Uddannelse
Centret har i 2005 fokuseret ganske kraftigt på handicappede og uddannelse. I øvrigt i tæt samarbejde med Det Centrale Handicapråd. Det har vi gjort, fordi vi gennem de seneste år har set en række undersøgelser og analyser, som ret entydigt peger på, at handicappede er i risiko for at blive sat af i kapløbet om uddannelse. Vores bekymring kommer blandt andet fra Socialforskningsinstituttets store undersøgelse om Funktionshæmning i 90'er-ne, fra regeringens egen handicap-benchmar-kanalyse fra sommeren 2005, og fra de konklusioner, vi i centret selv når frem til i tre analyser, vi har lavet om unge handicappedes overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet.
Det er i sig selv bekymrende og et stort ligebehandlingsproblem, at handicappede generelt er dårligere uddannet end ikke-handicappede. Men alvoren aktualiseres yderligere af den galopperende globaliserings konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Dårlig uddannelse til handicappede er ikke kun et ligebehandlingsproblem i uddannelsessystemet. Det er kilden til en livslang negativ forskelsbehandling på kanten af arbejdsmarkedet, med lav indkomst, de dårligste boliger og en generel dårlig social integration. Her er der ikke tale om at bryde med den sociale arv i traditionel forstand, men i den forstand, at man som handicappet skal bryde med den determinisme, som man arver i kraft af sin funktionsnedsættelse.
Den øgede internationale arbejdsdeling betyder, at jobs med et lavt vidensindhold forsvinder fra det danske arbejdsmarked, mens kvalifikationskravene til nye og eksisterende jobs tilsvarende bliver højere. Hvis mennesker med en funktionsnedsættelse ikke skal blive de ultimative tabere i den proces, er vi nødsaget til at udbygge og forbedre handicappedes muligheder i uddannelsessystemet væsentligt.
Vi kan ikke udelukkende adressere handicappedes beskæftigelsesproblemer fra arbejdsmarkedssiden. Handicappede vil med tiden ikke-handicappede. Hvis uddannelsesniveaublive yderligere marginaliseret i forhold til ar-et ikke hæves, vil de beskæftigelsesproblemer, bejdsmarkedet, hvis ikke de får mulighed for vi kender i dag blive ved med at reproducere at uddanne sig på mindst samme niveau som sig selv i det uendelige.
Centret har derfor i 2005 gennemført tre analyser med relation til uddannelsesområdet:
- Centret har forsøgt at få styr på debatten om den rummelige og inkluderende folkeskole - og ikke mindst forsøgt at få et billede af, hvad kommunerne forstår ved en rummelig folkeskole.
- Centret har ligeledes gennemført tredje og foreløbig sidste del af det, vi har kaldt overgangsprojektet, hvor vi har set på unge handicappedes overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet. I 2003 fokuserede vi på unge døves problemer, i 2004 fokuserede vi på unge synshandicappede, og i 2005 har vi så koncentreret os om unge med et bevægelseshandicap.
- Endelig har vi fulgt op på sidste års analyse af magtanvendelse i folkeskolen. Opfølgningen har været fokuseret på at få debatten om magtanvendelse løftet ud af mørket og op på bordet på den enkelte skole. Opfølgningen har vi lavet i samarbejde med Børnerådet.