Udskriv - åbner nyt vindue

Tilgængelighed

Tilgængelighed til bygninger

Fysisk tilgængelighed til bygninger er et område, som der historisk set har været et stort og langvarigt fokus på. De første tilgængelighedskrav dukkede op i lovgivningen i 1970’erne.

Alligevel må vi konstatere, at tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser er ringe. Dette skyldes dels de tilgængelighedsproblemer, som er skabt længe før, nogen tænkte på tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Dels de tilgængelighedsproblemer, som på trods af regler og viden stadig dukker op i ny- og ombyggede bygninger.

At der stadig er problemer, selvom lovgivningen rummer krav om tilgængelighed skyldes bl.a. at kravene i lovgivningen hovedsagelig består af funktionskrav. Funktionskrav beskriver den effekt, der ønskes opnået - i modsætning til detailkrav, der nærmere beskriver metoden til, hvordan et krav skal opnås. Et mere tilgængeligt samfund kræver, at vi bevidst og systematisk sætter ind over for dels den gamle bygningsmasse, dels kravene om tilgængelighed i lovgivningen.

Tilgængelighedsproblemets omfang er afdækket i en lang række undersøgelser. Disse undersøgelser har bl.a. vist, at kun 3 % af landets folkeskoler er reelt tilgængelige for kørestolsbrugere, og kun 36 % af helseklinikkerne er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.

Senest har rapporten om tilgængelighed til rådhuse og jobcentret, som er udarbejdet på baggrund af folketingsbeslutning B 40 2005-2006 om beslutning om at sikre tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse i kommunerne vist, at tilgængeligheden til landets rådhuse og jobcentre er ringe. Undersøgelsen viser, at ca. tre ud af fire rådhuse opfylder bygningsreglementets krav om tilgængelighed i forhold til handicapparkeringsplads og niveaufri adgang.

For at rette op på den ringe tilgængelighed til den ældre bygningsmasse blev der oprettet en tilgængelighedspulje med 20 millioner kr. til brug i 2007 og 10. millioner kr. i 2008. Puljen gav mulighed for at kommuner som private kunne søge medfinansiering til dækning af konkrete initiativer til forbedring af tilgængeligheden til offentlig tilgængelige bygninger., som for eksempel jobcentre og rådhuse.

Som en anden mulighed for at skabe bedre tilgængelighed til den ældre bygningsmasse er byggeloven ændret med virkning fra 1. januar 2005. Nu stilles der krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved alle ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration.

Bygningsreglement 08

Reglerne i byggelovgivningen findes i bygningsreglement 08, der har haft virkning fra 1. februar 2008. 

Bygningsreglementet er opdelt i to spalter. Den ene spalte indeholder de juridisk bindende forskrifter og den anden spalte indeholder vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. Dernæst er SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, tilknyttet Bygningsreglementet som et faneblad ved hvert kapitel. SBi-anvisning 216 kan bruges som en hjælp til fortolkning af reglementets krav, der for hovedpartens vedkommende er funktionskrav, anvisningen henviser blandt andet til standarden DS 3028- tilgængelighed for alle.

En stor fordel ved anvisningen er, at den angiver hvordan man kan sikre tilgængelighed på forskellige niveauer, også udover det niveau der ligger i bygningsreglementets krav. Dette gør det lettere for bygherren at formulere krav om kvalitet, der er højere end angivet i bygningsreglementets mindstekrav. Kravene kan stilles til nybyggeriet, til bygninger der bliver væsentligt ombygget og til bygninger der får et nyt formål, fx går fra at være en kontorbygning til at være en uddannelsesinstitution.

Det er centrets vurdering, at der med indførelsen af bygningsreglement 08 skete en styrkelse af tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser. Dette skyldes ikke mindst, at SBi-anvisning 216 kan bruges som hjælp til fortolkning af bygningsreglementets funktionsbaserede krav. Der er ligeledes sket en mindre udvidelse af tilgængelighedskravene, så der nu også fokuseres på andre gruppes tilgængeligheds behov end primært kørestolsbrugeres.

I forbindelse med bygningsreglement 08 udgav SBi en tjekliste, der svarer til bygningsreglement 08's enkelte kapitler. Formålet med tjeklisten er på en let og overskuelig måde at sikre, at byggeriet bliver reelt tilgængeligt. Mange af kravene fra ''DS 3028 – tilgængelighed for alle'' er videreført i SBi-anvisning 216.

DS 3028 Tilgængelighed for alle

DS 3028 Tilgængelighed for alle er ikke er lovgivning, men en standard for tilgængelighed, som på en meget detaljeret måde beskriver, hvordan forskellige bygningstyper skal opføres for, at de opfylder kravene til tilgængelighed for mange forskellige handicapgrupper.

Mærkningsordning

Et af de instrumenter, som bruges for at forbedre – om ikke andet så i hvert fald informationen om tilgængelighedsstandarden – er forskellige mærkningsordninger. Mærkningsordningen er en slags varefakta, som fortæller, hvor tilgængelig eller utilgængelig en given bygning er. I det omfang den viden, man får ved at registrere en bygnings tilgængelighedsniveau, bruges til at forbedre bygningens tilgængelighed, så kan en mærkningsordning være med til at sikre tilgængeligheden til bygningsmassen.

Men man taber sig som bekendt ikke ved at veje sig. Derfor kræver mærkningsordningerne, at der følges op med konkrete handlingsplaner, som ikke blot registrerer katastrofens omfang, men konkret gør noget ved tilgængeligheden.

Se mere om mærkningsordningen på www.godadgang.dk (åbner i et nyt vindue)


Læs mere: