionelle og klassiske funktionsnedsættelser, som vi kender dem fra blinde, døve, udviklingshæmmede eller bevægehandicappede. Funktionsnedsættelsen er usynlig og falder uden for de kategorier, vi er vant til at arbejde med inden for handicapområdet. Derfor har det været et problem overhovedet at få funktionsnedsættelsen anerkendt og accepteret. Det har været diskuteret, om der overhovedet er tale om et handicap, hvad den faglige relevante indsats er, og hvilke kompenserende foranstaltninger "systemet" skal kunne tilbyde disse mennesker.

Selv om persongruppen, som har disse funktionsnedsættelser, er stor og tilsyneladende voksende, er erfaringerne relativt få. Selv om den faglige viden er øget, er den længe om at nå ud i alle led. Dertil kommer, at en række af disse nye funktionsnedsættelser, som typisk er karakteriseret ved svære udviklingsforstyrrelser kombineret med normal begavelse, har været opfattet som et børneproblem, personen voksede fra. Men nu begynder vi også at se voksne med fx DAMP/ADHD. Det stiller igen nye krav til systemet om at tænke nyt og introducere nye kompensationsformer, som vi ikke tidligere har set.

Center for Ligebehandling af Handicappede har på den baggrund søsat et analyseprojekt, hvis formål er at få større klarhed over, hvad det kommunale sagsbehandlersystem ved om disse nye grupper, og hvordan "systemet" håndterer dem. Analysen tager udgangspunkt i voksne med DAMP/ADHD, som eksempel på nye funktionsnedsættelser. Intentionen er at bruge DAMP/AD-HD som eksponent for de problemstillinger, de nye funktionsnedsættelser generelt støder på i "systemet".

fakta om DAMP og ADHD
DAMP = Deficits in Attention, Motor control and Perception. En nordisk betegnelse. Mennesker med DAMP er kendetegnet ved at have opmærksomhedsproblemer og motoriske og perceptuelle forstyrrelser. Det betyder, at man har problemer med opmærksomhed, motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk fra kroppen og omverdenen. Både indlæringsevne og hukommelse kan være påvirket.	ADHD = Attention Deficit – Hyperactivity Disorder. En betegnelse fra det amerikanske diagnosesystem DSM-IV, der vinder indpas verden over. Mennesker med ADHD er kendetegnet dels ved at have opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet og impulsivitet. Eller der kan være tale om en kombination af opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet og impulsivitet.

DAMP-foreningen har overtaget ADHD som begreb for funktionsnedsættelsen og har skiftet navn til ADHD-foreningen. Læs mere om ADHD på: www.adhd.dk

Voksne med ADHD

DAMP/ADHD er et navn for specifikke udviklingsforstyrrelser. ADHD er den betegnelse, der bliver mere og mere udbredt som samlebegreb for specifikke udviklingsforstyrrelser. Det vil sige, at personen har forstyrret udvikling på enkelte afgrænsede områder og normal udvikling på andre. Ved ADHD er de berørte funktioner opmærksomhed, perception, hukommelse og motorisk koordination. Når det fastlægges, om en person har ADHD, sker det ud fra en vurdering af den adfærd - de symptomer - personen har. Der er ikke tale om, at man nødvendigvis ved, hvorfor personens tilstand er, som den er.

Forstyrrelsen kommer til udtryk gennem uopmærksomhed, hyperaktivitet eller inaktivitet, impulsivitet og klodsethed, og disse reaktionsmønstre viser sig tydeligst i situationer med ustrukturerede aktiviteter og rutineopgaver. I en til en-si-tuationer, hvor der er kontakt med autoritetspersoner, og i forbindelse med spændende og strukturerede opgaver, hvor der er tilbagevendende kontakt med andre, skiller mennesker med denne form for funktionsnedsættelser sig som regel ikke ud fra mængden.

Når det drejer sig om disse nye funktionsnedsættelser, er der meget fokus på diagnose - at få et navn på de problemer, man oplever. Det er på ingen måde en betingelse for at få støtte efter den sociale lovgivning, at funktionsnedsættelsen har et alment kendt navn, men det er en betingelse, at funktionsnedsættelsen er betydelig, og at den er fysisk eller psykisk - i modsætning til socialt - betinget. Ved en funktionsnedsættelse som ADHD er symptomerne i meget høj grad noget, som stort set alle mennesker oplever i form af mindre betydningsfulde uvaner. Men hos personer med ADHD bliver uopmærksomheden og inaktiviteten eller overaktiviteten en tilstand, som dominerer tilværelsen og fungerer som en uoverstigelig forhindring for at kunne deltage i socialt samvær, uddannelse, arbejde mv. Der kan altså være tale om betydelige funktionsnedsættelser i hverdagen og derfor behov for hjælp og støtte fx i form af handicapkompenserende ydelser efter serviceloven.

Centrets undersøgelse - viden og muligheder i kommunen

"Det er et område, der desværre ikke har været fokus på, og det er et område, vi som kommunale sagsbehandlere har en meget ringe viden om. Der er stort behov for at få en viden."
Sagsbehandler i en kommune

I efteråret 2004 gennemførte centret en undersøgelse, hvor kommunale afdelinger blev spurgt om deres viden om og erfaringer med den omtalte gruppes behov for støtte. Centret har modtaget svar fra 144 kommuner. I undersøgelsens resultater indgår oplevelser fra 216 kommunale afdelinger.

Resultatet af undersøgelsen viser, at 1/3 af de kommunale forvaltninger "i ringe grad" har viden om vanskeligheder og kompensationsbehov hos normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser, og den viden, der findes i afdelingerne, er i høj grad opnået i forbindelse med konkrete sager.

Omkring halvdelen af afdelingerne mener, at lovgivningen giver gode muligheder for at kompensere for disse funktionsnedsættelser. Størstedelen af de øvrige afdelinger mener ikke, de har tilstrækkeligt med erfaringer til at kunne vurdere dette spørgsmål. En sjettedel vurderer, at lovgiv-ningen kun i ringe grad - eller slet ikke - giver tilstrækkelige muligheder.

De eksisterende tilbuds tilstrækkelighed i forhold til at kunne kompensere vurderes noget lavere end de muligheder, der ligger i lovgivningen. Det nævnes som eksempel, at der mangler bo-, aktivitets- og uddannelsestilbud til unge med disse funktionsnedsættelser. Støttepersoner med specialviden og rummelighed på arbejdsmarkedet efterlyses også for at give disse voksne adgang til et selvstændigt liv. Udsagn som det nedenstående er typisk for svarene i denne del af undersøgelsen:

"Der mangler specifik lovgivning, som retter sig mod denne gruppe. Gruppen bliver ofte sammenlignet med de fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der kan i nogle sager mangle mulighed for at give dem bedre økonomisk ballast. De er ofte henvist til at leve af den lave kontanthjælp, og det kan forhindre dem i at flytte hjemmefra eller gøre andet selvstændigt."

Viden og diagnoser
I undersøgelsen havde centret defineret, hvilke ydelser der kunne være relevante for normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser (fx DAMP/ADHD). Vi bad alle afdelinger, som bevilgede disse ydelser, besvare nogle enkle spørgsmål om viden og erfaringer med dette område.

En meget stor del af besvarelserne handlede om, at afdelingen og i nogle tilfælde kommunen ingen erfaringer havde med den persongruppe, fx fordi kommunen er lille og derfor naturligvis kun har begrænsede erfaringer med en del specifikke handicapområder. Andre besvarelser ønskede at understrege, at det ikke er en bestemt diagnose, som er indgangen til at modtage hjælp fra kommunen, og det er ikke noget krav, at kommunen på forhånd ved en masse om hver enkelt type funktionsnedsættelse.

Det er helt klart, at en kommunal forvaltning, som i hver enkelt sag skaffer de nødvendige og relevante oplysninger, løser den del af sin opgave korrekt. Det er samtidig indlysende, at man har sværere ved at opdage forhold, man ingenting ved om, når de faktisk viser sig. Ifølge den lægefaglige ekspertise på området er en stor del af problemet for voksne med ADHD, at funktionsnedsættelsen aldrig er blevet konstateret hos personen. Det samme kan være tilfældet med en person, der som voksen får konstateret, at vedkommende ligger inden for autismespektret.

Når man som sagsbehandler i kontanthjælpsafdelingen skal tage stilling til, om der skal skaffes flere oplysninger i en konkret sag, vil det derfor ofte være af betydning, om man ved, hvad man skal være opmærksom på i forhold til ADHD hos normaltbegavede voksne. Derfor er det vigtigt, at man i afdelingerne har kendskab til forskellige problemstillinger af den art.

En generel kommentar fra en kommunal afdeling udtrykker det på denne måde: "Det er generelt en svær gruppe at arbejde med. Det er en gruppe, som let "snyder", da handicappet kan være usynligt ved første møde."

Støttepersoner og andre målrettede tilbud
Det samlede indtryk fra undersøgelsen er som nævnt, at mange afdelinger og kommuner ikke har særlig meget hverken generel eller konkret kendskab til området. Til gengæld tegner der sig også et billede af, at de afdelinger/sagsbehandle-re, der har erfaringer med at give støtte til voksne med disse funktionsnedsættelser, oplever betydelige mangler i de eksisterende tilbud, og at det er svært at give den rigtige støtte. Der er for få af disse besvarelser i undersøgelsen til, at de kan danne grundlag for et generelt svar på, hvor problemerne er størst. Men problemerne har karakter af interne økonomiske begrænsninger i kommunen, manglende fleksibilitet og rummelighed i lovgivningen, men især manglende tilbud om bolig, aktiviteter og personlig støtte, og manglende rummelighed på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen spørger til, hvilke tilbud afdelingerne enten selv eller i samarbejde med andre har oprettet til målgruppen. Der er kun få af afdelingerne, som har været involveret i at tage sådanne særlige initiativer (ca. 1/7). De initiativer, der er taget, handler stort set alle om at etablere botilbud, aktivitetstilbud og støttepersonordninger.

Afdelingernes samarbejde med andre om at udvikle tilbud til målgruppen er ikke omfattende. En del har samarbejdet med amtet, men flere svar viser også, at amtet intet kender til gruppen og ikke har nogle tiltag, kommunen kan bruge i disse sager.

Andre erfaringer

De kommunale afdelingers erfaringer korresponderer meget godt med andre aktører på områdets erfaringer. ADHD-foreningen har fået støtte til at opstarte en konsulentordning (Flyverkorpset) for voksne med ADHD. Her har konsulenterne kendskab til de problemstillinger, voksne med ADHD oplever. Konsulenterne kan hjælpe med at afklare, hvad der er behov for i den voksnes liv og kan hjælpe med kontakten til kommunen. Tilstrømningen af borgere, som ønsker hjælp fra flyver-korpset, har været meget betydelig. I 2004 har ordningen fået nye henvendelser fra 73 voksne. På grund af den store efterspørgsel, både i form af nye henvendelser og i form af nye former for hjælp til personer, der kontaktede korpset i 2003, har flyverkorpset lukket for nye henvendelser fra november 2004 og året ud. Bevillingen til projektet udløber pr. 1. januar 2005.

Den svenske Socialstyrelse udgav i 2003 en kundskabsoversigt, som gennemgår den viden, der findes omkring børn, unge og voksne med ADHD. Den beskriver, at medicin i mange tilfælde kan hjælpe på symptomerne hos voksne. Dette er en generel erfaring, og der udskrives også central-stimulerende nervemedicin til voksne med ADHD i Danmark.

Den svenske kundskabsoversigt påpeger derudover, at en del voksne kan have brug for psykoterapi. Den tilkendegiver samtidig, at ADHD ofte er kombineret med læse- og skrivevanskeligheder. Dermed er det sværere for voksne at opnå en kompetencegivende uddannelse og vanskeligt at klare de almindelige krav til læsekundskaber på arbejdsmarkedet. Der er derfor brug for at kunne give den voksne tilstrækkelig økonomisk hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Endelig nævner oversigten mulighed for pædagogisk støtte i form af hjælp til at håndtere hverdagens stress-situationer og i det hele taget til at organisere de dele af livet, hvor ADHD gør det særlig svært.

Fakta fra undersøgelsen

Kommunale afdelinger om voksne med DAMP/ADHD	i høj grad	i nogen grad	i ringe grad	slet ikke	ingen erfaringer
Viden om vanskeligheder og kompensationsbehov	7%	43%	38%	12%
Giver lovgivningen mulighed for at kompensere?	22%	32%	11%	1%	34%
Giver de eksisternede tilbud mulighed for at kompensere?	11%	35%	15%	2%	38%

Centret anbefaler

Med dette analyseprojekt har centret nu undersøgt de kommunale erfaringer med at give støtte til normalt begavede voksne med udviklingsforstyrrelser. I foråret 2005 vil centret undersøge de voksnes erfaringer med at få støtte fra kommunen. Allerede nu må centret dog konstatere, at der er behov for:

formidling af viden om området til kommunale sagsbehandlere
støttepersoner, som har den nødvendige viden om området
tilbud om boformer og beskæftigelse, som er målrettet til gruppen.

Spørgsmålet om, hvordan man mere konkret vil kunne kompensere den enkelte person, bliver forhåbentlig belyst i den del af undersøgelsen, som bliver gennemført i 2005.

Afrapporteringen fra projektet findes i sin helhed på centrets hjemmeside www.clh.dk

Forside | Indholdsfortegnelse | Til top | Forrige | Næste

Center for Ligebehandling af Handicappede Version 1 den 24. Januar 2004
Fremstillet med IT- og Telestyrelsens hjælpeprogram.
URL: http://www.clh.dk/beret/beret2004/index.html/index.html