Kolofon og indholdsfortegnelse fra trykt udgave Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, Skt. Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Beretningen udgives ogs p bnd og diskette. Den kan desuden hentes p Centrets hjemmeside. Ansvarshavende redaktr: Centerleder Mogens Wiederholt Layout og redaktionel bearbejdelse: Informationsmedarbejder Casper Hollerup Forsidefoto: Stuart McIntyre/BAM Oplag: 2400 ISBN 87-90346-96-3 ISSN 1398-215X Tryk: Scanprint a/s INDHOLD Forord 7 Verdens uforudsigelighed 9 Befordring 10 Den sammenhngende rejse 13 Ledsagelse ved befordring 18 Befordring til arbejde, uddannelse, behandling og fritidsaktiviteter 19 De individuelle krselsordninger 22 Taxikrsel 25 Nyt flles elektronisk billetteringssystem 26 Kommunernes handicappolitik 29 Information til kommunerne 30 Kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne 30 Kommunernes fritidstilbud til brn og unge med handicap 33 Personalekvalifikationer i de amtslige botilbud 37 Uddannelse 41 Grundtakstfinansieringen 41 Tilgngelighed til uddannelsesinstitutioner 41 Voksen- og efteruddannelse 42 Sektoransvar p de videregende uddannelser 43 Modersmlsundervisning i den vidtgende specialundervisning 43 Arbejdsmarkedet 47 EU's rammedirektiv om ikke-diskrimination 48 Arbejdsredskaber og arbejdspladsndringer 49 Beskftigelse p srlige vilkr 49 Informationsaktiviteter 53 Forord CENTERfor Ligebehandling af Handicappede skal gennem dokumentation og information virke for handicappedes ligestilling i det danske samfund. Vores arbejdsgrundlag er folketingsbeslutningen B 43 fra 1993 om ligestilling og ligebehandling mellem handicappede og andre borgere. SOM LED i det arbejde afgiver Centret - via Det Centrale Handicaprd - hvert r en statusberetning over ligebehandlingen af handicappede til socialministeren. Center for Ligebehandling af Handicappede har hermed fornjelsen af at prsentere den ottende statusberetning. I r er temaerne: befordring, kommunernes handicappolitik, uddannelse og arbejde. Til sidst i beretningen omtaler vi Centrets informationsaktiviteter. VORES STATUSBERETNINGER har traditionelt fokuseret meget p afrapporteringen fra de dokumentationsarbejder, Centret har afsluttet i rets lb. Det gr beretningen stadig, men som noget nyt har vi i kapitlet om information gjort vsentlig grundigere rede for Centrets informationsaktiviteter end tidligere, s beretningen giver et mere dkkende billede af Centrets samlede aktiviteter. VI GIVER ikke nogen entydig status over ligebehandlingen i form af en simpel karakter p 13- skalaen. Og det vil nppe give mening at forsge at give en sdan karakter. Centrets status har derimod karakter af punktnedslag p de omrder i samfundet, hvor vi med sikkerhed kan sige noget om ligebehandlingen, fordi vi har foretaget analyser eller gennemfrt dokumentationsopgaver inden for de pgldende omrder. R FOR R har vi siden Centrets start i 1993 oplevet, at beretningen er vokset i omfang. Samtidig har beretningerne haft en tendens til at blive mere "tekniske" i deres stil: mange tabeller, sjlediagrammer og procentsatser. Det gik ud over lsbarheden. DERFOR HAR vi i r besluttet at gre beretningen kortere og gre afrapporteringen fra de enkelte projekter mindre omfattende og mere artikelagtig. Vi har fjernet tabellerne og har kun taget de mest ndvendige procentsatser med. Det er forhbentlig med til at gre beretningen mere lservenlig og mindre tung. Men det ndrer naturligvis ikke ved, at der fortsat ligger en omfattende dokumentation til grund for de enkelte artikler i beretningen. Den fulde afrapportering fra de enkelte analyse- og dokumentationsprojekter finder man p Centrets hjemmeside www.clh.dk Beretningen er redigeret frdig i oktober og november 2001 for at kunne godkendes i Centrets bestyrelse og blive behandlet i Det Centrale Handicaprd med henblik p offentliggrelse i januar 2002. Det betyder, at beretningen er skrevet frdig parallelt med folketingsvalget og dannelsen af den nye regering. Institutionsnavne og ressortfordelinger kan sledes vre ndret i forhold til beretningens formuleringer. Verdens uforudsigelighed Med terrorangrebet p USA den 11. september 2001 blev frygten for den uforudsigelige terrors tilfldige nedslag med t ganske anderledes konkret. Med t slag er vi alle blevet mulige ml. Den efterflgende fokusering p risikoen for nye terrorangreb med kemiske eller bakteriologiske stoffer har kun gjort truslen og frygten mere diffus og tilsvarende allestedsnrvrende. Bde regeringen og mange myndighedsorganisationer har siden da vret optaget af at genvurdere de systemer, som skal forebygge nye terrorangreb og udbygge og forstrke de foranstaltninger, der skal trde i funktion, hvis katastrofen rammer os. En gennemgribende analyse af det civile beredskab er blandt de skridt, myndighederne har annonceret. Center for Ligebehandling af Handicappede har i 1999 og 2000 gennemfrt analyser af det offentlige beredskab over for handicappede i tilflde af katastrofer. I statusberetningerne fra samme r peger vi p en rkke problemer med varslings- og evakueringsberedskabet, som krver nrmere eftersyn. Med de aktuelle hndelser i erindring er det ikke blevet mindre aktuelt af f gennemget varslingsberedskabet over for bl.a. dve og hrehmmede samt evakueringsberedskabet i forhold til handicappede borgere i almindelighed og handicappede borgere, som bor i offentlige botilbud, i srdeleshed. Centrets analyser viste, at de eksisterende vejledninger om for eksempel evakueringsplaner og brandsyn ikke er ajourfrt i forhold til de omfattende ndringer, der er sket i sociallovgivningen de seneste r. Mediernes dkning af de tragiske hndelser i USA og Afghanistan har samtidig sat fokus p informationsformidlingen til en rkke handicapgrupper, nr sdanne usdvanlige begivenheder indtrffer. Bde den 11. september og den dag USA ivrksatte gengldelsesangrebene p styret i Afghanistan, suspenderede de to danske public-service tv-stationer deres normale sendeflade og sendte direkte nonstop nyhedsdkning fra situationen. Selv om det - for Danmarks Radios vedkommende - indebar, at man sljfede nyhedsudsendelsen p tegnsprog for dve, s var der ingen af de to tv-stationer, der p noget tidspunkt foretog sig noget i et forsg p at sikre, at dve og hrehmmede fik relevante oplysninger om situationen. De to tv-stationer kunne som minimum havde sikret sig, at der med mellemrum i lbet af dagen blev givet nyhedsresumeer, som var bde tekstet og tegnsprogstolket. Det de to tv-stationer praktiserede var en uacceptabel og uansvarlig forvaltning af deres public service-forpligtelser. Den indlysende konsekvens m vre, at kulturministeren plgger DR og TV 2 at indg en beredskabsaftale med de relevante institutioner, s man fremover rutinemssigt vil kunne ivrkstte et ndberedskab, som sikrer et minimum af informationer - ogs til de borgere som ikke kan hre de normale tv- udsendelser. Palle Simonsen Mogens Wiederholt Bestyrelsesformand Centerleder Befordring For at kunne fungere og vre en aktiv deltager i samfundet skal man kunne komme omkring: til skole, p arbejde, til tandlgen, i supermarkedet, p besg hos familie og venner. At kunne komme omkring fra sted til sted er ganske enkelt en praktisk ndvendighed, hvis man skal vre en del af det almindelige daglige hverdagsliv. Derfor bruger samfundet milliarder p at opbygge og vedligeholde en trafikal infrastruktur af veje, jernbaner, frger, busser og fly. Men at kunne bevge sig er ikke kun en praktisk ndvendighed. At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen og understregede dermed, at det at vre i bevgelse, at vre undervejs, at kunne tage verden i besiddelse er en del af det at opleve sig selv som levende og i berring med tilvrelsen. Problemer i den samlede rejse Moderne teknologier har ganske vist bevirket, at en rkke aktiviteter og funktioner, som vi tidligere var tvunget til at flytte os efter, i dag kan klares hjemmefra via telefon, Internettet og tv. Det er teknologier, som p mange omrder har bidraget til handicappedes integration, velfrd og livskvalitet. Men det m aldrig gres til et argument imod handicappedes adgang til befordring. Et "almindeligt", engageret og aktivt liv forudstter, at man kan komme omkring. Derfor skal handicappede have njagtig samme adgang til befordring som enhver anden borger i dette land. Handicappedes ligestilling i samfundet er helt afhngig af, at alle eksisterende transportmuligheder er tilgngelige, eller - hvor det er ndvendigt - at der etableres og tilbydes relevante og kompenserende alternativer i form af et mere individuelt tilrettelagt befordringstilbud. For eksempel konomisk sttte til "kb" af individuel befordring og en mere lempelig bevilling af ln til biler, hvor det vil vre den relevante kompensation. For at kunne tale om tilgngelig befordring for handicappede m man se og forst handicappedes befordringsproblemer i en meget bred sammenhng. Det er ikke tilstrkkeligt alene at tnke tilgngelighed som tilgngelighed til selve transportmidlet. Det er afgrende, at tilgngelighedsperspektivet forsts bredt, som et begreb der omfatter den samlede rejse, det samlede befordringssystem og alle transportformer. Herunder ogs rejseplanlgningen, adgangsvejene til og overgangene mellem de forskellige transportfaciliteter og transportformer for personer med meget forskellige funktionsnedsttelser. Handicappedes adgang til befordring er ikke blot et transportproblem, men et langt mere sammensat og komplekst tilgngelighedsproblem. Det omfatter alle dele af processen fra at tanken om at begive sig p vej fdes, til man er hjemme igen. Upagtet ligebehandlingsproblem Der har i adskillige r og ved flere lejligheder vret fokus p handicappedes transportmuligheder. Det stigende fokus p handicappedes integration og ligestilling har ogs frt til en get fokusering p handicappedes befordringsbehov og -muligheder. Erkendelsen af, at der er behov for en ganske massiv indsats p transportomrdet, kommer meget klart til udtryk i Folketingsbeslutning B 137 fra 12. maj 1987 om forbedring af trafik- og adgangsforhold. Heri understreges det, at der er behov for en mlrettet indsats for at forbedre befordringsmuligheder for handicappede. Blandt de mere omfattende initiativer, som har sit udspring i B 137, er bl.a. etableringen af de individuelle krselsordninger i 1992 og 5 X 50 millioner-puljen (1991-1995) til forbedringer af tilgngeligheden i rute- og bybuskrslen. 50 millioner-puljen har bl.a. finansieret en stor del af de frste lavgulvsbusser og krestolslifte p busser, som har ruter p over 100 km. P trods af disse og andre initiativer, som har bidraget positivt til handicappedes adgang til transportsystemet, er det Centrets klare opfattelse, at handicappedes adgang til befordring udgr et stort og i nogen grad upagtet ligebehandlingsproblem. Det er symptomatisk, at vi skal noget nr 10 r tilbage for at se strre initiativer, som har handicappedes adgang til befordring som overskrift. Vi har i mange r overset og underprioriteret befordringsproblemet. Vi har fokuseret p handicappedes adgang til uddannelse, p handicappedes adgang til arbejde og behandling. Men vi har i alt for begrnset omfang fokuseret p, hvordan man kommer derhen: Kommunen visiterer til et fleksjob, men afslr sttte til transporten frem til arbejdsstedet. Transportsystemet hnger ikke sammen Resultatet er, at vi str med et transportsystem, som ikke hnger sammen og generelt er drligt tilgngeligt for handicappede. Et transportsystem: som byder p store fysiske barrierer i form af drlige adgangsforhold til bde terminaler og rullende materiel, som byder krestolsbrugere plads i togs transitomrder blandt barnevogne og bagage, hvor der ikke er plads til spontanitet p grund af kapacitetsproblemer, hvor der ikke er plads til spontanitet, fordi enhver rejse krver lang forudgende planlgning og meget lange bestillingshorisonter, hvor overgangene fra en transportform til en anden er uigennemtnkt i forhold til handicappedes behov, hvor informationstilgngeligheden er drlig og uigennemtnkt i forhold til hre- og synshandicappede, som alt for ofte ikke tager ledsagelsesproblemstillingen tilstrkkelig alvorligt, som sidst men ikke mindst prioriterer handicappedes befordring s lavt, at tilliden til systemet er meget ringe hos handicappede brugere. Frygten for, at de tekniske foranstaltninger ikke virker eller ikke er der, eller at den ndvendige personhjlp ikke er til stede, og man derfor ufrivilligt bliver blikfang, udgr en psykisk barriere, som i visse situationer kan vre lige s begrnsende som de fysiske barrierer. Det er baggrunden for, at Center for Ligebehandling af Handicappede besluttede at stte handicappedes befordringsmuligheder hjest p dagsordenen i 2001. Centret har sledes gennem analyse og dokumentation set p seks temaer, som p hver sin mde og med hver sin tilgangsvinkel belyser nogle af de problemer, som er forbundet med handicappedes befordring. Med udgangspunkt i de seks temaer opfordrer Centret til, at regeringens ministerudvalg for handicapomrdet stter et srligt fokus p befordringsomrdet. Omrdet er i meget hj grad tvrgende. Dels fordi befordring i sagens natur handler om at binde sammen, dels fordi stort set alle sektorer har "en aktie" i en eller anden form for befordringsordning - og det er desvrre langt fra altid, at de spiller sammen. De seks temaer, som Centret har set p, er gennemfrt under overskrifterne: Den sammenhngende rejse Vi ved erfaringsmssigt, at overgangene mellem de forskellige trafikformer kan vre vanskelige. Vi ved ogs at planlgningskravene er store. Men p trods af grundige forberedelser viser det sig ofte, at virkeligheden er en ganske anden, nr man nr frem. Gennem to konkrete rejser foretaget af henholdsvis en krestolsbruger og en blind belyses de problemer, som ligger fr og under rejsen. Ledsagelse Et af de tilgngelighedsproblemer, som Centret hyppigt er blevet gjort opmrksom p, er adgangen til at have ledsagelse under rejsen. Mange handicappede har behov for ledsagelse for at kunne benytte den ordinre offentlige transport. Centret gennemfrte derfor allerede i 2000 en omfattende analyse. Analysen viser, at reglerne og mulighederne for at medtage ledsager er meget uensartede bde for s vidt angr de forskellige handicapgrupper og betalingsvilkrene. Befordringsordninger Der findes i forskellig lovgivning ganske mange forskellige ordninger, som tilbyder befordringshjlp eller -godtgrelse. Men supplerer de hinanden, eller er der huller? Centret har analyseret forskellige regelst og fundet en rkke befordringsordninger, der ligger som sm er med hver deres srlige og specifikke forml, men der er alt for meget vand og ingen broer mellem erne. De individuelle krselsordninger De individuelle krselsordninger indgr som en vsentlig brik i ligebehandlingsbestrbelsen i den kollektive transport. Bevgelseshmmede, som ikke er i stand til at benytte den ordinre kollektive trafik, tilbydes gennem de individuelle krselsordninger et alternativ til den kollektive befordring. Centret har imidlertid siden 1994 igen og igen dokumenteret, at krselsordningerne ikke lever op til hverken lovgivningen eller princippet om ligebehandling. Trafikministeriet har bebudet en revision af ordningerne, og derfor har Centret i 2001 gennemfrt en ny analyse. Analysen viser, at der stort set er de samme mangler i dag som i 1994. Taxikrsel Krestolsbrugere kan som enhver anden have behov for at tage en taxi hjem fra en fest eller andet, nr man bliver overrasket af et regnvejr, eller hvis bilen svigter. Problemet er imidlertid, at lovgivningen bner mulighed for, at der kan faststtes en ekstra hj takst, som glder, nr krestolsbrugere krer med lifttaxi. Nyt billetteringssystem p vej Nye elektroniske muligheder bner for nye og mere fleksible billetteringsformer. Det glder ikke mindst den nye betalings- og kreditkortteknologi, hvor det "gamle" magnetkort erstattes af chipkort, som virker uden man fysisk frer kortet gennem en betalingsautomat. Teknologien rummer store muligheder set ud fra et handicapperspektiv. Men vil man benytte dem, eller risikerer vi et nyt system, som vil besvrliggre handicappedes brug af den kollektive trafik? Den sammenhngende rejse Omdrejningspunktet i handicappedesdgang til befordring har for ofte vret at finde i transportformen og transportmidlet frem for rejsens helhed. Tilgngelige transportmidler er selvflgelig en forudstning for en god rejse, men erfaringerne viser, at det ofte er i overgangene mellem forskellige trafikformer, at problemerne opstr. Ved at fokusere p rejsen fr man hele forlbet fra A til B inddraget i analysen. Bde den forudgende planlgning og selve rejsen med skift mellem forskellige trafikformer. Man kunne godt have valgt at gre rejsen endnu mere kompleks ved fx at involvere overnatning og bespisning i analysen. Men vi har valgt at holde os til befordringsdelen i den sammenhngende rejse. For at holde fast i det sammenhngende perspektiv har det vret vigtigt ikke alene at se p den fysiske tilgngelighed til selve transportmidlet. Vi har ogs set p handicappedes muligheder for at bestille billet, muligheden for at komme fra hjemmet til transportmidlet og p de overgangsproblemer, der kan vre ved skift fra et transportmiddel til et andet. Forudstningen for at kunne rejse er, at hele den lange kde af faktorer, der skal til for at en rejse kan gennemfres, hnger sammen. Frst nr det er tilfldet, kan man tale om, at handicappede ligebehandles med andre i den kollektive trafik. To rejser For at vre sikker p at f kortlagt en variation af problemstillinger, har Centret valgt at gennemfre to forskellige rejser. Den ene blev gennemfrt af en person, der er blind, og den anden blev gennemfrt af en person, der er krestolsbruger. Disse to rejser danner udgangspunkt for en gennemgang af de problemstillinger, der kan opst for disse to handicapgrupper. Havde vi valgt at gennemfre rejserne med personer fra andre handicapgrupper som fx dve, ordblinde eller sindslidende var vi stdt p andre problemstillinger. Det skal ligeledes understreges, at vi kunne have valgt omrder i Danmark, hvor det ikke ville vre muligt at komme med fx bus eller tog, fordi stationerne eller bussen ikke er tilgngelige. Her ville en taxi have vre den eneste lsning. De to rejser, Centret har gennemfrt, er illustrationer af, hvordan en rejse kan foreg i praksis. Derfor ville det ikke give nogen mening at vlge destinationer, som p forhnd var kendt som utilgngelige. Rejseruterne Krestolsbrugeren rejste med S-tog til Kbenhavns Hovedbanegrd og derfra med fjernbus fra Kbenhavn til lborg via Mols-linien. Krestolsbrugeren krte med bybus i lborg og med tog tilbage til Kbenhavn, hvor hun blev afhentet af HT's Handicaptransport og krt til sit hjem. Den blinde rejste med tog fra Kbenhavn til Vejle. Derfra med rutebil til Grindsted, hvor der var skift til en anden rutebil mod Billund Lufthavn. Herfra gik turen med indenrigsfly til Kastrup. Turen sluttede med taxi-krsel fra lufthavnen til Kbenhavns Hovedbanegrd Rejserne blev gennemfrt, men. Det var faktisk muligt at gennemfre begge rejser. Men man kan diskutere, om mden de blev gennemfrt p var vrdig for deltagerne. Bde for krestolsbrugeren og den blinde glder det, at de ikke kan optrde lige s anonymt som de vrige passagerer. Begge personer var under rejserne p flere tidspunkter helt afhngige af andres hjlp - og dermed "offer" for ekstra opmrksomhed. Det krver selvtillid og overskud at vre genstand for andres blikke - og det samme glder for at kunne bede om andres hjlp, ogs nr det er femte gang samme dag. Et af de andre problemer vi mdte gentagne gange var, at medarbejdere og medpassagerer ofte tiltalte handicaphjlperen frem for at henvende sig direkte til den handicappede. Det virker strkt provokerende og umyndiggrende. Begge rejser var prget af usikkerhed for de to rejsende. Selvom alt var nje planlagt hjemmefra, er det altid et usikkerhedsmoment, om den aftalte hjlp er der, og om den fysiske tilgngelighed er som beskrevet. Selv om der for de ovennvnte problemers vedkommende er tale om "blde" problemstillinger, s er det problemstillinger, som for den enkelte er s ubehagelige, at det er fuldt ud tilstrkkeligt til, at man overvejer sin rejse mere end n gang. Utilgngelige informationer og drlige planlgningsvrktjer For begge rejser glder, at tilgngeligheden til de relevante hjemmesider og tilhrende oplysninger ikke er tilstrkkelig. De to rejsende havde ikke mulighed for at bestille rejsen direkte p hjemmesiden eller orientere sig i Rejseplanen (DSB's og amternes elektroniske rejseplanlgningsvrktj). Det skyldes dels, at nogle af hjemmesiderne ikke er tilrettelagt, s de kan anvendes af synshandicappede, dels at der ikke er mulighed for fra hjemmesiderne at bestille den srlige hjlp, som handicappede kan have brug for under befordringen. Endelig er der ikke i Rejseplanen taget hjde for, at krestolsbrugere fx kun kan benytte lavgulvsbusser eller busser med lift, ligesom den ikke oplyser om, at det kun er p udvalgte stationer, DSB yder handicapservice. Fysiske barrierer Den fysiske tilgngelighed er et problem i forhold til transportmidlerne. Krestolsbrugeren er eksempelvis afhngig af, at der er personale til stede p perronen, s man kan komme af og p toget ved hjlp af en lift, eller at den lokale bus er en lavgulvsbus eller har lift eller rampe. For den blinde er det isr overgangen mellem to transportmidler, der er et problem. Kommer den blinde med tog eller fly, er der mulighed for at bestille personlig assistance fra transportmidlet og ud til fx bus eller taxi. Men det er ikke muligt at bestille personlig assistance fra eksempelvis bussen og ind i lufthavnens transithal. I det flgende beskrives fire udvalgte episoder fra de to rejser. Det er selvflgelig vigtigt at gre opmrksom p, at det er enkeltstende oplevelser fra de to rejser. Men med vores viden om, hvad blinde og krestolsbrugere typisk kan opleve, nr de rejser, s er der tale om episoder, som bestemt er oplevet fr. Episode 1: "Toilettet virker desvrre ikke" P togturen tilbage fra lborg til Kbenhavn oplevede krestolsbrugeren, at handicaptoilettet var ude af drift. Iflge togpersonalet havde der ikke vret tid til at reparere toilettet inden afgang. Togpersonalet vidste allerede, da krestolsbrugeren stod p toget, at handicaptoilettet var ude af drift, men valgte tilsyneladende at se det som noget, man m leve med som passager. Den holdning kan man mske forst, hvis der havde vret tale om et almindeligt toilet, hvor passagererne kan vlge mellem flere toiletter. Men i den aktuelle situation er der tale om det eneste handicaptoilet i toget. Og da personalet ved, at man har en krestolsbruger som passager, s vlger man faktisk at bringe passageren i en situation, hvor han eller hun ikke kan komme p toilettet i fem timer! Andre passagerer har mulighed for at finde et andet toilet i toget, eller i yderste nd at st af toget og tage med nste afgang. Men de muligheder har krestolsbrugeren ikke. Der er kun t handicapegnet toilet pr. togst, og da drene mellem vognsttene er for snvre til, at en krestol kan kre gennem gangen til den nste togvogn, er der ikke mulighed for at benytte et andet toilet. Der er heller ikke mulighed for at st af toget, fr man nr frem til den oprindelige destinationsstation, hvor lift og personale er klar til at assistere. Vi ved ikke, hvor ofte toiletterne er ude af drift. Men taget i betragtning hvor stort et problem den enkelte rejsende krestolsbruger efterlades med, burde det vre standardprocedure, at toget ikke krer med et defekt handicaptoilet. Er det umuligt at f toiletforholdene bragt i orden, m personalet som minimum orientere krestolspassageren om, at toilettet er ude af drift, s brugeren har muligheden for helt at undlade at tage toget. Der findes ikke nationale regler der foreskriver, at der skal vre et handicapegnet toilet i togvogne. Der findes internationale vejledende regler om toiletforhold (ogs handicapegnede toiletter) i togvogne. DSB har oplyst, at man flger disse regler. I de IC3- og IR4-tog, der er indkbt i de sidste 10 r, har der vret krav om et handicapegnet toilet, og i de nye kommende IC4-tog vil der ogs vre handicapegnede toiletter. Episode 2: Ufrivillig opmrksomhed Personen i krestol skulle med fjernbus fra Kbenhavns Hovedbanegrd til lborg. Krestolsbrugere er sjldent passagerer p den pgldende fjernbusrute, og derfor er arbejdsgangene, nr en krestolsbruger skal ind i bussen, alt andet end rutine. Det tog lang tid at f den rejsende ind i bussen med liften, der i vrigt sjldent bruges. Generelt kan krestolsbrugere, der rejser med bus, tog osv., ikke vre anonyme og slappe af p samme mde som andre passagerer. Man sttes hele tiden og oftest ufrivilligt i centrum, hvis noget ved transportmidlet ikke fungerer eller forsinkes af ens tilstedevrelse. I dette tilflde levede busselskabets liftsystem og chauffrens service op til lovens krav. Men der var stress p for at overholde tiderne, nu hvor en krestol skulle bugseres ind i bussen, og der skulle flyttes frem og tilbage med sderne for at gre plads. Alt dette gav ekstra ufrivillig opmrksomhed til krestolsbrugeren fra de andre passagerer. Busselskabet anvender to forskellige frger via Mols-linien afhngig af hvornr p dagen, man krer. Busselskabet opfordrer p deres hjemmeside til, at gangbesvrede vlger afgange, hvor bussen krer ombord, i stedet for afgange med den frge, hvor buspassagererne selv skal g ombord. Men hjemmesiden oplyser ikke, hvilke afgange krestolsbrugere br benytte. Den rejsende fik at vide, at hun ikke som nsket kunne komme hjem fra lborg med fjernbus, da den benyttede bus ikke har lift ombord. Ergo mtte hun i stedet tage toget hjem til Kbenhavn og kre i bus til lborg. En kombination af frgens indretning og bussens strrelse betd, at bussen ikke kan holde ud for en elevator, der kan bruges af krestolsbrugere. Derfor mtte hun sttes af p frgelejet, kre i krestolen op ad den udvendige bilrampe, ind p bildkket og videre ind af en mellemgang til passagerdkket. Men bilramper er lavet til biler, som ikke har samme hldningsgrnser som krestole (se foto). Til- og frakrslen var mulig, men absolut ikke behagelig. Den rejsende syntes ikke om den mde at komme ombord p - en mde som adskiller sig vsentligt fra de andre buspassagerers ombordstigning. Hun flte sig udstillet og fandt det ikke vrdigt at blive "lsset" af p frgelejet, inden bussen krte ombord, for derefter at blive vist op ad bilrampen. Der findes ikke krav om, at gamle frger skal vre tilgngelige for bevgelseshmmede buspassagerer. Sfartsstyrelsen har udstedt regler om tilgngelighed for krestolsbrugere p nye skibe. Nye skibe skal "s vidt muligt" vre tilgngelige for krestolsbrugere, og der skal vre mindst t handicaptoilet (teknisk forskrift nr. 10 af 18. august 2000). Episode 3: Lufthavnen kan ses af enhver P den blindes rejse med rutebilen fra Grindsted til Billund opstod en uheldig situation. Den blinde bad om at blive varslet, nr bussen holdt ved Billund Lufthavn, men chauffren svarede, at man ikke kunne undg at se lufthavnen, nr bussen nrmede sig. Den blinde prvede med henvisning til frerhunden at henlede opmrksomheden p sit synshandicap. Men det frte ikke til en strre forstelse fra chauffrens side. Historien er forhbentlig enestende. Nr det alligevel er relevant at omtale situationen i denne sammenhng, er det fordi den ganske glimrende illustrerer, hvad man som rejsende med et handicap skal kunne tackle i situationen. Ved Billund lufthavn var der hverken ledelinier eller assistance, som kunne hjlpe den blinde fra bussen til indenrigshallen. Det viste sig, at bussen holdt ved udenrigshallen, men den information var ikke blevet givet. Der er ikke krav om at udearealer, ssom omrdet ud for lufthavnen skal vre tilgngelig for handicappede. Det er anbefalet fra Vejdirektoratet at inddrage hensynet til forskellige handicapgrupper i forbindelse med tilrettelggelse af trafiksystemer mv. Man kan hos SAS bestille handicapservice, der hjlper den blinde fra flyet til bussen, men man kan ikke bestille hjlp hos SAS, der henter den blinde ved bussen og ledsager til flyet. Episode 4: Gode viljer leder til gode linier Vejle Trafikcenter var et med spnding imdeset stop p den blindes rejse. Forventningerne var hje, fordi det p forhnd forld, at der var sat mange krfter ind p at gre trafikcentret tilgngeligt for handicappede. Og det blev ingen skuffelse. Der var ledelinier fra perrontunnellen til udgang, billetsalg, rutebilstation og infostander (en datamat, der giver information om afgange, ankomster, forsinkelse mv.). Og i dette tilflde var der tillige tale om en talende infostander, som gav den blinde adgang til informationen. Ofte giver infostanderen kun adgang til information om togdriften, men p Vejle Trafikcenter er der ogs indlagt information om bybusser og regionalbusser. Vedrrende busdriften gives der oplysning om, hvilken busbane den enkelte bus krer fra, og med brug af ledelinier mv. er der sikret mulighed for, at blinde rejsende kan orientere sig p stedet ved egen hjlp. Den blinde person, som gennemfrte rejsen for os, er en meget erfaren rejsende, som havde stor glde af de nvnte tilgngelighedstiltag. Det er imidlertid ikke givet, at de tilgngelighedstiltag, der er lavet p trafikcentret, sikrer alle synshandicappede mulighed for at klare sig p egen hnd og p lige fod med ikke-handicappede. Derfor m tiltagene ikke erstatte muligheden for at f assistance og hjlp fra personale og medrejsende. Vejreglerne indeholder vejledning om, at indretning af trafiksystemer mv. br tage behrigt hensyn til handicappedes behov. Der er tale om en vejledning og ikke et krav. Den fulde dokumentation fra projekt Den sammenhngende rejse findes p Centrets hjemmeside www.clh.dk I Centrets nyhedsbrev Lighedstegn 3 og 4, 2001 er der reportager og fotos fra de to rejser. Lighedstegn kan fs p Centret eller hentes p www.clh.dk Ledsagelse ved befordring For mange handicappede er adgangen til at have en ledsager med, nr de rejser, netop det led i kden af faktorer, som afgr om de kan eller ikke kan benytte sig af et befordringstilbud. Der kan vre adskillige og forskellige rsager til, at en person har brug for en ledsager i forbindelse med transport. For nogle handicappede er behovet for ledsagelse begrundet i selve rejsen - fx p grund af manglende tilgngelighed til transportmidlerne. For andre handicappede er behovet for ledsagelse ikke begrundet i selve rejsen, men i andre permanente hjlpebehov, som gr, at man til stadighed har brug for hjlpere omkring sig. Uanset rsagen til ledsagerbehovet kan det, at man altid er to der skal rejse, vre en konomisk byrde. Generel ledsagerordning nskes Derfor vil en generel ledsagerordning, som glder alle der har behov for ledsagelse, vre et stort og naturligt skridt fremad for ligebehandlingen af handicappede. Svel kompensationsprincippet som sektoransvarlighedsprincippet er grundlggende principper i dansk handicappolitik. For mange handicappede er ledsagelse en helt selvflgelig mde at kompensere for handicappet p, ligesom det burde vre selvflgeligt, at omkostningerne til en sdan ledsagerordning ligger hos den ansvarlige transportudbyder. For den enkelte handicappede er omkostningen til to rejser en konomisk byrde. Men i langt de fleste tilflde vil omkostningen til en gratis ledsager vre en ganske ubetydelig marginalomkostning for transportudbyderen. Derfor m udgangspunktet vre, at der ikke skal betales for ledsagerens rejse, mens personen med handicap betaler ordinr takst for sin billet. Centret gennemfrte i august 2000 en undersgelse om transport og ledsagelse (undersgelsens resultater er beskrevet i Centrets beretning for 2000). I undersgelsen blev der bl.a. spurgt til forskellige trafikudbyderes (fly, bus, tog og frger) politik for, at handicappede kan tage en ndvendig ledsager med gratis eller med rabat. Undersgelsen viser, at der er to former for ledsagerordninger, som bruges mange steder. Den ene omfatter blinde og svagtseende og betyder som oftest, at den rejsende og ledsageren begge rejser til brnebilletpris. Den anden ordning er DSB's ledsagerordning, som har samme indhold, blot glder den for alle handicappede med ledsagebehov. Der er ikke ensartet praksis p omrdet, heller ikke inden for de enkelte transportformer. I mange tilflde er det hver enkelt transportudbyders egen politik, der glder. Resultatet er, at mange handicappede med ledsagerbehov ikke har adgang til en ledsagerordning, hvis transportudbyderen ikke flger DSB's ledsagerordning. Samtidig er det svrt at vide, om der er en ordning, som glder for en konkret rejse, fordi politikkerne er s forskellige. Dialog med trafikministeren Det Centrale Handicaprd behandlede problemstillingen p dets mde i september 2000 og har efterflgende skrevet til den davrende trafikminister i Nyrup Rasmussen-regeringen. I brevet opfordrede Rdet ministeren til - i et nrt samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) - at etablere en generel ledsagerordning for handicappede, der skulle omfatte alle former for indenrigstrafik med offentlige trafikmidler. Ministeren svarede Rdet, at han gerne ville drfte det p et mde med DSI. Ministeren gjorde i samme brev klart, at det, at der er forskellige ordninger og lokale ordninger, ikke betyder et markant ringere serviceniveau. Ministeren var derfor ikke enig med Rdet i, at der skal etableres en generel ledsagerordning. Der har vret afholdt et mde mellem DSI og den davrende trafikminister, men Centret m desvrre konstatere, at problemet med ledsagerordningen endnu ikke er lst. Ledsagerproblemet er en del af den kde af forhold, der til sammen skal sikre, at handicappede har mulighed for at anvende de offentlige tilgngelige transportmidler p lige vilkr med ikke handicappede. Den fulde dokumentation fra projekt om ledsagelse i forbindelse med befordring findes p www.clh.dk FAKTA Centrets undersgelse fra 2000 viser, at:  Seks ud af 10 privatbaner og DSB giver mulighed for, at en ndvendig ledsager kan rejse gratis eller med rabat.  20 ud af 23 regionale og lokale busudbydere giver isr blinde og svagtseende og i begrnset omfang krestolsbrugere og andre handicapgrupper mulighed for enten at medtage gratis ledsagelse eller f rabat p ledsageren.  P fjernbusruterne og i X-busser gives der rabat til blindes og svagtseendes ledsagere.  14 ud af 23 frgeselskaber ikke giver mulighed for at medtage en ndvendig ledsager gratis eller give rabat til en sdan. Otte ud af de 14 frgeselskaber tilbyder passageren hjlp fra ankomst til trafikanlgget og til dette forlades samt hjlp med bagagen.  Fire frgeselskaber stiller krav om ledsagelse i nogle situationer, og ledsageren rejser gratis med to af disse frgeselskaber  I undersgelsen fremgik det, at to flyselskaber har rabat til en ndvendig ledsager. Denne ordning eksisterer i dag kun for blinde i det ene flyselskab. I det andet flyselskab glder ordningen for alle handicapgrupper, men kun fra kl. 9-15. Mange flyselskaber servicerer i form af gratis opbring, hjlp ved ankomst og afrejse fra trafikanlgget mv. Befordring til arbejde, uddannelse, behandling og fritidsaktiviteter Nr den kollektive trafik ikke er tilstrkkelig tilgngelig, og der ikke er bevilget invalidebil, hvilke befordringsmuligheder har handicappede s i forbindelse med arbejde, uddannelse, behandling og fritid? Det sprgsml har Centret sgt at finde svar p i en analyse af regler p Social-, Undervisnings-, Arbejds- og Sundhedsministeriets omrder. Baggrunden for overhovedet at stille sprgsmlet er, at Centret i de senere r har fet henvendelser fra handicappede borgere, som manglede transportmuligheder. Det har blandt andet vret mennesker, der har fet bevilget et fleksjob, men ikke har mulighed for at komme til og fra jobbet. Og mennesker, som fr fysioterapi pga. deres funktionsnedsttelse, men som selv skal betale for taxikrsel til og fra behandlingen. Det er vigtigt at huske, at der er tale om mennesker, som p grund af deres handicap ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik, og som ikke selv har bil, fx invalidebil. Derfor er der brug for alternativ og ofte individuel krsel. Analysen er en undersgelse af regler og ikke en undersgelse af, hvor mange mennesker der har et problem. Analysen viser, at der er muligheder for at give sttte i faktisk alle de situationer, hvor der kan vre brug for det. Men der er ingen sikkerhed for, at mulighederne bruges. Generelle stttemuligheder kan bruges Den ene del af Centrets analyse ser p de generelle stttemuligheder, der primrt findes i den sociale lovgivning. Her er transport ofte blot et af flere forml, der kan gives sttte til, og der er mulighed for at give sttte, uanset om det er befordring til arbejde, uddannelse, behandling eller aktiviteter i fritiden. 103 i lov om social service er et eksempel p en bestemmelse, som giver mulighed for tilskud til transportudgifter generelt. Bestemmelsen giver kommunen mulighed for at yde tilskud til handicappede, der har behov for befordring med individuelle transportmidler. Der er tale om en meget bred og generel adgang til at give tilskud, hvilket er godt til at lse ellers ulselige problemer. Nr handicappede alligevel kan lande i situationer, hvor relevante transportbehov ikke dkkes, skyldes det ulemper ved servicelovens 103. Bestemmelsen er formuleret helt uforpligtende: "Kommunen kan.". Iflge Socialministeriet betyder det, at den skal ses som en helt ben mulighed for kommunen til at g ind og afhjlpe et behov, hvis kommunen selv vil. Der er heller ikke mulighed for at klage over afslag p tilskud efter 103. Man kan klage til kommunen selv - det vil man altid kunne. Men man kan ikke bruge de almindelige klagemuligheder ssom Det Sociale Nvn, der ellers normalt er frste klageinstans i sociale sager. Adgang til sttte efter 103 afhnger derfor helt af kommunens serviceniveau. Tal fra Socialministeriet viser, at mange kommuner aldrig bruger 103, og at mange kommuner i strid med kompensationsprincippet lgger vgt p borgerens konomiske situation, nr der tages stilling til ansgning om tilskud efter 103. Sttte til bestemte forml Den anden del af analysen handler om regler, der giver mulighed for sttte i bestemte sammenhnge, fx i forbindelse med uddannelse eller behandling. Et eksempel er krsel til ungdomsuddannelse. Hvis en elev i en kortere periode er ude af stand til at tilbagelgge skolevejen p grund af handicap eller sygdom, er amtet forpligtet til at srge for vederlagsfri befordring. Amtet skal alts srge for krsel, og eleven eller forldrene skal ikke selv betale. Men hvis eleven er ude af stand til at tilbagelgge skolevejen i en lngere periode, m problemet lses p en anden mde. I den situation kan 63 i lov om aktiv socialpolitik komme p tale. Iflge 63 giver kommunen hjlp til srlige udgifter under revalidering. Det er en betingelse, at modtageren har brug for sttte for at kunne opn eller fastholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der er et erhvervsmssigt sigte med uddannelsen. I de fleste tilflde vil det formentlig ikke vre et stort problem at f hjlp efter 63 til krsel til og fra en ungdomsuddannelse, hvis der er brug for det pga. et handicap. Men der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag, som kommunen er ansvarlig for. Krsel til arbejde Et andet eksempel er krsel til arbejde. Der kan vre situationer, hvor en person p grund af sit handicap ikke kan bruge kollektiv trafik og heller ikke har bil - mske fordi vedkommende endnu ikke har fet bevilling til invalidebil. I s fald vil individuel befordring, for eksempel i form af taxikrsel, som regel vre den eneste transportmulighed, og det kan hurtigt blive meget dyrt for den enkelte, hvis der ikke gives sttte til den udgift. Kommunen har forskellige muligheder for at give sttte, bl.a. efter servicelovens 103. I nogle situationer vil aktivlovens 63 kunne bruges, men det forudstter, at arbejdstageren opfylder betingelserne for at f hjlp til revalidering. Der er dog ikke regler, som sikrer, at kommunen yder hjlp i alle tilflde, hvor der er brug for individuel befordring til og fra arbejde p grund af et handicap. Resultatet er, at arbejdstagerens mulighed for at f dkket disse udgifter i hj grad afhnger af den enkelte kommunes velvilje. Det tilsvarende glder for krsel til behandling. Sundhedsministeriet har regler, som i et vist omfang giver nogle persongrupper konomisk kompensation ved krsel til og fra behandling hos lge, speciallge eller p sygehus. Men personer, der har behov for anden form behandling, fx fysioterapi, har ikke krav p sttte til transportudgifter i den forbindelse. Der findes ikke srlige regler om den form for hjlp, og det er derfor op til kommunen at afgre, om der skal ydes hjlp ud fra de generelle stttemuligheder, som fx servicelovens 103. Hvad er problemet? Konklusionen p Centrets analyse er, at der findes mange forskellige muligheder for at f tilskud og sttte til at blive transporteret, hvis man som handicappet ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik og ikke har adgang til bil. Men der er alligevel mange situationer, hvor man kan st med et relevant befordringsbehov, der ikke bliver tilgodeset. Det betyder, at nogle mennesker ikke kan deltage i samfundet, som de gerne vil, fordi transportmulighederne ikke er til stede. Vi ved fra en rkke konkrete henvendelser, at problemet findes, men vi kender ikke problemets endelige omfang. P baggrund af Centrets analyse har Det Centrale Handicaprd opfordret socialministeren til at gre servicelovens 103 til et understttende sikkerhedsnet for handicappedes befordringsmuligheder. Rdet har ogs skrevet til regeringens ministerudvalg for handicapomrdet og bedt om, at udvalget tager transport op som et tvrministerielt tilgngelighedstema. Den fulde dokumentation for analysen af de forskellige befordringsordninger findes p www.clh.dk FAKTA Der er mange regler om mulighed for sttte til transport. Alene i lov om social service er der muligheder i 28 om merudgifter ved forsrgelse af handicappet barn, 84 om merudgifter ved forsrgelse pga. et handicap som voksen, 99 om sttte til kb af bil, hvis det er ndvendigt pga. et handicap, 103om tilskud til individuel befordring, hvis det er ndvendigt pga. et handicap. Men der er ikke sikkerhed for, at et relevant transportbehov giver ret til sttte. Der findes regler om srlige krselsordninger i nogle situationer: Der er fx krselsordninger til brn og unge med handicap i folkeskolen og p ungdomsuddannelser. Individuelle krselsordninger for bevgelseshandicappede til fritidsaktiviteter Og nogle befolkningsgrupper kan f sttte tiltransportudgifter i forbindelse med behandling hos lge, speciallge og p sygehus. Men der er fx ikke regler om sttte til transport i forbindelse med vederlagsfri fysioterapi eller genoptrning. De individuelle krselsordninger De individuelle krselsordninger er en parallel eller alternativ befordringsmulighed for bevgelseshmmede, der ikke kan bruge den kollektive trafik. Ordningerne blev etableret i 1992 og har i dag ca. 37.000 brugere,. Ordningerne kan udelukkende benyttes til fritidsforml og sociale aktiviteter. I 2001 har Centret undersgt ordningerne og konstateret, at de ikke p alle punkter lever op til ligebehandling, ligesom det er Centrets opfattelse, at amternes administration af ordningerne ikke fuldt ud lever op til det serviceniveau (kompensationsniveau), der er forudsat i loven. Gammel sag Allerede i 1994 undersgte Centret for frste gang, hvordan de individuelle krselsordninger for bevgelseshmmede fungerede. Centret ppegede dengang en rkke problemer med ordningerne, og undersgelsen frte til, at det blev nedsat en analysegruppe med reprsentanter fra bl.a. Amtsrdsforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer og Trafikministeriet. Analysegruppen skulle se p, om ordningerne levede op til loven, og om der var behov for yderligere forbedringer. Arbejdet i analysegruppen endte med, at Trafikministeriet i 1998 beskrev de omrder, hvor ordningerne var kritiseret for ikke at leve op til loven. Trafikministeren bad de trafikselskaber, der str for ordningerne, om at se p disse problemer, men ministeriet havde ikke mulighed for at give selskaberne plg om at ndre p ordningerne. I 2001 har Centret s igen undersgt de individuelle krselsordninger. Formlet er at flge op p konklusionerne fra Trafikministeriets rapport i 1998. Er der sket ndringer efter ministerens henvendelse til trafikselskaberne? Er der rettet op p de mangler, Centret tidligere har ppeget, eller er der stadigvk behov for, at ministeren tager sagen op? Den nye undersgelse viser, at der er sket enkelte forbedringer, men i det store hele ser ordningerne ud som i 1998. Der er alts stadigvk plads til betydelige forbedringer. Undersgelsens sprgsml og svar Centrets undersgelse skulle besvare flgende centrale sprgsml: Hvilke handicapgrupper optages i krselsordningerne? Loven siger, at ordningerne skal glde for bevgelseshmmede, og det gr de ogs bortset fra, at man nogle steder krver, at bevgelseshmningen er en konsekvens af nedsat funktion i bevgeapparatet (ben, hofte mv.). Svimmelhed, hjerteproblemer eller nedsat lungekapacitet, som frer til bevgelseshmning p tilsvarende niveau, giver ikke adgang til ordningen i alle amter. Centret har anbefalet, at mlgruppen yderligere udvides til at omfatte alle, der pga. en funktionsnedsttelse er forhindret i at bruge den almindelige kollektive trafik. Det kan fx vre personer, som grundet en sindslidelse eller hjerneskade ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik. Hvilken aldersgrnse glder for optagelse i krselsordningerne? I de fleste ordninger skal man vre fyldt 18 r for at blive visiteret til ordningen. Men brn og unge under 18 r kan ogs have behov for at transportere sig p egen hnd til frit valgte forml. Centret har anbefalet, at brn og unge skal vre omfattet af ordningen, nr de har en alder, hvor brn og unge i almindelighed kan tage bussen selv. Hvis der skal sttes en fast aldersgrnse, har Centret anbefalet 10 eller 12 r. Kres man fra dr til dr eller fra kantsten til kantsten? Gratis hjlp til den bevgelseshmmede fra bilens parkering ved kantstenen til gadedren gives i lidt over halvdelen af ordningerne. Gadedren kan vre entredren i en bolig eller gadedren i et lejlighedskompleks. I to ordninger er det gratis at blive bret op og ned ad trapper til entredren, hvis det er ndvendigt. I Snderjylland kan man blive bret op, men ikke ned! Andre af ordningerne kan i nogle tilflde stille denne service til rdighed mod betaling. Nr servicen findes, bestr den i, at chauffren ved hjlp af en trappemaskine kan flytte en krestolsbruger i sin krestol op og ned ad trapper. P grund af krselsordningernes mlgruppe og det problem, som krselsordningerne skal bidrage til at lse, mener Centret, at ordningerne br omfatte hjlp til transport til entredr inklusiv eventuel op- og nedbring. Hvor mange ture kan man kre? De fleste ordninger giver ret til 104 enkeltture om ret, hvilket er lovens minimumskrav. I fem ordninger kan man f flere ture evt. til en hjere pris pr. tur. Centret har anbefalet, at ordningerne bliver uden et maksimalt turantal, s ordningerne ligestilles med den kollektive trafik p dette punkt. Hvor meget skal man betale for at kre med ordningerne? Lige fra de allerfrste overvejelser om at indfre krselsordningerne har det vret vanskeligt at give et klart billede af, hvad det koster for brugerne. Eller rettere sagt: Det er nemt nok at finde ud af, hvad krselsordningerne koster, men det er meget vanskeligt at sammenligne med priserne i den almindelige kollektive trafik. Loven forudstter, at krsel med de individuelle krselsordninger ikke er vsentligt dyrere end krsel med almindelige kollektiv trafik, og det er den samme mlestok der ligger i ligebehandlingsprincippet. Derfor er det ndvendigt at forsge at sammenligne konomien for brugere af de to kollektive transportformer. Centret har gjort forsget og har konkluderet, at sammenligningen falder forskelligt ud i forskellige trafikselskaber og p forskellige kreture. Samlet set er der dog tale om en markant overtaksering, som br bringes ned. Hvor kan man kre hen? Sprgsmlet handler om rkkevidden for krsel med ordningen til ordningens takster. Undersgelsen viser, at alle amter p nr Bornholm giver mulighed for krsel til og fra naboamter, selv om der i nogle tilflde glder srlige priser for den del af turen, som ligger inde i naboamtet. Alle trafikselskaber undtagen Ringkjbing Amt giver mulighed for landsdkkende krsel, hvor den lange strkning foregr med tog, mens krsel mellem station og rejseml foregr med individuel krselsordning. Ud fra et princip om ligebehandling af handicappede med ikke-handicappede br krsel i et fremmed amt vre omfattet af de individuelle krselsordninger. Centret har sledes anbefalet, at krsel internt i et andet amt end der hvor kunden bor, br kunne foreg med opholdsamtets krselsordning til krselsordningens takster. Kan man kre spontant, og kan man tage sin ledsager med? Centret har forsgt at belyse enkelte andre forhold, som ikke har vret belyst i de tidligere undersgelser, men som har stor praktisk betydning for, hvor brugbare ordningerne er som parallelt tilbud til kollektiv trafik. Stort set alle ordningerne giver mulighed for, at kunderne kan medbringe en ndvendig ledsager uden ekstra betaling. Muligheden for at medbringe andre medrejsende eksisterer ogs i de fleste ordninger, men afhnger af om der er plads i bilen. Stort set alle ordninger har en fast bestillingstid, men med mulighed for mere spontan krsel, hvis der er en ledig vogn til turen. Mulighederne er sledes ikke p niveau med den kollektive trafik. Mange trafikselskaber er fleksible, hvis det kan lade sig gre, men i stort set alle ordningerne er der ikke afsat ressourcer til at kunne tilgodese behov for spontankrsel mv. Der er plads til forbedringer. Hvad med konomien? konomien betyder en del i disse ordninger, som i gennemsnit er langt dyrere end almindelig buskrsel. Da ordningerne blev indfrt i 1992 fik amter og kommuner et statstilskud til opgaven. En del trafikselskaber bruger mange flere penge p ordningen, end de fr i tilskud og billetindtgter. Men i andre tilflde har vi kunnet konstatere et lavt serviceniveau for en hj brugerbetaling, samtidig med at amter og kommuner bruger frre ressourcer p ordningen, end de fr i bloktilskud fra staten. Der er klart uacceptabelt. Det sidste glder bl.a. krselsordningen i Ribe Amt. Samlet set har amter og kommuner over perioden fra 1992 til 2000 modtaget 123 mio. kroner mere i bloktilskud, end de har brugt p ordningerne. Centrets bemrkninger til konomien i ordningerne er af amterne blevet imdeget med den helt refleksmssige indvending, at statstilskuddet ikke er remrket til opgaven, og at den myndighed, der har udgiften (i dette tilflde trafikselskabet) ikke ndvendigvis er den myndighed, som modtager statens tilskud til opgaven. Det er selvflgelig en plausibel forklaring p, at trafikselskaberne ikke ser megen mening i at sammenligne deres udgifter med det statslige tilskud til ordningerne. Set fra trafikselskabets side er der ingen sammenhng mellem udgifter og tilskud. Men set fra samfundets side er der en helt klar sammenhng, som gr ud p, at de penge, der samlet udbetales fra staten til opgaven, ogs med rette kan forventes at g til opgavens lsning. En ny lov - mske Som tidligere nvnt har en rkke af de problemer, som Centret har ppeget i de individuelle krselsordninger, efterhnden vret kendt i mange r. I 2000 bad Folketingets Ombudsmand om at blive holdt orienteret af Trafikministeriet om arbejdet med at lse de problemer, ministeriet selv konstaterede i rapporten fra 1998. Trafikministeriet har planer om en revision af lovene om kollektiv persontrafik og har lagt op til, at det ogs skal bruges til ndringer i lovgivningen om de individuelle krselsordninger. P grundlag af Centrets undersgelse har Det Centrale Handicaprd opfordret trafikministeren til at forbedre ordningerne isr i relation til: Mlgruppen for ordningerne, bde med hensyn til alder og funktionsnedsttelser Priserne for at kre med ordningerne Muligheden for at kre mere end 104 enkelt ture pr. r Muligheden for sttte til gadedr samt op- og nedbring, hvis det er ndvendigt Landsdkkende krsel og mulighed for krsel i andre amter end der, hvor man bor FAKTA Centret anbefaler, at:  Kunden fr mulighed for flere ture om ret end 104 ture  Taksterne p hver enkelt tur skal vre p niveau med den almindelige kollektive trafik  Brn og unge skal kunne bruge krselsordningerne p egen hnd, nr de har en alder, hvor brn og unge i almindelighed kan tage bussen selv  Kunderne altid skal kunne hjlpes til og fra boligens indgangsdr - inklusiv op- og nedbring, hvis det er ndvendigt - og ikke blot til kantstenen  Mlgruppen for ordningen knyttes til behovet for kompensation og ikke til en specifik funktionsnedsttelse. Mlgruppen br vre personer, som ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik pga. en funktionsnedsttelse  Kunden fr mulighed for krsel uden for hjemamtet, herunder ogs intern krsel i andre amter Den fulde dokumentation for analysen af de individuelle krselsordninger findes p www.clh.dk Taxikrsel Privat spontan taxikrsel spiller formentlig en lige s begrnset rolle i handicappedes krselsdkning, som det gr for de fleste privatpersoner: Det er en bekvem men lidt dyr lsning, som vi benytter os af, nr vores almindelige foretrukne befordringsmde ikke slr til. For langt de fleste handicappede giver det ingen anledning til problemer. Men for den gruppe af handicappede i krestol, som er afhngig af, at taxien er udstyret med en lift, kan der opst problemer. Krestolsbrugere kan som enhver anden have behov for at tage en taxi hjem fra en fest, nr man bliver overrasket af et regnvejr, eller hvis bilen svigter. Problemet er imidlertid, at lovgivningen bner mulighed for, at der kan faststtes en srlig takst, som kun glder, nr krestolsbrugere krer med en lifttaxi. Taxibekendtgrelsens 28 bner nemlig mulighed for, at kommunalbestyrelsen (i Storkbenhavn er det Taxinvnet) kan faststte en srlig takst, som benyttes ved krsel med srligt indrettede vogne. Den bestemmelse benyttes til at taksere med en srlig hj takst, nr en krestolsbruger benytter en lifttaxi. Det er vigtigt at understrege, at det er en mulighed, som loven rummer. Det er derfor langt fra alle kommuner, som benytter muligheden, men muligheden benyttes i en rkke kommuner. Hvor muligheden benyttes er det typiske, at starttaksten forhjes med fx 50 kr., s starttaksten bliver de normale 18 kr. + srtaksten p 50 kr. alts 68 kr. fr man overhovedet har krt en meter. Dertil kommer, at kilometertaksten ogs er hjere. Den betalte pris pr. krte kilometer ligger vsentlig over den almindelig takst. Alt i alt er resultatet en helt urimelig dyr tur, alene fordi krslen skal foregr i en taxi med lift. Klar forskelsbehandling Centret har gennem en rrkke forgves forsgt at f Trafikministeriet til at lukke en klar uligebehandlingsmulighed i Taxiloven og taxibekendtgrelsen. Senest har sagen vret taget op af Det Centrale Handicaprd. I sit svar til Rdet skriver davrende trafikminister i Nyrup Rasmussen- regeringen blandt andet: "Baggrunden for, at der af kommunalbestyrelsen kan faststtes hjere takster ved srligt indrettede taxier, er netop, at den vognmand der investerer i handicapvenligt udstyr til sin taxi, ogs skal have mulighed for at tjene sine meromkostninger ind. En sdan ordning forekommer mig rimelig. (.) Jeg har stor forstelse for Rdets synspunkter om, at det kan forekomme urimeligt, at en krestolsbruger p denne mde kan komme til at betale en hjere takst ved benyttelse af taxi, men ud fra en samlet betragtning finder jeg dog ikke, at der er grundlag for at ndre reglerne p dette omrde". Igen benyttes argumentet om, at vognmndene naturligvis skal have mulighed for at tjene deres investering i de dyre lifttaxier ind gennem en hjere taksering. Og selvflgelig skal vognmndene have mulighed for at tjene deres investering ind igen. Men for det frste er det nppe troligt, at en Ford Transit - selv om den udstyres med en lift - er en strre investering end en Mercedes Benz? For det andet er det ikke privat spontankrsel med krerstolsbrugere, der hverken helt eller delvist holder lifttaxierne p gaden. Det gr derimod de mange forskellige offentlige specialkrselsordninger: hospitalskrsel, individuel handicapkrsel, krsel for plejehjem etc. Det offentlige anvender hvert r ca. to mia. p disse krselsordninger. En stor del af denne krsel kres af taxivognmnd - og en ikke ubetydelig del med lifttaxier. Det er den krsel, der skaber konomien i en lifttaxi. Og den form for krsel foreg sjldent efter taxameter, men efter faste overenskomster og aftaler. P den baggrund skal Centret opfordre Trafikministeriet til at revurdere den "samlede betragtning". Ud fra en samlet betragtning er det ingen grund til at diskriminere krestolsbrugere, nr de er tvunget til at bruge en lifttaxi. Det er ikke verdens strste ligebehandlingssag, men det er et klart eksempel p bevidst og usaglig forskelsbehandling, som er i direkte strid med folketingsbeslutningen om ligebehandling af handicappede fra 1993. Nyt flles elektronisk billetteringssystem En rejse med offentlige transportmidler forudstter, at man er i besiddelse af en rejsehjemmel. Mnedskort og klippekort har sammen med enkeltudstedte billetter vret den dominerende form for rejsehjemmel i adskillige r. Fra slutningen af 80'erne har man efterhnden lukket mange af billetsalgene p de mindre stationer i hovedstadsomrdet og er get over til billetsalg ved hjlp af automater og validering af billetter og kort ved hjlp af stempelapparater i busser eller p perroner. En udvikling der ikke altid har taget hjde for handicappedes muligheder for selv at erhverve og validere deres rejsehjemmel. Projekt Rejsekort I 1995 blev der taget initiativ til et "Projekt Rejsekort" i hovedstadsomrdet med henblik p at indfre et kontaktfrit smartcard som rejsehjemmel i HT-omrdets busser, den kommende metro, S-togene og nrbanerne. Systemet skal udformes, s man checker ind ved rejsens start og checker ud ved dens afslutning. Ved check-ud bliver der s trukket et belb p rejsekortet, som afhnger af rejsens samlede distance og varighed. I 1998 lavede Centret en undersgelse for Forskningsministeriet om Handicappede og kortteknologi, hvor projektet ogs blev behandlet. Undersgelsen fokuserede p de problemer, handicappede har med at benytte plastickort og tilhrende kortterminaler. Undersgelsen pegede p, at man ved at udnytte smartcards kunne gemme informationer p kortet om de srlige behov, kortbreren havde i relation til betjening af den automat, kortet skulle benyttes i. For eksempel kunne man f automaten til at tale frem for udelukkende at vise informationerne p en skrm, hvis der p brugerens kort var indkodet en instruktion om, at brugeren nsker lyd. Da vi lavede udredningen i 1998, syntes vi det var spndende, at man forestillede sig rejsekortet som et kontaktfrit kort. Kontaktfri kort har den store fordel for handicappede, at man ikke har problemer med at skulle finde eller ramme det hul, kortet normalt fres igennem. Det kontaktfri kort skal blot fres hen i en afstand af under 10 cm fra kortlseren, for at man kan tjekke ind eller ud af sin rejse. Det lykkedes at f gjort projektledelsen for Projekt Rejsekort interesseret i de muligheder, der var for at benytte teknikken med at indkode brugerprferencer ved udstedelsen af kortet. Sledes er det tanken, at de valideringsautomater, som skal vre ved indgangen og udgangen af alle transportmidler, skal kunne oplse information til den rejsende om eventuelle problemer ved valideringen som et supplement til meddelelser p et display - afhngig af om kortet er kodet til dette. Arbejdsgruppen bag udredningen om handicappede og kortteknologi i 1998 anbefalede blandt andet, at "Forskningsministeriet skulle rette officiel henvendelse til Projekt Rejsekort om at f etableret en arbejdsgruppe, med det forml at udvikle de potentialer, der er i projektet for s vidt angr den strst mulige handicaptilgngelighed". Og hvad er der s sket siden? Projekt Rejsekort er blevet forsinket i forhold til de oprindelige planer, idet man i lbet af 98 besluttede at udvide projektet til at omfatte hele Danmark. Amterne bliver via Bus & Tog Samarbejdet inddraget sammen med det nydannede HUR og DSB i opgaven med at designe og udvikle det nye system som et flles system, hvor man kun behver t rejsekort, uanset hvor i landet man rejser. Det gr naturligvis projektet endnu mere interessant ud fra et handicapsynspunkt. Projektets tidsplan er, at der er ved at blive skrevet udbudsmateriale, som forventes at vre frdigt ved udgangen af 2001. I lbet af 2002 vil der s ligge en politisk beslutningsproces og en udbudsforretning, som forventes at munde ud i kontraktskrivning i begyndelsen af 2003. De frste rejsekort forventes at se dagens lys i 2004 eller 2005 i HT-omrdet. Systemet vil derefter blive udbredt til hele landet i lbet af perioden 2005-2008. For svag brugerinddragelse Det er i sagens natur ikke muligt at komme til at se, hvordan de detaljerede krav vedrrende handicaptilgngelighed bliver formuleret, da udbudsmaterialet ikke umiddelbart er offentligt tilgngeligt. Der har vret holdt nogle orienterende mder for HUR's handicaprd og i Dansk Blindesamfund i begyndelsen af 2001, og DSB's handicappanel er ogs blevet inddraget i et vist omfang. Der blev nedsat en flgegruppe for projektet i 1996, men der blev aldrig indkaldt til nogen mder p grund af forskellige forhold vedrrende projektet. Det initiativ, der blev taget i klvandet p Forskningsministeriets undersgelse af handicappede og kortteknologi fra 1998, resulterede ikke i, at der blev indkaldt til nogen mder eller nedsat nogen ny flgegruppe. Det skal retfrdigvis siges, at der ud fra de orienterende mder tegner sig et billede af, at man vil forsge at implementere principperne om kodning af brugerprferencer p kortet og styring af terminaladfrden, bl.a. ved at kunne styre tekststrrelsen p display eller sikre oplsning af displaymeddelelser ud fra kortets brugerprofil. P den anden side skal der ogs indfres nye automater, hvor man kan kbe anonyme rejsekort, billetter eller f genopladet sit rejsekort med friske kontanter. Disse salgs- og genopladningsautomater kan risikere at blive helt utilgngelige for handicappede: Touch-screen display kan ikke betjenes af blinde, eller krestolsbrugerne kan ikke komme hen til dem. Der er, s vidt vi er blevet orienteret, stillet ganske vidtgende krav til handicapegnetheden af disse automater i udbudsmaterialet, men samtidig gr man fra projektledelsens side opmrksom p, at lsninger, der opfylder alle tilgngelighedskravene, vil kunne blive for dyre i forhold til "hyldevarer", som ikke er handicapegnede. Handicapflgegruppe Center for Ligebehandling skal p den baggrund opfordre til, at der straks bliver nedsat en egentlig handicapflgegruppe for projektet sammensat af reprsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og udvalgte eksperter fra bl.a. Dansk Center for Tilgngelighed til at kommentere p de handicapkrav, der formodes at vre ved at blive indskrevet i kravspecifikationen. Det er ogs vigtigt, at der bliver lagt op til en grundig brugertest, hvor personer med forskellige funktionsnedsttelser afprver lsningerne, inden man lgger sig fast p bestemte produkter. DSI har i slutningen af oktober 2001 rettet henvendelse til projektledelsen med henblik p at f sendt udvalgte dele af udbudsmaterialet i hring. Etableringen af en handicapflgegruppe, der gr mere helhjertet ind i projektet i udbudsfasen, vil - sammen med en hring af relevante parter - kunne vre med til at sikre, at det, der tegner til at blive en solstrlehistorie for handicaptilgngeligheden, ikke ender som endnu en barriere for selvhjulpen brug af det offentlige transportsystem. Kommunernes handicappolitik Skal de overordnede handicappolitiske principper om ligebehandling, kompensation og sektoransvar have liv som andet og mere end blot principper, er det afgrende, at kommuner og amter spiller med. Det er i de regionale og lokale myndigheders forvaltning af lovgivningen, at de overordnede principper skal omsttes til en praksis, som kan mrkes og gre en forskel i den enkelte handicappede persons liv. Mlet er mere aktive kommuner Derfor er der ogs over de seneste par r taget en del initiativer med det forml at inddrage kommunerne som en mere aktiv medspiller i udviklingen af handicappolitikken. Kommunernes Landsforening (KL) udsendte sledes i forret 2000 en skaldt informationsskrivelse til samtlige kommuner, hvor man peger p behovet for strre opmrksomhed omkring handicappolitik. I efterret 2000 fulgte KL og Det Centrale Handicaprd s initiativet op gennem et flles brev fra formand for KL, Anker Boye, og Palle Simonsen, formand for Rdet, hvor kommunerne opfordres til i langt hjere grad at forst handicappolitik som et selvstndigt og tvrgende politikomrde, som rkker langt videre end til det der sker i kommunens socialforvaltning. Tilsvarende har De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) inden for de seneste par r gennemfrt en omfattende uddannelsesaktivitet rettet til handicaporganisationernes lokale og regionale tillidsfolk. En uddannelsesaktivitet som med udgangspunkt i FNs Standardregler om lige muligheder for handicappede har sgt at geare de lokale brugerreprsentanter til aktivt at presse kommunerne ind i en mere forpligtende dialog om den lokale handicappolitiks ml og midler. Fokus fra 2001 og frem Ligeledes begrundet i nsket om at involvere det kommunale niveau yderligere p den handicappolitiske arena, besluttede vi i Centret at stte srligt fokus p den kommunale handicappolitik fra 2001 og frem. Fra 2001 har Centret permanent fet forhjet sin bevilling med en stilling, netop med begrundelse i behovet for en styrket indsats over for det kommunale niveau. Centret har derfor i lbet af 2001 igangsat aktiviteter inden for bde dokumentations- og informationsomrdet. Fra vores samtaler og interviews med alle kommunerne i lbet af 2001 har vi erfaret, at initiativerne har haft effekt. Der kan tydeligt spores en stigende positiv interesse i kommunerne for handicappolitiske problemstillinger. For s vidt glder dokumentation har vi i 2001 gennemfrt tre projekter i relation til det kommunale omrde: 1) Kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne: Projektet er frste del at et omfattende flerrigt dokumentations- og analyseprojekt, som har til forml at belyse kommunernes handicappolitiske arbejde bde for s vidt angr organiseringen af arbejdet, samarbejdet med brugerne og indholdet i de kommunale handicappolitikker. I projektets frste del har vi fokuseret p den politiske dialog mellem brugerne og de lokale myndigheder. 2) Kommunernes fritidstilbud til brn og unge med et handicap: Centret har forsgt at f et overblik over, hvordan og i hvilket omfang kommunerne integrerer handicappedes behov i deres generelle politik p kultur og fritidsomrdet. 3) Personalekvalifikationer i de amtslige botilbud: Centret har tidligere set p personalets fordeling p uddannelses- og stillingskategorier p de amtslige 92-botilbud. Undersgelsen viste, at der er meget store forskelle p brugen af ikke-faguddannet personale. I 2001 har vi fulgt denne undersgelse op med et kvalitativt indblik i, hvad der er gode kvalifikationer hos personalet, og hvad uddannelse betyder i den sammenhng. Information til kommunerne Som led i fokuseringen p den kommunale handicappolitik har Centret udarbejdet en eksempelsamling, som giver eksempler p, hvordan fem kommuner, der har vedtaget eller er i gang med at udarbejde en handicappolitik, har valgt at gribe sagen an. Eksempelsamlingen bygger p interviews med de kommunale medarbejdere, som har vre involveret i processen med at udarbejde handicappolitikken i de pgldende kommuner. Eksemplerne skal inspirere kommuner, der endnu ikke har en handicappolitik, til at lave en politik, som beskriver retningslinierne for kommunens initiativer og ansvar over for handicappede borgere i alle kommunens sektorer. I eksempelsamlingen optrder kommuner af forskellig strrelse og med forskellig geografisk placering. Pjecen er ikke en brugsanvisning i at udforme en handicappolitik, men den viser netop forskelligheden i de kommunale handicappolitikker, og hvordan lokale forhold spiller ind i udformningen af politikken. For ikke at kollidere med kommunalvalget i november 2001 udsendes eksempelsamlingen til alle landets kommuner i begyndelsen af 2002. Oplg og hjemmeside Sammen med udsendelsen af eksempelsamlingen vil vi tilbyde vores assistance til kommunerne, idet de kan invitere Centret ud at holde et oplg om FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede og de grundlggende principper i dansk handicappolitik. I samme udsendelse gr vi kommunerne opmrksom p, at vi har oprettet et forum p Centrets hjemmeside, som vi kalder Handicappolitik i kommunerne. Her kan kommunerne indbyrdes, kommuner og brugere og alle andre interesserede kan udveksle synspunkter og erfaringer med arbejdet med kommunale handicappolitikker. "Kommunal handicappolitik - en eksempelsamling"; "Vrktjskasse til FN's standardregler om lige muligheder for handicappede - ideer og redskaber til en kommunal handicappolitik" og andre relevante publikationer findes p www.clh.dk De kan ogs fs ved henvendelse til Centret. Kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne Udformningen og udviklingen af dansk handicappolitik bygger i meget hj grad p princippet om dialog mellem myndigheder og handicaporganisationer. Men hvordan ser det ud med denne dialog p det kommunale niveau? Centret har undersgt, hvor mange kommuner, der har et handicaprd eller et andet formelt rdgivningsorgan, hvor handicappede og deres organisationer hres og kan komme til orde i sager, som vedrrer handicappede borgere i kommunen. Undersgelsen er baseret p telefoninterviews med samtlige 275 kommuner, og der er opnet en svarprocent p 98. Undersgelsens hovedresultater Undersgelsen viser, at der er 45 kommuner som har et handicaprd, og 20 kommuner som har et socialt brugerrd. Fire af de kommuner, som har et handicaprd, har ogs et socialt brugerrd. Omkring 22% af kommunerne har sledes oprettet et formaliseret rdgivende organ, hvor handicaporganisationer hres og inddrages i den politiske beslutningsproces. Sammenlignet med en undersgelse foretaget af De Samvirkende Invalideorganisationer og Steen Bengtsson i 1991 viser Centrets undersgelse, at der er sket en stigning i antallet af kommunale handicaprd og et stort fald i antallet af sociale brugerrd. Antallet af handicaprd er steget fra 10 til 45 og antallet af sociale brugerrd er faldet fra 93 til 20 p 10 r. Flgende oversigtskort viser, hvilke kommuner der har et handicaprd. Halvdelen af kommunerne i Frederiksborg Amt har et handicaprd, og flere har planer om at oprette et. Derimod er der ingen af kommunerne i Snderjyllands Amt, som har et handicaprd. De kommuner, som har et handicaprd, er fortrinsvis store og mellemstore kommuner. Der er dog fire kommuner med under 10.000 indbyggere, som har et handicaprd. KOMMUNER MED ET HANDICAPRD: Aalborg Allerd Allinge-Gudhjem Ballerup Dianalund Ejby Esbjerg Farum Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederiksvrk Hadsten Helsinge Helsingr Herning Hillerd Holbk Horsens Hrsholm Ikast Karlebo Kolding Kbenhavn Kge Lemvig Nex Nyborg Nykbing-Falster Odense Randers Ringsted Rnne Silkeborg Skagen Slagelse Stenlse Svendborg Sby Tommerup Vejen Vejle Viborg lstykke rhus Sverige og Norge er foran Danmark Til sammenligning har 98% af kommunerne i Sverige og omkring halvdelen af kommunerne i Norge et handicaprd. I Danmark har der alts ikke vret samme fokus p at f et formaliseret samarbejde og dialog mellem myndigheder og handicaporganisationer p kommunalt niveau som i Sverige og Norge. Handicap- og ldrerd Det er Centrets opfattelse, at der br sttes langt mere mlrettet ind p at f etableret et dialogforum mellem kommuner og handicaporganisationer. En del kommuner nvner, at det ikke er muligt at oprette handicaprd i deres kommune, fordi handicaporganisationerne er for svagt organiseret i kommunen. Derfor argumenterer nogle kommuner for at inkludere handicapgruppen i ldrerdet. Dette gres ved at bne for, at frtidspensionister under 60 r har valgret og er valgbare til ldrerdet. Men sprgsmlet er, om der er for store forskelle i ldre- og handicapgruppernes interessesfrer. ldre- og handicapgruppen vil ofte have samme interesser i et tema som bedre tilgngelighed. Men andre temaer ssom kommunens rdgivning til forldre med handicappede brn ligger uden for ldrerdets interessesfre. Derfor m det vre i handicappedes interesse, at dialogen med kommunerne foregr via et handicaprd. Det vil sandsynligvis ikke vre muligt at oprette handicaprd i alle kommuner, men kommunerne br sikre, at hensynet til handicappede integreres i planlgnings- og beslutningsprocesser, hvor et handicaprd kan vre et blandt flere mulige midler til at fremme denne udvikling. Kommunerne opfordres til at styrke de handicappede borgere i kommunen til at indg i et dialogforum med kommunen. Handicaprdenes organisering og opgaver Centret har undersgt de kommunale handicaprds organisering, arbejdsform, opgaver og relation til kommunen. Initiativet er en opflgning p kortlgningen af antallet af handicaprd og sociale brugerrd. Undersgelsen er baseret p et sprgeskema stilet til formanden for det kommunale handicaprd. Der er opnet en svarprocent p 78. Undersgelsen viser, at 65% af rdene alene bestr af reprsentanter fra handicaporganisationerne. De vrige handicaprd har deltagelse af en til ni reprsentanter fra kommunen. Kun t handicaprd har bde politikere og embedsmnd fra den kommunale forvaltning reprsenteret i rdet. Langt de fleste handicaprd er sledes organiseret som et mdested for handicaporganisationerne. En mindre del er organiseret som et dialogforum mellem handicaporganisationerne og reprsentanter fra kommunen. 68% af handicaprdene svarer, at de er rdgivende i alle kommunalpolitiske omrder. De vrige handicaprd har begrnset rdgivningskompetence til det sociale og tekniske omrde, eller er alene rdgivende i sager vedrrende fysisk tilgngelighed. En bred vifte af temaer Undersgelsen viser ogs, at hovedparten af handicaprdene beskftiger sig med en bred vifte af temaer. verst p dagsordenen str temaet forbedret fysisk tilgngelighed. Nogle handicaprd prioriterer ogs arbejdet med FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede og det at f formuleret en kommunal handicappolitik. Derudover beskftiger handicaprdene sig med en lang rkke temaer, hvor handicappede er mlgruppe for kommunens serviceydelser. Det handler bl.a. om kommunens rdgivning til handicappede, botilbud og bofllesskaber for voksne handicappede samt ledsagerordningen. Strstedelen af handicaprdene lgger vgt p rollen som vagthund ved at flge op p de initiativer kommunen tager p forskellige omrder. Lidt frre handicaprd vgter ogs den initiativtagende rolle, hvor det er handicaprdet, der kommer med mange nye forslag og initiativer til kommunen. Lidt under halvdelen af handicaprd gr ind i den udvende rolle, og ptager sig ansvaret for projekter og arrangementer p vegne af kommunen. Derudover opfatter hovedparten af handicaprdene deres rolle som et bindeled mellem kommunen og handicappede borgere i kommunen. Og ser deres opgave i at reprsentere handicappedes interesser p tvrs af handicapgrupper. Den kommunalpolitiske dagsorden Handicaprdenes vurdering af samarbejdet med kommunen viser, at det kun er omkring 1/3 af rdene som oplever, at kommunen altid informerer og sprger handicaprdet til rds i sager, der vedrrer handicappede. Hovedparten af handicaprdene oplever, at kommunen i nogen grad eller endda i hj grad flger handicaprdets anbefalinger. Undersgelsen viser, at de kommunale handicaprd oplever deres rolle som en aktiv medspiller i formuleringen af og garant for, at kommunen indarbejder hensynet til handicappede i planlgnings- og beslutningsprocesser, og at handicaprdet ogs videreformidler handicappedes interesser i forhold til de kommunale serviceydelser, som er mlrettet handicapgruppen. Et kommunalt handicaprd er sledes et middel til at stte handicappolitiske temaer p den kommunale dagsorden. Et kommunalt handicaprd vil sandsynligvis ogs fremme dialogen mellem kommuner og handicaporganisationer. Sprgsmlet er, hvilken organisationsform der bedst fremmer dialogen. Handicaprd, der er organiseret som et mdested for handicaporganisationerne, eller handicaprd, der er organiseret som et dialogforum mellem kommunen og handicaporganisationerne. Ambitionen m vre det sidste, hvis organisationerne nsker kommunernes vedvarende opmrksomhed p omrdet. Den fulde dokumentation fra projektet om kommunernes samarbejde med handicaporganisationerne findes p www.clh.dk Kommunernes fritidstilbud til brn og unge med handicap "Jeg hber fremover, at jeg kan have min fritid bde sammen med andre handicappede som jeg, men ogs sammen med skaldte normale. Det er vigtigt for mig at kunne vre sammen med andre, der har et handicap som mig, fordi de forstr bedre, hvordan jeg har det. Men hvis jeg kun snakker med handicappede, s tror jeg, at jeg vil f et skvt indtryk af verden. Derfor er det godt med flere forskellige meninger og indtryk. Det giver inspiration." Citatet er fra en pige p 15 r, der er spastiker ("Fritid - om nsker, behov og muligheder for fritidsaktiviteter til brn og unge med bevgelseshandicap", udgivet af Videnscenter for Bevgelseshandicap 1999). Citatet understreger behovet for, at brn og unge med handicap tilbydes fritidstilbud, der tilfredsstiller deres behov og nsker. Brn og unge med handicap har de samme behov og nsker om gode fritidstilbud som brn og unge uden handicap. Fritidstilbud kan vre etableret i offentlig regi som for eksempel fritidshjem og ungdomsskoler, eller etableret i privat regi som for eksempel idrts- og spejderforeninger. Endelig er der brn og unge, der foretrkker ikke at vre i et bestemt tilbud, men at vre "hjemme", vre sammen med venner eller blot deltage delvist i de etablerede tilbud. Center for ligebehandling af handicappede har sat fokus p brn og unge med handicap og deres muligheder for at deltage i kommunale fritidstilbud. Brn og unge med handicap dkker over en bred vifte af forskellige handicap, det kan fx vre brn og unge der er krestolsbrugere, blinde eller brn og unge med DAMP. De kommunale fritidstilbud Centret har gennem rene fet flere henvendelser, der handler om manglende fritidstilbud til brn og unge med handicap i kommunerne. Derfor har vi set nrmere p emnet. Formlet med projektet er at belyse de kommunale tilbuds rummelighed i forhold til brn og unge med handicap og finde ud af, hvordan rummeligheden kan ges. Det handler om kommunale fritidshjem skolefritidsordninger klubtilbud ungdomsskoler og lignende tilbud. Undersgelse Oprindelig havde vi nsket os en fuldstndig opgrelse over antallet af brn og unge med handicap og deres brug af kommunale fritidstilbud kombineret med oplysninger om eventuelle barrierer. Men to pilotundersgelser viste klart, at det ville vre for usikkert, hvis Centret gennemfrte en sdan kvantitativ undersgelse. Derfor sendte vi i efterret 2000 en ben foresprgsel til 100 kommuner, valgt efter kriterier om forskellig strrelse, politisk styring og geografisk placering. Foresprgslen handlede om kommunens egen oplevelse af og erfaring med rummeligheden i de kommunale fritidstilbud, om kommunen havde en servicedeklaration eller en politik p dette omrde og om et eventuelt samarbejde med handicaporganisationerne. Vi fik 54 svar tilbage, som gav os det helt generelle indtryk, at eventuelle problemer blev lst, nr de opstod. Arbejdsseminar Som opflgning p undersgelsen har Centret afholdt et arbejdsseminar i efterret 2001 med deltagelse af reprsentanter fra forskellige handicaporganisationer samt reprsentanter fra tre forskellige kommuner og t amt. Formlet var at komme et spadestik dybere i problemstillingen. Vi nskede et indtryk af, om der er problemer p omrdet, hvad problemerne bestr i, og hvad der skal til for at lse dem. Hvad er ligebehandling? I forhold til kommunale fritidstilbud handler ligebehandling om, at brn og unge med handicap ogs hrer til i de kommunale fritidstilbud. At kommunen og det enkelte tilbud s vidt muligt skal kunne rumme de brn og unge, der nsker at vre med. Det er vigtigt, at tilbudene bliver tilrettelagt p en mde, s brn og unge med et handicap ligestilles med brn og unge uden handicap. Tilbudene skal give handicappede brn og unge adgang til de samme oplevelser - bde positive og negative. Hvad er et godt tilbud? Centret har ikke den faglige kompetence, der skal til for at definere det gode tilbud. Vi kan derfor ikke komme med en endegyldig definition p dette. Men set ud fra en ligebehandlingsbetragtning er det vigtigt, at brn og unge med handicap fr et tilbud, der er tilrettelagt, s de fr det samme ud af tilbudet som brn og unge uden handicap. Det vigtige er derfor respekten for barnets og den unges behov. Der skal gives forldrene og barnet/den unge mulighed for at vlge det tilbud, der passer bedst til den enkelte og dermed styrker hans/hendes udvikling og selvvrd. Der skal vre fleksibilitet, s der ogs kan tages hensyn til forldrene eller barnet/den unges eventuelle nsker om at have samvr med andre brn og unge med tilsvarende handicap i fritiden. Projektets fokus p de kommunale tilbud skal sledes ikke tages som udtryk for, at ligebehandling kun kan foreg i et kommunalt tilbud. For nogle brn og unge vil et kommunalt tilbud mske vre det bedste, og for andre er et amtsligt tilbud det bedste. I det valg er den faglige vurdering og familiens egne nsker afgrende. Der er nogle aspekter af det gode fritidstilbud, som glder for alle brn og unge, men p Centrets arbejdsseminar blev der lagt vgt p, at nedenstende betingelser er vigtige at opfylde, fordi de kan have en srlig betydning for brn og unge med et handicap: Et godt fritidstilbud er et sted, hvor man ikke fler sig til besvr, men fler sig velkommen. Det er vigtigt, at de fysiske rammer fungerer, og at der er bevilget den praktiske og pdagogiske sttte som er ndvendig Et godt fritidstilbud er et sted, hvor der er plads til en, og man er en del af fllesskabet. Det kan vre vigtigt at kunne vre sammen med bde brn og unge uden handicap og brn og unge med et tilsvarende handicap. Det er vigtigt, at den bevilgede sttte giver barnet eller den unge optimale muligheder for at deltage i tilbudet p lige fod med andre. Hvordan kan kommunerne indrette sdanne tilbud? P arbejdsseminaret blev det drftet, hvordan kommunerne bedst tackler, det at tilbyde gode fritidstilbud til brn og unge med handicap. Her var der enighed om, at faglighed i fritidstilbudet i hj handler grad om at vide, hvilket handicap barnet/den unge har, og hvad det konkret betyder. Der kan vre brug for supervision af forskellig art. Kommunen skal tage stilling til, hvilken form for tilbud og hvilken form for kompensation der skal til for at barnet/den unge fr adgang til de samme oplevelser som brn og unge uden handicap p samme alder har. Der er brug for at kunne finde fleksible lsninger p brnenes og de unges srlige behov. Der er brug for valgmuligheder for brnene og de unge samt deres forldre - ogs mellem integrerede tilbud og specialtilbud. Som nvnt ovenfor skal tilbudet selvflgelig vre fysisk tilgngeligt. Det betyder eksempelvis, at der ikke m vre barrierer i form af trapper og trin, da det gr det umuligt for krestolsbrugere at frdes. Og lokalerne skal indrettes, s de tager hensyn til andre behov, ssom behov for stort bade-/toiletrum eller hvilerum, hvis der er behov for dette. Personlig hjlp Personlig hjlper ligeledes i mange situationer en forudstning for, at barnet eller den unge bliver ligestillet med jvnaldrene. Fx har nogle brn og unge med motoriske handicap eller synshandicap brug for den praktiske hjlp, som en sttteperson kan give. Andre brn og unge har handicap, der medfrer behov for at f hjlp til at strukturere dagen, skabe sociale kontakter osv. Ofte gives stttepdagogtimer til den institution, hvor barnet eller den unge med handicap befinder sig. Det kan vre en god lsning for nogle, men for andre, og isr nr barnet bliver 10-12 r, kan det vre vigtigt at knytte den personlige hjlp til den enkelte og ikke til institutionen. Det kan ogs vre vigtigt, at den personlige hjlper er den samme i skolen som i fritidsdelen. Ellers er der brug for et skift af sttteperson midt p dagen, og det kan vre en barriere for barnets mulighed for selv at bestemme over sin fritid p samme mde, som at brn og unge uden handicap, inden for nogle grnser, selv kan bestemme, hvor og hvordan de vil tilbringe fritiden. En del af fllesskabet P institutionsniveau er det vigtigt, at man arbejder professionelt med at sttte brnene og de unge bedst muligt. Der skal ikke bare vre plads til brnene. De skal vre en del af fllesskabet ligesom andre brn og unge. En vigtig dimension af at have det godt som barn og ung handler om at have kammerater. Hvis et barn eller en ung pga. et handicap har vanskeligt ved selv at skaffe sig kammerater, kan det vre en mlstning for fritidstilbudet at arbejde pdagogisk med at sikre barnet og den unge en god kammerat p stedet. Tilbudets rummelighed Det kan vre svrt for den enkelte kommune at stille tilbud til rdighed, der kan rumme samtlige brn og unge med handicap. Men det er vigtigt, at kommunen signalerer, at kommunen vil srge for, at der er et tilbud til den enkelte. Kommunerne har mulighed for at g sammen om at skabe et tilbud, der kan dkke behovet. Kommunerne kan ogs etablere samarbejde med amtet med henblik p at skabe mulighed for et tilbud, der dkker hele amtet. Det er et problem, at der ikke er fritidstilbud om aftenen og i weekenderne. Brn og unge uden funktionsnedsttelser er ikke p samme mde begrnset til at skulle vre hjemme hos forldrene p disse tidspunkter. Det er ligeledes svrt for de specialtilbud, der findes, at lave udadrettede aktiviteter ssom biografture mv., nr fritidstilbudet ikke har bent p de rigtige tidspunkter. Dette kan lses ved at gre bningstiderne mere fleksible. Den fulde dokumentation fra projektet om kommunale fritidstilbud findes p www.clh.dk FAKTA Centret har spurgt 100 kommunalbestyrelser om rummelighed i kommunale fritidstilbud og 54 svarede:  langt de fleste mente, at rummeligheden var i orden i deres kommunes tilbud  kun f kommuner havde en konkret politik eller servicedeklaration for, hvordan omrdet skulle forvaltes i kommunen  kun meget f kommuner havde erfaring med at samarbejde med handicaporganisationerne om den generelle tilrettelggelse af de kommunale fritidstilbud  en del sm kommuner svarede, at eventuelle problemer blev lst, nr de opstod  der var mange konkrete eksempler p brn og unge med funktionsnedsttelser, som fungerede godt i kommunale fritidstilbud  ofte havde der vret brug for fysiske ndringer, og nogle gange stttepdagog  enkelte kommuner havde oprettet helt nye tilbud, fordi der var konstateret et behov, som ikke kunne tilgodeses i de eksisterende tilbud  nogle kommuner ville foretage fysiske ndringer, hvis det blev ndvendigt, mens fysiske barrierer i andre kommuner ville vre en reel forhindring for at kunne deltage. Personalekvalifikationer i de amtslige botilbud Hvad er gode kvalifikationer, nr det handler om at yde bosttte til mennesker, som har en funktionsnedsttelse? Og kan personalet p de amtslige botilbud leve op til de krav, der stilles til deres kvalifikationer? Undersgelsens frste fase 2000 Centret har tidligere i 2000 set p personalets fordeling p uddannelses- og stillingskategorier p de amtslige 92-botilbud. Undersgelsen viste, at der er meget store forskelle p brugen af ikke- faguddannet personale. I enkelte amter er andelen af ikke-faguddannet personale oppe p 40-50%, og der er eksempler p botilbud, som har en personalegruppe, hvor helt op til 70-80% er ikke- faguddannede. Den generelle tendens er, at andelen af ikke-faguddannet personale er strre i botilbud for psykisk udviklingshmmede end i botilbud for sindslidende. Faguddannet personale i botilbud for sindslidende er ofte personale med en kort plejeuddannelse. (Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede 2000) Undersgelsens anden fase 2001 I 2001 har vi fulgt denne undersgelse op med et kvalitativt indblik i, hvad der er gode kvalifikationer hos personalet, og hvad uddannelse betyder i den sammenhng. Analysen er baseret p et litteraturstudie og kvalitative interviews med ledere, medarbejdere samt en enkelt beboer p fem amtslige botilbud for voksne handicappede. Vi har set p personalekvalifikationer p tvrs af bostedernes mlgrupper for at uddrage nogle generelle trk. Det gr vi velvidende, at forskellige funktionsnedsttelser giver forskellige kompensationsbehov. Idealet for de gode kvalifikationer Gr man til litteraturen tegnes der et ganske komplekst billede af, hvad det er for kvalifikationer og kompetencer der skal til, nr man er ansat til at kompensere for et andet menneskes funktionsnedsttelse. P et generaliseret niveau kan man skelne mellem idealer for de faglige kvalifikationer og idealer for de personlige kvalifikationer og kompetencer. De personlige kvalifikationer Ved at interviewe ledere og medarbejdere p en rkke botilbud har vi fet et indtryk af, at de personlige kvalifikationer er af meget stor betydning. Men hvorfor er de personlige kvalifikationer s vigtige? En leder af et botilbud for sindslidende beskriver det p denne mde: "De personlige kvalifikationer er vigtige, fordi personalet er et redskab i forhold til den person, som har et handicap. Vi skal prve at vise veje, fremlgge muligheder og understtte beboerne til at blive bedre til at klare sig selv. Vi skal sttte beboerne, og det gr vi ved at vre nrvrende, have fornemmelse for hvad der foregr i samvret, kunne aflse hvordan den enkelte har det og lade ham eller hende vre i fred, hvis det er det vedkommende signalerer". Lederen af botilbuddet fortstter: "Vi skal have respekt for den enkelte. Husk p - vi er en del af deres sociale netvrk og vi skal have forstelse for medmennesker. Vi skal opfre os ordentligt, vise respekt og ikke overskride grnser. Vi skal acceptere beboernes udmeldinger og vre tlmodige. En del af kunsten er at vide, hvornr man skal g ind og sttte en person, og hvornr man skal trkke sig. Man skal turde bruge sine pdagogiske redskaber. Det er et krvende arbejde, og det siger noget om de kvalifikationer man skal have for at arbejde p et bosted for sindslidende". De personlige kvalifikationer kommer i spil i det daglige sociale samvr, hvor personalet skal kunne guide og sttte personen med funktionsnedsttelse. Uddannelse, menneskesyn og refleksion Til trods for, at de personlige kvalifikationer fremhves som vsentlige, spiller uddannelse alligevel en vigtig rolle. En beboer p et botilbud for fysisk handicappede udtrykker at: "her skal personalet have enten en pdagogisk eller en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Det er fordi der skal vre en vis professionalisme i det arbejde de gr. Ud over en faglig uddannelse s indgr personalet her i et uddannelsesprogram. Det er fordi vi vil have, at personalet skal vre ordentligt kldt p". Fra interviewene fremgr det, at nogle ledere og medarbejdere kobler uddannelse til menneskesynet, og at det derfor ikke er lige meget, hvilken uddannelse personalet har. En leder af et botilbud for sindslidende beskriver, hvorfor han foretrkker, at personalet har en pdagogisk uddannelse frem for en sundhedsfaglig: "Pdagoger er gode til at skabe liv og aktivitet. De ser ikke sygdommen, men mennesket frst. En sygeplejerske ville have fokus p beboerens sygdom - det er det hun er skolet til. Men her skal personalet have fokus p beboeren som menneske. Personalet skal skabe relationer til beboerne, skabe tillidsforhold. Vi skal kunne tilbyde dem noget som mennesker". Uddannelse nvnes ogs som et middel til at fremme personalets evne til refleksion. Evnen til at kunne reflektere er vigtig, fordi jobbet krver, at personalet kan omstte teori og pdagogiske metoder til praktisk handling. Skyggekvalifikationer Flere af lederne nvner, at de gode kvalifikationer ogs handler om andre aspekter end uddannelse og personlighed. En leder af et botilbud for psykisk udviklingshmmede siger: "Noget af det jeg ogs gr efter, nr vi anstter, er ansgerens kn og alder. Det er vigtigt at have en bred sammenstning af personale som matcher beboerne". En anden leder fortller, at de arbejder meget bevidst med, at "personalets skyggekvalifikationer" inddrages og udnyttes som et led i at give bosttte og kompensere for beboernes funktionsnedsttelse. En skyggekvalifikation kan ogs vre, at have en flles interesse for computere med en af beboerne, eller som ung at kende til ungdomskulturen i lokalomrdet. Skyggekvalifikationer handler derfor om at have kendskab til og inddrage personalets vrige livserfaringer og kompetencer. Ligebehandlingsperspektivet Hvad er ligebehandling, nr det handler om, at personalet skal yde bosttte og kompensere for beboernes funktionsnedsttelse? Et vsentligt element i ligebehandlingen er at stte sprgsmlstegn ved fastlste forestillinger om, hvad mennesker som har en funktionsnedsttelse kan og ikke kan. Til trods for, at der ofte er tale om, at beboerne befinder sig i et ulige udgangspunkt i forhold til personalet, m ledere og personale hele tiden holde ligebehandlingsbegrebet op imod samfundsudviklingen, og det liv som ikke-handicappede lever. De m dreje fokus vk fra funktionsnedsttelsen i sig selv og over mod det som beboerne kan, og det som giver den enkelte beboer livskvalitet. Personalets evner til at udfylde denne rolle handler om, at de skal have de rette kvalifikationer og kompetencer, og ikke mindst at de selv, arbejdspladsen og myndighederne skaber rammerne for, at personalet kan udvikle sig, s de er kldt p til at kunne kompensere for de pgldende beboeres funktionsnedsttelse. Her kan vi pege p flere forhold, der kan sttes fokus p. Forholdene er nvnt af andre fr os i denne debat, men de kan med fordel siges igen: Styrkelse af den faglig viden om hvad beboernes funktionsnedsttelse betyder for deres relation til omgivelserne. Personalet skal have viden om, hvordan de sygdomme og funktionsnedsttelser som beboerne har, pvirker beboernes relationer til omgivelserne. En sdan faglig viden erhverves sjldent via en basisuddannelse som pdagog eller en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Det er en viden, som er koblet til mlgruppen og til den enkelte beboer, og skal derfor opdyrkes i spndingsfeltet mellem videreuddannelse og praktisk lring p botilbudet. Styrkelse af den faglig viden om kommunikationsmetoder.For at kunne kommunikere med beboerne vil det ofte vre ndvendigt at have kendskab til kommunikationsmetoder som fx tegn til tale og pdagogiske metoder til at aflse og tolke nonverbalt sprog. Derfor skal personalet have en faglig funderet viden om de metoder, som kan benyttes i kommunikationen med de personer, der konkret bor i botilbudet. Igen m vi pege p behovet for efteruddannelse, hvor der eventuelt ogs kan vre behov for, at der udvikles kursustilbud, som stter fokus p omrdet. At skabe et lrende milj. Arbejdspladsen, det vil sige lederen og medarbejderne, skal skabe en arbejdspladskultur, hvor udviklingen af medarbejderne sker med det forml at skabe strre rum for, at beboerne kan leve et liv p egne prmisser. Metoder som supervision, projektarbejde mv. kan vre med til at skabe et lrende milj, s personalets kvalifikationer og kompetencer udvikles med det forml at give beboerne indflydelse p eget liv og livskvalitet. At skabe et lrende milj stiller krav til ledelsen p botilbudene og dermed ogs til de enkelte amter om at sikre, at der ansttes og udvikles kvalificerede ledere til de amtslige botilbud for voksne handicappede. Opgr med forhold som hmmer udvikling - "de blinde pletter". Fordomme om andre faggruppers menneskesyn kan vre en blind plet, som betyder at ledere og medarbejdere lukker jnene for, at andre faggrupper har kvalifikationer, som er relevante for at kompensere for beboernes funktionsnedsttelse. Kan arbejdspladsen ikke selv hndtere disse blinde pletter, kan det vre relevant at inddrage eksterne parter eller konsulenter, som kan give et skub til den retning personalegruppens kvalifikationer og kompetencer br udvikle sig. Personale og ledelsen skal turde lade andre "kigge dem over skulderen" og vurdere deres arbejde. Personalets opkvalificering Afslutningsvis er det vrd at nvne, at det fortsat er tankevkkende, at der p mange af de amtslige botilbud er ansat en stor andel ikke-faguddannet personale. Det er muligt, at ikke-faguddannet personale har de rette personlige kvalifikationer og via kurser og lring p bostedet har opnet en faglig baseret viden p omrdet. De personlige kvalifikationer sttes af nogle ledere hjt. Men andre ledere pointerer vigtigheden af at have et fagligt ststed som grundlag for at udfre et professionelt stykke arbejde. Udviklingen af en personalegruppe, som besidder de gode kvalifikationer, indebrer, at personalet evner at omstte teori og "de fine plusord" til konkrete handlinger og praksis. Denne evne styrkes ved at indg i et uddannelsesforlb, hvor bl.a. de ovennvnte temaer kan komme i fokus. Det er givetvis ikke nogen enkelt opgave at holde trit med de krav, der stilles til personaleudviklingen p dette omrde. Derfor er det ogs et ansvar, som hviler p flere skuldre: den enkelte medarbejder, personalegruppen og ledelsen p botilbudet; de ansvarlige myndigheder (amterne og Socialministeriet) og som en tredje part de faglige organisationer. Disse aktrer m holde sig for je, at opkvalificeringen af personalet p de amtslige botilbud sker med det forml at klde personalet p til at kunne kompensere for beboernes funktionsnedsttelse. Den fulde dokumentation fra projektet om personalekvalikationer i de amtslige botilbud findes p Centrets hjemmeside www.clh.dk Uddannelse Handicappedes adgang til uddannelse er og bliver et af de helt centrale ligebehandlingstemaer. Hvis handicappede ikke uddannelsesmssigt er p niveau med befolkningen som helhed, mister det brede integrations- og ligebehandlingssigte sit perspektiv. Uddannelse er nglen til samfundsmssig deltagelse, uddannelse er nglen til mere uddannelse, uddannelse er nglen til arbejde. Men uddannelse handler ikke kun om kompetence i snver erhvervsrelateret forstand. Uddannelse er ogs nglen til det gode liv. Centret for Ligebehandling af Handicappede har i 2001 gennemfrt t strre analyseprojekt inden for uddannelsesomrdet om modersmlsundervisning til tosprogede elever i den vidtgende specialundervisning. Projektet er en udlber af de aktiviteter Centret satte i vrk sidste r p foranledning af Det Centrale Handicaprd. Rdet var i 2000 brer af Stafetten for Nvnet for Etnisk Ligestilling. Centrets aktiviteter p uddannelsesomrdet har derudover vret koncentreret om at flge de igangvrende uddannelsespolitiske initiativer inden for handicapomrdet. Grundtakstfinansieringen Det uddannelsespolitiske fokus p handicapomrdet i 2001 har i betydelig grad vret orienteret mod finansieringsreformen i den vidtgende specialundervisning. Hvilke konsekvenser vil forhjelsen af grundtaksten f for det tilbud, der gives til den enkelte elev? (Ved en grundtakstfinansiering betaler kommunen udgiften op til en vis grnse - grundtaksten - mens amtet betaler, hvad der ligger herudover.) Mange har frygtet, at det vil tilskynde kommunerne til at "holde eleverne hjemme" i et kommunalt discounttilbud frem for at bruge de dyrere amtslige tilbud. Den udvikling er indtil nu ikke set - tvrtimod. For nogle handicapgrupper (isr autisme og asperger syndrom) er der sket en stigning i visitationen til de amtslige tilbud. For s vidt angr de enkeltintegrerede elever har kommunerne helt som forventet i et vist omfang taget disse elever "hjem". Det viser tal fra Amtsrdsforeningen. En forklaring kan vre, at kommunerne endnu ikke har haft tid til at organisere de kommunale fllesskaber, som kan vre med til at stte skub i en udvikling. Men amterne forventer ikke noget strre fald i antallet af elever - snarere en stigning. Det er endnu alt for tidligt at vurdere p udviklingen, men Det Centrale Rd og De Regionale Rd, som udgr vsentlige elementer i kvalitetssikringen, er etableret. Der er ogs etableret en omfattende hjemmeside, hvor man kan hente inspiration og skabe sig et overblik over aktiviteterne p omrdet. Centret vil flge udviklingen meget tt. Tilgngelighed til uddannelsesinstitutioner Tilsvarende har der vret meget fokus p tilgngeligheden til uddannelsesinstitutioner i almindelighed og folkeskolen i srdeleshed. Det kraftige fokus skyldes ikke mindst, at der netop nu investeres meget betydelige summer i bde nybyggeri og renoveringer af folkeskoler. Dansk Center for Tilgngelighed har for Undervisningsministeriet foretaget en omfattende registrering af samtlige folkeskolers (og alle andre uddannelsesinstitutioners) tilgngelighed. Registreringen findes p Undervisningsministeriets hjemmeside. Der er forelbig alene tale om en registrering, der kan bruges som guide for den enkelte handicappede: Er skolen i mit omrde tilgngelig eller ej? Vi har imidlertid forstet, at ministeriet er indstillet p at flge op med et inspirationsmateriale til kommuner, som sikrer et fortsat fokus p tilgngeligheden. Centret har bedt Undervisningsministeriet om adgang til datamaterialet bag registreringen med henblik p at foretage yderligere bearbejdning af materialet. I den foreliggende form kan materialet alene bruget som oplysningsmateriale om den enkelte skole. Men materialet kan, hvis det bearbejdes, ogs sige noget om den samlede tilgngelighed inden for de enkelte uddannelsesomrder og p tvrs af uddannelsesomrderne. En sdan bearbejdning er efter vores opfattelse vigtig, fordi den efterflgende vil kunne bruges som udgangspunkt for en mling af udviklingen p omrdet. Voksen- og efteruddannelse I sommeren 2000 gennemfrte Nyrup Rasmussen-regeringen sin ambitise voksen- og efteruddannelsesreform, som var en del af finanslovsaftalen for 2000 med CD og SF. Med reformen etableres der i realiteten et fuldstndigt uddannelsessystem, som parallelt med det ordinre uddannelsessystem tilbyder efter- og videreuddannelse til voksne. Derudover indgr det som et vsentligt element i reformen, at der etableres en forberedende voksenuddannelse, som sigter p at hjlpe voksne med smalle og utilstrkkelige grundskolekundskaber tilbage p uddannelsessporet. Bde Det Centrale Handicaprd, Centret og De Samvirkende Invalideorganisationer gjorde fra begyndelsen opmrksom p, at det var helt afgrende, at det nye lovgivningskompleks fik de relevante bestemmelser om specialpdagogisk sttte, s voksen- og efteruddannelsesreformen ogs kan blive et tilbud til mennesker med handicap. Men det lykkedes desvrre ikke. Voksen- og efteruddannelsesreformen blev gennemfrt uden hjemmel til specialpdagogisk bistand. Resultatet er, at handicappede afskres fra at kunne deltage i uddannelse efter de nye regler. Ministeriets lfte Folketingets uddannelsesudvalg sagde i forret 2000 i forbindelse med vedtagelsen af lovforslagene: "Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lgger vgt p, at undervisningsministeren over for udvalget har oplyst flgende: "Undervisningsministeren har megen sympati for at indfre specialpdagogisk sttte p voksenuddannelserne, efterhnden som det er muligt. Ministeren ser det som sit endelige ml, at der skal vre en sdan ret for handicappede p alle uddannelser, hvor den ikke allerede findes, men det har vret ndvendigt at gennemfre udviklingen skridt for skridt, bl.a. for at drage nytte af erfaringerne undervejs og for at holde trit med de praktiske muligheder for at gennemfre nye lovbestemmelser."" P baggrund af Centrets "Status over ligebehandlingen af handicappede 2000" henvendte Det Centrale Handicaprd sig i forret 2001 igen til den davrende undervisningsminister, men uden det nskede resultat. Centret opfordrer derfor igen Undervisningsministeriet og Folketinget til snarest at leve op til det lfte, der er givet til Uddannelsesudvalget. Sektoransvar p de videregende uddannelser Den 1. januar 2001 trdte de nye regler om specialpdagogisk bistand p de videregende uddannelser i kraft. De nye regler indebrer, at kompetence til bevilling af specialpdagogisk bistand (hjlpemidler, tolkebistand, undervisningsmidler mv.) overgr fra de kommunale socialforvaltninger til uddannelsessystemet. Hermed har Undervisningsministeriet taget det frste vigtige skridt i retning mod en gennemfrelse af sektoransvarlighedsprincippet p de videregende uddannelser. ndringerne har kun vret gldende i kort tid, s det er for tidligt at vurdere effekten af den nye praksis, men forelbige tilbagemeldinger tyder p, at ordningen er kommet anstndigt fra start. Iflge Undervisningsministeriet er det indtil videre overraskende f, som har benyttet de nye regler: der har vret 215 nye ansgere, mens kun 400-500 er overget fra "det gamle system". Meget tyder sledes p, at hverken brugerne eller kommunerne endnu fuldt ud er opmrksom p det nye regelst. Handicappede br f SU Med overtagelsen af ansvaret for den specialpdagogiske bistand overtog Undervisningsministeriet det halve sektoransvar. Tilbage str endnu at f handicappedes forsrgelse under studierne integreret i normalsystemet p omrdet, alts SU. Handicappede studerende er fortsat henvist til i vidt omfang at studere p revalidering frem for SU, fordi SU-systemet ikke tager hjde for de srlige vilkr og behov, der kan glde for handicappede. Det er i den forbindelse meget gldeligt, at SU-Rdet (som rdgiver undervisningsministeren om SU- sprgsml) har udarbejdet og prsenteret davrende undervisningsminister i Nyrup Rasmussen- regeringen for en ndring af SU-systemet, s det bliver tilstrkkeligt rummeligt til ogs at omfatte handicappede studerende. Forslaget fra SU-Rdet bygger grundlggende p samme principper, som l til grund for det modelnotat Centret udarbejdede for Det Centrale Handicaprd i 1999. Det Centrale Handicaprd og De Samvirkende Invalideorganisationer har i efterret 2001 afgivet omfattende bemrkninger til SU-Rdets forslag. Disse kommentarer kan se p Det Centrale Handicaprds hjemmeside www.dch.dk/rdsmder/mde3/2001 Modersmlsundervisning i den vidtgende specialundervisning "Tidligere ans skolevsenet det for spild af ressourcer at give vores brn modersmlsundervisning, og vi oplevede ogs at en specialskole som vores reprsenterede en tredje vej i forhold til kommunikation. Vi er jo meget tt p brnene og kommunikerer med kropssprog og tegn til tale. Mange af skolens lrere har nu stor forstelse for, at de tosprogede elever skal have modersmlsundervisning - at de har en grundlggende ret til dette. Nogle lrere er dog stadig i tvivl og opfatter det lidt forstyrrende, nr brnene skal ud af klassen og have modersmlsundervisning. Sprgsmlet om hvordan og hvornr er stadig til debat". Ovenstende er taget fra rapporten "Tosprogede elever i specialundervisning - 5 skoleeksempler" (UC2 - Udviklingscentret for undervisning og uddannelse af tosprogede brn, unge og voksne). Teksten illustrerer ganske godt, hvordan det ser ud med modersmlsundervisningen til elever, der modtager vidtgende specialundervisning i henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2, nemlig tvivl om det formelle grundlag og tvivl om det pdagogiske udgangspunkt. Hovedresultater fra undersgelsen Centret har undersgt omfanget af modersmlsundervisningen i den amtskommunale specialundervisning i skoleret 2000-2001. Undersgelsen viser, at kun p specialskolerne i to amter samt Kbenhavns og Frederiksberg Kommune fr eleverne et tilbud om modersmlsundervisning. Tilbudet om modersmlsundervisning til de elever, der modtager vidtgende specialundervisning i de almindelige folkeskoler, i amtslige specialklasser og specialklasserkker, viser et mere nuanceret billede. Her ser det ud til, at sprgsmlet om tilbud om modersmlsundervisning afhnger af, om der i forvejen er et kommunalt tilbud om modersmlsundervisning p skolen eller i kommunen. Centrets undersgelse viser ikke med sikkerhed, om disse kommunale tilbud til eleverne fra specialklasser og specialklasserkkerne er tilrettelagt ud fra den enkelte elevs srlige behov. Ud fra interviewene i forbindelse med undersgelsen er det indtrykket, at man ikke har overvejet, om eleverne burde have en srlig tilrettelagt modersmlsundervisning, nr den gives i kommunalt regi. Undersgelsen viser ogs, at der er delte meninger om, hvem der har ansvaret for at tilbyde eleverne modersmlsundervisning, og om det er gavnligt for eleverne at f tilbudt modersmlsundervisning. Mange skoler mener, at elevernes vidtgende handicap gr, at de ikke vil have glde af modersmlsundervisning. Formlet med undersgelsen Formlet med Centrets undersgelse har ikke vret at vurdere om modersmlsundervisning er gavnlig for elever, der modtager vidtgende specialundervisning. Formlet med undersgelsen har vret at f belyst, om elever, der modtager vidtgende specialundervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 2 og derved sorterer under amterne, ogs fr et tilbud om modersmlsundervisning p samme mde som eleverne i den almindelige folkeskole. Interviewene tyder p, at skolens vurdering ofte foretages uden inddragelse af forldrene, s forldrene fr ikke mulighed for selv at vurdere, om barnet vil have gavn af modersmlsundervisning eller ej. Hvad er vidtgende specialundervisning? Fra skoleret 2000-2001 foretages visitationen til den vidtgende specialundervisning af kommunerne. Undervisningen af eleverne sker p srlige amtslige specialskoler eller i amtslige specialklasser og specialklasserkker, der er placeret p de kommunale folkeskoler. Undervisningen kan ogs gives som enkeltintegreret undervisning i folkeskolen. Visitationen sker ikke p baggrund af barnets diagnose, men p baggrund af omfanget af indlringsvanskeligheder. Sledes omfatter gruppen svel brn med alvorlige fysiske og psykiske funktionsnedsttelser, fx multihandicappede og udviklingshmmede, som brn uden funktionsnedsttelser, men med alvorlige indlringsvanskeligheder. Den langt overvejende del af eleverne i undervisningen har dog en eller flere alvorlige funktionsnedsttelser. Ligebehandlingsperspektivet Nr vi i denne sammenhng taler om ligebehandling er det derfor ikke nok, at eleverne blot fr et tilbud om modersmlsundervisning. Det er vigtigt, at tilbudet er tilpasset den enkelte elevs srlige behov. Fx vil en dv ikke f meget ud af modersmlsundervisning, hvis lreren ikke kan tegnsprog, eller hvis der ikke tilbydes tolkebistand. Gldende lovgivning Iflge folkeskolelovens 3, stk. 2 skal der gives specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand til brn, der behver srlig hensyntagen eller sttte. Det betyder iflge Undervisningsministeriet, at elever, der fr specialundervisning, skal have undervisning og tilbud jvnfr folkeskoleloven og dermed ogs et tilbud om modersmlsundervisning. De nrmere regler for modersmlsundervisning findes i bekendtgrelsen om folkeskolens modersmlsundervisning for tosprogede elever, der trdte i kraft den 1. august 2001 og i vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. Med det ny regelst, der er trdt i kraft efter undersgelsens afslutning, prciseres det, at amtet er forpligtet til at tilbyde modersmlsundervisning til elever, der modtager vidtgende specialundervisning. Forpligtelsen udelukker dog ikke, at en elev, som fr specialundervisning i henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2 kan henvises til modersmlsundervisning i kommunalt regi. Hvis det er tilfldet, skal amtet betale for udgifterne til undervisningen, som skal vre tilrettelagt efter elevernes individuelle behov og muligheder. I reglerne om modersmlsundervisning er der bl.a. ogs krav til modersmlslrerens uddannelse, til timetallet og til indholdet i modersmlsundervisningen. Undersgelsens resultater Undersgelsen er lavet via telefoninterviews med 153 skoler. Kun materialet fra de 93 skoler, der oplyste at de havde tosprogede elever i skoleret 2000-2001, indgr. I undersgelsen er ikke medtaget enkeltintegrerede elever. De 93 skoler er fordelt sledes: 41 specialskoler, 49 folkeskoler med specialklasser og specialklasserkker, to observationsskoler og en intern skole p behandlingshjem. Specialskoler Godt 1/3 af specialskolerne tilbyder modersmlsundervisning. Det drejer sig om samtlige specialskoler i Kbenhavn og Frederiksbergs Kommuner og samtlige specialskoler i Frederiksborg og rhus Amt. Godt halvdelen af disse skoler oplyser, at de lrere, der anvendes til modersmlsundervisning oftest har lrerkvalifikationer enten fra Danmark eller oprindelseslandet. Godt halvdelen af skolerne giver modersmlsundervisningen i to timer om ugen. Indholdet af modersmlsundervisningen varierer. Nogle skoler koncentrerer sig om sproget, og at det foregr i integrerede forlb. Andre skoler medtager ud over egentlig sprogundervisning ogs kultur, madlavning m.m. 2/3 af de resterende specialskoler, der ikke tilbyder specialundervisning, har over for Centret oplyst, at de har vurderet, at de nuvrende elevers handicap er s vidtgende, at modersmlsundervisning ikke er relevant. Det er dog ikke altid kun elevernes handicap, der er rsag til, at der ikke tilbydes modersmlsundervisning. Flere skoler oplyser, at det er svrt at f kvalificerede lrere. Andre oplyser, at det ikke er en del af skolens tilbud, men at der er tale om en kommunal opgave, eller at man afventer amtets holdning til modersmlsundervisning. Specialklasser og specialklasserkker mv. Denne overskrift dkker ogs skaldte amtsklasser, centerklasser og centerklasserkker. Kort sagt al amtslig undervisning efter folkeskolelovens 20, stk. 2, som foregr p en almindelig kommunal skole bortset fra undervisning af enkeltintegrerede elever. En meget lille del af skoler med specialklasser eller specialklasserkker tilbyder modersmlsundervisning som en del af den amtslige specialundervisning, eller har undervisningen p skolen - oftest som integreret forlb med den vrige undervisning. Knap halvdelen af skolerne med specialklasser og specialklasserkker oplyser, at eleverne er omfattet af det almindelige kommunale tilbud om modersmlsundervisning. P nogle af skolerne foregr modersmlsundervisningen for nogle sproggrupper p skolen. I disse tilflde kan der vre mulighed for samarbejde mellem modersmlslreren og de lrere, der har den amtslige specialundervisning i specialklasserne. Men de fleste skoler har ikke oplyst om samarbejde af den art. Andre af skolerne giver udtryk for, at ansvaret for modersmlsundervisningen ligger i rent kommunalt regi, og det er derfor ikke en opgave, som berrer den daglige undervisning af eleverne, som jo hrer til i amtsligt regi. Der er ligeledes knap halvdelen af skolerne med specialklasser eller specialklasserkker der oplyser, at ikke alle men kun nogle af eleverne fr tilbud om modersmlsundervisning. Godt halvdelen af disse skoler tilbyder ikke modersmlsundervisning, fordi skolen har vurderet, at eleven ikke har behov for det eller ikke vil kunne f gavn af undervisningen, ofte fordi eleven er uden verbalt sprog. Argumenterne i disse tilflde er langt hen ad vejen de samme som anfres fra specialskolerne. P andre skoler er problemet, at det kun er de elever, hvor der i forvejen er et kommunalt tilbud, der fr tilbud om modersmlsundervisning. Endelig har enkelte skoler ikke taget stilling til tilbud om modersmlsundervisning, eller de har ikke afsat ressourcer til formlet. Henvendelse til KL og Amterne P baggrund af undersgelsens resultater har Det Centrale Handicaprd rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrdsforeningen, der begge har erklret sig enige i problemstillingen. KL oplyser, at de i forbindelse med de ndrede visitationsregler i folkeskolens specialundervisning vil vre opmrksom p, at srligt tilrettelagt modersmlsundervisning kan vre et element, der skal indtnkes i forbindelse med visitationen. Amtsrdsforeningen oplyser, at man i samarbejde med amterne vil sge at belyse problemstillingerne og drfte mulighederne for at imdekomme dem. Den fulde dokumentation for analysen af modersmlsundervisning i den vidtgende specialundervisning findes p www.clh.dk FAKTA 93 skoler, der havde tosprogede elever i skoleret 2000-2001, indgr i undersgelsen. De 93 skoler er fordelt p 41 specialskoler, 49 folkeskoler med specialklasser og specialklasserkker, to observationsskoler og en intern skole p behandlingshjem.  13 specialskoler tilbyder modersmlsundervisning. 28 specialskoler tilbyder ikke modersmlsundervisning  Fem skoler med specialklasser eller specialklasserkker tilbyder modersmlsundervisning som en del af den amtslige specialundervisning, eller hvor undervisningen foregr p skolen og oftest som integreret forlb med den vrige undervisning.  21 skoler med specialklasser eller specialklasserkker oplyser, at eleverne er omfattet af det almindelige kommunale tilbud om modersmlsundervisning.  23 skoler med specialklasser eller specialklasserkker, hvor kun nogle af eleverne fr tilbudt modersmlsundervisning som amtsligt eller kommunalt tilbud. Arbejdsmarkedet Man m helt ngternt konstatere, at handicappedes adgang til arbejdsmarkedet har vret meget lavt profileret i 2001. I det omfang, der har vret fokus p handicappedes beskftigelse, har det i udprget grad vret rettet mod personer med nedsat arbejdsevne og beskftigelse p srlige vilkr. Overeksponering af det srlige En forklaring er givetvis, at der i klvandet p vedtagelsen af frtidspensionsreformen er sat yderligere fokus p de socialpolitiske instrumenter - og ikke mindst ansttelse i fleksjob. Det fokus kan ogs genfindes i nogle af de kampagner, som ssttes for at styrke det rummelige arbejdsmarked. Nok peges der p en rkke personalepolitiske instrumenter, som har et videre perspektiv end de srlige ansttelsesordninger. Men perspektivet begrnser sig i hj grad til de socialpolitiske vrktjer, mens de arbejdsmarkedspolitiske vrktjer er meget lidt synlige. Det rummelige arbejdsmarked har brug for brobyggere, som kan bygge bro over ukendskabsklften mellem de ordninger, som findes i henholdsvis det sociale- og det arbejdsmarkedspolitiske system. Ofte hrer vi om, hvordan isr de kommunale sagsbehandlere mangler viden om fx Arbejdsministeriets lov om kompensation til handicappede i erhverv. Men vi hrer ogs jvnligt, at lovens titel opleves som en uhensigtsmssig begrnsning i mlgruppen og opleves stigmatiserende i forhold til grupper, som ikke traditionelt forstr sig som handicappede - grupper hvis funktionsnedsttelse kan afhjlpes via de kompenserende foranstaltninger, som er i loven. Succesen der tver Dertil kommer som en anden og mindst lige s central forklaring, at der synes at vre opstet et slags forklaringstomrum i forhold til de udeblevne resultater p det ordinre arbejdsmarked. Stort set alle de kendte objektive faktorer peger p, at det burde g strygende. Den faldende tilgang til arbejdsstyrken har allerede frt til arbejdskraftmangel i en rkke brancher, den teknologiske og strukturelle udvikling p arbejdsmarkedet burde alt andet lige gre det lettere for - isr fysisk handicappede - at fungere p nutidens arbejdsmarked. Og i tilgift har Nyrup Rasmussen-regeringen over de seneste r etableret en rkke nye gode kompensationsordninger, som hver for sig styrker handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Alligevel sker det ikke. Vi har nglen, men dren springer ikke op. Hvorfor ikke? Hvad skyldes problemerne? Hvad er det, der gr, at det p trods af de gode odds er s vanskeligt? Har vi ledt de forkerte steder? Er det holdninger hos kolleger, holdninger hos arbejdsgiverne, eller hos den enkelte handicappede? Er der kompensationsmuligheder og -former, som vi har overset? Fungerer samspillet mellem de mange aktrer ikke godt nok? Er der et mismatch mellem udbuddet af arbejdskraft fra handicappede og eftersprgslen efter arbejdskraft? Er handicappede for drligt uddannede? Sprgsmlene er mange, svarene f og imens sniger der sig en vis resignation ind hos handicappede i forhold til, om arbejdsmarkedet overhovedet er en mulighed. Det m for alt i verden ikke ske. Ja til kulegravning Derfor var det srdeles krkomment, at den davrende arbejdsminister i Nyrup Rasmussen- regeringen reagerede positivt p Det Centrale Handicaprds henvendelse om at etablere et udredningsarbejde om handicappedes adgang til arbejdsmarkedet. Ikke siden "Den gule betnkning" fra Svend Jensen-udvalget i 1985 er der lavet en strre sammenhngende analyse af handicappedes beskftigelsesforhold p det ordinre arbejdsmarked. Derfor er det et vigtigt initiativ, som Det Centrale Handicaprd og Arbejdsministeriet har ssat, og vi imdeser, at arbejdet kan sttes i gang. EU's rammedirektiv om ikke-diskrimination Kulegravningen af handicappedes beskftigelsesforhold skal frst og fremmest tage sit udgangspunkt i problemtyper, som de ovenfor skitserede. Men ogs af hensyn til de mange ubesvarede sprgsml, som vedtagelsen af EU's ikke- diskriminationsdirektiv p arbejdsmarkedet bner, er der grund til at se arbejdsmarkedet og den relevante lovgivning efter i smmene. Med hjemmel i Amsterdamtraktatens artikel 13 om forebyggelse af forskelsbehandling har EU-kommissionen den 27. november 2000 vedtaget det endelige direktiv om ikke-diskrimination p arbejdsmarkedet. Direktivet omfatter ogs handicap som diskriminationsgrund. Direktivet skal vre gennemfrt i dansk lovgivning senest den 2. december 2003, dog kan fristen for gennemfrelse af bestemmelserne for s vidt angr handicap og alder udskydes til december 2006. I Danmark er der tradition for, at EU-lovgivning, som relaterer sig til arbejdsmarkedet i videst mulig udstrkning sges gennemfrt via overenskomsterne eller andre aftaler arbejdsmarkedets parter imellem. Men uanset gennemfrelsesformen (og p en rkke omrder vil det formentlig krve ny eller ndret lovgivning), s er der et stort behov for at f gennemanalyseret direktivet og dets konsekvenser i Danmark. Nu hvor direktivet foreligger, skal det naturligvis bruges offensivt. Derfor m det vre en flles interesse at f klarlagt og skabt den strst mulige konsensus om fortolkningerne, s vi ikke skal igennem og vente p et strre antal afgrelser ved EF-domstolen. Principielle sprgsml Direktivet rejser et stort antal detaljesprgsml, som krver svar. Men direktivet rejser ogs en rkke langt mere omfattende og principielle sprgsml, som krver en afklaring. Blandt de mere principielle sprgsml er direktivets anvendelsesomrde: Hvilke typer af uddannelse er omfattet af direktivet, i hvilket omfanger er fx fleksjob, sknejob og revalidering omfattet? Direktivet forudstter tillige, at der gives en klageadgang. Hvordan skal en sdan klageadgang organiseres? Og ikke mindst: hvilke sanktionsmuligheder skal kunne benyttes? Og endelig det vel nok mest principielle: P hvilken mde forskyder direktivet forholdet mellem de udgifter til kompensation, som phviler den enkelte arbejdsgiver, og det offentliges forpligtelser? Centret opfordrer ministerium Nr det glder forpligtelsen til at yde kompensation, m man forst direktivet sdan, at den relation der reguleres i direktivet, er den direkte relation mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager. I Danmark er praksis i dag den modsatte, nemlig at kompensationsforpligtelsen er en relation mellem arbejdstageren og det offentlige. Centret skal p den baggrund opfordre Arbejdsministeriet til - med baggrund i de igangvrende drftelser med De Samvirkende Invalideorganisationer - at tage initiativ til en mderkke mellem de relevante ministerier, handicaporganisationerne, Det Centrale Handicaprd og andre relevante interessenter p omrdet. Arbejdsredskaber og arbejdspladsndringer Nr der sprges til barrierer, som modvirker handicappedes adgang til ordinr beskftigelse, peges der meget ofte p de fysiske og indretningsmssige barrierer p virksomhederne. Og netop den fysiske ndring af arbejdspladserne er utvivlsomt et af de omrder, hvor vi stadig er relativt restriktive i Danmark - og hvor EU-direktivet kan komme til at gre en forskel. Problemerne omkring arbejdspladsndringer er imidlertid ikke blevet mindre af, at to regelst "konkurrerer" med hinanden. Som vi allerede beskrev i sidste rs beretning, s er der efter Centrets opfattelse opstet en helt uacceptabel retstilstand, fordi kommunerne har fet medhold i, at lov om aktiv socialpolitik er subsidir i forhold til reglerne om "kvik-bevilling" af arbejdsredskaber og arbejdspladsndringer i Arbejdsministeriets lovgivning. Den Sociale Ankestyrelse har slet fast, at bestemmelsen om arbejdsredskaber- og arbejdspladsindretning i lov om aktiv socialpolitik er subsidir anden lovgivning. Sdan har det altid vret, men det har vret uden praktisk betydning, fordi der ikke har vret nogen anden lovgivning at henvise til. Det er der kommet med Arbejdsministeriets pulje i kompensationsloven. Konsekvensen af Ankestyrelsens afgrelse er derfor, at Arbejdsministeriets meget begrnsede pulje er ophjet til "primrlovgivningen" for s vidt angr bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Det er efter Centrets opfattelse en uholdbar retsstilling. For det frste betyder det, at kommunerne frst er forpligtet til at begynde sagsbehandlingen, nr der foreligger et afslag fra AF. For det andet, har det aldrig vret tanken med den nuvrende ordning i AF-systemet og for det tredje lever de administrative og retssikkerhedsmssige rammer omkring AF's ordning ikke op til de krav (tildelingskriterier mv.), der ndvendigvis m stilles, hvis ordningen skal leve op til sin status som hovedlovgivning p omrdet. Dertil kommer, at AF's pulje er meget begrnset. Med Ankestyrelsens afgrelse vil kommunerne med god grund kunne afvise at refundere AF med det resultat, at AF's pulje vil blive trlagt i lbet af meget kort tid. AF's ordning er ganske enkelt ikke dimensioneret til at vre "primrlovgivningen" p omrdet. Kompetence til at bevillige Bde Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicaprd har ved gentagne lejligheder opfordret Arbejdsministeriet og Socialministeriet til at finde en lsning, som deler kompetencen til bevilling af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning mellem det socialpolitiske og det arbejdsmarkedspolitiske system. Centret skal endnu engang opfordre Arbejdsministeriet og Socialministeriet til at finde en lsning, som sikrer den enkelte borger en optimal sagsbehandling og en acceptabel retsstilling. Beskftigelse p srlige vilkr Der er over tid kommet flere og flere aktrer, som beskftiger sig med det rummelige arbejdsmarked og beskftigelse p srlige vilkr. I takt hermed har Centret neddroslet sine statistiske afrapportering omkring antallet af fleks- og sknejob. Centret flger imidlertid stadig udviklingen meget tt. At vre handicappet er ikke ensbetydende med, at man har en arbejdsevnenedsttelse. Derfor er der heller ikke som s ofte antaget synonymitet mellem handicap og fleksjob. Men desuagtet er fleksjob et godt tilbud til de personer - ogs de handicappede personer - som har en arbejdsevnenedsttelse. Derfor er det ogs ud fra et handicappolitisk synspunkt vigtigt at flge og overvge udviklingen i etableringen af fleksjob. Og det er ikke blevet mindre vigtigt af den sammenkobling der er sket mellem frtidspensionsreformen og fleksjobbene. Udviklingen i fleks- og sknejob I 1. kvartal 2001 var der 10.828 fleksjob og 5.428 sknejob. Det er en stigning p i alt 4.368 fleks- og sknejob i forhold til 1. kvartal 2000 svarende til cirka 37%. Stigningen p de i alt 4.368 job fordeler sig p 3.852 fleksjob og 516 sknejob. Hermed eskalerer de nyeste tal den udviklingstendens, vi har kunnet se over de seneste r, nemlig en voldsom stigning i antallet af fleksjob og tilnrmelsesvis en stagnation i vksten af sknejob. Set i forhold til de meget forskellige estimater, der har vret af behovet for fleksjob i forbindelse med pensionsreform, s er vksten i antallet af fleksjob (afhngig af om man lgger Socialministeriets tal eller KL's tal til grund) enten i underkanten eller meget i underkanten af det ndvendige. De mange forbedringer og den store opmrksomhed om ordningen taget i betragtning, s er knap 11.000 ikke noget voldsomt imponerende tal. Tallene viser endvidere, at det er kommunerne og de private arbejdsgivere, som konkurrerer om at oprette flest fleksjob. Fra 1. kvartal 2000 til 1. kvartal 2001 oprettede private virksomheder 1.522 nye fleksjob (en stigning p 47%), mens kommunerne oprette 1.447 fleksjob (en stigning p 60%). Strst vkst i statslige virksomheder Der har ved flere lejligheder vret peget p de statslige arbejdspladser som klassens dovne dreng. Og det er da ogs rigtigt, at staten klart beskftiger det frreste antal fleksjobbere - i alt 756. Men de statslige virksomheder har dog alt andet lige haft den strste vkst fra 2000 til 2001, nemlig en vkst p 133%. De statslige virksomheder har p et r mere end fordoblet antallet af ansatte i fleksjob. De mindre imponerende statslige tal kan skyldes en - givetvis ganske udbredt - fejlforestilling om, hvad fleksjob er, og hvor de kan oprettes. Sledes forklarer Personalestyrelsen sig med, at der er f ufaglrte job i staten?! Tallene viser i vrigt helt som tidligere, at der er en meget betydelig skvvridning i den geografiske fordelingen af fleks- og sknejobbene. Langt de fleste fleks- og sknejob findes i og etableres fortsat i Jylland og p Fyn, mens Sjlland og hovedstadsomrdet halter langt bagud. Nye oplysninger om brugen af fleksjob Ud over disse statistiske data om forekomsten af fleks- og sknejob, s har Pernille Hohnen fra Socialforskningsinstituttet i februar 2001 offentliggjort rapporten "Fleksjob - En vej til et rummeligere arbejdsmarked". Rapporten giver os for frste gang et billede af, hvordan fleksjob opleves af de personer, som er ansat i eller p anden vis er centrale aktrer rundt om et fleksjob. De fleste fleksjobansatte er 40-50 r. 53% er mnd og 47% er kvinder. Der er primrt tale om faglrte (inden for fysisk krvende arbejde) eller ufaglrte. De vigtigste rsager til ansttelsen i fleksjob er nedslidning og/eller arbejdsskader, mens en mindre del er udlst af kroniske sygdomme og psykiske problemer. Iflge de kommunale jobkonsulenter er det sjldent, at personer med fysiske handicap ansttes i fleksjob. Der er sket en ndring i gruppen af personer, der ansttes i fleksjob, i retning af flere "svage", dvs. personer med langtidsledighedsproblemer, som ofte ogs har sociale problemer og misbrugsproblemer ved siden af. Sdan defineres et fleksjob Det fremgr af undersgelsen, at visitationen til fleksjob ofte sker med udgangspunkt i abstrakte kriterier, dvs. man ansttes, fordi man har nedsat arbejdsevne og kun sekundrt p grund af faglige eller personlige kompetencer. Det resulterer i en mere usikker arbejdsidentitet og social status p arbejdspladsen, end tilfldet er for ordinrt ansatte. De fleste fleksjob er oprettet med 1/2 tilskud, mens 1/3 (som nu er afskaffet) bruges mindst. Mange (srligt offentlige) virksomheder fortolker lovgivningen sledes, at der p lndelen kun gives, hvad der svarer til den overenskomstmssige mindsteln i et fleksjob. Dvs., at mange fleksjobansatte ikke i ansttelsen har medregnet anciennitet fra tidligere beskftigelse, eller optjener anciennitet i fleksjobbet. Strstedelen af fleksjobberne ansttes i nye stillinger (80%), mens en mindre del af jobbene oprettes p samme arbejdsplads, hvor den pgldende tidligere har vret ansat p ordinre vilkr (20%). Der er en tendens til, at fleksjob, der oprettes til udefrakommende ansatte, er ufaglrte job, selvom en del faglrte er ansat i fleksjob. De fleste "fastholdelsesjob" er faglrte job. Hvordan er det at vre i fleksjob? Socialforskningsinstituttets undersgelse viser, at ansatte i fleksjob generelt er glade for at kunne arbejde og have en ansttelse. Men undersgelsen viser ogs, at mange oplever ansttelsen som delvist stigmatiserende, fordi fleksjobansatte i praksis fr en uklar position p arbejdsmarkedet - der er tale om et arbejde, men samtidig er der ogs tale om en social ydelse. Tab af rettigheder og fllesskab Det fremgr ogs af undersgelsen, at nsten alle fleksjobansatte oplever det som et problem, at man ikke kan vre tilknyttet en a-kasse og ikke kan f efterln. Selvom der i de gldende regler er mulighed for ledigheds- og fleksydelse, opleves en ansttelse i et fleksjob af mange som et tab af rettigheder og som en udmeldelse af arbejdsmarkedet. Kollegernes holdninger De fleste kolleger til fleksjobansatte er positive over for fleksjobansttelser. Flere har udtrykt forundring over, at den fleksjobansatte ikke har krvet ekstra ressourcer fra kollegerne, hvilket de havde forventet, men derimod vret en aflastning. Undersgelsen peger dog p, at de ansatte i fleksjob ikke altid oplever kollegernes reaktioner helt s positive. Det er vigtigt at bemrke, at der ikke er misundelse fra kollegernes side over for ansatte i fleksjob. Flere er dog kritiske over for aflnningen og frygter, at fleksjobansatte skal virke som lntrykkere. Alt i alt konkluderer undersgelsen, at fleksjob ikke alene administrativt, men ogs i den enkeltes oplevelse placeres midt imellem det sociale omrde og arbejdsmarkedet. Forventningerne fra kolleger og ledelse bliver tvetydige, og for den enkelte er sdanne forventninger svre at indfri. Sknehensynet i fleksjob kan komme i konflikt med bde organiseringen af arbejdet og gldende normer og vrdier p en rkke arbejdspladser. Fleksjob kan p den mde og p lngere sigt komme til at udgre et srligt reservat p arbejdsmarkedet eller et selvstndigt arbejdsmarked. Man kan derfor frygte, at den sociale placering som fleksjobbene ser ud til at f, udgr en tendens til at "rummelighed" udvikles som et appendiks til arbejdsmarkedet og ikke som en integreret del af det. Integration af personer med nedsat arbejdsevne gennem fleksjob handler ikke kun om oprettelse af et bestemt antal fleksjob, men ogs om i hvilket omfang der socialt skabes plads til disse job bde p de enkelte arbejdspladser og p arbejdsmarkedet. Indsatsen for at gre arbejdsmarkedet mere rummeligt m vre flerstrenget og m ogs omfatte det "ordinre" arbejdsmarked gennem en generel forbedring af arbejdsmiljet. Regelsttet for fleksjob Center for Ligebehandling af Handicappede har ved gentagne lejligheder givet udtryk for, at der br ske en fuld sidestilling mellem fleksjob og beskftigelse p det ordinre arbejdsmarkedet. Fleksjob er og vil i stigende omfang vre en del af det danske arbejdsmarked. Det er - og vil blive ved med at vre - en blokering for en reel forstelse og accept af et rummeligt arbejdsmarked, hvis man opretholder en formel skelnen mellem et arbejdsmarkeds- og et socialpolitisk arbejdsmarked. Det synspunkt bekrftes af de konklusioner, som Socialforskningsinstituttets rapport nr frem til. Ansatte i fleksjob br derfor vre en del af det ordinre arbejdsmarkedspolitiske system, med de rettigheder og pligter, som flger heraf, herunder optagelse i de ordinre arbejdslshedskasser. Selv om det ikke er lykkedes at skabe den fulde ligestilling mellem fleksjob og vilkrene p det ordinre arbejdsmarked, s er reglerne for etablering af fleksjob lbende blevet ndret og vilkrene for ansatte i fleksjob gradvist blevet forbedret. Vilkrene i ordningen i dag ligger meget tt op ad vilkrene p det ordinre arbejdsmarked. Centret modtager hvert r mere end 200 telefoniske henvendelser om fleksjob og nu ogs den nye fleksydelse. P trods af de mange forbedringer er vi gennem disse henvendelser blevet opmrksom p nogle problematiske omrder i regelsttet. Centret opfordrer Socialministeriet til at medtnke disse problemstillinger, nr fleksreglerne revideres nste gang: Det skal prciseres i lovgivningen, at man har ret til at medtage sin ledighedsydelse til udlandet, nr man er p ferie. Hvis man som fleksjobber ikke har optjent feriepenge og ikke modtager ln under ferie, s har man ret til ledighedsydelse. Men det er ikke prciseret i loven, at man har ret til at tage ydelsen med til udlandet, s man kan holde ferie uden for Danmark, nr man modtager ledighedsydelse som erstatning for feriepenge. Beskftigelseskravet for at kunne modtage sygedagpenge er skrappere i fleksjob end ved ansttelser i ordinre stillinger. Reglerne br ndres, s der glder samme beskftigelseskrav - uanset om man er ansat i et fleksjob eller p ordinre vilkr. Ansatte i fleksjob har ikke ret til et Fleksydelsesbevis p samme mde som ansatte i ordinre stillinger har ret til et Efterlnsbevis. Efterlnsbeviser giver indehaveren en rkke rettigheder, som ledighedsydelsesmodtageren ikke har. Hvis man efter visitation til et fleksjob men forud for den frste ansttelse i et fleksjob, ikke opfylder kriterier for at f ledighedsydelse, er man ikke pr. definition omfattet af reglerne om re- visitation. Reglerne br ndres s ogs personer, der modtager kontanthjlp, den srlige ydelse eller slet ikke modtager forsrgelseshjlp fra det offentlige ogs omfattes af reglerne om re-visitation. Informationsaktiviteter Af folketingsbeslutning B 43 om ligestilling og ligebehandling mellem handicappede og ikke- handicappede, som er vores arbejdsgrundlag, fremgr det, at Centret har to hovedopgaver: en dokumentationsopgave og en informationsopgave. Centret skal, som det hedder i folketingsbeslutningen, "vre opmrksom p tilflde, hvor der sker diskrimination af mennesker med handicap". Det vil sige, at Centret over for Det Centrale Handicaprd skal kunne dokumentere omrder og situationer, hvor handicappede diskrimineres. Derudover hedder det om informationsopgaven, at Centret skal "indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise om handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap". I de frste fire kapitler i nrvrende rsberetning har vi beskrevet Centrets forskellige analyse- og dokumentationsaktiviteter for 2001. Disse aktiviteter er en vigtig og central del af Centrets arbejde og optager en betydelig del af de samlede tidsressourcer - cirka 25%. Men dokumentationsaktiviteterne er samtidig kun n del af vores samlede aktiviteter. Lige s centrale og ressourcekrvende er Centrets informations- og rdgivningsaktiviteter. Forskellige informationsaktiviteter Informations- og rdgivningsaktiviteterne omfatter alt lige fra udgivelse af pjecer, nyhedsbrev, pressekontakt, hjemmesider og lovovervgning til besvarelse af telefoniske foresprgsler, hringssvar, foredrag og besg. Sledes opgjort beslaglgger informations- og rdgivningsaktiviteter ca. 30-35% af Centrets samlede tid. Publikationer Nr man ser p Centrets udgivelser og publikationer skal man vre opmrksom p, at Centret ogs fungerer som sekretariat for Det Centrale Handicaprd. De udgivelser og publikationer, som udgives af Det Centrale Handicaprd, er sledes udarbejdet af medarbejdere i Centret. rsberetninger Centrets vigtigste publikation er rsberetningen, som udkommer hvert r i januar. Beretningen afgives til Det Centrale Handicaprd, som overgiver den til socialministeren. Socialministeren skal p baggrund af beretningen give en redegrelse til Folketinget. Beretningen sendes til ministre, samtlige folketingsmedlemmer, borgmestre i amter og kommuner, organisationer og andre beslutningstagere og interessenter. Centret udarbejder som sekretariat for Det Centrale Handicaprd ogs Rdets rsberetning, som udkommer i marts. Nyhedsbrev Vi udgiver nyhedsbrevet Lighedstegn, som udkommer fire gange om ret. Lighedstegn er i sommeren 2001 fusioneret med Det Centrale Handicaprds nyhedsbrev HandicapRd. Lighedstegn skrives af Centrets medarbejdere og redigeres af husets informationsafdeling. Nyhedsbrevet beskriver lbende de projekter og aktiviteter, Centret og Rdet er involveret i, ligesom der rapporteres om andre relevante ligebehandlingsaktiviteter. Lighedstegn har 1.100 abonnenter i amter, kommuner, organisationer, privatpersoner m.fl. I forbindelse med fusionen mellem Centrets og Rdets nyhedsbreve har vi foretaget en gennemgribende modernisering af nyhedsbrevets layout og forget sidetallet. Lighedstegn vil desuden fremover blive udgivet i en selekteret engelsk version. Rapporter I tilknytning til Centres dokumentations- og analysearbejde udgives der, nr projekterne afsluttes, en endelig rapport, som indeholder dokumentation for undersgelser og analyser, Centret har foretaget. Centret har i 2001 udgivet flgende syv rapporter:  De individuelle krselsordninger  Information om sociale tilbud til handicappede med anden etnisk baggrund  Vidtgende specialundervisning til handicappede med anden etnisk baggrund  Beredskab og evakueringsplaner i botilbud  Tilgngelighed til biografer  Modersmlsundervisning i den amtskommunale specialundervisning  Analyse af handicappedes befordringsmuligheder Rapporterne findes p Centrets hjemmeside www.clh.dk vrige publikationer Ud over de nvnte periodika og rapporter har Centret i 2001 udgivet fem nye publikationer og genudgivet yderligere fem. Blandt nyudgivelserne er publikationen Danish Disability Politics. Equal opportunities through dialogue, som er den frste samlede og tvrgende gennemgang af dansk handicappolitik p engelsk. Pjecen er finansieret af By- og Boligministeriet og vil blive distribueret til danske reprsentationer i udlandet, ligesom den vil blive brugt ved udenlandske besg og internationale konferencer mv. Undervejs i udarbejdelsen af pjecen har flere peget p, at der ogs kunne vre et behov for en sdan pjece p dansk. Vi overvejer derfor i jeblikket, om vi ogs skal udgive pjecen - som rettere er en lille bog - p dansk. Desuden udkommer folderen Det gode mde, som giver rd om, hvordan man skaber de bedste betingelser for en god kommunikation med mennesker med handicap. Det handler om mdet og kommunikationen med syv udvalgte handicapgrupper: krestolsbrugere, blinde, dve, hrehmmede, talehandicappede, udviklingshmmede og sindslidende. Initiativet er en opflgning p Centrets undersgelser om handicappedes muligheder for at kunne komme ind og frdes p skoler, biblioteker, biografer og apoteker. Undersgelserne har vist, at servicepersonale m.fl. gerne vil have den viden, som Centrets folder nu vil formidle. Centret har desuden udgivet pjecen Yardim Alma Hakki - Herkes iin, som er en oversttelse til tyrkisk af Centrets pjece Ret til hjlp - for alle, en pjece om de handicapkompenserende ydelser i de sociale love. Pjecen er udgivet i 1500 eksemplarer og distribueret med hjlp fra en rkke indvandrerorganisationer. Som allerede nvnt i afsnittet om kommunernes handicappolitik, s har vi frdiggjort Kommunal handicappolitik - en eksempelsamling, som udkommer i januar 2002. Eksemplerne skal inspirere kommuner, der ikke har en handicappolitik, til at lave en politik, der beskriver retningslinierne for kommunens initiativer og ansvar over for handicappede borgere i alle kommunens sektorer. I eksempelsamlingen optrder kommuner af forskellig strrelse og med forskellig geografisk placering for p den mde at give alle kommuner en mulighed for at relatere til i hvert fald et af eksemplerne. Eksempelsamlingen udkommer i 2000 eksemplarer og distribueres primrt til kommunerne. Centret har tillige - for Det Centrale Handicaprd - udgivet temapapiret Refleksioner over begreberne handicap og ligebehandling. Papiret er resultatet af Det Centrale Handicaprds drftelser af begreberne handicap og ligebehandling. Endelig er Centret sammen med forlaget Alinea ved at udarbejde et danskbogsmateriale om handicap til folkeskolens 4. og 5. klassetrin. Materialet skal lanceres i forret 2002 og bliver integreret i Alineas danskbogsystem "Dansk i midten", der er en serie af bger med udgangspunkt i et centralt fagligt emne og i et bredt fagligt omrde. Derfor tager denne bog ud over handicaptemaet ogs sigte p at arbejde med sagprosagenren. Det vil sige, at undervisningsmaterialet fuldt ud opfylder de faglige og pdagogiske krav til fag og klassetrin. Centret hber med undervisningsmaterialet at stte handicap p dagsordenen hos brn i alderen 10-12 r. Foruden disse nyudgivelser har Centret genudgivet Fleksjobpjecen, som nu er kommet i 10. udgave og et samlet oplag p 360.000. Heraf 125.000 alene i 2001. Genudgivet er ogs Sknejobpjecen, pjecen Job og handicap, Bygningsreglement 95 - om tilgngelighedskravene og den danske udgave af Ret til hjlp - for alle. Sknejobpjecen er nu udkommet i 5. udgave og et samlet oplag p 90.000. Ret til hjlp - for alle, Job og handicap og Bygningsreglement 95 er alene genudgivet i 2001 som reviderede net-udgaver. Alle de nvnte publikationer findes p Centrets hjemmeside www.clh.dk Publikationerne fs desuden p Centret (ogs p lydbnd og diskette). Hjemmesider Centret driver bde sin egen hjemmeside og en hjemmeside for Det Centrale Handicaprd. Vi har i den tid, vi har haft hjemmesiderne, oplevet en konstant stigende brug af hjemmesiderne. I perioden november 1999 til oktober 2000 steg det gennemsnitlige daglige besgstal p Centrets hjemmeside fra 93 til 145. I september 2001 var det gennemsnitlige besgstal steget til 174 pr. dag. Besgsstatistikken for 2001 ses nederst p siden. Besgstallene p Rdets hjemmeside www.dch.dk ligger lidt lavere, men er tilsvarende steget jvnt. Det gennemsnitlige daglige besgstal var i november 2000 p 80, mens det tilsvarende tal var steget til 124 i september 2001. Rdets hjemmeside har i lbet af 2001 vret gennem en ganske omfattende relancering. Layoutet er gjort mere overskueligt, og s er informationsvrdien gjort vsentlig strre, fordi vi fra efterret 2001 har lagt alt offentligt materiale fra Rdets mder ud p nettet. Det betyder, at man nu kan hente sagsfremstillinger, bilag og referater fra Rdets mder direkte p nettet. Vi er tillige i fuld gang med at lave Centrets hjemmeside om, s den kan tilbyder endnu flere informationer og mere benhed og dialog. Vores nuvrende hjemmeside fik en flot bedmmelse, da man i IT- og forskningsministeriets projekt "Bedst p nettet" screenede hjemmesiden tidligere p ret. Centret fik fire ud af fem "netkroner" i den samlede vurdering af hjemmesiden. Den femte "netkrone" skal hentes hjem ved at arbejde yderligere med hjemmesidens dialog og benhed. Screeningen bekrftede os i, at vores hjemmeside er 100% tilgngelig for alle brugere, at der er relevante informationer, at sproget har en hj standard, og at hjemmesiden er let at navigere rundt p. Hjemmesidens svagheder er, at den ikke er tilstrkkeligt ben og dialogisk, og at vi kan tage mere hensyn til, at der er forskellige typer brugere med forskellige behov og krav. For at blive mere ben og servicerende vil vi p den nye udgave af www.clh.dk fortlle mere om Centrets opgaver og arbejdsomrder, samt introducere kort til hver enkelt medarbejder. Vi vil publicere de vsentligste dele af vores interne projektdatabase, s oplysninger om bde igangvrende og afsluttede projekter kan lses p nettet. Forsiden bliver mere nyhedsorienteret end tilfldet er i dag, og brugeren fr mulighed for at tilmelde sig Centrets nyhedstjeneste p nettet. Der vil ogs vre en vifte af hjemmesidelinks til samarbejdspartnere og andre relevante aktrer. Vi vil desuden se p, om navigationen og overskueligheden i Centrets lovinformation kan gres endnu bedre. Endelig vil der blive oprettet et srligt forum, som handler om Centrets projekt om handicappolitik i kommunerne, hvor Centret kan samle informationer til glde for kommunerne, og hvor kommunerne kan drage nytte af hinandens erfaringer p omrdet. Alle disse indholdsmssige forbedringer vil blive prsenteret i et nyt design i begyndelsen af 2002. Lovinformation Som en selvstndig service p Centrets hjemmeside driver og vedligeholder Centret en lovinformationsdatabase. Centrets medarbejdere gennemgr lbende Folketingets forhandlinger og beskriver de lovforslag, beslutningsforslag mv., som har en handicapvinkel eller et ligebehandlingsaspekt. Man kan lse om dette i Lovinformationsdatabasen p www.clh.dk. Databasen giver vores bud p, hvilke sager i Folketinget det vil vre godt at holde je med ud fra et handicapperspektiv. Vi tilbyder en overbliksgivende og filtreret information. Selve den fulde ordlyd og officielle kilde til de informationer og dokumenter, vi refererer til, har vi linket direkte til p Folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk Lovinformationen har eksisteret siden folketingsret 1998/99. Der er mulighed for at sge i arkivet for rene 1998 til 2000/01. Foredragsvirksomhed Foredragsvirksomhed indgr som en naturlig del af Centrets informationsaktiviteter. Centrets medarbejdere har i perioden fra 1. oktober 2000 til 30. september 2001 holdt 30 foredrag og oplg. Tematisk fordeler foredragene sig p et meget bredt spektrum inden for handicappolitikken. De to mest gennemgende temaer er om dansk handicappolitik generelt (13 foredrag) og om FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede (fem oplg). Derudover har vi bidraget med foredrag om sindslidende og arbejdsmarkedet, biblioteksbetjening af handicappede, dansk kompensationslovgivning til tyrkiske handicappede, holdninger til handicappede, folkeoplysning, individuelle krselsordninger m.m. Centret har i perioden haft besg af elleve udenlandske delegationer fra henholdsvis Japan, Kina, Kosovo, Norge, Sverige, Frankrig, Belgien, Tyskland og en flernationsdelegation fra Afrika. Presseomtale Centret betragter det som en del af informationsforpligtelsen ogs at bidrage til dels at sprede information om Centrets arbejde, dels at stte fokus p handicappedes ligestilling gennem medierne. Centret har i perioden fra 1. oktober 2000 til 30. september 2001 vret omtalt i alt 170 gange i diverse medier: dagspresse, radio, magasiner og handicapblade mv. Omtalen fordeler sig sledes p de forskellige medietyper: Handicapblade, fagblade og tidsskrifter: 114 Landsdkkende og regionale dagblade: 46 Landsdkkende og regional tv og radio: 10 I perioden fra oktober 1999 til september 2000 var de tilsvarende tal 124, 42 og 23. Der har med andre ord vret en samlet mindre tilbagegang. Det skal understreges, at der kun sker registrering af det, vi selv "falder over". Vi abonnerer ikke p presseklip for s vidt angr medieomtale af Centret. Det giver en ret stor fejlmargen. Telefonrdgivning Centret registrerer indkomne telefoniske henvendelser og henvendelser via e-mail. Registreringen omfatter henvendelser fra enkeltpersoner, organisationer eller myndigheder i konkrete sager, som ikke relaterer sig til igangvrende projekter, samarbejdsrelationer i vrigt eller lignende. Registreringen omfatter heller ikke simple foresprgsler eller bestillinger af materiale. Selv om Centret ikke er sagsbehandlende i enkeltsager, fr Centret r efter r et meget betydeligt antal telefoniske henvendelser fra primrt privatpersoner, men ogs organisationer og myndigheder, som sger rdgivning og vejledning i konkrete sager. Centret har i 2001 registreret 468 henvendelser i konkrete sager. Antallet af henvendelser har vre kraftigt stigende fra 1995 frem til 1998, hvorefter vi har set en stabilisering i antallet af henvendelser p omkring 500 pr. r Hvem henvendte sig i 2001? 69% af henvendelserne kommer fra privatpersoner, 11% fra amter og kommuner, 10% fra brugerorganisationer og endelig kommer de sidste 10% fra "andre" som bl.a. er ministerier, arbejdsgiver- og lnmodtagerorganisationer m.fl. Hvad henvender de sig om? Lidt over 50% af sprgsmlene drejer sig om arbejdsmarkedet, heraf drejer hele 69% sig om fleks- og sknejob. 27% er sprgsml, som drejer sig om det sociale omrde, 6% drejer sig om tilgngelighed, mens 5% er uddannelsessprgsml. De resterende 12% fordeler sig p fritid, sundhed, forsikring og andet. Hvad gr vi ved henvendelserne? Som sagt er Centret ikke sagsbehandlende i enkeltsager. Centret kan derfor stort set aldrig g ind i den konkrete sag som for eksempel bisidder eller gennem en henvendelse til en kommune eller andet. Men enhver, der henvender sig til Centret, fr en grundig og omfattende vejledning i og rdgivning om, hvad ens rettigheder og pligter er. Vi orienterer grundigt om gldende regler, og vi giver oplysninger om, til hvem og hvor i systemet man skal g med sig sag for at komme rigtigt ind i systemet. Ofte vil en henvendelse fre til mere end kontakt, fordi der kan vre behov for at undersge og udrede forhold, fr rdgivningen kan afsluttes. Ud over den konkrete rdgivning og vejledning er henvendelserne ofte det "rstof", som Centret bruger i vurderingen af, hvor ligebehandlingsproblemerne kan ligge. Det er sledes sket flere gange, at konkrete enkelthenvendelser har frt til egentlige projekter i Centret. Det glder eksempelvis Centrets aktiviteter vedrrende de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. De utrolig mange henvendelser angende fleks- og sknejob er tilsvarende en uvurderlig kilde dels til information om svagheder i regelsttet, dels om hvilke sprgsml det er vigtigt, at vores pjecer om disse ordninger skal kunne besvare. Den systematiske opsamling af disse sprgsml er uden tvivl en vigtig forklaring p den store succes, de to pjecer om fleksjob og sknejob har fet. Om Centret Center for Ligebehandling af Handicappede er en selvejende statslig institution oprettet i tilknytning til Det Centrale Handicaprd. Centret er oprettet i henhold til folketingsbeslutningen af 2. april 1993 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Centret skal i henhold til folketingsbeslutningen "nationalt og internationalt indsamle, initiere og formidle ndvendig information og ekspertise om handicappedes vilkr og virkninger af givne handicap". Centret skal desuden "vre opmrksom p tilflde, hvor der sker diskrimination af mennesker med handicap". Centret skal en gang rligt afgive en beretning over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede. Centret ledes af en bestyrelse, som udpeges af og blandt Det Centrale Handicaprds medlemmer. Centrets bestyrelse pr. 31.12.2001  Palle Simonsen, Det Centrale Handicaprd (formand)   Sren Eriksen, amtsborgmester, Amtsrdsforeningen (nstformand)   Stig Langvad, formand i De Samvirkende Invalideorganisationer   Knud Sndergaard, formand i Danske Dves Landsforbund   Elsebeth Foged, seniorkonsulent, Beskftigelsesministeriet   Grete Buss, afdelingschef, Socialministeriet   Ane Esbensen, jurist, Center for Ligebehandling af Handicappede  Ansatte pr. 31.12.2001  Ane Esbensen, jurist   Anne Vikkels, jurist   Birgit Larsen, sekretariatsmedarbejder   Casper Hollerup, informationsmedarbejder   Christine Bendixen, informationsmedarbejder   Elsebet Bonde Jakobsen, sekretariatsmedarbejder   Frans Storr-Hansen, informationssystematiker   Inge Storgaard Bonfils, akademisk medarbejder   Kasper Nizam, akademisk medarbejder   Lene Maj Pedersen, konsulent   Lise From, konsulent   Lise Holten, sekretariatskoordinator   Mogens Wiederholt, centerleder